210Nogle af Træerne i Haven omkring det Grøbenske Hus havde efterhaanden vokset sig store og vilde, medens andre ikke kunde trives og stod uden at gro og uden at visne. Men Haven var alt i alt bleven tættere end før, da dens Træer blev plejede og beskaarne. Den trak Mørket til sig tidligt, og den kasted Skygge omkring. Og det Grøbenske Hus laa derfor oftest i Tusmørke. Ja Huset selv med Udhusene havde efterhaanden faaet noget over sig, som mosbegroede Stene og gamle Træer faar – noget forglemt, hensovet. Det mærkedes bedst i de halvdunkle Nætter, naar Sommeren svandt. Da stod det, havende trukket sig bort fra alt, og dubbede frem med Tagskjægget og syntes at skulle staa evindelig.
Og dog vared det ikke mange Aar, før det begyndte at falde sammen. Ingen saa til det; alle var borte: De to Husmænd var døde, Aase var bleven Soldatertæve, de tre Hunde havde Bønderne slaaet ihjel. Myren krøb ved nogle fugtige Aar endnu længer op og gjorde sit. Skoven kastede Kongler og 211sprang længer frem. Havens Træer slog i Høststormen Vinduer ind. Ingen havde længer nogen Lyst paa Huset, faa Mennesker bosatte sig deromkring; thi Egnen var ikke rig.
Gjennem Vinduerne saa man utydeligt, naar man stillede sig paa den høje Stentrap, nogle højryggede Stole, nogle Herrer og Damer i gyldne Rammer: en, som før havde været der, troed at skimte den alvorlige Jonas, den blege, sørgmodige Eva, Friherre Michael, alle smukke Damers Ven, der med sin hvide Haand ligegodt kunde gribe om Kaarden som om Damernes Liv, der nød Solen ved Middag, der nød Aftenen, naar han længted, Natten, naar han trygled varmt og svælged og stjal, Morgenen, naar han flygted leende for ej at mindes, hvad han inderst inde frygted.
Ved en Oprydning, som foretoges, blev meget flyttet ud, blandt andet de gamle Portrætter. Men de blev baarne for langt bort, stillet bag en Hæk, hvor ingen fandt dem igjen, før næsten et Aar senere. Men da var de gamle Lærreder næsten smuldrede.
De to Bønder, der fandt dem, stod og gren af dem og stak sine Fingre gjennem Billedernes Øjne og Mund og skjældte dem ud med haarde Ord. – –
212I det hele vented og ønsked mange, at det gamle Hus maatte falde.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Thomas P. Krags roman Kobberslangen ble først utgitt i 1895.
Romanen handler om slekten Grøbner, men er ikke noen tradisjonell slektskrønike. De nyromantiske skildringene av natur og menneskesinn kretser rundt de to siste i slekten, Fredrik Grøben og hans sønn Jonas.
Se faksimiler av førstetrykket fra 1895 (nb.no)
Nyromantikeren Thomas Peter Krag er i dag en nesten glemt forfatter, men han utga nærmere 30 bøker i årene 1891–1912. Sammen med broren Vilhelm, Gabriel Scott og Olaf Benneche tilhørte han det som er blitt kalt «den sørlandske dikterskole».
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
