Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

av Hanna Winsnes

Klipfisk

Ved Indkjøb af Klipfisk maa man see efter at faae den, der er hvid og ikke midret; Skindet maa være blaat, saa at man tydelig kan see den mørke Stribe langs Ryggen. Fisken lægges i en tør Træekasse med Kjødsiderne mod hinanden, og Skind mod Skind; et tørt Linklæde bredes over den under Laaget, og saa sættes den i Kjælderen. Naar den skal bruges, skjæres den istykker, og udvandes 3 a 4 Dage. Vandet ombyttes daglig. Skulde man uheldigviis træffe paa haard Fisk, saa maa den ligge længere, og hjelper heller ikke dette, saa maa man lægge en liden Lærredspose med god Aske i Vandet. Den spises afkogt med smeltet Smør, hvori er hakkede Æg.

Klipfisk-Budding

Den Klipfisk, der skal anvendes til Budding, maa være hvid og god. Naar den har lagt sine 4 Dage i Vand, tages Skindet af Fisken, kløves i endnu mindre Stykker, og disse lægges en Nat over i sød Melk, for at blive endnu hvidere, derpaa ligger den atter i nogle Timer i Vand, og saa koges den vel mør. Til 15 Lod fiinhakket Klipfisk tages 4 Lod Smør, hvormed den stødes. 3 Lod stødte Tvebakker, 3 Lod Meel, Muskat, Salt, og en lille Smule Cajenne, 9 slagne Æg og 3 Pægle Fløde. Nogle komme en Smule hvidt Sukker deri. Den maa koges i 2 ½ Time, og spises med rørt Smør.

Plukkefisk af Klipfisk

Naar Fisken er behandlet som til Budding, tillaves den som fersk Plukkefisk, dog uden Muskat, men med dygtig Peber, og med en Deel kogte Rosiner i.

Tørrede Flyndrer

Naar man kjøber disse, maa man nøie see efter, at de ikke ere gule og harske. De ere altid fulde af Sand; denne maa skrubbes af med en stiv Børste, før de lægges i Vand; thi bliver den først vaad, er den meget værre at blive qvit. Flyndrerne kløves efter de Huller, der er skaaret i dem; ere de meget store, da kan hvert Stykke deles i to. De vandes som Klipfisk, og have godt af en lille Pose med Aske, hvis de ere haarde; det gjør, at de svælle mere ud, men det maa ikke være saa meget, at de faae Ludsmag. En Pægel Aske til 5 a 6 Flyndrer er nok; den kan ligge 1 a 2 Dage i Vandet, eftersom Fisken er haard til, men ikke ombyttes med ny. Til Flyndrer spises Persillesmør og hele Gulerødder eller Potetes. Flyndrer kunne ogsaa tilberedes til Ludefisk; men da jeg ikke har forsøgt dette, kan jeg ikke opgive Ludens Styrke.

Ludefisk

Tørfisk til at lude er vanskelig at kjøbe; thi den maa hverken være for stor eller for smaae. Den store er ofte saa haard, at den ikke vil blive geleeagtig, og den smaae vil undertiden koge reent ud, naar den ludes. Man maa altsaa se efter, at den er middelmaadig stor, at den er fri for Midder, ikke guul og ikke rund, men flekket. Rundtorsk lader sig sjelden lude blød. Ofte faaer man Langeunger istedet for Torsk; det bør man ogsaa søge at undgaae; thi Langen bliver seig og slimet under Ludningen; den kjendes paa de bredere Haler og det lysere Skind. Til Lud tages helst Bøgeaske, men da det kun er faa Steder her i Norge, den kan erholdes, saa er Birkeaske dernæst bedst, derefter al anden Aske af Løvveed. Er man nødt til at bruge Gran- eller Briskeaske, da maa man tage 4 Gange saa meget til samme Maal af Vand. 4 Potter Birkeaske med Top og ½ Pot Kalk koges i en Bøtte Vand af 12 a 14 Potter; dette er til 2 Fiske, der ere flaaede og ituhuggede, og som kun bliver en Portion til 6 a 8 Mennesker. Den heldes paa, naar den er lunken som nysiet Melk. Men Tørfisken maa først have lagt 10 a 12 Dage i Vand, der byttes hveranden Dag, derpaa ligger den 2 Dage i Lud og 24 Timer i Vand efter Luden før den koges. Vil man lude til 2 Gange, da maa den Fisk, der skal gjemmes, ligge i en Blanding af Lud og Vand til Aftenen før den skal bruges om Middagen. Ludefisk spises enten med rørt Smør med Senep i, eller med smeltet Smør, hvortil omsendes Senep.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.

I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.

Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.

Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)

Les mer..

Om Hanna Winsnes

I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.