Josef

Den er ikke endnu vaaknet til dag,
den lille søvnige by,
men Josef staar ved sin flittige sag
i det livsalige gry.

Hans hjerte nynner en munter sang –
Josef skal giftes iaar –
og derfor synger han dagen lang
mens sagen og høvlen gaar!

Og Josef blir kold av et lykkelig gys,
da døren blir aapnet med ett,
mens stjernerne blegner for morgenens lys,
som blusser mot Nazareth.

Det er Maria! Og Josef er
et eneste skinnende smil,
lar sagen staa dirrende fast og ler:
Ja nu kan den ta sig en hvil!

Men kvinden staar blek mot den lukkede dør
og nøler med at gaa ind,
og hvor er de smil og de kjærtegn fra før,
som blomstret fra hendes sind?

Hvad er det Maria? Hvad er der vel hændt?
Du er saa forandret og rar –
Josef stirrer bekymringsfuldt spændt:
Jeg ber dig Maria – svar!

Saa taler hans kvinde med mange ord
om himmelske syner hun saa.
Josef læner sig tungt til sit bord,
og intet kan han forstaa.

Der sitter hans kvinde, bøiet og skjøn,
i morgenens gyldne glans –
en røst har fortalt hun skal føde en søn,
en søn som ikke er hans?

Men saa gaar han pludselig frem et skridt
i gulvets knitrende spaan.
Det godslige ansigt er haardt og hvidt,
og stemmen er ond av haan:

Du lyver Maria; jeg vet hvad det er.
Din uskyld stod altsaa for fald – – –
Jeg vil ikke høre, si ikke mer!
Jeg tror at forstaa hvad jeg skal.

Men ut av mit hus! og kom aldrig igjen –
Og Josef løfter sin haand,
og peker mot døren: gaa til din ven,
din elsker, den Hellige Aand!

Men kvinden sitter i solstripens skin,
i stille rørende tro,
og langsomt vaakner i Josefs sind
mindene mellem de to.

Og han som stod der saa streng og stiv
blir næsten barmhjertig og mild:
Du som jeg elsket mer end mit liv –
hvorledes gik dette til?

Jeg kan ikke fatte hvad du har mødt,
du var saa uskyldig og ren.
Men vær ikke ræd, jeg blev ikke født
til at kaste den første sten.

Du var den svake, men nævn mig dog ham
hvis glæde var bare at ta.
Den fattige hadde et eneste lam
og det fik jeg ikke ha.

Din dunkle fortælling er svær at forstaa,
jeg er en enfoldig mand,
det budskap du hørte, de syner du saa
er over min ringe forstand.

Men selv om du ogsaa fik tusene bud,
saa er der én ting jeg vet:
At ingen har lov, om mand eller gud,
at krænke min kjærlighet.

Og selv om verden bør frelses helst
av ham som har daarlig den skapt,
saa har ikke verden lov at bli frelst,
naar verden for mig gaar tapt.

Jeg vet det Maria – jeg bøier mig snart
for smertens bøn i dit blik.
Men endnu ser jeg saa bitterlig klart
den sorg og den dom jeg fik. –

Utenfor glødet den knugende dag
over en ørken av ler.
Josef grep atter sin flittige sag,
men Josef sang ikke mer.

Boken er utgitt av Bergen Offentlige Bibliotek

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.