Mesteren fra Møre

Den 28 Psalme: [Skal da et ypperligt ærekiert hierte]

1.

Skal da et ypperligt ærekiert hierte,
stedse forfølgis af lychen umild?Og udj modgang med angist og smerte
øfvis og prøfvis som guldet i jld?schal dyd og kunst saa slet omsonst,
sørge! o lyche du svigefuld gunstskal dydig jid møye og flid,
spilde saa ilde den dyrebar tid.

2.

Hafver da Herren ej alting i hænde
er da ej lycken slet under hans magt,eller mon hand ej kand merche og kiende
hvem ham ret frycter og holder hans pactat hand den saa steds lâ hen gaa
uden ald lyche i verden at faa,saa deris haab, such, bøn og raab,
hos ham til førde et klageligt snaab.

3.

Der hand dog lærer at haabet med alde
aldrig schall blifue til schiendsel og speemen at de hannem bestandig paakalde
skulde omsider hans frelse vist see,jo vist min siæl, dig ej saa qvell
hand det vel mindis og holder alt velskier det ej her hvad du begier
maa du vist troe det dig tienliger er.

4.

Hand veed langt bedre alt hvad du behøfver
end du det nogen tid udføre kandendog hand noged med hielpen fortøfver
og iche straxen frem recher sin haand,men mangen gang ved korsens tvang
giør dig sin time og redning saa langat hierted plat af sucken matt
troer, sig at være med alle forlatt.

5.

Nej nej hand er jo din kieriste fader
der dig i sønnen til arfving har giortog dig ej glemme, om hand lidet lader,
som hand ej skiøtter og acter dig storttj hand jo sver at om end her,
nogen slem moder saa haard hierted er,der glemme kand sin lilje vand,
slettis du dog aldrig af hans haand.

6.

Skal du end tiden i armod henslide,
og i udlendighed søge dit brød,j din sted fremmede landet beside,
og ud af lycken fast sættis paa skiød,j det de naar hvad de paa slaar
ja alt det gode som landet formaar,og du med vee, langt fra maa see
huor de udj din fortrychelse lee.

7.

Da tench din frelser og arm ville være
og self forfare hvor verden har spildja neppe hafde det hand kund’ fortære
eller og hælde sit hofved snart tillDavid tj aar landflyctig vaar
hafde og mangen gang klagelig kaarJoseph blef soldt og sætt i bolt,
Gud dem dog begge til ære opholt.

8.

Lyster det Herren det er ham kun ringe
dig at forfremme og hielpe fra spott,saa deris anslag ej skulde gelinge
som dig af hierted ej meener alt gottteer hand dig gunst schal de om sonst
dig da forfølge, men ligesom dunstfor Herrens vand svinde for sand,
naar du schal grønis som palmer i vand.

9.

Der for lad hver dag sin plage kun hafve
og kast din omhue paa Herren kun hen,alting schal hand vel saa lempe og lafve
att du schalt fange alt hvad dig beste tien,blif du kun ved arbejd og bed,
og for alt, giør dig mod Herren ej vredmen glæd opbær hvad hand beskier
Guds frøgt med nøysomhed rigdom noch er.

10.

Lad Gud din schiebne og lycke kun raade,
og ofver den dig ej meged besveralting schal dennem dog vendis tilbaade
som hannem frycter og hafver ret kierdu en kort tid med Christo liid
stride den gode og ønschelig stridsaa skal hand dig ævig hos sig
ære fuldgiøre foruden all svig.

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Mesteren fra Møre

Mesteren fra Møre er skrevet omkring 1670 av en anonym forfatter. Muligens dreier det seg om Frederik Jørgenssøn Marstrand, som var kapellan og sogneprest i Tingvoll. Det er også mulig at forfatteren er en kvinne fra samme miljø. I innledningen til salmesamlingen prøver utgiveren å legge et puslespill som viser mulige bidragsytere gjennom kartlegging av nettverket omkring Marstrand.

Samlingen inneholder religiøse viser, sanger og salmer som må ha blitt til omkring 1670, litt før Dorothe Engelbretsdatter utga Siælens Sang-Offer.

Tekstene i Mesteren fra Møre er forsynt med melodier, og til sammen gir samlingen et godt religiøst, litterært og ikke minst språklig tidsbilde.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.