Naturmytiske balladar

Norske mellomalderballadar

TSB A 45 Ungan Svegder


Innleiing

Unge Svegder leiker med ein ball og kjem til å kaste han inn i buret til ei jomfru. Ho seier at han heller burde leite etter den jomfrua som ligg og lengtar etter han i eit anna land. Han dreg til mora si grav og vekkjer henne opp og fortel at han har ei vond stemor. Mora gjev han ei lang rekkje magiske gjenstandar som skal hjelpe han. Det er ein magisk båt som kan gå både på land og vatn, ein fole som også kan gå på den ville fjord, ein duk som gjev mat og eit horn som gjev drykk, og dessutan eit magisk sverd.

Han reiser til eit heidensk land og får vite at det her er ei jomfru som lengtar etter ein ungersvein som heiter Svegder. Jomfrua er vakta av bjørnar og løver, men dei vik unna når han kjem. Jomfrua blir døypt til den kristne tru, og dei gifter seg. Svegder blir konge over landet.

Sven Grundtvig har peika på likskapen mellom denne visa og det norrøne «Svipdagsmål». Det består av to norrøne dikt, «Grogaldr» og «Fjolsvinnsmål», i same stil som eddadikta. Dei er bevart i eit islandsk handskrift frå 1600-talet, men er truleg mykje eldre. Dei fortel om Svipdag, som går til den avlidne mor si, Gro, for å få hjelp til å finne den vakre jomfrua Menglad. «Fjolsvinnsmål» fortel korleis han, trass i mange hinder, kjem fram til Menglad og får henne.

Emnet til diktet og balladen er truleg opphavleg henta frå eventyra. Menglad, som ligg sovande og ventar, minnar om Tornerose, og skipet som går over land og vatn, duken som gjev mat og hornet som gjev drykk, er kjente eventyrmotiv.

Torleif Hannaas har skrive opp visa etter Svein Tveiten i Bykle og etter Hæge Ansteinsdotter Kilan/Findreng frå Vrådal. Johanna Bugge Berge har også skrive visa opp etter Hæge Ansteinsdotter Kilan/Findreng og dessutan etter Svein Rui frå Fyresdal. Torkel Ofteli har skrive opp visa i Buffalo River, Minnesota, etter Olav Tortveit.

Visa finst også i Danmark og Sverige, men alle dei norske variantane har preg av Peder Syvs Kjempevisebok.

Lindeman har skrive opp fem melodiar etter Lars Haraldsson Kåsa (Tuddal), Margjit Olsdotter Trå (Sauland),Tone Marteinsdotter Høna/Kolberg (Lårdal), Gulbrand Gulbrandsson Skattebumoen (Øystre Slidre) og Samuel Hellen (Sogndalsfjøra).

Catharinus Elling har skrive opp ein melodi etter ein ukjend telemarking. Ole M. Sandvik har skrive opp ein melodi etter Mari Hauge (truleg frå Eiken) og seks strofer etter Svein Tveiten (Bykle), der han viser korleis Tveiten varierer melodien utover i visa.

DgF 70
SMB 18




Oppskrift A

TSB A 45: Ungan Svegder

Oppskrift: 1780-åra av Ole Eriksen Hodne, truleg etter Kjempeviseboka (utg. 1695 eller 1739)

Orig. ms.: NFS M. Moe 89, 26-34

Oppgjeven tittel: Egteskab er beskæretUnder tittelen står: Conjugia sunt fatalia

*

1. Det var ungen svegder,
han skulde bolden lege,
bolden drev j Jomfruens skiød
og giorde kinderne blege
– Du taler dine Ord Vel. –

2. Bolden drev j Jomfruens bur
og stæden efter gik,
før hand ud af buret kom,
stor sorg j Hiertet hand fik. –

Under strofa står: Ole Ericksen Hodne (etternamnet er skrive spegelvendt)

3. Du tørst ikke kaste med bold,
og kast den ikke efter mig
der sider en Jomfru i fræmmede land,
hun lider fast efter dig

4. Du skall aldrig søvnen søve
og aldrig Roen fange,
før du faar løst den skiønne Jomfru
Som ligger ‹for dig i tvang›Usikker transkripsjon

5. Det var ungen Svegder,
hand svøber sit Hoved j skind,
saa gaar hand j Høyeloft
for sine hovmænd jnd

6. Her sider i alle mine Gode mænd
og drikker Vin ‹…› af skaale,
Mens jeg gaar i bierget ind
alt ned de Døde at tale

7. Her sider i alle mine gode Hovmænd
j driker miød og viin
Mens jeg ganger i Bierget ind
og taler med moderen Min.

8. Det Var ungen Svegder
han tager til at kalde,
der revned Murur og Marmorsten,
og Biærget tager til at falde

9. Hvo er det Mig Vækker
Eller bruger slige Ord,
men jeg maa ikke med Hveden sove
under den sorte jord.

10. Det er ungen Svegder
og kiære sønnen din,
Hand Vilde saa giærne have
Godt Raad af kiære moder sin

11. Jeg haver fanget Stifmoder
Hun er mig saa haard,
og hun haver kast mig Runerne paa
for dend jeg aldrig saa.

12. Jeg skal give dig følen god
Hand skal bære dig frem
saa vel kand han løbe paa hav
Som paa dend grønne Eng.

13. Jeg skal give dig dugen
Hand er af ageruld
ald den mad du ynsker dig
skal stande for dig fuld.

14. Jeg skal give dig dyvre Horn,
de ere belagde med Guld
ald den Drik du Ønsker dig
skal stande for dig fuld

15. Jeg skal give dig sverdet
er herdet j Drage blod,
jhvor du drager jgiennem en skov
da liusser det som en boel.

16. Jeg skal give dig Snækken
Hun skal Være dig god,
hun løber saa Vel paa grønnen Jord,
sten paa hin vilde flod

17. De vunde op deres silke sejl,
høyt i forgyldne Raa
saa sejlede de til samme land
som den Jomfru Var paa.

18. Saa kaste de deris ancker
paa den hvide sand
det var ungen Svegder
hand trin der først paa land.

19. Det var ungen Svegder
Hand styret sin Snekke for for land
det første der dennem Mødte
det var en gamel mand.

20. Det da Var den gamel mand
hand lod spørge først
Hvad da heder den unge svend
hand er j Hiertet trøst.

21. Svenden heder ungen Svegder,
saa Vide ganger savn
deraf hand er lagt j lang attraa
for den hand aldrig saae.

22. Her er en Jomfru paa det land
hun ligger i langen attraa
for en svænd heder Svegder
hun hannem aldrig saae.

23. længes hun efter en unger svend
hun haver Hannem aldrig seet
Ynder hund ungen Svegder,
da er Hand nu kommen hid.

24. Hør du det du gamle Mand,
er det som du siger mig,
Bliver jeg konge paa dette land
til Greve saa giør jeg dig.

25. Midt udj den ‹…›
der stander min Jomfrues gaard
Huset er at graa Marmorsteen,
og gaarden er lagt med staal.

26. Huuset er at graa Marmorsteen
og gaarden er lagt med staal
Porten er af det Røde guld,
tolv Biørner stander der for.

27. Midt udj min Jomfrues gaard
der stander en lind saa grøn
est du den Rette Svegder du
gack saa dristelig frem

28. Bort Reed ungen Svegder
og jnd ad porten hand saae,
alle de laase der hengde
de ginge ledige fra.

29. Der falmer løv der falmer lind,
og græset under linde Røed,
de løver og de biørne
de fulde den Herre til Fod

30. Der hand kom j den borge gaard,
der axler hand sit skind
Saa ganger hand i Høyeloft
for Hedenske kongen jnd.

31. Her sider i hedenske konge
alt Over Eders brede bord,
vil j mig eders datter give,
i Vider mig ansvar god.

32. Jeg haver icke datter,
og datter foruden en,
hun ligger lagt j lang attraa
alt for en ungen svend.Under strofa står: Lændsmanden Henne lens mand vl Enn ‹…›

33.Hun ligger lagt j langen attraa,
for den hun aldrig saae,
Svenden Heder Svegder
saa Vide ganger sagn derfra.

34. Jnd da kommer den liden smaadreng
Var klæd j kiortelen hvid
længes Eder nu efter Svegder
Da er hand kommen hid.

35. Jnd da kom den skiønne Jomfru
War klæd i silcke hvid,
Vær Velkommen ungen Svegder
Hiærte allerkiæreste min

36. Wil j lade Eder døbe
og tage Ved Christelig tro,
og følge meg til Danmark,
hos ungen Svegder at boe.

37. Giærne Vil jeg lade mig Døbe
og tage Ved Christelig tro
og følge eder saa til Danmarck
hos Eder ungen Svegder at boe.

Under strofa står: «Ram»

38. Om løverdagen lod hun sig døbe
og tog Ved dend Christelig tro
Om Søndagen lod de deres Brøllup bo,
de leve tilsammen i Roe.

39. De drukke i dage
og vel j dage Nie
alt da sad den gamle mand
og sørget i alle di.

40. Tak havde ungen Svegder
saa Vel holt hand sine Ord
Hand giorde Hannem til Ridder,
og sette ham Øverst til bord.

41. Nu hver ungen Svegder
forvunden ald sin nød
hand blev Konge paa dette land
og hun Dronning efter Faderens død.

ENDE
Ole Erichsen Hodnes Egen Haand

*

Strofene er nummererte i oppskrifta.

Teksten står i ein visefugg frå Østerdalen, Hedmark. Oppskrifta før er datert til 1781.




Oppskrift B

TSB A 45: Ungan Svegder

Oppskrift: 1909 av Torkel Oftelie etter Olav Gunnarsson Tortveit, Fyresdal, Telemark.

Telesoga 1909, 1. hefte, s. 60–62

Oppgjeven tittel: Svegder

*

1. De var ungan Svegder,
tok han til aa kalle
so hart paa sæle moer si,
at de høyrdest i hougar alle.
– Du talar dei ori væl. –

2. Kven er den meg vekkjer
aa brukar slike or,
at eg maa ikkje liggje i fre
under den svarte jor.

3. De er ungan Svegder,
allekjæraste sonen din,
han ville so gjønni hava gott raa
av kjære moeri sin.

4. Eg hev fengje ei sjukmor,
ho vil for min lagna raa,
aa ho hev lagt meg runir paa
for den eg alli saag.

5. Aa eg ska gjeva deg snekkja,
aa den ska vera deg go,
ho løype so lett paa den grønan eng
som ut paa den villan fjor.

6. Aa eg ska gjeva deg folen,
aa den ska bera deg fram,
han løype so lett paa den villan fjor
som paa den grønan eng.

7. Aa eg ska gjeva deg dukjen
er gjord av aaker-ull;
all den mat, du ynskjer deg,
ska stande paa bore full.

8. Aa eg skal gjeva deg dyre honn,
dei ero lagde med gull;
all den drykk, du ynskjer deg,
ska standa for deg full.

9. Aa eg ska gjeva deg svære,
dei kallar for dvergemaal;
naar du gjeng i den villan skog,
de lyser for deg som eit baal.

10. Me de ska du uvette vega,
som du møter i høgd og lægd;
me de ska du runir døyve
og vinne deg fe og frægd.

11. Aa naar du den møyi møter,
som lagd er i langan traa,
daa vert du kje svikjen, kjær sonen min,
av sjukmor sitt vonde raa.

12. So gjenge du deg aat bure
aa ræddast kje nokon ting;
er du den rette Svegder,
so gjenge du hugheilt inn.

*

Under teksten står: Um Visa um Svegder er heil er uvist. Visekvedaren sa, han trudde der var burte noko.




Oppskrift C

TSB A 45: Ungan Svegder

Oppskrift: 1913 av Johanna Bugge Berge etter Svein Bendiksson Rindebakken/Rui, Kleivgrend, Fyresdal, Telemark.

Orig. ms.: TGM R. Berge CCLIII, 27–33

Oppgjeven tittel: Ongan Svegder

*

1) Dæ va ongan Svegder
hann vilde mæ bollen lege
aa bollæn den driv i jomfruvens bur
dæ gjøre hass kinn sò blekAlternativ lesemåte: bleik
– Du talar dine ori væl. –

2) Bolden den drev i jomfruens bur
aa stenen efter gikk
Men før hann utav bure gjikk
stó sorg i hjerte hann fikk

3) Du tørs ikkeAlternativ lesemåte (streka ut): tør ikkje kaste med bolden
aa kaste den efter mig
Der sidder en jomfru i fremmende land
Du sku ikkje mer enn sova aa ikkje sova faa
se ho lenges fast efter dig

5) Dæ sider der mine gode hovmenn
aa drikker baat mjø aa vin
aa med jegAlternativ lesemåte: eg gaar ganger fjeldet nol
at tale med moderen min

6) Aa Det var unge Svegder
hann tager allt til at kalde
saa det rinna i mur aa i malmorsten
aa dei høie bjerge dei falde

7) Hvem er som tør mig vekke
aa bruge slige ór
Kvi maa eg ikkje med freden sóve
allt onder den sorte jór

8) Det er Svegder, Aller unge,
aller kjæreste sønnen din
hanAlternativ lesemåte: jeg vilde só gjerne faa gode raa
av kjære moderen min

9) JegAlternativ lesemåte: Eg haver fanget ste-moder
aa hon æ mig sò haard
Hun ha kastet mig róner paa
for den eg aller såg.

10) Aa haver du fanget ste moder
aa hun ær dig saa haard
aa hon ha kastet de [róner] paa
for den [eg aller] såg

11) Aa jeg skal give dig snekken
aa den skò være dig god
Den ganger só væl paa grønan eng
som paa dén vilde fjór.

12) Aa Jeg skal give dig fòlen
aa den skal bære díg frem
Den ganger so væl paa v[ilde] fj[ór.]
som [paa dén] g[rønan] eng

13) Jeg skal gjeve dig dukjen
er gjort av ager-ull
aa hver den mat du ønsker deg
skal sta’ paa bordet fullt.

14) Aa Jeg skal give dig hornet
dæ er belagt me gull
aa hver den drykk du ønsker deg
skall staa for deg dyran full.

15) Aa Jeg skal give dig sverdet
er hert i dragje(ns) blod
aa hvor du ganger i marken ud
dæ lysar som ei sol.

16) Aa jeg skal give dig dyban hornet
dæ er belakt mæ staal
aa hvor du ganger i marken ud
[so]Samlarens klammar lyser de som ei baal.

17) Só vundeAlternativ lesemåte: vonne de upp sitt silkesegl
sò høit i forgyllte raa
dei lete de ikkje strike ne
før dei hede-lande saag.

18) De lettede seigel aa anker
allt paa den hvide sand
aaAlternativ lesemåte: men va onge Svegder
Hann trinade første paa land.

19) Aa Det va unge Svegder
Hann [trinade første paa] land
aa de va dæ fysste hann møtte
dæ va ein gamal graa – mann.

20) Aa høyrer du de du gamle mann
aa hòtt eg spøre deg
er noken kongje paa dette land
du dyle de ikkje for meg

21) «Her er en kongje paa detti landn
aa hann ‘kje datteren uden én
Aa ho æ lakt i lang attraa
for den ho aller saag.»Under strofa står: (sjaa vers lenger fram)

22) Aa sveinen heder Svegder.
óg só vitt gaa sagnen derfraa
fram aa hann æ lakt i lang attraa
for den hann aller saag

Over strofa står: (sjaa vers lenger fram)
25) Mitt uti den jomfrus gaar
der stander ei stóre lind
aa ær du den onge Svegder
saa gakk só dristeleg did inn

26) Husi dæ æ av graa malmerstein
aa takje de æ av bly
aa æ du unge Svegder
du tar slett ikkje fly.

27) Der fall louv a linde-tre
aa grase ne paa jor
aa dei bjønnaneAlternativ lesemåte: bjonnane aa løvane
dei fall den herre tí fót

28) «Eg haver ikkje dotter
Jeg haver dotter uden en
foruten én
aa ho æ lagt i lang attraa
for den ho aller ság.»

29) (Aa æ ho lagd i lang attraa
for den ho aller ság
aa svennen heder S[vegder]
aa her skó du’n sjá)

30) Silkjen aa den skarlakjen rø
han blev over jorden brett
aa só blev den skjønne jomfru
inn for onger Svegder lett.

(Só trudde kòngjen inkje S[vegder] rektigt, sò dei sille kasta terning om de va sant som’n sae; men de verse heve eg gløymt)

31) Vil du lade dig døpeAlternativ lesemåte: døbe
aa tage ved den kristeleg tro
aa vil du følge til Danemark
hos ongen Svegder at bo

32) Jeg vil lade mig døbeAlternativ lesemåte: Aa gjerne vil jeg lade mig døbe
aa tage ved den [kristeleg] tro
aa jeg vi – fygje tí D[anemark]
hos [ongen] S[vegder] bo

33) Om sondagen lod hon sig døbe
aa tage kristeleg tro.
om manas dagjen deretter
då let ho sitt brylluppe bó

34) Aa det va onge S[vegder]
só væl holdt hann sine ór
aa hann tok daAlternativ lesemåte: mæ(?) den gamle mann
aa sette ‘n øverst for bór

*

Oppskrifta er full av rettingar og tillegg som viser til teksten i Kjempeviseboka til Peder Syv (ikkje transkribert). Nummereringa i oppskrifta er Rikard Berge sin.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Naturmytiske balladar

Naturmytiske balladar handlar om mennesket i møte med overnaturlege makter.

I folketrua fanst maktene alle stader, i sjø, vatn og elvar, i utmark, skog og fjell. Maktene var farlege, ikkje minst fordi dei kunne skape seg om og kverve synet på menneske. Då stod huldra, nøkken eller bergekongen framfor mennesket som den vakraste ungjenta eller den sprekaste ungguten.

Møtet med naturmaktene endar ikkje sjeldan tragisk, med fortaping av sjel og kropp; men det kan også ende på lukkeleg vis, slik at mennesket blir forløyst, ved eiga kraft eller ved andres.

Mange av desse balladane har tidlegare vore publisert enkeltvis, men er no samla i denne boka.

Sjå prinsipp for innskriving og utval

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.