Mod Strømmen II

av Camilla Collett

Forrige Neste

Fra mit Sygeophold i Klosteret.

Det er eget at betragte en saadan Rude overstænket med Regndraaber. Et helt lidet Billede af Livet. Alle vil de deres Bane ned, førend Solen tilintetgjør dem. Nogle skyder Fart, andre glider langsomt, ventende paa den næste, der skal tilskyde Kraften, den kommer, de glider, de tager en anden, en tredje med, og deres Vei er banet . . . se nu, hvilken Fart de tar!

En glitrende Draabe laa der ubevægelig, den gled lidt, saa stansede den, den syntes at vente paa noget.

Og i lige Linje med den kom en tung Draabe, først stille, majestætisk skridende, derpaa rivende med sig alt paa sin Vei, svulmende i hurtigere og hurtigere Fart nedad. Den stille Draabe sitrede i Forventningen af dens Komme, den havde ingen Magt til selv at flytte sig.

Men den store, mægtige Draabe gled forbi, netop lige forbi. Solen brød frem i det samme. Et Øieblik efter var Ruden blank.


Da jeg kom ned i Haven idag og forsøgte at hinke lidt omkring, gjorde en af Søstrene mig opmerksom paa et uhyre Spindelvævnet, der strakte sig tvers over hele Hovedgangen fra Busk til Busk. Noget saadant havde jeg dog aldrig set før, saa fortrolig jeg under et langt Landliv troede mig bleven med Naturens mangehaande Fænomener. I Midten af dette Net hang et Uhyre af en Edderkop, fire Gange saa stor som vore almindelige Edderkoppe.

En Bi kom tilflyvende, eller var det en Hveps? og blev hængende. Uhyret styrtede sig straks paa den, og en Kamp udspandt sig. Jeg blev staaende som fastnaglet; jeg tror neppe, man med mere Spænding har hilset en af de gamles Gladiatorkampe. Den fangne sprællede sig løs et Par Gange, men blev paany hængende.

Ved Hjælp af min Krykkestok lykkedes det mig at redde den. Den kom løs og – fløi mig lige i Ansigtet. At jeg nu slap vel derfra, var ikke dens Skyld. Man slipper ikke altid saa vel fra Biers Taknemmelighed.


At Dyrene har sit Sprog ligesom vi, ja det er jeg forvisset om. Jeg strøede idag en rigelig Portion Brødsmuler ud paa Vinduskarmen.

En Spurv indfandt sig straks, der, uden at jeg skræmte den, ligesaa snart forsvandt, dog kun for at komme igjen med to andre. Jeg kunde ikke tage feil, det har hændt mig oftere. Mon de enlige Fraadsere skulde være Pebersvende, der ingen Familie har at forsørge?


Havde den Klods, Jupiter kastede ned til Frøerne i Dammen, der kvækkede ham for høit og forstyrrede ham i hans olympiske Middagslur, havt mindste Følelse, vilde den bitterlig beklaget sin Stilling, som det ømfindtligste, der kunde hænde en Udsending af den Natur. Først at vække det uventedes, usedvanliges stupid-ærbødige Frygt, saa se den vige for en mer og mer nærgaaende Nysgjerrighed, og endelig føle sig overlabbet og overkvækket af slimede Frøer.

De følesløse Opskræmmere i en saadan Dam er unegtelig de lykkeligste.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Mod Strømmen II

I 1879 hadde Camilla Collett utgitt første bind av essaysamlingen Mod Strømmen. I 1885 kom bind 2, med tittelen Mod Strømmen, Ny Række.

Som i første bind handler tekstene først og fremst om kvinnenes stilling og kår i samfunnet.

Fra og med 1900 har det vært vanlig å kalle de to bindene hhv «Første Række» og «Anden Række».

Se faksimiler av 1. utg., 1885 i NB Digital.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.