Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

av Hanna Winsnes

Urters Optagning og Nedsætning

Foruden Chalotteløg, der, som før er nævnt, optages i Slutningen af Juli, og Timian, der maa tages, naar den har sin fulde Væxt, men endnu er grøn, saa er Porreløg det første, der maa indtages om Høsten; deres grønne Blade blive bløde og slimagtige af en eneste Frostnat. Hovedkaal og Spidskaal taale heller ikke at fryse; er det tilfældigviis skeet, da bør den ikke optages frossen, men man bør heller oppebie en mildere Dag, at den kan tøe op paa Roden. Snee er endnu værre end Kulde; thi den lægger sig imellem Bladene, og vil bringe Kaalen til at raadne hastigere. Enhver faaer rette sig efter sin Egns Climat og passe Tiden. Gulerødder tage ikke Skade af en Frostnat, da Græsset skjæres fra, og Kulden ikke saa hurtig naaer Roden; det samme gjælder om Persillerødder og Selleri; men da man gjerne ønsker at beholde lidt friskt Grønt ved disse, saa gjør man bedst i at optage dem før Frosten. Man kan godt lade nogle af disse Rødder staae igjen til Vaaren, paa et Sted, hvor man ikke vil spade tidlig; man har da Grønt strax Sneen er borte, og Rødderne kunne ogsaa bruges, men ikke gjemmes længe. De mindste Rødder bør udvælges til at blive staaende; de kunne undertiden voxe under Sneen.

Kaalrabi har mere godt end ondt af en Frostnat, og man vover den derfor længst. Grønkaal kan som sagt staae ude om Vinteren. Det nye Grønne, som da spirer ud af Stilken om Vaaren, er den fineste og nydeligste Kaal. Bønne- og Ertegræs bør ikke blive staaende, naar der ikke er mere at hente deraf; thi deels vansirer de Haven, deels kan det gives Kreaturene til Nattefoder naar det ikke bliver for gammelt og bruunt. Har man ondt for Svineføde, da kan det hakkes med Stilke, Blade og Alt, koges med en Smule Salt, og jevnes med en Haandfuld Meel.

Rødder

Naar Rødder optages, afskjæres Græsset strax, paa Gulerødder ganske nær, paa Persille og Selleri bliver Hjertebladet og nogle af de nærmeste Stilke siddende, for at have lidt frisk Grønt om Vinteren; ere disse Stilke for lange, skjæres lidt af Toppene. Paa Sellerirødder afskjæres desuden alle de fine trevlede Rødder nedenunder; disse kunne, naar de et Par Dage ere tørrede, nedlægges lagviis med Jord; naar man da behørig vasker og skyller dem i flere Vand, kunne de koges med Kjød til Suppe, og hjelper meget paa Kraften. De øvrige Rødder ligge ogsaa nogle Dage paa et Gulv at tørres, derpaa blandes tør Sand og fugtig Jord i Kassen. Forholdet i denne Blanding maa rette sig efter Kjælderens Fugtighed. I denne Sand sættes Rødderne tæt ved Siden af hinanden, lige op og ned, eller lidt paaskraa, dog maa de ikke berøre hinanden. Naar en Rod er sat, fyldes Sand paa til Rødderne ere skjulte, Græsset staaer ovenfor Jorden, og saaledes vedbliver man, til Kassen er fuld. Det er rettest at sortere store og smaae Rødder hver i sin Kasse, eller i hver Ende af Kassen for Hurtigheds Skyld, naar man skal bruge dem. Efter nogle Dages Forløb vil det visnede Græs reise sig, og staae friskt det meste af Vinteren, hvis Jorden ikke er for tør; er den derimod for vaad, kunne Rødderne, og især Porreløg, der nedsættes paa samme Maade, raadne, saa at en passende Middelvei er nødvendig. Istedetfor Kasser kan man kun slaae Bord op et Par Alen fra Kjælderens Væg, ligeledes for begge Ender, lade Gulvet være Bund, og fylde Jorden i dette Rum. I Mangel af Kjælder, eller hvor den ikke er god, kan man ogsaa have saadanne Kasser med Grønt staaende paa et koldt Værelse, hvor der ildes nedenunder, og bedække dem med uldne Klæder, naar det fryser. Sandet maa da naturligviis være fugtigere end i Kjælderen. Gulerødder lægges ganske ned med tør Sand, hvis Kjælderen er fugtig, eller med Blanding, naar den er tør; de kunne ogsaa ligge uden Noget. Er man plaget af Rotter, da er det bedre at tage et Bord, hvorpaa Benene staae et Stykke ind under Skiven, og hvor Rotterne altsaa ikke kunne kravle op, sætte det midt paa Gulvet i Kjælderen, og belægge det med Jord, der maa være fugtigere end i Kassen, da den er mere udsat for at tørres. Paa denne Jord lægges Rødderne rundt om Kanten med det Grønne udenfor; i Midten kan man lægge Gulerødder og Rødbeder, saa fyldes Jord paa, og saa lægges atter Rødder; men det ene Lag maa altid gaae lidt indenfor det andet, for ikke at falde ned, saa at det danner en Pyramide, der seer godt ud, naar det Grønne reiser sig opad. Man kan lægge Persillerødder paa de to Sider, og Selleri paa de andre to; man kan ogsaa gjøre Forskjel paa store og smaae Rødder ved hver af disse to Sider.

Kaalhoveder

maa først hænge nogle Dage paa en Stang med Roden opad, for at al Fugtighed kan dryppe ud; man bør ellers, naar det kan skee, optage Hovedkaal efter flere Dages Tørveir. Før den ophænges, maa al Jord slaaes vel af Roden, at den ikke skal drysse ned i Bladene. De fleste løse Blade, der ikke høre med til det faste Hoved, bør være afplukkede og brugte til Sviin, medens Kaalen endnu staaer i Haven; men den maa ikke ribbes for nær, og derfor er der altid nogle løse Blade, der visne og aftages, naar den tages af Stangen, og føres til Kjælderen, hvilket skeer, naar man seer den er tør. De fleste hænge den ogsaa her under Loftet, men da der altid er varmest, har jeg fundet, at den holder sig langt bedre ved at sættes med Stilkene ned iblandt Poteterne, dog saa, at disse ikke naae op paa Hovedet. Spidskaal saavelsom Savoikaal maa optages tidligere end Hovedkaal, og bruges først; nogle gode faste Hoveder kan man bevare nogle Uger paa samme Maade.

Naar Blomkaal er vel tør, binder man Bladene sammen over Blomsten, og sætter den ned i lidt fugtig Jord eller i Potetesbingen; den maa aldrig hænge; thi da voxer den faste Blomst ud i Grene.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen

Hanna Winsnes' kokebok, Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen, ble første gang utgitt i 1845. Den regnes som et viktig verk i norsk kulturhistorie fordi den gir et bilde av datidens velstående husholdninger.

I tillegg til en rekke oppskrifter inneholder boken råd om nesten alt en husmor på en stor gård måtte kunne: husdyrhold, hvordan behandle tjenestefolk, rengjøring, slakting, sylting, baking, såpekoking osv.

Kokeboken er kommet i en rekke opplag gjennom årene, men er nok i dag mest kjent på grunn av Arne Garborgs berømte essay Hanna Winsnes's kogebog fra 1890.

Se faksimiler av andreutgaven fra 1846 (NB digital)

Les mer..

Om Hanna Winsnes

I dag er Hanna Winsnes mest kjent for kokeboken Lærebog i de forskjellige Grene af Huusholdningen (første gang utgitt i 1845). Men hun skrev også fortellinger og dikt og var en viktig kulturpersonlighet i sin tid.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.