Trold I

av Jonas Lie

Slærka og Ladda

Slærka og Ladda hed en Enkemand og en Enkekjærring, som bode paa hver sin Side oppe i Aasen.

Da Barna deres vokste til, vilde Laddas Søn gifte sig med Slærkas Datter.

Men ingen af dem turde sige det til Forældrene sine, for Slærka og Ladda var saa sinte og harske paa hinanden fra gammelt, at den ene gjerne kunde hugge Øinene ud paa den anden.

Og dermed hang det saa ihob, at de to ogsaa engang skulde ha giftet sig.

Men saa var de saa iversyge og mistænkelige, at de laa og lurte bag Busk og Gjærde paa hverandre, om de skulde lege Kjæreste med nogen anden. Trættede og skjændtes og truede med Opslag gjorde de hele Dagen. For begge syntes, de bestandig saa nogen, som gik og loverte.

Tilslut blev de saa ustyrlig ilske og fortærende gale, at de fo’r hver sin Vei og giftede sig rent hen i Daarligheden.

Og der sad de nu Enkemand og Enke og glefsed og la ud om hverandre oppe i Aasen.

Men Sønnen til Ladda trode, Ørene var faldt af ham. For, da han sa, at han mente at gifte sig med Datter til Slærka, begyndte Mor hans at tralle i Taget og danse i Træskoene.

Og ikke værre gik det borte hos Slærka.

Da Datteren kom saa inderlig tynd i Stemmen og sa Far sin, at Sønnen til Ladda havde friet, og at hun nok tænkte at ta ham, knepsede han i Fingrene og begyndte at plystre og le, saa han sad kroget.

Og hver Dag bagefter spurgte han bare, om hun trode, Fyren vilde hænge ved hende, til Lysningen var over, og de var vel vied.

Men Slærka og Ladda stelte hver for sig færdig det, som de vilde gi dem til at sidde og ligge paa, naar de flyttede sammen.

De drog det paa hver sin Kjærre til Bryllupsstuen, men læssede det ikke af.

Da de sad over Bryllupsbordet, og alt var sagt og ønsket, som siges og ønskes skulde for Brud og Brudgom, baade af Kjøgemester og Spillemand, saa ingenting kunde gaa om igen, ludede gamle Ladda sig hen til Slærka og sa:

«Jeg er saa glad idag, saa det hopper i mig. For uslere Kræk og elendigere Stakkar end min Søn kunde din Datter aldrig faat.»

«Og vil Du saa vide, hvorfor jeg liker Giftermaalet?» hvisked han:

«Værre Tufs og Trase af et Kvindfolk end Datter min, kunde din Søn ikke kommet ud for, om han havde ledt og søgt Bygden rundt.»

Saa sad de en Stund og var fornøiede hver med sit.

Da kom Tiden, de skulde gi Brudeskjænk og Udstyr.

Og saa læssed de hver af sin Kjærre og slængte ihob ét for ét.

Det var Aaklæder og Tørklæder og Halsduger og Brystkraver og Kammer og Huepynt, som de havde git hinanden dengang de var Kjærester.

Og sintere og mere skrigendes og ropendes blev de, saa Folk tilslut maatte faa dem fra hinanden og ind igjen paa Bænken.

Men saa røg gamle Kallen aldeles vild ud igjen og ropte og sa, at han heller vilde gi Penger i Skaalen end alt dette Filleriet og Førkestasen.

Og i Hælene paa ham var Kjærringen.

Hun vilde ogsaa ha alt sit Skrab igjen og heller gi i Skaalen.

Saa læssede de paa Kjærren igjen og vilde hjem hver med sit.

Men i Bakken røg Læsset i Fødderne paa Kallen, saa han laa overende.

Og Kjærringen skrigende fra sit og hen og hjælpe og reise Gamlen op og pudse ham.

Og der var ingen Ende paa alt det, hun spurgte og undersøgte og vilde ha Greie paa, om han havde slaat sig.

Saa bandt hun Stangen i Slærkas Kjærre bag til sin og satte Gamlen, som havde slaat sig, paa.

Og, da Barna deres, som gifte var, vilde ivei for at hjælpe dem, jog Ladda dem tilbage.

«Ser I ikke, hvor godt og mageligt han sidder,» sa hun.

«Vi trækker saa utrolig bra sammen. Og paa Læsset har vi det, vi behøver.»

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Trold I

Samlingen Trold ble først utgitt i 1891 og inneholder 16 fortellinger, bl.a. «Jo i Sjøholmene» og «Andværs-Skarven».

I fortellingene møter vi lyriske skildringer, overnaturlige vesener og gjenferd, men Lie utforsker også menneskenaturen.

Les mer..

Om Jonas Lie

Jonas Lie regnes som en av «de fire store» i norsk litteraturhistorie og den moderne romanens far i Norge. Han har dessuten hatt stor betydning for utviklingen av romansjangeren i Norden.

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.