Rikka Gan

av Ragnhild Jølsen

INDLEDNING.

Sorte laa Gan Gaards Huse med sit søvnige Ekko, og Trærødderne skalv nede i Haven.

Sol kom gnistrende ved Sommertid, klar og stærk som bare Sommersol kan gnistre. Magted ikke gnistre i noget paa Gan: Ikke i en Tagsten på Mønet. Ikke i en enslig Rude. – Det turde da tjene som en Lignelse dette, hvordan Gan Gaard ved Sjøen nu ikke længer hørte Dagen til, – slig den lukked sig sammen, tæt og tvær, og sov i sin faldne Storhed.

Men naar Mørket kom sivende op af Vandet og ud af Skogen – naar Maanen kom glidende ildrød over Sjøen – naar Skyggerne leired seg sorte og dybe – da var det, at Gan Gaards Huse vaagned og vokste. Og der blev en Mummel af Historier og Minder, en Sus og en Hvisk som af Mennesker, der havde levet.

Og Sagn, der gnistred i Mørket.

– – –

Paa Loftet paa Gan stod et Kobberkar. Engang havde det skinnet udenfor en Kirkes Port.

I et Vægskab paa Gan stod et Bæger af Ler. Og af det Bæger turde ingen drikke.

Paa en Hylde paa Gan laa en Bøile af Jern. Med den havde en Frue fæstet sine Folk til Væggen.

Fru Brynhilda var hun kaldt, denne mægtige Frue. – Fra hendes Tid skrev det sig kanske det underlige Bæger af Ler, det med de kronragede Munke i Bøn. De, der i Lys af en svindende Dag blev til Kvinder paa Rad i en Galge, mens Galgen dannedes af Bægerets Rand, hvorpaa de ulæselige Zifre stod ridset. – Og fra hendes Tid skrev det sig kanske det irrede Kar af Kobber, det, der var smedet af en Rømling fra Sverige – han, som var ung og deilig med slanke Hænder og brændende Øine – og blaat Blod under den sodede Hud.

– Men det være nu, som det vilde, med Karret og Bægeret – ett sagdes for visst: At fra Fru Brynhilda skrev sig selve Gan Gaard ved Sjøen.

For det var hun, som havde bygget den med dens mange Vinduer og hemmelige Gang, med dens Piber paa Taget og Stentrappe foran Porten. Og det var hun, som havde anlagt dens store Have. Og pleiet og stelt om den Aar efter Aar, alt imedens hun holdt sin egen Rettergang og ikke saa nogen Overmand paa Jord, – alt imedens Haaret graanedes, og hun dreves den store Overmand imøde – ham, for hvem Menneskekraft er som et hvirvlende Løv.

– Men Fru Brynhildas Døtre havde en Ulykke rammet. Og de havde maattet rømme fra Modergaarden – ind i Skogene – bort i Fjeldene – faa vidste hvor – før der vokste op en Slægt udi Bygden, en, med stærke Kvinder og svage Mænd, en, hvis Arv fra Mor til Datter var Hemmeligheder fra Gan og et stolt og stridigt Sind.

*

Imedens havde Trærne trivedes i Gan Gaards Have. Der var blevet røde Æbler og gule Plommer og brede, vellugtende Linde. – Men da Gaarden kom i Bondehænder, blev Lindene fældet, og op af de saftige Stubber skjød tykke Skud, mens de gode Frugttrær, berøvet sit Ly, langsomt døde ud, et efter et.

Og Tid forløb, og Sol og Blæst tørred Saften i de afkuttede Lindestammer. Da sygned ogsaa de tykke Skud. Blev staaende og sprike, uragtigt døde, som jordfundne Trær med Rødderne op.

Paa denne Tid var det, at rige Mattias Agas Opkjøber kom og tilhandled sig Gan Gaard ved Sjøen, og dens Mølle og Skog og dens privilegerede Sag, – rige Mattias Aga, som var nødt til at have en Bestyrer paa sit Gan.

Og denne Bestyrer blev Jon Torsen.


Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Rikka Gan

Rikka Gan ble utgitt i 1904 og var Ragnhild Jølsens andre roman.

Handlingen er lagt til Gan gård på begynnelsen av 1800-tallet. Gården er et sagnomspunnet og dystert sted som har tilhørt familien til hovedpersonen Rikka Torsen i generasjoner. Når gården må selges til den rike Mattias Aga må Rikka ofre drømmer, kropp og sjel for at slekten kan fortsette å bo på gården. Både gården og Rikka er i ferd med å gå i oppløsning.

Stemningen i romanen er preget av uhygge, og det overnaturlige og det irrasjonelle spiller sentrale roller. Romanen er således i slekt med den gotiske romanen, en sjanger som hadde sin storhetstid i England på slutten av 1700-tallet og tidlig på 1800-tallet. Mary Shelleys Frankenstein (1818) er et godt eksempel på denne sjangeren, og man kan finne gotiske trekk i en rekke kjente senere romaner som f.eks. Stormfulle høyder (1847) av Emily Brontë og Dr. Jekyll and Mr. Hyde (1886) av R. L. Stevenson. I Norden kan man finne gotiske trekk hos forfattere som Karen Blixen og Hans E. Kinck.

Det er vanlig å lese Rikka Gan i lys av forfatterens eget liv. Ragnhild Jølsen ble født på en storgård i Enebakk, men da farens fabrikk gikk konkurs måtte slektsgården selges. Jølsen, som var svært knyttet til stedet, tok konkursen og flyttingen tungt.

Se faksimiler av Rikka Gan i bind I av Samlede skrifter fra 1923 (NB digital)

Les mer..

Om Ragnhild Jølsen

Ragnhild Jølsen er en av de unge forfatterne som i det første tiåret av 1900-tallet signaliserte et generasjonsskifte i den norske litteraturen. Selv om hennes forfatterskap ikke er like utbredt som f.eks. Knut Hamsuns og Sigbjørn Obstfelders, regnes hun som en viktig og original sjanger- og språkfornyer i norsk litteraturhistorie.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.