Julj.

 Mandag 18. Der er endnu ikke tænkt alvorligt paa noget Barsel paa Økeren. I Gaar fik jeg Brev fra min hulde Ragna. Hun var, da hun skrev det, i Drøbak med begge sine Smaae, med Moer Huwald og Hanna M. – Paa mig, siger den Gode, skal det nu beroe, hvad Dag lille Wilhelm skal i Kirken. «Og Kongens Komme?» [til Hovind], ak! af det bliver intet denne Gang, og nu maaskee aldrig. Hegermann havde bedt Ragna sige mig, at som Sagerne nu staaer, bliver der, kan der intet blive ar dette Forehavende. Og hvordan staaer Sagerne? Det veed Gud vel allene, i det mindste veed kun han, hvordan Norges Sag skal komme til at staae. Men det er min stadige Trøst, at han ikke allene veed det, men styrer det […]

23 Økeren 29 Julj – 1814.

Med en Fortsættelse af den 27 tænkte jeg her at begynde; men nu er der saadan Giæring i mit Hoved, i mit hele Inderste, at jeg ikke veed at finde mindste Rede i mine Tanker. De staaer stille paa een Plæt; kan ikke gaae tilbage, frygter for at gaae fremad. Dog ney! jeg vil ikke frygte, ikke forsage. Lever ikke Han, som seer hvad vor ædle Christian lider i disse ængstelige Dage, hvad alle, der fortiæner hans Kiærlighed, lider med ham! O han lever, og lad alle magter, alle Helvedes Magter forene sig til det uskyldige Lands Undertrykkelse, Tilintetgiørelse, hvad er deres Magt mod hans? og skal vi synke – vi kan jo dog ikke synke dybere end i Graven –

Jeg kan ikke see mere, der staaer uophørlig Taare i mine Øyne. Og med dette ængstelige Hierte, med disse taarefulde Øyne skal jeg nu tænke paa min Pynt for at tage i Kirken med den lille Engel, den søde Wilhelm, og jeg skal, jeg bør, skiule hvordan det nager i Hiertet. Det tør blive lettere, det arme Hierte. I Dag faaer I neppe mere. Farvel.

Torsdag ^Løverdag 30. Var da min Frygt for at lægge Planer ugrundet? O, de gaaer allesammen istaae. Min Maja seer jeg ikke, ey hendes og mine Børn, ey hendes Pedro, ey hendes Dal, ey i Sommer seer jeg den og dem. Dog Maja, Du Dyrebare, Dig maae jeg see hos mig, kan jeg ikke endnu, kan jeg ikke i Sommer komme til Dig. Alle fraraade mig at reyse længere. Børnene kan ikke komme efter, det indseer jeg, og forlade dem og Hiemmet i saa lang Tiid, det siger mit Hierte mig høyere end alle Stemmer, det var umoderligt under de nærværende Omstændigheder.

Søndag Morgen sidste Julj Ney, nu seer jeg neppe min dyrebare Maja C i Sommer, i det mindste ikke saa snart. Jeg kan intet Sammenhængende skrive, Elskede! Fra mit Hovind, hvorhen jeg reyser i Nat, skal jeg stræbe at gientage det Forsømte. Nu kun: Jeg var hos vor kiære stakkels Sally i Aftes, da hun for et vredent Beens Skyld ikke kan komme nogensteds. Der kom Tankes Kudsk med 7 Heste. Tankes hele Huus er udrømmet af Frygt for den sig nærmende Fiende. Der er begynt paa at nedrive Husene om Fæstningen. Arme ædle Moer Tank! Kudsken græd naar han tænkte paa hendes Angst. Og hvorhen kunde han tye uden til sin Søster, sin kiæreste Veninde, sin Maja og min? –

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.