Legendeballadar

Norske mellomalderballadar

TSB B 12 Sankt Olavs kappsegling

[Hellig-Olavs Væddefart]


Innleiing

Olav Haraldsson og bror hans, Harald Hardråde, kjeklar om kven av dei som skal vere konge i Noreg. Sankt Olav gjer framlegg om at den som raskast greier å segle heim til fedrelandet, skal ha rett til det. Dette går Harald med på, men han ber om å få bruke Olavs snøgtgåande skip, Ormen. Så kan Olav segle med Oksen, som ikkje går så fort. Før kappseglinga skal dei gå i kyrkja til messe, seier Olav. Harald bryr seg ikkje om å høyre noka messe, og tjuvstartar. Olav får vite det, men held seg likevel til planen og lyder messa til endes. Så legg han i veg. Skipet susar fram, ikkje berre på sjøen, men like godt gjennom åker og eng. Olav seglar til og med gjennom fjella og skremmer opp «de sorte Trolde». Ei trollkjerring som sit og spinn, ropar og spør kvifor han seglar slik at trolla får mein av det:

Met Rock oc Teen:
«S. Oluff, hui seyler du oss til Meen?
S. Oluff met dit røde Skeg!
hui seiler du igennem min Kielder Veg?»
(DgF II: 136).

Men Olav snur seg berre attende og skaper trollkjerringa om til stein. Med kappseglinga går det som ein kunne vente, Olav kjem fram tre dagar før Harald. Sidan omkvedet i alle kjende variantar av balladen lyder «Det er saa faurt [fagert] i Trondhiem at huile» (DgF II: 134–139), kan ein gjerne tenkje seg at det er i den gamle norske kyrkje-hovudstaden ferda endar, der også sankt Olav vart gravlagd.

Dette er ein av dei balladane vi berre har restar igjen av, om vi tenkjer på den gamle norske tradisjonen. Det eldste brotstykket er Engelbret Michaelsen Resen Mandts omtale av visehandlinga i Historisk Beskrivelse over Øvre Tellemarken, skriven i 1770-åra, der han også siterer to strofer. Engelbret Mandt var sylvsmed i Kragerø, men enda sine dagar som brennevinsbrennar i København, og det var i den dansk-norske hovudstaden han skreiv den historiske utgreiinga om Telemark, som han ikkje oppnådde å få trykt. Både av språket i dei to strofene og av motivet med at Harald blir skapt om til ein stein, og ikkje – som hos Vedel – sjølv skaper seg om til ein orm, kan vi sjå at Resen Mandt byggjer på gamal telemarkstradisjon. Han skriv blant anna:

Høyrer du Olav med dit Roue Skieg,
Qvi seglear du giønam min Kiellare Veg?

Men denne hellige Mand agtede ej meget om Troldene, thi det heder:

Sante Olav mone sig tilbage siaae,
Stat du der atte i Kampen graae,

hvilke Ord havde den Kraft, at Troldet strax blev forvandlet til en Kampesteen. Saaledes gik det og med hans Broder Harald, der af Forbitrelse blev til en Steen, da han saae at hans store Skynding ej kunde hielpe ham, at io hans Broder var kommet ham for i Veien (Solberg (red.) 1989: 56–57, Utsyn 8–9).

Det finst fire norske oppskrifter frå nyare norsk munnleg tradisjon. Dei to mest fullstendige går tilbake på danske trykk av visa. Vedel gav ut ei redigert og truleg noko utbygd form (1591), som igjen ligg til grunn for Ole Vigs tekst i Sange og Rim for det norske Folk (1854) og for P. A. Jensens tekst i Læsebog for Folkeskolen og Folkehjemmet, som kom i fleire opplag frå 1860-åra. På svensk grunn finst det berre uheile tekstar (SMB 2: 91–92). Men at kappseglingsvisa har vore velkjend i Sverige, går fram av ei rad kalkmålingar i svenske kyrkjer. Det er Albertus Pictor som har utført desse, målar og perlestikkar i Stockholm i siste del av 1400-talet.

Balladehandlinga legg vekt på å framstille Olavs vidunderlege og nesten overjordiske kraft, som han sjølvsagt har frå Gud. Difor kan han heve seg over naturlovene. I segntradisjonen har Olav sett tydelege spor etter seg, bokstavleg tala. Naturformasjonar viser kvar han for gjennom landet, og kvar han bygde kyrkjer og slo i hel troll.

Strofeforma i «Sankt Olavs kappsegling» er særmerkt. Vi har å gjere med ei såkalla gjentakingsstrofe, der kvar strofe – bortsett frå den første – blir innleidd med ei gjentaking av slutten i den føregåande.

Utsyn 2
DgF 50
SMB 41




Oppskrift A

TSB B 12: Sankt Olavs kappsegling

Oppskrift: Kjempeviseboka, Anden Part, nr. XIV, s. 173–178.

Oppgjeven tittel: St. Oluf Konning i Norge

*

1. Oluf Konning og hans Broder,
de trættis dem om Norge Skær.
– Det er saa faurt i Tronhiem at hvile. –

2. Hans Broder, de trættis om Norge Skiær.
Hvilken af os best seyle kand,
han skal være Kong i Norgis Land.

3. Best seyle kand, han blive Konge i Norgis Land.
Hvo af os som først kommer hiem,
han Kronis til Konge over ald denne Egn.

4. Først kommer hiem, han bliver sig Konge i Landet alleene.
Det svarede Harald Haardraade,
det være som du nu sagde.

5. Harald Haardraade, det være som du nu sagde.
Men skal jeg seyle i Dag med dig,
da skalt du skifte Skib med mig.

6. I Dag med dig, da skalt du skifte Skib med mig.
Thi du haver Ormen hin snare,
hvor skulde jeg med Oxen fare.

7. Ormen hin snare, hvor skulde jeg med Oxen fare.
Ormen er saa snart som Sky,
Oxen driver saa langsom til Bye.

8. Snar som Sky, Oxen driver saa langsom til By.
Hør du Harald hvad jeg siger dig,
hvad dig tykkis, synes og mig.

9. Jeg siger dig, hvad dig tykkes, synes og mig.
Er mit Skib noget bedre end dit,
saa gierne maa du tage mit.

10. Bedre end dit, saa gierne maa du tage mit.
Saa tag du Ormen hin glade,
og jeg tager Oxen hin lade.

11. Ormen hin glade, og jeg tager Oxen hin lade.
Først ville vi til Kirken fare,
førend vi røre ved Seyl eller Ahre.

12. Til Kirken fare, førend vi røre ved Seyl eller Ahre.
St. Oluf han gaar om Kirkegaard,
som Guld da skinner hans deylige Haar.

13. Om Kirkegaard, som Guld da skinner hans deylige Haar.
Saa brat kom Bud for Oluf Konning ind,
og nu seyler Harald Broder din.

14. Oluf Konning ind, og nu seyler Harald Broder din.
Da lad dem seyle som seyle vil,
Guds Ord saa ville vi lyde til.

15. Som seyle vil, Guds Ord saa ville vi lyde til.
Messen er vor HErres Ord,
Svenne tager Vand, I gaar til Bord.

16. Vor HErres Ord, Svenne tager Vand I gaae til Bord.
Vi gaa til Bord, vi faa os Mad,
saa skynde vi os Stranden ad.

17. Vi faa os Mad, saa skynde vi os Stranden ad.
Saa ginge de dem til Strande,
som Oxen laae for Lande.

18. Til Strande, som Oxen laa for Lande.
Saa snarlig de til Stranden udbare,
baade Anker, Tov og Ahre.

19. Udbare baade Anker, Tov og Ahre.
St. Oluf satte sig i fremmer Stavn,
fri frem Oxe i JEsu Navn.

20. Udi fremmer Stavn, fri frem Oxe i JEsu Navn.
St. Oluf tog Oxen ved hviden Horn,
gak nu som du gik i Korn.

21. Ved hviden Horn, gak nu som du gik i Korn.
Oxen tog til saa fast at skride,
efter stod Bølgerne jo saa stride.

22. Til at skride, efter stoed Bølgerne jo saa stride.
Han viste liden Dreng op i Raa,
see om vi kunde Harald naa.

23. Op i Raa, see om vi kunde Harald naa.
Jeg seer ikke meere til all Verdens Priis,
end Toppen udaf Eege Riis.

24. All Verdens Priis, end Toppen udaf Eege Riis
Jeg saae under Norriges Land,
Silke-Seyl og Guld i Rand.

25. Under Norgis Land, Silke-Seyl og Guld i Rand.
Jeg seer under Norgis Skær,
hvor Ormen Silke-Seyl bær.

26. Under Norge Lands Side, Ormen saa saare fremskride.
St. Oluf klappet Oxen paa Lende,
du maatte end noget bedre fremrende.

27. Paa Lende, du maatte end noget bedre fremrende.
St. Oluf slog Oxen ved sit Øye,
langt bedre maa du ad Havet drive.

28. Ved sit Øye, langt bedre maa du ad Havet drive.
Da begyndte Oxen at beise saa,
de Baadsmænd kunde ikke paa Bonken staa.

29. At beise saa, de Baadsmænd kunde ikke paa Bonken staa.
Saa tog han Bast og sterken Linie,
der med bandt Baadsmænd sine.

30. Og sterken Linie, der med bandt Svenne sine.
Det da meldte den Styres Mand,
og hvor da seyle vi nu frem.

31. Den Styres Mand, og hvor da seyle vi nu frem.
St. Oluf drog af sine Handske smaa,
og selv maatte han til Styren gaa.

32. Sine Handske smaa, og selv maatte han til Styren gaa.
Vi seyle frem ad Bierge og Klippe,
den næste Vey som vi kunne hitte.

33. Ad Bierge og Klippe, den neste Vey som vi kunde hitte.
Saa seylede de over Bierge og Dale,
de bleve som de vare Vand hin klare.

34. Bierge og Dale, de bleve som de vare Vand hin klare.
De seylede over den Feld saa blaa,
ud da løbe de Trolde saa smaa.

35. Den Feld saa blaa, ud da løbe de Trolde saa smaa.
Hvo seyler over mit Guld saa rød,
og hvo da giør min Fader denne Møde.

36. Mit Guld saa rød, og hvo da giører min Fader denne Møde.
Stat du der og bliv til Steen,
indtil jeg kommer tilbage igien.

37. Bliv til Steen, indtil jeg kommer tilbage igien.
Saa seylede de over de Skaaner knolde,
til Steen bleve de sorte Trolde.

38. De Skaaner Knolde, til Steen bleve de sorte Trolde.
Udstaar Kierling med Rok og Teen,
St. Oluf, hvi seyler du os til Meen.

39. Med Rok og Teen, St. Oluf, hvi seyler du os til Meen.
St. Oluf med det røde Skeg,
hvi seyler du igiennem min Kielder Veg.

40. Det røde Skeg, hvi seyler du igiennem min Kielder-Veg.
St. Oluf sig tilbage saae,
stat du der og bliv til Kamp hin graa.

41. Tilbage saae, stat du der og bliv til Kamp hin graa.
Saa seylede de foruden al Meen,
der vigte for dem baade Stok og Steen.

42. Foruden all Meen, der vigte for dem baade Stok og Steen.
De seylede som de kunde allermeest,
ingen Mand kunde Øynene paa dem feste.

43. Kunde allerbest, ingen Mand kunde Øyne paa dem feste.
St. Oluf spendte Buen for sine Knæ,
Pilen falt bag det Seyle-Træ.

44. For sine Knæ, Pilen falt bag det Seyle-Træ.
Han skød ud af fremmedTruleg feil for: fremmer jf. Vedels hundrevisebok (1591) Stavn,
Pilen falt bag Oxen i Havn.

45. Af fremmer Stavn, Pilen falt bag Oxen i Havn.
St. Oluf troede saa vel vor HErre,
derfore kom han tre Dage førre.

46. Saa vel vor HErre, derfore kom han tre Dage førre.
Harald blev i Huen saa vreed,
han skabte sig til en Orm saa leed.

47. I Huen saa vreed, han skabte sig til en Orm saa leed.
St. Oluf han var en Gudfrygtig Mand,
thi blev han Konge i Norriges Land.

48. En Gudfrygtig Mand, thi blev han Konge i Norriges Land.
St. Oluf gik i Kirken ind,
han takkede Gud af Hierte og Sind.

49. Udi Kirken ind, han takkede Gud af Hierte og Sind.
St. Oluf gaar om Kirkegaard,
der skinner en Gisel af hans Haar.

50. Om Kirke-gaard, der skinner en Gisel af hans Haar.
Den Gud vil hielpe, han kommer vel frem,
hans Fiender faa baade Laster og Skam.

*

I boka er teksten skriven fortløpande, utan inndeling i versliner.




Oppskrift B

TSB B 12: Sankt Olavs kappsegling

Oppskrift: 1913 av Rikard Berge etter Talleiv Olsson Rui, Moland, Telemark.

Orig. ms.: TGM R. Berge CCXLVIII, 53–54

Oppgjeven tittel: Sant Olav aa tròlli.

*

1. Kong Olav aa hans broder kjær
dei trætta om Nòrris skjær.
– D’æ sò fager i Traannhjem at hvili. –

2. Hvo av òss som beste seile kann,
han skal være kòngje i Nòrris lann.

3. Ja skal jeg seile i dag mæ dig,
saa skal du bytte skjip mæ mig.

4. Fòr Òrmen den æ sò snar som skjy
aa òksen den driv’e sò langsomt til by.

5. Sò tager du da òrmen hin snare
hvor skal jei mæ òksen fare.

6. Sò bratt kaam bud fòr kong Olav inn,
Nu seiler alt Harall, broderen din.

7. Ja, lat ‘an seile den seile vil,
fòr Guds or aa messa den lyer eg til.

8. Sant Olav slo Òksen med sitt øie
sò fort maa du til sjøen dig føie.

9. Sant Olav slo Òksen ved stavn og horn:
Gakk nu som om du gjikk i korn.

10. Da begjønte Ò[ksen] at besse saa,
de baadsmænn konn’ ikke paa bonken staa.

11. Sò tok ‘an bast aa sterkan line,
aa dermæ sò bant han baassmænn sine.

12. Sò seilet han aaver de bjerge aa knòlde,
til sten da bleve de sorte tròlde.

13. Uti sto kjereng mæ ròkk aa tein tein
S[ankt] O[lav] kvi sigler du òkkòn ti mein.

14. S[ankt] O[lav] han mæ ditt røde skjegg
Kvi seiler du gjenom min kjellarvegg.

15. S[ankt] O[lav] han sig tilbage saa:
Statt du og bliv til kamp hin graa.

16. S[ankt] O[lav] han trudde sò væl paa Vaarherre,
aa derfòr kaam han tri dagar fyri.

*

Strofene er nummererte i oppskrifta.

Under teksten har Berge skrive: (God tone) jfr. Bissefalius

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Legendeballadar

Legendeballadane handlar om mennesket i møte med katolsk gudstru. Sentrale kristne verdiar blir haldne fram til lærdom og oppbygging, i spennande forteljingar om heilage kvinner og menn, som trassar overgrep og pinsler frå overgriparar. Jamvel om martyrane må gå i døden, kan dei sjå fram til eit nytt liv i den andre heimen, og vanlege menneske kan lære av deira mot og tru. Fleire legendeballadar byggjer direkte eller indirekte på prosaforteljingar, som vart lesne høgt i kloster og kyrkjer i mellomalderen.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.