Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

av Hanna Winsnes

Liqueur

Den simpleste Maade at lave Liqueur paa er at tage 1 Pot lys Armagnak, helst ganske hvid, 1 Pund Raffinade og ½ Pund Bær af hvad Sort man vil; dette koges med lidt heel Kaneel, til Bærrene have givet den passende Farve og Smag, derpaa sies det gjennem en meget tæt Uldpose.

Grønne og gule Blommer, hvoraf Kjærnerne medtages, ligeledes grønne og gule Stikkelsbær give den smukkeste Farve og have den Fordeel, at Liqueuren deraf seer lidt jevn og olieagtig ud. Af Kirsebær og Moreller maa tages lidt knappere Vægt. Møre gode Æbler kunne bruges i Mangel af Bær.

Mandel-Liqueur

Til ½ Pund bittre Mandler, der skaldes og hakkes fine, men ikke stødes, tages 2 ½ Pot lys Cognac, dette kommes paa en stor Bouteille og sættes i Solen eller ved en Kakkelovn i 3 Uger; man maa daglig ryste et Par Gange paa Bouteillen; derpaa sies det gjennem en tæt Uldpose. 2 ½ Pund Raffinade koges i ½ Pot Vand, skummes vel og sættes til det øvrige, naar det er koldt; derpaa staaer det atter i 14 Dage, og saa sies det gjennem Trækpapiir, der maa ligge i en aaben Linnedklud, for ikke at gaae istykker.

Blomme-Liqueur

Stenene udtages af gode modne Blommer, og knuses tilligemed Kjærnerne. Blommerne selv gnides med en Slev, til de blive som en Grød, Stenene blandes deri, og saa heldes saa megen lys Cognac derpaa, at det bliver tyndt; over Krukken, hvori det staaer, maa lægges Laag eller en Tallerken, og bindes vel over med et Klæde. Saaledes staaer det i 5 a 6 Uger, hvorpaa det sies gjennem en Uldpose, og hvis det ikke er blankt og klart, da atter gjennem Trækpapiir. Nu tages 1 Pund Raffinade til hver Pot af det afklarede, og koges til en klar tyk Sirup, heri blandes Brændevinet lidt efter lidt, tilsidst kommes hvid Spiritus deri efter Smag. Liqueuren fyldes paa Flasker, og har megen Lighed med fransk Liqueur.

Ribs-Liqueur

En Pot hvid Rum sættes paa Ilden med 2 Pund stødt Raffinade; naar det koger, heldes det op, og naar det er ganske koldt, røres deri 1 Pot raa Ribssaft, samt reven Skal og Saft af en liden Citron; det tildækkes og staaer til næste Dag, hvorpaa det sies gjennem en tynd Lærredspose. Da Liqueuren flyder seent igjennem Posen, maa den fyldes paa Flasken hver Gang der er som en Pægl i Fadet, og Proppen sættes løselig i Flasken, for at den ikke skal dovne; naar Flasken er fuld, proppes den bedre. Af denne Portion bliver ikke mere end en Pot Liqueur.

Heggebær-Brændeviin

Til hver Pot Bær tages 1 Pot Cognac, Bærrene knuses, kommes paa en stor Bouteille og Brændevinet heldes paa. I 14 Dage rystes det et Par Gange daglig, derpaa staaer det stille i 14 Dage, og saa afsies det. Til hver Pot af dette Brændeviin tages 1 Pund Raffinade, der koges til en klar Sirup med lidt Vand, og naar den er kold, blandes den med det øvrige. Ved at tage 2/3 Heggebær og ? Kirsebær bliver det endnu bedre.

Kirsebær-Brændeviin

Dette tillaves paa samme Maade som det forrige, kun at man sætter lidt knappere Brændeviin paa Bærrene, og efter Afsieningen blander Saften med ligesaa meget Gammelviin. Af Sukker tages samme Vægt, og behandles ligedan som det foregaaende.

Punsch-Æxtrakt

2 Pund Raffinade koges i saa lidet Vand som muligt, skummes og opheldes; naar det er koldt, kommes deri Saften af 2 Citroner, 2 Flasker god Cognac, 1 Flaske Rum og 1 Flaske Graves; det omrøres vel, fyldes paa Flasker og proppes. Naar man vil tillave Punsch, tages heraf, hvad man troer at behøve, og opblandes med kogende Vand, til det faaer den Styrke, man ønsker. Man kan gjerne bie med Citronsaften til man laver Punschen Dette er en meget velsmagende Punsch, men hvis man mangler Rum eller Graves, kan man ogsaa simpelthen lave Punsch ved at skjænke kogende Vand paa ophugget Sukker, komme Citron eller hvid Ribssaft deri, og saa meget Cognac eller andet fransk Brændeviin, at Punschen faaer den Styrke, man ønsker.

Ægge-Punsch

Man tillaver denne Punsch af 1 Pund Raffinade, 1 Pot Armagnac og 1 Pot kogende Vand. Det beroer ellers paa Smagen, hvor stærk Punschen skal være; men det maa bemærkes, at dersom man laver den altfor stærk, saa vil Æggene let skille sig, hvilket ogsaa er Tilfældet, naar man tager Rum istedetfor Armagnak.

Af 12 a 14 Æggeblommer kan denne Portion blive ret god; vil man have den rigere, da tages 16. De pidskes godt, medens en anden tillaver Punschen, og derpaa heldes de sagte deri, saa at Straalen af Æggene rinder saa fiin som en tynd Snor; imidlertid pidskes Punschen saa den skummer godt, og ikke skilles. Den bør drikkes varm. Hvis man lader Punschen staae paa Ilden i en emailleret Gryde eller fortinnet Kobberpande, og pidsker Æggene i, netop som den er ved Kog, saa kan den see tyk ud med 4 a 5 Æg mindre; men den faaer en meelagtig Smag, og seer ikke saa fiin og skummende ud.

Melke-Punsch

1 ½ Pund Melis koges i 2 Potter Vand; naar det er klart og koldt, kommes deri Saften af 8 og Skallen af 4 Citroner, samt lidt reven Muskat; det staaer tildækket til næste Dag, da heldes 1 Pot kogende Melk deri, hvorpaa det atter staaer tildækket i 24 Timer, og sies saa igjennem en Geleepose; hvis det ikke er ganske klart, sies det atter gjennem Posen. Den fyldes paa Flasker, der proppes vel, og kan gjemmes i flere Aar.

Iis-Punsch

3 Flasker Champagne, Saften af 3 Citroner og af 6 Appelsiner, Skallen af 1 Citron og af 2 Appelsiner, afreven paa ½ Pund ophugget Melis, hensættes samlet og tildækket, indtil Sukkeret er smeltet. Derefter heldes det i Frysebøtten, Laaget lægges paa, og den sættes i en Balje med Iis, blandet med spansk Salt, hvor den jevnlig dreies og rystes. Punschen maa af og til omrøres, men Laaget igjen lægges paa. Efter et Par Timers Forløb er den i Almindelighed frosset nok, og da røres ½ Pægl Rum, 12 stivslagne Æggehvider, og saa meget stødt Sukker, som man finder passende deri. Den maa serveres strax. Hviderne kunne undværes, og man kan tage Halvdelen Graves blandt Champagnen, men da er den naturligviis ikke saa god.

Biskop-Æxtrakt

Til hver Flaske Rødviin tages ¼ Pund hvidt Sukker, der gjerne kan være Melis, og Saften af 2 Pommerantser, der udpresses med en Citronpresse paa Sukkeret. Hvis man vil bruge den strax, tages ogsaa et Stykke tyndskrællet Skal, og lægges heelt ned i Vinen; men skal den gjemmes som Extrakt, kan den let blive for bitter heraf. Ved Tillavningen skjænkes saa meget kogende Vand i, at den bliver varm; man gjør bedst i at varme Bollen først med hedt Vand.

Cardinal

Baade den gule og den hvide Skal tages vel af 4 Pommerantser, hvorpaa de overskjæres og sættes tilligemed en Smule tyndt guult Skal i en Flaske Graves, og staaer til næste Dag.

1 ½ Pund Raffinade koges i ½ Pot Vand; naar dette er afskummet, klart og ganske koldt, kommes det i Vinen tilligemed 2 Do. Flasker Graves og 1 Flaske Madeira. Dette kan gjemmes vel tilproppet paa Flasker, men naar det skal bruges, kommes en Flaske Champagne, der er bragt i god Brusning, deri, og da serveres det saa snart som muligt. Dette er en meget kostbar, men ogsaa meget velsmagende Drik. Simpel Cardinal laves som Biskop, blot at man tager Rhinskviin istedetfor Rødviin.

Limonade

¾ Pund hvidt Sukker koges med 1 Pot Vand til det er skummet og klart; naar det er koldt, kommes deri Saften af 2 Citroner og en Flaske hvid Viin. I Mangel af Citroner kan tages hvid suur Ribssaft.

Skrub

3 Pægle Vand koges med ½ Pund Melis eller lyst Puddersukker, 1 Pægl Cognac og lidt Caneel; deri heldes en Flaske Rødviin, der ikke maa koge. Man tager det af Ilden, naar det netop er ved Kog. Den serveres varm.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.

I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.

Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.

Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)

Les mer..

Om Hanna Winsnes

I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.