Eilert Sundts gate 50I
10/1-1911.
Kjære Fru Anker,
Dette er alt jeg kan oplyse om fru – eller frøken – Grete Tichauer:Grete Tichauer] Margrete (Grete) Tichauer (1891–1938), tysk forfatter og oversetter. Gift i 1914 med forfatter Tryggve Andersen (1866–1920).
Hun skrev til mig i november ifjor og bad om retten til at oversætte mine bøker, – refererte til Falkberget,Falkberget] Johan Falkberget (1879–1967), forfatter som jeg ikke har forhørt mig hos forresten. Men jeg gav hende da autorisationen uten videre, hvis jeg kunde acceptere hendes betingelser. Hun har foreslaat halvdelen av honoraret, og at hun maatte faa retten for ikke altfor kort tid. Paa dette brev har jeg endda ikke svaret, fordi jeg ikke har hat tid til at ordne med at sende hende bøkerne.
Jeg synes, hun høres forholdsvis grei og fornuftig ut, men jeg kjender ikke spor til hende og vet altsaa ikke enten jeg har gjort dumt eller ikke i at indlate mig med hende.
Med venlig hilsen
Deres
Sigrid Undset.
Eil. Sundts gate 50I
5/7. 11.
Kjære Nini!
tak for de hyggelige dagene ute hos dig. Ja du skjønte jo nok, at jeg syntes det var svært jilt. Jeg skulde si tak fra S.S.] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1924. og, han skulde nok skrive selv, sa han, men det blir vel hverken idag eller imorgen.
Igaar var jeg oppe i T.T.T.T.] avisen Tidens Tegn (1910–1941) og spurte efter artikelen min,artikelen min] ikke identifisert, trolig ikke trykt jeg traf Dr. R.T.,Dr. R.T.] Rolf Thommessen (1879–1939), journalist, redaktør og politiker. Redaktør for Tidens Tegn 1917–1938. som simulerte at han lette i alle kurver og hylder efter manuskriptet, mens han beklaget, at de ikke hadde kunnet ta den ind, «fordi der alt havde staat saa meget om saken». Og mit ms. var altsaa desværre blit borte. S. paastaar at SfingsenSfingsen] Edle Hartmann Schjødt (1862–1946), journalist og forfatter. Brukte en rekke pseudonymer, bl.a. «Sfinx» (kilde: Lokalhistoriewiki). naturligvis egenhændig har spøttet paa det og brændt det op efterpaa, men nu har han lavet istand no til hende ovenpaa hendes VaterlandsdillVaterlandsdill] Refererer til Schjødts artikler i Tidens Tegn om livet i Vaterland, et område i Christiania (i dag Oslo sentrum), som utpå 1800-tallet fikk mer og mer karakter av slum. Schjødt skildrer et liv i «lediggang, drukkenskap, brutalitet» sitert i bl.a. i Vort Arbeide 28. juni 1911 (kilde: NB avissøk). – et aapent brevaapent brev] trykt med tittel «Westend og Vaterland» 16. juli 1911 i Tidens Tegn (Lerberg 1993: appendix 4). med navns underskrift og overskrift, dog uten det fortrolige du som hun har foreslaat. Det er om overklasse i Vaterland og WestendWestend] West End (London), område for det meste innenfor City of Westminster og hans bybud, som var en hædersmand, der drak sig ihjel og hans vaskekones filosofi desangaaende og utaler av WesselWessel] sannsynligvis Johan Herman Wessel (1742–1785), forfatter m.m. Det er svinagtig morsomt, men desværre er jeg sikker paa, at T.T. ikke tar det, for det er mildest talt «yddelig grovt» mot Sfinks, men da skal det i Verdens Gang,Verdens Gang] ukeblad, senere dagsavis utgitt i Kristiania (1868–1923) sier han. –
Damen med theenDamen med theen] ikke identifisert ringte jeg op, men jeg får ikke gaa op til hende i disse dagene, mens hun har en kristeligsindet svigermor med daarlig fordøielse paa besøk.
Mange hilsener til ing. Ankering. Anker] Johan Anker (1871–1940), ingeniør. Ankers ektemann. og fru Schrøder-Nielsen.fru Schrøder-Nielsen] Sigrid Schrøder-Nielsen (1873–1966), født Randers. Ifølge Ørjasæter (2000, 22) kalt Agga. Venninne av Anker.
Din hengivne
Sigrid Undset.
18/8-11.
Baalerud Pensionat
Baalerud P. B.
Kjære Nini,
de alvorligste lykønskninger i anl. RollosRollo] navnet på en seilbåt og ing. Ankersing. Anker] Johan Anker (1871–1940), ingeniør, konstruktør av kappseilingsbåter og seiler. Ankers ektemann. triumfer! Det er det eneste – v. s.v. s.] ved siden av lockoutenlockouten] Storlockouten: Sommeren 1911 gjennomførte arbeidsgiverne en lockout der halvparten av arbeiderne i Arbeidsgiverforeningens bedrifter var utestengt fra arbeidet. Årsaken var streiken i bergverksindustrien på Røros 8. juni (kilde: Wikipedia). – og festsalenfestsalen] I 1911 feiret Universitetet i Oslo 100 år, og Aulaen, universitetets nye festsal ble åpnet. forresten – jeg har læst om i aviserne, siden jeg for en fjorten dager siden begravet mig paa dette sted i Bundefjord, hvor jeg skulde arbeidet, hvis ikke varmen hadde drevet mig til at ligge naken nede i stranden hele dagen næsten. Jeg bor paa et takkammer, som er et blykammer, og spiser hver dag polentapudding med rød saus, men trives noksaa bra allikevel. Ja saa var jeg inde i byen etpar dager for at se paa S.S.] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1924. som var kommet fra Gudbrandsdalen. Han hadde faat tvehake og malt 4 billeder – noksaa smaa (Billederne da – ja tvehaken og.) Hans kammer var ogsaa blykammer, og vi drak vor selters uten oppudsning av nogen art – var avholdsbolter, som min veninde Helene FagstadHelene Fagstad] (Astrid) Helene Fagstad, gift Frøisland (1885–1945), pianist sier. – Jeg læste op min bok,min bok] Jenny (1911) som nu er færdig i første gangs skrivning – S. syntes nok, den var god, men likte den vist ikke videre.
Her er altsaa listen paa the. – Samtidig sender jeg nogen kladder til den artikelen,artikelen] ikke identifisert, trolig ikke trykt som SvingsenSfingsen] Edle Hartmann Schjødt (1862–1946), journalist og forfatter. Brukte en rekke pseudonymer, bl.a. «Sfinx» (kilde: Lokalhistoriewiki). Se også brev fra 5. juli 1911. har spyttet paa og puttet i ovnen. Artiklen var bedre – mere gjennemarbeidet. Men om du hadde morro av at se omtrentlig hvad det gik ut paa. – Naar jeg er færdig med boken, skal jeg skrive noen artikler om det til Morgenbl.Morgenbl.] avisen Morgenbladet – om du derfor vilde ta det bryderi og sende den tilbake til mig –.
Mange hilsener, din
S. U.
Jeg sender ikke Svingseartiklen til S., da den jo kom i T.T.T.T.] avisen Tidens Tegn (1910–1941)Jeg sender … T.T.] skrevet vertikalt i venstre marg
Baalerud P. B. 1/9. 1911.
Kjære Nini,
tak for brevet dit. Jo. Du kan bande paa, at dem skal faa de – baade hvad der først var dem tiltænkt, og litt til – jeg har planlagt noen pene smaa artikler om kvinder og børn – bare Morgenbladet vil indlate sig paa at servere de saa –.
Fortiden saa arbeider jeg altsaa «paa toppen». Hele dagen – bare mellem middag og kaffe hviler jeg ut med at brodere laken. Igrunden befinder jeg mig noksaa vel ved at arbeide paa spræng en stund igjen. Og være mutters alene, for det er jeg – indtar alle maaltider fuldstændig i ensom majestæt. Ja, jeg vilde jo heller være sammen med en viss en,en viss en] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1924. men den er i Bergen f. t.,f. t.] for tiden hvilket er godt for mit arbeide. Bare den svine bokaden svine boka] Jenny (1911) vil arte sig vel saa –. S.S.] Antakeligvis Anders Castus Svarstad (1869-1943), kunstmaler. Sigrid Undsets ektemann 1912-1924. Omtales som S. mange steder i brevene til Nini Roll Anker, se særlig i foregående brev fra 18.8.1911, der også knyttet til bl.a. Jenny (1911), jf. også Ørjasæter (1993, 117). Blindheim (1982, 51) tyder «S.» som forkortelse for Undsets søster Signe (Dorothea) Thomas (1887-1976), født Undset. Signe Thomas omtales imidlertid med fullt fornavn i brevene til Nini Roll Anker ser det ut til. sier, den er fæl, men vistnok god. Det første er sandt – gid det siste var. – Naar den er «fæl,» tjener jeg vel ikke større paa den gud bedre – hvilket er leit – jeg har bl.a. kjøpt mig et gammelt hjørneskap, Sheraton-arbeideet gammelt hjørneskap, Sheraton-arbeide] Thomas Sheraton (1751–1806), engelsk snekker og stilskapende møbelkunstner. I Skille (2003:62) opplyses det at «Den første større ting hun kjøpte, var et engelsk skap, et usedvanlig fint skap». Navnet Sheraton nevnes ikke, heller ikke av Ørjasæter (1993, 2011) eller Slapgard (2007). fra ca 1780 – det er henrivende, men grisagtig dyrt – d.v.s., det er relativt billig, saa jeg kunde ikke motstaa –.
Hils ingeniør AnkerAnker] Johan Anker (1871–1940). Ankers ektemann. fra mig. Og lev saa vel!
Din hengivne
Sigrid Undset.
Eilert Sundts gate 50.
Torsdag aften.
Kjære Nini,
tak for sidst og tak for brevet. Jeg er forfærdelig glad for du liker bokenboken] Jenny (1911) saa godt kan du vite. –
Ja – de hadde fundet paa nede hos NygaardsNygaards] forlaget Aschehoug & Co., ledet av William Nygaard d.e. (1865–1952) at de skulde be dig anmelde nogensteds – men du vet, jeg ber dig indstændig la være, hvis du har mindste grund til det eller no imot det. Men de frygtet og bævet nok dernede for Dommens dag og St Theodor CaspariSt Theodor Caspari] Carl Theodor Caspari (1853–1948), forfatter, litteraturkritiker og lærer ved Oslo katedralskole og gud og alle anmeldere, skjønt Sir WilliamSir William] William Nygaard d.e. (1865–1952), forlegger (Aschehoug & Co.) og politiker selv hadde uttalt, han fandt 2boken god og gripende – men ikke skikket for sine unge døtre. – Ja, denne hans dom skulde være en hemmelighet og blev mig betroet under 4 øre –.
MamaMama] Charlotte Undset (1855–1939). Født Marie Nicoline Charlotte Gydh eller Gyth i Kalundborg, Danmark. Gift med Ingvald Undset (1853–1893), arkeolog. har slaat sig tilro saavidt at hun indrømmer, hun vilde likt boken – hvis f.eks. Fru AnkerFru Anker] Nini Roll Anker hadde skrevet den. «Men man ser nødig sine egne børn gaa forrest i en alvorsdyst» –. Jeg spurte, om hun vilde foretrukket, jeg hadde skrevet som Barbra RingBarbra Ring] Barbra Ring (1870–1955), forfatter og journalist eller Olaf BennecheOlaf Benneche] Olaf Benneche (1883–1931), forfatter –. Det benægtet hun energisk – men hvis jeg f eks. hadde skrevet som SchnitlerSchnitler] Carl W. Schnitler (1879–1926), kunsthistoriker (vi faar næsten ikke mat, siden slægten fra 1814slægten fra 1814] Carl W. Schnitlers bok Slegten fra 1814. Studier over norsk embedsmandskultur i klassicismens tidsalder 1814–1840 (1911) har holdt sit indtog i huset!) Saan solid kulturhistorie fra gamle Christiania med grundige arkivstudier 3foran, gamle parykfolk i teksten og klækkelige noter bak – det er det bedste hun vet. Og dengangen, det bander hun bogstavelig paa, hvarhvar] Undset mener nok «var». hverken «elskovslængsel» eller «moderdrift» opfundet.
SvarstadSvarstad] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1924. maatte reise til Ringerike tirsdag kvæld; hans morhans mor] Maren Gudbrandsdatter Svarstad (1838–1926), født Gomnæs. er syk. Der er vist ikke fare for livet netop – men han maa vel bli hjemme en stund og ordne et og andet for hende. – Jeg kjeder mig, navner haandklær og titter paa aarets «bokavl» – «Liv»«Liv»] Liv (1911), roman av Johan Bojer (1872–1959) har jeg læst. Du hadde forberedt mig paa det værste. Men dette var jeg dog ikke forberedt paa! Jeg fandt den nemlig betydelig værre end værst!
Vil du være saa snil at hilse Ing. Anker.Ing. Anker] Johan Anker (1871–1940), ingeniør. Ankers ektemann.
4Og lev saa vel!
Din
Sigrid Undset.
Eil. Sundts gate 50I
4.12.1911.
Kjære Nini,
tak for brevet dit. Ja – du vet, jeg er næsten glad til, du sa nei til Nygaard.Nygaard] William Nygaard d.e. (1865–1952), forlegger (Aschehoug & Co.) og politiker Saan en god kritik «paa opfordring» – fra ens forlægger og forretningsmæssige entreprenør –. Jeg vilde næsten blit mindre glad for det du hadde sagt til mig personlig og skrevet til mig privatimprivatim] (lat.) privat, hemmelig, under fire øyne (kilde: NAOB) forleden. Jeg synes, det er ækkelt at gaa og være medvider i alle disse anstrengelserne de gjør dernede for at faa boken lodset i havn og forbi alle kerberusserkerberusser] eg. Kerberos (gresk mytologi): et uhyre; sønn av Tyfon og Ekhidna, oftest trehodet, slangehåret hund som vokter inngangen til underverdenen (Hades) (kilde: SNL) som CJH.CJH] Carl Joachim Hambro (1885–1964), pressemann og politiker og Theodor CaspariTheodor Caspari] Carl Theodor Caspari (1853–1948), forfatter, litteraturkritiker og lærer ved Oslo katedralskole –. 2Kr. ElsterKr. Elster] Kristian Elster d.y. (1881–1947), forfatter, jurist og litteraturhistoriker hadde nok sagt no om at han likte den godt eller saan – øieblikkelig hadde de kastet sig over ham, om han ikke kunde avgi det skriftlig o.s.v. – Kan du skjønne at jeg likte det ikke overdrevent, da jeg hørte, at de hadde faldt over dig og med det –. Imidlertid – trods zahrtgefühlenzahrtgefühlen] (ty.) følsomhet er jeg jo ikke dummere og frommere end at jeg vet, det er bra for en hel del. Og du skal ha hjertelig tak for din vellykkede ekspedition til T.T.T.T.] avisen Tidens Tegn (1910–1941) Jeg har en til vishet grænsende anelse om, at anmeldelsen kunde faat lov at ligge en stund og godgjøre sig uten det –.
Ja du vet, jeg var glad for det du skrev om Vigeland.Vigeland] Gustav Vigeland (1869–1943), billedhugger. Ekteparet Anker var venner og støttespillere av Vigeland, ikke minst for hans planer om anlegget i Frognerparken (kilde: Ørjasæter 2000, 155ff.). – – 3Jeg fik tilfældigvis se det du skrev i Morgenbladet iaftes.det du skrev i Morgenbladet iaftes] refererer til Ankers kronikk «Lad os skynde os» i Morgenbladet 4.12.1911 (kilde: NB avissøk) om billedhuggeren Ingebrikt Viks (1867–1927) utkast til Eidsvollmonumentet (Eidsvollsøylen) foran Stortinget. Hans utkast ble avslått etter tre års arbeid med det. Eidsvollmonumentet ble først i 1992 realisert, på privat initiativ, på Elveseter i Bøverdalen i Oppland. Da under navnet Sagasøylen, etter billedhugger Wilhelm Robert Rasmussens (1879–1965) utkast (kilde: Dagsavisen 7.8.2017 / NB avissøk). Jeg ærgrer mig over at jeg maa gi dig litt ret i, at denne strie opstillingen ikke virker saa heldig sammen med stortingsbygningen, for jeg er ellers svært glad i Viks utkast. M.h. til huset i Rosenkranzgatenhuset i Rosenkranzgaten] huset Kunstnerforbundet, Norges eldste privateide galleri, opprinnelig holdt til i. Kunstnerforbundet startet opp 11. desember 1910, da i Rosenkranzgaten 13 b (se bl.a. juleutstillingsannonse i Morgenbladet 17.12.1910 / NB avissøk). Siden 1917 har det holdt til i en bygård i Kjeld Stubs gate 3, bak Rådhuset i Oslo. er jeg jo selvfølgelig dybt uenig med dig og underdanigst enig med maleren Svarstad –.Svarstad] Anders Castus Svarstad (1869–1943), kunstmaler. Undsets ektemann 1912–1924.
Hans morHans mor] Maren Gudbrandsdatter Svarstad (1838–1926), født Gomnæs. kommer til byen om nogen dager og skal opereres, saa han er noksaa trist og bekymret for hende.
Mange hilsener
din
S.U.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Sigrid Undset (1882–1949) og Nini Roll Anker (1873–1942) hadde et nært venninne- og kollegaforhold i over 30 år, fra det første møtet i 1911 til Anker døde i 1942. I denne utgaven presenteres det som er bevart av brev sendt fra Undset til Anker i årene 1911–1918, til sammen 44 brev.
Det første brevet er skrevet i januar 1911. Da var Undset hemmelig forlovet med kunstmaleren Anders Castus Svarstad (1869–1943). 1911 er også året da hun opplevde stor suksess med romanen Jenny og fikk seg en ny og fortrolig venninne i Anker. Det siste brevet er fra desember 1918. Høsten/vinteren 1918 tok ikke bare første verdenskrig slutt, men den var også starten på slutten for det tradisjonelle samlivet mellom Undset og Svarstad.
Brevene utgis i kildeskriftserien NB kilder. Det er planlagt to utgaver til med brevene fra 1919 til 1924 og fra 1925 til 1940.
Forfatteren og samfunnsdebattanten Sigrid Undsets betydning for norsk og internasjonal litteratur- og samfunnshistorie er uomstridt. Hennes omfangsrike produksjon favner romaner, noveller, essaysamlinger, helgenbiografier, artikler og selvbiografiske skrifter.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.
