Plantning af Ribs- og Stikkelsbærbuske

Da Frugtvine nu blive saa meget i Mode, og begynder at fortrænge udenlandske Vine, saa er det ogsaa rigtigt at plante saa mange Ribs- og Stikkelsbærbuske, som man har Plads til. Naar de skulle sættes, kan man enten optage en ung frisk Busk med mange Rodgrene, og uddele dem til enkelte, eller man kan tage de Rodskud, der altid skyde op ved Siden af enstammede Buske, eller ogsaa sætte de saakaldte Stiklinger; Rodskud ere de vanskeligste til at groe, helst naar de have skudt meget frodigt i Veiret. Naar disse eller de andre Qviste med Rod skulle sættes, graves først et Hul, meget større end Roden behøver; man fylder det med god Jord (den omtalte Dyngejord er hertil meget almindelig), blander den med lidt gammel Gjødsel, og sætter Qvisten lige ned i Hullet. Medens En holder den opret, drysser en Anden Jord over den med en Spade; man ryster i Qvisten, saa at Jorden kommer vel under alle Smaarødder, helder Vand derpaa, og atter Jord; tilsidst trædes Jorden fast til ovenpaa, og det hender sjelden at de døe, naar de ere satte paa denne Maade, helst naar det skeer om Høsten efterat Løvet er faldet af. Sættes Qvistene omkring et Urtebeed, da behøves ingen bedre Jord, blot lidt Gjødsel, men Jorden maa alligevel spades løs et godt Stykke omkring, saa at de fine Rødder kunne udbrede sig. Stiklinger ere de Skud, som Busken har skudt det forrige Aar; de afskjæres ved en Knude, kløves i Enden, hvor man stikker et Bygkorn, og nedsættes i god Jord, de maa være løs spadet, og trykkes fast om Qvisten. De maa sættes om Vaaren, saasnart det er muligt at spade Jorden; thi hvis de begynde at skyde Knop, er det for seent. Det er usikkrere, om Stiklinger leve, end Rodskud, men lykkes de, saa blive Bærrene paa disse Buske større og Busken holder sig længer frisk end de Andre. Man kan gjøre sig en liden Planteskole af Stiklinger, der da kunne sættes meget tæt, og siden udplante dem, naar de ere 1 ½ Aar gamle; de maa da staae 1 ½ Alen fra hinanden. Stikkelsbær trives godt i Sandjord, naar den gjødsles vel. Ribs lide bedre Leer. Om Høsten bør der lægges Gjødsel om Buskene; har man Raad dertil, saa kan man grave en Rand om hver Busk, lægge Gjødsel deri, brede Jorden over og trampe den til; den bliver da liggende, men i Mangel deraf maa man tage noget af den Gjødsel, der er bestemt for Haven, lægge den rundt om Buskene om Høsten, og atter føre den ud paa Sengen, naar de spades om Vaaren. De eenstammede Stikkelsbærbuske have ofte saa myge Grene, at de bøie sig mod Jorden, og voxe fast der, da skyde de atter op, og disse Skud, der have en fiin Rod, ere de allerfortrinligste at sætte om Høsten. For at befordre dette kan man, naar Grenen er bleven saa lang, at den slæber paa Jorden, stikke den fast der med en Træegaffel, for at ikke Vinden skal bevæge den, og hindre den fra at fæste Rod.

Stikkelsbærbuske, der ikke ere eenstammede, bør beskjæres indeni, saa de have Luft og Sol. Somme skjære unge Skud bort. Naar der om Sommeren sætter sig Orme paa Buskene, saa maa man først see at afplukke dem saa godt man kan, og derpaa strø tør Kalk over hele Busken, helst skal man slaae den fra neden af op imod Bladene, da Ormene meest sidde paa Undersiden; indtræffer der Regn strax efter, saa hjelper det bedst; det skader vel Bærrene noget, men Ormene ruinere den aldeles. Hvor saadanne Orme pleie at indfinde sig, er det ogsaa godt hele Vinteren igjennem at slaae alt det Sæbevand man bruger, over Buskene gjennem et Dørslag, hvilket efter en Storvask ikke bør forglemmes. Viser der sig Moos paa Grenene, bør den aftørres med en Uldklud, naar der nylig har regnet, og gaaer da ganske let af. Saadan Moos trækker Kraften fra Buskene og skader dem meget; det bør skee før det tager Overhaand, da det ellers bliver et uendeligt Arbeide.

Større Frugttræer sættes paa samme Maade, og gjødsles ligedan om Høsten, kun alt efter en større Maalestok. Kredsen, der skal graves omkring dem til Gjødsel maa være 1 a 1 ½ Alen fra Træet. Moos skader dem endnu mere end smaa Buske, og maa derfor aftørres paa samme Maade, eller afskrabes med en Træekniv, hvis den er bleven haardere; de have meget godt af at vaskes med Sæbevand om Høsten eller meget tidlig om Vaaren. Skal et Frugttræe flyttes, da maa man iagttage, at den samme Side bliver vendt mod Nord, som før vendte did. De sættes bedst om Høsten, og om Vaaren efter maa man ofte slaae Vand ved Roden.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.