Fra Kristiania-bohêmen

av Hans Jæger

XXXII.

Det var Tirsdag i den stille uge. Klokken var to, solen skinned, gaderne var tørre, og Karljohan vrimled af folk i vaar– og vintertoiletter om hverandre; der var rigtignok ingen musik, men vejret var for dejligt.

Nede i Toldbodgaden strømmed kadetterne ud fra krigsskolegaarden, nogen med, andre uden kapper, og vandred dels flokkevis dels to og to opover gaden med geværet paa skulderen.

Inde i krigsskolebygningen, ude paa gangen, stod Jarmann ganske alene igjen. Han spændte langsomt sabelen om sig, tog kappen paa og blev staaende støttet paa geværet, fortabt i sine tanker.

Han havde vært i en voldsom nervøs ophidselse ligesiden idag morges –: Det var idag den sidste dag før Paaskeferien – skulde han eller skulde han ikke … skulde han eller skulde han ikke … la dette være den sidste dag han sat sin fod her? – om det spørgsmaal havde hans tanke uafladelig gaat i ring hele formiddagen igjennem. – Alting talte for det. Hvad fan’en skulde han dille omkring her efter mere?! denne haabløse tomhedsfornemmelse som tidligere havde grebet ham hvergang han gav sig til at tænke, den havde jo nu bemægtiget sig ham helt og holdent pinte ham bestandig, hver tid paa dagen, slap ham aldrig. Aldrig et eneste øjeblik; selv ikke naar han var hos fruentimmer. Bare den tid han sov var til at holde ud – hvorfor fan’en saa dille videre naar det bare berodde paa ham om han vilde sove bestandig! …

Og alligevel; han havde ikke rigtig kunnet beslutte sig til at fastsætte tidspunktet. Han vilde jo komme til at gjøre det naturligvis, under enhver omstændighed; men at sige til sig selv –: idag otte dage ….

Fan’en ogsaa, det var da ganske besynderligt igrunden – naar det saa alligevel skulde ske ….

– – Han gik med geværet i haanden igjennem krigsskolegaarden og ud under den gamle ærværdige port. Men udenfor stansed han, vendte sig, planted geværet i marken og blev staaende og se indover den gamle brolagte gaardsplads, ind paa det tykmurede, hundredaarige hus. –

Et vildt had steg op i ham –: indenfor disse modbydelige mure havde han tilbragt sex timer om dagen i over et halvt aar af sit liv, dels virkelig sovende og dels i halvsøvne paa sin bænk – et hav af modbydelig kjedsommelighed! …

Han stødte geværkolben haardt imod brostenene –:

– Nej fan’en «ita og skjærra» sig, om han sat sin fod mer i det modbydelige hul det var dyrt svoret! – Inden skolen begyndte igjen skulde det være gjort!

Der risled en febergys ned gjennem kroppen paa ham i beslutningens øjeblik, men da det var over strømmed en voldsom glæde ind over ham og han følte sig let og glad som et barn, der han stod. – Pludselig lo han, bøjed sig fremover og jæbte ind til den gamle bygning derinde –: Hææ! naa kan du ligge der længe nok du gamle fordømte trællebolig som aldrig nogen fri mand burde sat sin fod i… naa kan du ligge der længe nok – mig ser du ikke mer! jeg ryster støvet af mine fødder og forlader dette skumle sted for bestandig.

Og han rysted virkelig fødderne, først den ene og saa den anden; la saa geværet paa skulderen og vandred stoltelig opover gaden.

… Hvor han følte sig let om hjertet! Nu var han ovenpaa. Hans fremtid var sikret. Nu kunde de komme de pene flittige fyre som sad dagen lang paa sine halehvirvler og læste jus og andre ting for engang at kunne bli embedsmænd i landet – nu kunde de komme! – De havde set ned paa ham! … Som om han havde giddet konkurrere med dem! … han vilde ikke bytte sin fremtid mod deres for nogen pris i verden – aah! hvor han følte sig stolt og fri! – Ja nu kunde de komme, død og pine! – Og han vandred rask opover.

Oppe i Karljohan mødte han virkelig flere af dem. Han lod dem hilse først, smilte saa nedladende til dem og hilste nonchanlant igjen.

Som om det kryb ikke skyldte ham honnør hvad! – Og uvilkaarlig sagtned han gangen og gik langsomt og med værdighed ….

… Hvor damerne og smaapigerne var vakre! de tog sig usædvanlig godt ud idag! Og det gjorde han selv ogsaa, det følte han – og han sendte dem smil og øjne som i sine frejdigste dage, og nød det naar han fik dem tilbage. –

En halv times tid vandred han op og ned i menneskevrimlen mellem storthinget og universitetet, fyldt af selvfølelse og nydende det at se og sees, smile og tilsmiles, som han aldrig havde nydt det før. Men saa begyndte menneskevrimmelen paa Karljohan at tyndes, han vilde ikke se gaden tom, tog derfor itide hen Universitetsgaden og gik velbehagelig mæt af øjekast og smil hjem for at spise middag.

En slig Karljohanspromenade havde han ikke havt paa lange tider, syntes han.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Fra Kristiania-bohêmen

Fra Kristiania-bohêmen er Hans Jægers hovedverk. Boken utkom 11. desember 1885. I november hadde Jæger sendt ut fortalen, hvor boken ble annonsert som et angrep på «de tre gigantiske granitkolosser, som bærer den gamle kultur og det gamle samfund og holder al aandsfattigdommen oppe –: kristendommen, moralen og det gamle retsbegreb».

Rett etter utgivelsen ble boken beslaglagt og Jæger ble dømt til 60 dagers fengsel. Begrunnelsen for dommen var at boken inneholdt pornografiske avsnitt, men sannsynligvis var det bokens samfunnskritikk som var avgjørende. Jæger mistet også jobben som stortingsreferent.

Året etter forsøkte Jæger å få boken utgitt igjen, forkledd som Julefortællinger af H. J i Sverige. Jæger fikk en ny dom for forsøket.

Beslagleggelsen vakte stor oppsikt og førte til en intens debatt om trykkefrihet og kunstens plass i samfunnet.

Les mer..

Om Hans Jæger

Hans Jæger var en sentral skikkelse i bohembevegelsen, vanligvis kalt Kristiania-bohemen. Kristiania-bohemen var en politisk og kulturell bevegelse på 1880-tallet med sentrum i Kristiania. Andre kjente bohemer var Christian og Oda Krohg. Kristianiabohemene var politisk radikale og kjempet mot sosial urettferdighet, dobbeltmoral og kristendommen. I litteraturen og kunsten var bohemene påvirket av naturalismen, man skulle «fotografere» livet. Jæger gikk enda lenger og mente at alle mennesker burde skrive roman om sitt eget liv.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.