Innleiing

Herr Lagje, som tener i kongens gard, lagar i stand til bryllaup og ber inn alle grannane sine, bortsett frå herr Jon. Men Jon salar gangaren og rir ubeden til bryllaupsgarden. Alle gjestene ovundrar den vakre brura, men dei legg merke til at ho ikkje vil leggje seg med brudgomen. Når ho så endeleg, stupande trøytt, blir førd inn i brurehuset, følgjer Jon med og legg seg med brura. Lagje blir rasande, men Jon berre føyser han frå seg. Då går Lagje til kongen og klagar på Jons framferd. Kongen seier at sidan dei begge vil ha brura, får dei slåst om henne. Striden endar med at Jon slår Lagje i hel, og brura har ingen ting imot det:

Fru Inger stoe oppaa høyen Sal,
Aa skratta aa loe;
Nu ha æg int sjet større Gomma [gaman, moro] i Dag,
Han vandt han Herr Joe.
(Klüwer [1823] 1960: 150).

Det finst bortimot tretti variantar av denne skjemteballaden, frå mange delar av landet. Eldst, frå 1760-åra, er ei ufullstendig oppskrift som står i ei handskriven visebok frå Sunnhordland (Solberg 1993: 194–195). To trøndske og langt meir heilslege viseformer er skrivne opp tidleg på 1800-talet, den eine er frå Verdal ved presten Drejer, den andre ved offiseren og antikvaren Lorentz Diderik Klüwer (1790–1825) etter – som han skriv – «Ingrid Kongsvold paa Dovrefjeld» (Klüwer [1823] 1960: 138). Klüwers tekst vart trykt i Landstads Norske Folkeviser, i Landstads etymologiske språkform (Landstad [1853] 1968: 656–661). Songaren som Klüwer nemner, er Ingrid Toresdotter Kongsvoll (1794–1872), dotter til vertshushaldaren på fjellstova Kongsvoll i Drivdalen, der Klüwer truleg har vore gjest. Elles er det verdt å merke seg at vi har uvanleg mange melodioppskrifter av «Lagje og Jon». Lindeman skreiv opp denne visa både i Telemark og andre fylke.

Vidare er «Lagje og Jon» oppskriven i store delar av Norden. Danske variantar går attende til 1600-talet, og Peder Syv trykte ein tekst i viseboka si (1695). Axel Olrik meiner at «Visen har sit Hjemstavn i Danmark» (DgF VII: 54), men det er ikkje Peder Syvs tekst som ligg til grunn for dei to trøndske oppskriftene. Derimot byggjer oppskrifta frå Sunnhordland på Syvs visetekst. På svensk finst det ei mengd tekst- og melodivariantar, frå 1650-talet og inn på 1900-talet. Dei islandske formene av «Lagje og Jon» er utvilsamt avleidde av danske førebilete, skriv Vésteinn Ólason (Vésteinn Ólason 1982: 351–355).

I struktur og handling minner «Lagje og Jon» ikkje lite om trekant-viser med tragisk eller alvorleg innhald, som «Falkvor Lommannsson» og «Ebbe Skammelson». Men framstillingsteknikken, deriblant omkvedet, gjer det tydeleg at vi har å gjere med ein skjemteballade. I siste del av omkvedet – fjerde lina – kommenterer Jon fortløpande handlinga på underfundig og ironisk vis, som når brura ikkje vil til køys med han som brudgom skal vere:

De dansa i Daga, de dansa i toe,
Som de va nu von’,
Aa inte vil Brura aad Sængja sæg ho,
Sit oppe, sa ‘n Joe.
Aa om de ska koste mæg røden Guld, jeg følger sa ‘n Jon
(Klüwer [1823] 1960: 143).

Å tape i kampen om ei vakker jomfru kan framstillast komisk, ved at den som skal ha jenta, viser seg å vere for veik. Det er dette som skjer med Lagje. Han meiner å ha kontroll med situasjonen når han ikkje ber Jon til bryllaupet, men blir latterleggjort og degradert når utfordraren tek hans plass i bruresenga, og slengjer han til side som ein dott. Til og med døden blir komisk i ein slik samanheng (Solberg 1993: 194–198).

Utsyn 110
DgF 390
IFkv 70
SMB 226

Oppskrift A

TSB F 11: Lagje og Jon

Oppskrift: (Just Bings avskrift frå 1908 etter ei visefugge frå Strandvik, Hordaland, datert til) 1760-åra av ukjend samlar etter ukjend songar, ukjend stad.

Orig. ms.: NFS M. Moe 78, nr. 13.

Ingen oppgjeven tittel.

*

1. Her Lave skulle til brylops bioa
– Det er en velAlternativ lesemåte i strofe 2 og 8: væl von –
Her ion han lader sin hestar skoa
ieg skor sagde ion
– IAlternativ lesemåte i andre strofe: vi vinder gielmenAlternativ lesemåte i strofe 4: I vinder op gielm af Røde guld det fylger hand ion. –

2. Dei drucke da brølop i dagene toe
Icke vilde bruro til sengiar gaa
lad sickaAvskrivarkommentar: (!) sagde ion

3. Den treye dagen Mod qvelde
Dey toge den bruro med velde
lad tagas sagde ion

4. Dey lede dan bruro I brur hus
fruer og møer dei barre vel vox lius
bær høyt sagde ion

5. Dey sette dan bruro i brura stol
fruer og Møer dey droge taa skoe
Drag snart sagde ion.

6. Dey sætte dan bruro paa sengga stock
fruer og Møer dey droge taa sock
Drag snart sagde Jon

7. Dey lagde dan bruro Med stocken nee
Her Jon han springer ad veggen iegAvskrivarkommentar: (!)
ieg liger, sagde Jon

8. Der kom bud for her lave ind
En anden saaver hos bruden din
det er ieg sagde Jon

9. Der kom bud for Her Lave

*

Strofene er nummererte i avskrifta.

Avskrifta står på baksida av eit brev til Moltke Moe, datert 22. februar 1908:

Kjære hr. professor.

I et hskr (fugge) fra 1760 erne fra Strandvik, som jeg fik indlaant for et par dage siden, fandt jeg denne stump av visen om Hr Lage og hr Jon. – de følgende blader var desværre utrevet. Da teksten hverken stemmer med Landstad 659 eller P. Syv 625, sender jeg Dem den i avskrift, fordi den kanske kan ha sin interesse. Det foresvæver mig, at jeg har læst etsteds en meget nærstaaende tekst av visen, mulig i svenske samlinger. Men teksten i den er efter sproget at dømme oprindelig dansk. Dersom den har nogen interesse, skulde det glæde mig at faa vite derom.

Med de bedste hilsener

Deres ærbødige

Just Bing

Oppskrift B

TSB F 11: Lagje og Jon

Oppskrift: Føre 1814 av Rasmus Parelius Drejer etter ukjend songar, ukjend stad. Gunnar Pedersen: «Lagje og Jo» I: Årbok for 1950, Verdal historielag, 1950, 84–88.

Oppgjeven tittel: Lagje og Jo

*

1. Herr Lagje tjena i Kongjens Gaal
– Som de va no von –
I 13 Maana å derte ejt Aar.
Tjen trut no! sa ‘n Jo.
– Aa om de ska koste mæk røden Gull!
Æk følgje me! sa ‘n Jo.–

2. Hr. Lagje han brygga aa blainna no Viin
Aa ba saa alle sin’ Grainna te sæk
Forutan han Jo.
– Æk binne op Hjelm me røden Gull,
Æk følgje me! sa ‘n Jo. –

3. Hr. Jo han sala sin Ganger graa,
Aa reste saa dit, kor Brøllope sto.
No kjæm æk! sa ‘n Jo.

4. Saa lejdde dem Brura paa Kjerkje-Gaal,
Me sølvblomma Klæer aa utslagen Haar.
Du e lækker! sa ‘n Jo.

5. Saa lejdde dem Brura for Altere fram,
Henner Schønhet beundra baade Qvinne aa Maind.
Tykkjes Dok om hu! sa’n Jo.

6. Hr. Lagje han kasta si Kappe i Bænk
Aa bar saa frem aat dem, qvar sin Schiænk.
Bær for mæk me! sa ‘n Jo.

7. Dem dansa i Daga, dem dansa i to,
Aa int’ villa Brura aat Senga sæk tee.
sit oppe! sa ‘n Jo.

8. Dem dansa i Daga, dem dansa i fiir,
Aa saa villa Brura aat Senga sæk tee.
Du bli trøit no! sa’n Jo.

9. Saa lejdde dem Brura i Brurehuus,
Me 13 Sølvstakar og tæinte Voxlys.
God Aften! sa ‘n Jo.

10. Så satte dem Brura paa Sengestok,
Aa klæde taa heinne baa’ Sko aa Sok.
Klæ taa mæk me! sa ‘n Jo.

11. Saa la’ dem Brura i Senga ne,
Hr. Jo han la sæk saa vakkert bræid me.
No lig æk! sa ‘n Jo.

12. Det første Bu te Hr. Lagje kom:
Der lig en Andan hos Brura di!
De’ e æk, sa ‘n Jo.

13. Det andra drog ind; da Hr. Lagje kom,
Hr. Lagje han røna aa blekna i Kind.
Faaer du ondt! sa ‘n Jo.

14. Hr. Lagje han pikka sin Tolkniv i Bool;
O Herre Gud giv mæk eit godt Taalmod!
Ja, mæk me! sa ‘n Jo.

15. Hr. Lagje fram aaver Boole sprang,
Saa Ølet aa Mjøen i Golve ran.
Fær vakkert no! sa ‘n Jo.

16. I Vreja Hr. Lagje to fat på sit Svæl
No vil æk ret haugga han Jo ihjæl!
De e ovist de! sa’n Jo.

17. Hr. Jo tok Lagje, kasta bakom ein Væg,
Saa Flua aa Dyra forgyllte hans Skiæg
Lig der du! sa ‘n Jo.

18. Hr. Lagje han banka paa blaamaala Dør:
Stat op, Brura mi, tæk Laase ifraa!
Hu søv no! sa ‘n Jo.

*

Strofene er nummererte i utgåva.

Rasmus Parelius Drejer var prost i Verdal. Drejer sendte inn denne viseteksten til Nyerup i samband med Abrahamson, Nyerup og Rabeks «Udvalgte Danske Viser fra Middelalderen»

Vi har ikkje hatt tilgang til originalmanuskriptet i København (Københavns Universitetsbibliotek Add. 65 4to, Nyerups papirer), og vi har ikkje funne avskriftene som skal finnast i Norsk Folkeminnesamling. Teksten er difor teken etter Gunnar Pedersens artikkel frå 1950.

Oppskrift C

TSB F 11: Lagje og Jon

Oppskrift: Føre 1818 av Lorentz Diderich Klüwer etter Ingrid Toresdotter Kongsvoll, Oppdal, Sør-Trøndelag.

Orig. ms.: NTNU UB Gunnerus XA Fol. 194, nr. 34b, 117–122.

Ingen oppgjeven tittel.På tittelbladet står det: Antiqvariske Reiser igiennem en Deel af det Nordenfjeldske Norge og Trondhjem 1818

*

1. Han Lage tjente i Kongens Gaard,
– Som de va nu von’, –
i tretten Maana aa der te et Aar,
Tjen trudt no sa’n Joe
– Aa om de ska koste mæg røden Guld, jeg følger, sa’n Joe. –

2. Han Lage brygga aa blanna me Viin,
Aa ba saa alle Grannanne sin
Førudan han Jo,

3. Saa leidde de Brura ipaa Kirkegaar,
Med sølvstukne Klæa aa udsliet Haar,
Du e lækker, sa’n Jo.

4. Saa leidde de Brura for Altre fram
Hendes Skjønhed beundra baae Qvinde aa Mann,
Tykk’ I om ho, sa’n Joe.

5. Han Lage kasta si Kappe i Bænk
Aa bar saa fram aad dem kvarsin Skjenk,
Skjenk mæg me, sa’n Joe

6. De dansa i Daga, de dansa i toe,
Aa inte vil Brura aad Sængja sæg ho,
Sit oppe, sa’n Joe

7. De dansa i Dage de dansa i tre,
Aa saaAlternativ lesemåte i 1823-utgåva: sau ville Brura adAlternativ lesemåte i 1823-utgåva: aa Sængja sæg tee,
Du bli trøt no, sa’n Joe.

8. Saa leidde de Brura i Brurehuus
Me tretten Sølvstager og tændte Voxlius,
Go Qvællom, sa’n Joe.

9. Saa satte de Brura paa Sængestok
Aa klædde saa taa A baa Skoe aa Sok
Klæ taa mæg me! sa’n Joe

10. Saa lae de Brura i Sænga ne,
Han Joe han lae sæg saa vakkert breid me;
Nu lig Æg, sa’n Joe

11. DeAlternativ lesemåte i 1823-utgåva: Det første Bud indtil Lage kom
Der lig en Anden hos Brura di,
«De e mæg» sa’n Joe.

12. Da anner Bue til Lage kom,
Saa monne han raune aa bleigne i Kin,
Fe du ondt n{u}o, sa’n Joe

13. Han Lage banka paa blaamaala Dør,
Stad op mi Brur ta Laase ifør,
Ho søv n{u}oAlternativ lesemåte i 1823-utgåva: nø, sa’n Joe

14. Han Lage pikka Taalkniv ti Bor
«Aa Herregu gi mæg eit godt Taalmo»!
«Ja mæg me»! sa’n Joe.

15. Aa Lag{e}i fram over Bore sprang,
Saa Øl-Mjø ud over BænkanAlternativ lesemåte i 1823-utgåva: Bænken ran
«Far makkje» sa’n Joe.

16. Han Joe toe han Lagi aa kasta me Væg,
Saa Flugu aa Dyra færgjyldte hans Skjæg
«Lig der du»! sa’n Joe.

17. «Ska æg nøyas aa bie te Dagen bli jus,
Saa lyt æg ret gaae op te Konningens Huus» —
«Æg bli me»! sa’n Joe

18. «Allernaadigste Konning! udmiukast {e}æg beer,
Alt om aa legge en Klage her ner»! —
«Sej sandt n{u}oAlternativ lesemåte i 1823-utgåva: nø»! — sa’n Joe

19. «De smærter mæg meire ænd Dødspiileskud,
At Joe har lagt hos mi unge Brur»
«Ja gjor æg saa», sa’n Joe

20. «Aa ette I Begge har hende saa kjær,
Saa faar I takas me tvekjæfta Svær
«Ha Tak no»! sa’n Joe

21. Den første Gang De tilsammen ree,
Saa rei han Lag{e}i sin Hæst i Knee,
Stad opad, sa’n Joe.

22. Den andre Gang de tehobes foer
{h}ga Lage Joe eit drabeligt Saar,
«du læs saaAlternativ lesemåte i 1823-utgåva: sou»! sa’n Joe

23. Den tredje Gang de tehobes reist,
Saa slo Joe Lage, saa Bloe ran,
«Tørk taa Dæg»! sa’n Joe

24. Den fjerde Gang de tehobes rei,
Saa sloe Joe Lage dau ne paa Stein
«Du lig no»! sa’n Joe.

25. Fru Inger stoe oppaa høyen Sahl,
Nu ha æg int sjet større Gomma i Dag,
Han vandt han herr Joe

*

Strofene er nummererte i oppskrifta. Til kvar strofe har Klüver omsetjing til dansk.

Visa står som den andre av to viser, og om dei skriv Klüver i byrjinga (s. 114): Følgende 2^de Kæmpeviser har jeg af Bønderne hørt synge. Den Første hørte jeg af en Hallingdøel, 1808, i Vagten paa Aggershuus, og den Anden af Ingrid Kongsvold paa Dovrefjeld. – (Af den store Lighed med Baggesens Ridder Roe og Rap, formoder jeg at denne Vise tilforn er bekjendt). –

Etter oppskrifta (s. 122) skriv Klüver: Denne Vise maae mangle nogle Vers i Begyndelsen, da Lage alt for snart kommer fra sin Brygning, til Kirken. – Foruden det her anførte Omqvad i Slutningen af ethvert Vers, bruges ogsaa følgende: — «Jeg binder op Hjelm af røden Guld og følger, sa’n Joe —

Trykt i Norske Mindesmærker, aftegnede paa en Reise igjennem en Deel af det Nordenfjeldske, 1823, 142–150 (Christiania: Videnskabsselskapet), med ein del misforståingar som har gått hardt utover ortografien. Misforståingar som kan vere tydingsskiljande er markerte her.

Oppskrift D

TSB F 11: Lagje og Jon

Oppskrift: 1848-49? av Andris Eivindsson Vang etter ukjend songar, truleg Valdres, Oppland.

Orig. ms.: NFS O.M. Sandvik 2, nr. 12, 4–6.

Oppgjeven tittel: Visø um’n Dave o’n John.

*

1. Vælkomin min Faer utaa Thinge!
– I er en velbaaren. –
Kostan Tiind føris paa Thinge fram,
alt um’n Hr John?
– E bindø up Hjelmøn taa rauastø Gul,
o fyljy Herr John. –

2. Den Tiend føres paa Thinget mest,
den rikø Dave han ha de fæst
o inkji han John.

3. Han Dave vil e inkji hava te Man
Han John vil e hava, han ha faat mi Hønd
dæ va ret sa’n John.

4. Han John han æ fatti{g}k, men han Dave æ rik
Han Dave ska du taka: e trjuga de te,
dæ kji vist sa’n John.

5. E faaer de væl føiø taa du æ min Faer
men e lika’n John, um’n inkji har Gar.
E kan væl faae sa’n John.

6. Dei laiddø hona^hona aat Bruøhuus
Kæm ska bæra di Bruøljøs?
E ska bera dei sa’n John

7. Dei l{a}eiddø Brue aat Bruøsæng
Kæm ska løisø Bru’ns Snørliv læust.
E ska gjera dæ sa’n John.

8. Han Dave han støittø paa Døre med Spjudt
Æ’n John herinnø, so be’n kama udt.
Stat utø sa’n John

9. Om mørgon so tile so snart dæ va dag
Han Dave han vildø te Kungøn o klag’
E gaaer mæ sa’n John

10. Han Dave han jek i jøno Døre so brot
han John han lyftø paa sin Hat
Gudag sa’n John!

11. E haddø me ei ungø Bru fæst.
men han John ha søve hennø næst.
Ja dæ jordø e, sa’n John.

12. Mea de ha hona baae so kjær
so sko de brjøtas um o mæ Svær.
Ja nøk sa’n John

13. Den fystø Dyst dei tesamøn rei
Johns Hest dat paa Jore ne.
Hjølp me Gud! sa’n John.

14. Den arø Dyst dei tesamøn rei
Han Dave han rauk aat Jor’n ne.
Der liggø’n sa’n John

15. Den Jænta ho vart baadø lystig o gla,
Ho rættø o John Hønde, no æ du min Man!
Dæ æ væl Von sa’n John

16. So kaam dei tesamøn o Bryllaup dei helt
Dei dansa o drøkko den heilø Nat
No drikkøe e sjøl sa’n John

*

Strofene er nummererte i oppskrifta.

Handskriftet finst blant fleire tekstoppskrifter som har vore hjå L.M. Lindeman.

Dei to første strofene og delar av førstelina av den tredje finst også med Lindemans handskrift i NB Ms fol 2128/5, 5–6, i ei form som avvik noko ortografisk.

Oppskrift E

TSB F 11: Lagje og Jon

Oppskrift: 1910 av Torleiv Hannaas etter Tollei Tolleison, Tjøme, Vestfold eller Lista, Vest-Agder.

Orig. ms.: (NFS-kopi av) EFA T. Hannaas 432, 19–21.

Oppgjeven tittel: Rideren å Jo

*

1. ViAlternativ lesemåte: De vare to kjemper i væra for å boAlternativ lesemåte: bu
– Vi æ to sa ‘n Jo –
Begge så elska di en ogAlternativ lesemåte: ei å samma mø
Går du mæ, sa ‘n Jo
– Rideren får rida mæ sin røda guldsnor
Ja kom an, sa ‘n Jo. –

2. Rideren han rider te den unge fagra mø
– Vil du leva å dø? –
Jo han kommer etter på gangaren grå
Kom an, sa ‘n Jo.
– Rideren får rida [mæ sin røda guldsnor]
Ja [kom an, sa ‘n Jo.] –

3. R: Får jei ikke lov å nyda min unga brud for dei,
– Ska vi dela ‘o to, –
så vil jei gå till kongen å klaga på dei
JeiAlternativ lesemåte: Eg går mæ sa ‘n Jo
– Rideren [får rida mæ sin røda guldsnor]
JeiAlternativ lesemåte: eg går mæ, sa ‘n Jo –

4. Så treffe di kongen alt utafor sitt slott
– der han hellAlternativ lesemåte: lova di mæ gott –
Har i noget at skjifta imens eg står her.
Ja kom an, sa ‘n Jo
– Rideren får ei rida [mæ sin røda guldsnor]
Ja kom an [sa ‘n Jo] –

5. De alle føsste takje som dessaAlternativ lesemåte: di tog
– udiAlternativ lesemåte: samt verdenAlternativ lesemåte: væra for å bo –
han Jon datt unna å rideren oppåAlternativ lesemåte: David ovenpå
No æ ho mi, sa ‘n Jo^då
– Nei takje æ kje togje å venta du må
(Høyra du nå)
Kom an, sa ‘n då. –

6. De andra takje som dessa tog
– udi væra for å bo –
Jon tog han David så beina dei brauts
Gjev du deg nå?
– Nei takje æ kje togje å venta du må
(Høyre du nå)
Ja kom an, sa ‘n då –

7. Jo tog han David ^alt burtaforAlternativ lesemåte: norafor ein vegg
– samt i væra for å bu –
knepte ne sine bukser å gjore^dreid i hans skjegg
Nå ser du ud, sa ‘n JoAlternativ lesemåte: um din snud (for sa ‘n Jo)
– Bruro æ mi, å tabt har du nå
nå ser ud um din snud. –

*

Strofene er ikkje nummererte i oppskrifta.

Under oppskrifta står det: [Ein reisande Bjør-Ola, ikring 50 aar gl., kann heile visa. Han fer paa baat, og er stundom i Sunnhordland. Sagde Torstein Skou 29/2 1912].

Om Skjemteballadar

Skjemteballadane har, som namnet seier, eit humoristisk innhald; dei skal få folk til å le.

Tradisjonelt har dei blitt nedvurderte av forskarane: Slike viser var lite verdfulle estetisk og dessutan moralsk forkastelege, vart det hevda. I tillegg skulle skjemteballadane vere yngre enn andre balladar. Vanlege folk sette likevel pris på skjemteballadane, noko vi kan sjå av den store geografiske utbreiinga desse visene har.

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook