Lodsen og hans Hustru

av Jonas Lie

VI.

Salve kom didud igjen næste Høst efter en Reise til Liverpool og Havre.

Han var jo første Gang noget sky. Hans Far og gamle Jakob Torungen havde imidlertid hele Tiden, uanset hin sidste Affære, været vel forligte. Det lod til, at «Hvidbjørnen», som han kaldte ham, aldeles havde glemt, hvad der var passeret saavelsom sine skjønne Løfter til ham i den Anledning.

Med Pigen blev han let forsonet; – hun havde nu lært ikke at fortælle alt til sin Bedstefar.

Medens Fragtemanden og gamle Jakob nød en Hjertestyrkning sammen inde i Stuen, bar Salve Sagerne fra Baaden op til Kjældren. Elisabeth fulgte ham op og ned, og under dette gik Passiaren saa at sige rundt alle Kompassets Streger.

Efterat have spurgt ham om Havre de Grace, hvor han havde været, og om Amerika, hvor han ikke havde været, om hans Kapteins Frue var ligesaa fin som en Orlogskapteins, og om da ikke ogsaa han engang vilde gifte sig med en fornem Frue, vilde hun tilslut vide af den leende Sjømand, om Officerernes Hustruer nogengang kunde være med i Krigen.

Siden vilde han altid være med sin Far ude paa disse Ture.

Hendes Ansigt havde i den senere Tid faat noget forunderligt indtagende. Der kunde undertiden komme et saadant eget Alvor over det, og det uagtet hun vedblev at være lige barnslig. Og saa skulde en lede efter Mage til Øine.

Da han sidste Gang var derude, fortalte han om Danseballerne inde i Sandvigen og var ikke fri for at ville gjøre hende begribeligt, at Pigerne syntes, at han var en særdeles Person. Men han var nu træt af at danse med dem alle.

Hun var overmaade nysgjerrig og fik ogsaa presset ud af ham, at han den Vinter havde været i to drabelige Slagsmaal. Hun saa forskrækket paa ham og spurgte noget nølende:

«Men havde de da gjort Dig noget?»

«Aa – nei, – de fleste Dansemoroer har en slig Ekstradans tilslut. – De vilde bare danse med hende, som jeg havde budt op først.»

«Er det da saa farligt? – Hvad var det for nogen? – Ja, jeg mener, hvad hed hun?»

«Aa, den ene hed Marie og den anden var Anne, Herluf Andersens Datter, – Du kan tro de var vakkre! – Anne havde hvidt Liv og Ørendobber og dansede, saa Du aldrig skulde set Magen til Seiler til at duve; – det sagde ogsaa Styrmand Gjørs.»

Det reelle Udbytte af denne Samtale var, at hun blev klog paa, at Pigerne i Arendal og ellers i de Havne, hvor han havde været, alle gik smukt klædte.

Men næste Gang, naar han kom fra Holland, skulde han have et Par Saffians Sko med blanke Spænder af Sølv med til hende.

Med dette Løfte skiltes de, efter at hun havde ladet ham tage nøiagtigt – og for en Sikkerheds Skyld to Gange – Maal af sin Fod. Hun havde Roser i Ansigtet af Glæde og bad ham endelig ikke glemme det.

*

Aaret efter kom Salve med Skoene. Der var Sølvspænder i dem, og de var overordentlig fine; men de havde ogsaa kostet ham over en halv Maanedshyre.

Hun var nu pynteligere klædt, og maatte næsten kaldes voksen. Hun betænkte sig, før hun tog imod Skoene, og spurgte ikke slig om alt som før. Heller ikke var hun saa villig til at staa paa tomandshaand og snakke nede ved Baaden – hun vilde have ham op i Nærheden af de andre.

Ser Du ikke, hvor høi Sjøen gaar? Baaden er istand til at hugge sig itu her imod Fjeldet – paastod han. Men hun saa, at det ikke var sandt, og gik med et lidet Kast paa Nakken alene opover. Han kom da op bagefter.

Hun maatte have lært alt dette i Arendal, hvor hun om Høsten var blet konfirmeret, og hvor hun havde været i Huset hos sin Moster.

Men forunderlig smuk havde hun vokset sig i den Tid, det saa Salve nu næsten forbløffet.

Da de tog Farvel, gik det ikke længer i den gamle leende Tone, men heller med lidt Forlegenhed fra hans Side; – han vidste ikke rigtig, hvordan han skulde tage det. Og bagefter opfyldte hun hans Sind, saa han ikke kunde tænke paa andet.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Lodsen og hans Hustru

Lodsen og hans Hustru kom ut i 1874. Romanen handler om sjalusi og ekteskapsproblemer.

I romanen skildrer Lie livet på sjøen og i sjømannsmiljøene på sørlandskysten.

Les mer..

Om Jonas Lie

Jonas Lie regnes som en av «de fire store» i norsk litteraturhistorie og den moderne romanens far i Norge. Han har dessuten hatt stor betydning for utviklingen av romansjangeren i Norden.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.