Lodsen og hans Hustru

av Jonas Lie

XVIII.

Vi træffer Salve igjen som Skipper paa Briggen «Apollo» en blank Oktoberdag ude i Sjøen underveis til Pürmurende med en Trælastladning.

Efter først at have lagt sin Sjømandsforfængelighed tilside, var han nok saa tilfreds med sit gamle gisne Fartøi, hovedsagelig af den Grund, at det var hans eget.

Hans Mandskab, ialt syv Mand nede fra Tiømø og Nøtterø hvor han ogsaa selv havde taget Ophold, syntes, at de var komne ombord til en hvas Kar, men mærkede tillige, at han behandlede dem honnet. Skjønt de var vant til lidt af hvert, havde de dog allerede paa den første Tur lært, at de seilede med en ren Vovehals, hvis eneste Hensyn var at komme frem og faa gjort flest mulige Ture, inden Isen stansede Farten omkring Jul.

Han lagde ud fra Færden i en haard Storm, og til de udtalte Betænkeligheder svarede han kun i al Munterhed, at Vinden var til at komme frem med.

«Apollo» gik for en halv Slør i Seilene, og Nils Buvaagen havde Tørn ved Rattet. Salve havde truffet ham igjen i Arendal og overtalt ham til at gaa med sig i Trælastfarten.

Det, der særlig interesserede ham ved denne Mand, var den urokkelige Glæde og Kjærlighed, hvormed han omfattede Kone og Børn; han undte sig knapt selv sine Rationer ombord.

Salve stod oftere og lyttede til hans naive Fortællinger om de Gjenvordigheder, han havde gjennemgaat, og de var mange.

Den haardbare Kaptein, der syntes lige saa langt fra sentimentale Tanker som fra Maanen, gik i Stilhed og misundte sin Rorgjænger. Han tørstede efter den Herlighed, som denne Mand eiede, og gik og tænkte paa, at ogsaa han kunde havt den, – om han bare kunde været troskyldig dum nok til at tro alt, – lo han indvendig bittert.

Men han var nu desværre engang ikke født blind. Elisabeth havde, – det var mere end Bevis derfor –, sat sit første og bedste Sind til Sjøofficeren, og saa, ja saa var han kanske god nok!

Han havde mere end ellers en skjærende Følelse af, hvor lavt og usselt hans eget mistroiske Tankesæt dog var imod denne Mands, i hvis Sind visselig netop alt det vilde have reist sig, som kunde talt for Elisabeth, og han beundrede den enfoldige Nils, som reiste saa trygt og kunde komme hjem saa glad uden at slippe en Tvil ind i sit Hjerte.

Han forestillede sig ham siddende i sit fattige Hjem med en vis lykkelig Værdighed, – med et Barn paa hvert Knæ og de andre kravlende og hængende omkring sig.

Det var det Slags Betragtninger, som beskjæftigede ham, medens han usædvanlig langsomt og ofte stansende gik frem og tilbage henover Dækslasten; og det var den sidste Tanke, der kastede sit Skjær henover hans Ansigt, idet han bestemte sig til paa denne Tur at tage fra Pürmurende ind til Amsterdam for at se Elisabeth.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Lodsen og hans Hustru

Lodsen og hans Hustru kom ut i 1874. Romanen handler om sjalusi og ekteskapsproblemer.

I romanen skildrer Lie livet på sjøen og i sjømannsmiljøene på sørlandskysten.

Les mer..

Om Jonas Lie

Jonas Lie regnes som en av «de fire store» i norsk litteraturhistorie og den moderne romanens far i Norge. Han har dessuten hatt stor betydning for utviklingen av romansjangeren i Norden.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.