Den simpleste Crem er pidsket Flødeskum, der enten tillaves med fiint Sukker, og fiinstødt Vanille, eller med forskjellige Slags Marmelade. Har man intet Andet end Saft, da maa denne koges tyk med Sukker, og atter blive kold, før den kommes i Skummet. Det er aldrig godt at komme for meget i deraf, men blot saa det giver Fløden en lyserød Farve og en fiin Smag. Hele syltede Bær er godt at komme i. Til Crem serveres Pledskener, der da skjæres lange og smale; og steges i Papiirforme, eller ogsaa Pigekysse.
8 Æggeblommer pidskes godt, derpaa med 1 Lod Potetesmeel, Saft af 4 Citroner, 1 Pægel Gammelviin, og hvidt, stødt Sukker efter Smag. Dette sættes paa Ilden under stadig Omrøren, til det begynder at koge og blive tykt; da røres 4 Hvider, der ere pidskede til Skum deri, hvorpaa det heldes op, og røres fremdeles til det bliver koldt. Dette er kun til 8 a 10 Personer.
1 Pot god Hvidviin sættes paa Ilden med ¾ Pund stødt Raffinade eller Melis, ¼ Stang fiinstødt Vanille og ½ Lod heel Caneel. 16 Æggeblommer pidskes vel, og naar Vinen koger, kommes de i under stærk Omrøren.
Naar det atter koger, tages det af, og man vedbliver at røre, til det er koldt. Man kan gjerne komme 3 a 4 Skeer Flødeskum ovenpaa og røre den sagte omkring. Da tages ogsaa et Par Lod Sukker med i Vinen. Denne Portion er omtrent dobbelt saa stor som den Forrige.
18 Æggeblommer, ¾ Pund Sukker, 1 Flaske god Hvidviin, ½ Lod Caneel, Skallen af en Citron og en Theeskee udrørt Stivelse faae et Opkog under stadig Omrøren. Naar det tages af, kommes en Theekop kold Viin i, og man vedbliver at røre, til det er koldt.
1 Pot raa tyk sød Fløde, 1 Pund stødt Raffinade, Saft af 6 og reven Skal af 2 Citroner samt 1 Pot god Rødviin røres tilsammen i en Krukke, hvorpaa det staaer tildækket i 12 Timer; derpaa pidskes det stærkt saa det skummer vel, da staaer det atter et Qvarteerstid for at Skummet kan fastne. Dette aftages og kommes i smaa Kopper, hvori det serveres, eller paa et dybt Fad. I sidste Tilfælde spises Pledskener til. Af Kopper bliver mellem 40 til 50. Ikke probeert.
Til 2 Potter god sød Fløde tages 1 Pund Sukker og 24 Æggeblommer. En halv Stang Vanille stødes grovt og kommes i en Lærredspose, hvori den udkoges i lidt sød Melk, der sies i Fløden. Æggene pidskes først vel, derpaa med Sukkeret og Fløden, saa sættes det paa Ilden og man rører stadig deri, til det koger, ligeledes siden til det er koldt. Man kan ogsaa heri gjerne komme nogle Skeer Flødeskum ved Anretningen, det drøier Portionen og forbedrer snarere end forværrer dens Smag. Uden dette er Portionen omtrent til 18 a 20 Personer.
Denne laves accurat som Vanille-Crem; men naar den er rørt til den er kold, kommes den i et høit smalt Blikspand, der kaldet Frysebøtte; denne sættes ude i Kulden i et Kar med ituhakket Iis, der er blandet med spansk Salt. Der hører et Blikspand med langt Skaft til Frysebøtten for at røre Isen fra Kanterne, saasnart den begynder at krave sig. Naar den saaledes flere Gange er omrørt, og det Hele er tykt som en maadelig Grød, kommes det fra Frysebøtten og i den rette Form. Dette er en Blikform med en Stjerne i Bunden og uden Rør; den bruges ogsaa til kolde Buddinger, der ikke ere af Saft eller Viin. Man lægger et fiint Papiir over Formen, naar Laaget trykkes paa, for at være endnu sikkrere paa, at ikke Salt skal trænge ind. Naar Formen sættes i Karret, pakkes ny Iis omkring, hvis den forrige begynder at smelte, og nyt Salt strøes imellem. Saaledes staaer den stille, til den er stiv nok. Naar den skal hvælves, slaaer man et grovt Haandklæde om Formen, der er dyppet i kogende Vand og afvredet lidt; det maa især lægges over Bunden. Man indseer at denne Ret maa laves om Formiddagen, naar den skal bruges næste Dags Middag, for at komme i den rette Form inden Natten. Er der stærk Kulde, kan den vel laves noget senere.
Det gaaer ogsaa an at komme Isen lige i Formen og røre et Par Gange deri, uden at benytte Frysebøtten: den bliver da ikke saa fiin, men Smagen er eens. Saltet, som smelter med Isen, kan benyttes til Kreature, eller til at koge Potetes i.
1 Pot tynd Fløde, ¾ Pund reven Chocolade, Sukker efter Chocoladens Godhed og 6 pidskede Æggeblommer sættes paa Ilden og hvispes til det koger, og siden til det bliver koldt; derpaa behandles det som anden Iis. Alle Sorter Frugt-Crem kan ogsaa bruges som Iis; men de smage bedre uden at fryse. Vanille-Iis er altid den, der foretrækkes, og vil man have en dobbelt Ret, da er det bedre at vælge Gelee, Fromage eller Crem til Afvexling.
Naar ½ Pot sød Fløde er pidsket til haardt Skum, kommes deri 2 toppede Skeer hvidt Sukker, 1 knap Pægel revet Rugbrød og 8 Lod Stegegeleè, der ikke er tørret. Naar dette er vel sammenblandet, kommes det i Formen og sættes 2 a 3 Timer i Iis. Derpaa røres 3 a 4 Skeer Marmelade af Bringebær, Ribs eller Kirsebær deri, det heldes paa det Fad, hvorpaa det skal serveres, og sættes ½ Time ovenpaa Isen. Det pyntes ovenpaa med Syltetøi og spises med Pledskener til. Dette er kun til 8 Personer. Ikke Proberet.
½ Pund Makroner, hvori ogsaa er nogle bittre Mandler, lægges i et dybt Fad, ikke for stort, og overheldes med en Pægel Gammelviin. De staae tildækkede en Time og vendes, naar de have staaet den halve Tid. Derpaa tages de op af Vinen, lægges tæt paa hinanden i det Fad de skulle serveres i, og belægges med Syltetøi. Derover heldes kold Vanille-Crem, lavet af en Pot Fløde og 12 Æg og tilsidst stivt Flødeskum.
Man kan ogsaa undvære Vanille-Cremen, og blot overhelde dem med mere Flødeskum, blandet med Sukker og Vanille.
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.
I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.
Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.
Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)
I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
