Forord [Anton Christian Bang, 1902]

Nærværende Arbeide var oprindelig tænkt at skulle blive udgivet af Professor Moltke Moe og mig i Forening. Vor Plan var den, at han skulde levere historiske og saglige Indledninger til de forskjellige Hovedgrupper og forsyne de enkelte Nummere med literære Henvisninger til udenlandske Paralleler, medens jeg havde overtaget det Arbeide at gjennemgaa, afskrive og redigere de i utrykte Manuskripter og i den trykte Literatur forhaandenværende Formularer og Opskrifter. Med dette Samarbeide for Øie stillede da Professoren til min Raadighed sine Samlinger af haandskrevne «Svartebøger» og af Optegnelser, han, hans Fader, afdøde Biskop Jørgen Moe, og andre havde gjort paa Reiser i forskjellige Dele af vort Land. Paa Grund af mange sammenstødende Omstændigheder har det imidlertid været umuligt for min Ven Professor Moltke Moe at tage anden Del i det planlagte Samarbeide end gjentagne mundtlige Raadslagninger, hvorfor da ogsaa Samlingen ved at maatte udgives af mig alene er bleven saa mindre værdifuld, fordi den mangler de saglige og literære Oplysninger, som han ud af sit, jeg havde nær sagt endeløse Kjendskab til her omhandlede Stof havde kunnet give. Det er imidlertid mit Haab, at det vil blive ham muligt i en ikke fjern Fremtid at realisere den Tanke i et Supplementbind at nedlægge de rige Resultater af sine omfattende Studier, som oprindelig var tænkt at skulle indgaa som en Del af nærværende Samling. For den Andel, han paa saa mange Maader har i Tilblivelsen af denne, beder jeg ham her ved modtage min varmeste Tak.

Kilderne for de meddelte Formularer og Opskrifter har dels været trykt Literatur, dels mindre haandskrevne Samlinger fra Nutiden og dels ældre, utrykte «Cyprianus'er» eller «Svartebøger», som disse Produkter i Almindelighed er bleven kaldt blandt Folket. Idet jeg senere agter at komme tilbage til den trykte Literatur, skal jeg i denne Sammenhæng nærmere omtale de Manuskripter, jeg har gjort Brug af, og som jeg har betegnet saaledes, som det nedenfor vil blive oplyst.

A.

Manuskript i Kvart, tidligere tilhørende kongelig Fuldmægtig Th. Boeck, nu Videnskabernes Selskab i Throndhjem. Benyttet af Heyerdahl i hans Urskogs Beskrivelse, hvor enkelte af dets Formularer er meddelte. Haandskriftet har oprindelig bestaaet af 17 Blade; hertil kommer først et Læg paa 2 Blade, hvortil er brugt et Brev fra Ch. Vestreng til H. Norbye, Haugrim, Urskoug, dateret 5te Mai 1822, og derpaa nok et Læg paa 2 Blade, hvis 2 sidste Sider er ubeskrevne. Øverst paa næstsidste Side findes dog Ordene: Haugrim den 11e Juni 1841. Forbinligs H. Nordbye. Permens Forside er betitlet: Konst-Bog for Halvor Hanneborg 1815. Denne er vel den samme, som den ovenfor nævnte H. N. Haugrim, der ogsaa navngiver sig i et Par Formularer (No. 68 og 192). De Par Formularer (No. 74 og 1511) paa sidste Læg maa efter ovenstaaende være nedskrevne 1841; de fem Formularer paa næstsidste Læg (No. 68, 160, 73, 165 og 192) maa være optegnede 1822, medens Manuskriptets øvrige Indhold skriver sig fra Tiden omkring 1815.

B.

Et lidet haandskrevet Hefte i Oktav, indeholdende 7 Blade, hvoraf de fire sidste er ubeskrevne. Har tidligere tilhørt en paa Ringerige i 1849 afdød Mand ved Navn Hans Pedersen, der opgives at være kommen fra Gudbrandsdalen, og vel har havt Bogen med sig derfra. Foruden disse Oplysninger findes der ogsaa paa Forsiden af den forresten ubeskrevne første Side af første Blad følgende Opskrift: «Denne lille Bog er mange nyttige Undrætninger j for dem som forsigtig vil bruge dem baade til Folk og Kreatur.» Heftet, der efter Haandskrift og Papir at dømme maa være skrevet omkring 1830, tilhører Professor Moltke Moe.

I Heftet ligger en løs Seddel (B +) fra c. 1830, oversendt Prof. M. Moe af Ole Dæhlie i 1885, indeholdende Formular No. 1049.

C.

Afskrift paa fem Folioblade af en paa Ringerige eksisterende Svartebog, oversendt Prof. Moltke Moe 1885. Om Originalen haves ingen Oplysning.

D.

To Folioblade Manuskript med Optegnelser af Lærer Jakob Kobberstad i Nordfjord, 1862. Tilhører Storakers Samlinger paa Universitetsbibliotheket i Kristiania.

E.

Haandskrevet Hefte paa 4 Blade i Sedez; tilhørte i sin Tid Direktør D. Aall, eies nu af hans Søn, Konservator Aall. Direktør Aall havde faaet det lille Hefte af daværende Kapellan til Hedrum Johannes Flood. Efter dennes til Aall meddelte Oplysninger har Heftet tilhørt og været brugt af en «Signekall» i Hedrum, der paa sit Dødsleie forsvarede sin Udøvelse af hemmelige Kunster ved Henvisning til Jak. 5, 13–14. Synes at være nedskrevet omkring 1800.

F.

Manuskript i Oktav, No. 81, Universitetsbibliotheket i Kristiania. Ifølge en Paategning nederst paa næstsidste Side af Sogneprest S. T. Sørensen blev Manuskriptet fundet om Vaaren 1868 paa Gaarden Haukaas i Tinn under Næveren paa Taget af et gammelt Vaaningshus, som man da rev ned.

Bestaar af 26 Blade, af hvilke det første og sidste er ubeskrevne og danner et Slags Perm. Paa Forsiden af andet Blad læses følgende Titel:

Cyprianus=
=Formaning

Holder inde at fri sig mod, i fra troldom og for gifft: i ligemaade at fri sine Creatur i fra troldom og troldqvinder og at faa en tyff tillbage, og at see en tyff i vand at sætte tyfvens nafn i en spegel og at slaa hans øye ud, Iligemaade at bekomme diur fugel og fisk; og der till Caragter og fri kunster at Bruge.

Anno von vintenbr 160?.

Paa næstsidste Blad findes Register over de i Bogen indeholdte Formularer.

Retskrivningen er meget vaklende; i Almindelighed skrives dog: Nafn, aff, sofuendes, iche o.s.v. Hvorvidt hele Indholdet er skrevet med en Haand, er vistnok umuligt at afgjøre. Haandskriften viser tilbage til Tiden omkring 1650. Til første Blads Forside har tidligere været fastsyet foruden nogle nu i Rigsarkivet opbevarede Diplomer til lige tre i Manuskriptet liggende løse Blade, der er stærkt medtagne af Tidens Tand, og som efter Haandskriften at dømme tilhører sidste Halvdel af 16de Aarhundrede. De to af disse Blade hører sammen og er af følgende Indhold:

Dominus pastor meus

Nilſs Nilſs ſsøn

egen handt.

Dominus pastor meus nihil

mihi – – – – – – – – –

nie collo cauit super – – – –

Justiciæ propter nomen

suum n – – – – – – – –

Laurids – – – – – – – –

Egen ha– – – – – – – –

Hielp Jessus – – – – – – –

Kaarsfeste Jessus – – – – –

nus Jødernis K – – – – – –

Paa mig bar – – – – – –

skall gode vere – – – – – –

Beuaritt fra – – – – – – –

– – – jeg – – – – – –

I Jessu Christi n– – – – –

och – – – – – – – som

brænd och strømme som R – –

saa vender jeg dit hierthe til

mig och allt dett blod udi dig er

du skalt for mig iche

mere faa Roe, end Rinden

dis vand och strømmen Aae.

Før – – staar och thil mig gaar

– – giffuer mig alle den An –

wdi dig staar och aldrig skal du

æde – – – før du skal

– – – ie Ri – – – – –

– – – – – thil mig

– – – – thager jeg thil mig

– – – – stercke som lin

– – – – hierthe du

– – – – Døer for mig

– – – – dog – – – – –

– – – – drog hinder (?) –

– – – – dage – – – – –

– – – – med søn

Fra fem fod (?) – – – – – –

Fra neeste bryde – – – – –

vere beuaritt F – – – – – –

och den Lede – – – – – –

– – – argelist och fra – – –

helbred Ere och godt Rycte skade

kand, Jeg skall haffue och bekomme

god yndist aff mand och quinde

och aff alle di mit naffn neffne

kunde, Jeg L. o. s. n. forfang idag

had och Auind Led och Wende med øren och

Øyen, med ulffs hierthe

Gall (?) nine wueners hierthe skal

huille, deris veyg skal skille

Deris vrede skall forsuinde,

Di skal thil bage falle I sind og mod

som Jøderne fra vor herre Jessus

Jeg skal fremgaa min sag at for

klare thil mitt gode I vor – –

Jessus Christi naffn O Gud

signe mig och alle mine – –

Gierning och giffue – – –

mine Raad och anslag – –

mig herre och mitt a – – –

Christ forbarme, – –

Amen

Lauridtz Olluffsenn egen

handt

Si Quis Qui Ratur

Laurentius Olaij

vocatur: etc.

Lazarum ut potitur semper

felicibus anis gaudens

Qui terris tristia multa

tullit Haut secus exto

– audibundt asse beatij

– – is exemplum Quos in

– – – – – – –seg.

Som man ser, sender altsaa en latinlærd Mand ved Navn Laurits Olufssøn en Hekseformular til en Prest ved Navn Nils Nilssøn. Hvem Afsenderen er, vides selvfølgelig ikke. Presten kan muligens have været en af Presterne i Tinn i anden Halvdel af 16de Aarhundrede.

Det tredie Blad er skrevet med en anden samtidig Haand. Foruden Formular No. 682 indeholder samme en dansk Forskrift og en latinsk Bøn. Følgende har man kunnet læse:

ittem tag før – – – – – –

och – – – – – – – –

– – – – – – – – – – –

tre och læs disse – – – – –

her setter ieg – – – – –

saa skriffuer – – – – –

hierthens naa – – – –

den – – – – – – – –

huad (?) – – – – – – –

moder (?) – – – – – – –

skibet – fra – – – –

fader vor uti Hyell(p) maria

full med naade herren er

med dig du est velsigned

offuer alle Quinde ect.

Christus

– – – – – rex nostris

miiserere

– – – – – erare mei ab

– – – – – – ✝ et libera

– – – – – – – mea ab

– – – – – – patre.

Manuskriptet er omtalt af Dr. Y. Nielsen i Ny Illustreret Tidende for 1874, Side 181.

G.

Manuskript i Oktav, No. 83, Universitetsbibliotheket i Kristiania. Det lille Hefte paa 12 Blade blev for nogle Aar siden ved en Registreringsforretning efter en gammel Mand fundet paa Jeløen ved Moss og indsendt til Bibliotheket af Lensmand Røyem. Synes at være skrevet omkring 1800. Orthografien inkonsekvent og fuld af Feil. Foruden de i Samlingen meddelte Formularer indeholder Manuskriptet følgende Rune-Alfabet:

Om Rune-Bogstaver.

De andre Bogstaver, som siden er tillagde, er disse:

De bogstaver Q, X, Z var ikke i Brug hos de gamle. For nu at vise et Alfabet af disse Runer efter vores a. b. c., er det nu saaledes opsat, som herhos følger:

Disse kaldes hos de gamle norske Folk Runer, hvilke de forandrede paa adskillige Maader, men kaldte dem tilsidst Bogstaver af Bog og Stav; fordi man først satte en ret Streg, som en Kjep eller Stav i Bogen, naar man skrev, hvortil man siden satte adskillige andre Streger bag, kaldes de af Bog eller Bøg, fordi de gamle, som ikke vidste af Papir, skrev mest paa Bøgetræer.

Rune-Bogstaverne var i Førstningen ikuns 16 og bleve nævnte og skrevne, saaledes som paa modstaaende Side er anført.

Manuskriptet er omtalt af Dr. Y. Nielsen i Ny Illustreret Tidende for 1874, Side 171.

H.

Manuskript i Kvart, der i 1881 blev oversendt Professor Moltke Moe af J. Skar og af denne fundet i Fron (eller Faaberg) i Gudbrandsdalen. Skrevet med en god Haand antagelig fra Midten af 18de Aarhundrede. Den paa Manuskriptets sidste Side skrevne Formular (i nærværende Udgave No. 302 b) er skrevet med en uøvet Haand i vor Tid (c. 1850). Manuskriptet, der bestaar af 11 Blade, er desværre defekt. Formularerne har af Nedskriveren været betegnede med fortløbende Nummere. Af disse mangler de første 24. Saa kommer No. 25–68, og saa er der en stor Lakune, hvorefter følger No. 187–206; derpaa fortsættes der med No. 120, medens de følgende Formularer ikke er forsynede med Nummere.

I.

Manuskript fra Tiden omkring 1780, der tidligere har været opbevaret paa Gaarden Galgum i Romedal og nu tilhører Udgiveren. Det skrevne Hefteⁿ¹ paa 10 Blade i Kvart er betitlet: Cyprianus Frikonst udgivet udi Aaret 1719.

Til Haandskriftet vedligger et løst Blad (I*) fra Tiden omkring 1830, indeholdende 4 Opskrifter (No. 744, 1016, 1294 og 1403 a).

K.

Et af Lærer O. Aasmundstad i Gausdal 1880 skrevet Hefte i Kvart. Dets 4 Blade indeholder, foruden nogle Sagn, dels Afskrifter af et Par Formularer, hvis Originaler Aasmundstad havde fundet i Skaabu i Kvikne (Fron, Gudbrandsdal), og dels Formularer, han havde hørt af Folk fra Vaage, Gausdal og Kvikne (Fron) og saaledes optegnet efter Folkemunde. Tilhører Prof. Moltke Moe.

L.

To Blade i Kvart, tilhørende Prof. Moltke Moe og skrevne af Ole Toftelien, Dovre 1864.

M.

En Samling af løse Blade og Hefter, oversendte Prof. Moltke Moe Vaaren 1888 af Lærer T. F. Risdal, Skaabu, Kvikne (Fron, Gudbrandsdal), hvor Formularerne er optegnede til forskjellige Tider.

No. 1. Løst Blad, antagelig fra Tiden omkring 1820, indeholdende 2 Formularer.

No. 2. Løst Blad fra Tiden omkring 1860; indeholder 2 Formularer.

No. 3. Et lidet Hefte paa 8 Blade i Oktav, hvoraf dog kun 4 er beskrevne. Nederst paa 5te Blads første Side læses Navnet: Kongslie; øverst paa første Blads første Side: Konst Bog. Synes at være skrevet c. 1800 og indeholder 3 Formularer. Inde i Heftet ligger en løs Lap, der ser ud til at være meget brugt, og som indeholder 1 Formular, i nærværende Udgave No. 226 b (betegnet som M No. 3 ✝). Lappen antageligvis nedskrevet c. 1780.

No. 4. Et lidet Hefte i Kvart paa 8 Blade, hvori desforuden ligger 2 løse Lapper. Nederst paa næstsidste Side læses foruden noget meningsløst Rabbel tillige Navnet: Amund Thorsen Moen, og nederst paa Bladet forud staar: Simen Kiøsstelsen Kongslie. Formularerne af forskjellig Alder. Efter Papir og Haandskrift har jeg ansat 4 Formularer til c. 1800, i nærværende Udgave No. 86 c, 312, 1364, 1405 (betegnet med M No. 4 a), 1 Formular til c. 1840, i nærværende Udgave No. 683 (betegnet som M No. 4 b), og 1 Formular til c. 1850, i nærværende Udgave No. 1208 (betegnet som M No. 4 c). Foruden disse Formularer indeholder Heftet en Flerhed af tekniske Forskrifter.

No. 5. Et Hefte i Kvart paa 6 Blade, der efter Initialerne paa næst sidste Blad har tilhørt ovennævnte S. K. Kongslie. Øverst paa sidste Blad læses: Jonnas buge af bonde stand, ligesom der øverst paa 4de Blads sidste Side læses Navnet: Ole Tordsen Brandrud. Skrevet c. 1800. Om Ole Brandrud vides intet. Simen K. Kongslie derimod erindres endnu som en i sin Tid anseet Troldmand.

No. 6. To Blade i Kvart, det sidste ubeskrevet. Antagelig fra Tiden 1820.

No. 7. To Blade i Kvart fra c. 1830.

No. 8. Et Blad i Folio fra c. 1850. Nederst paa den beskrevne Side af Bladet læses: N. Stav Bonde (?); paa den ubeskrevne Side er med en anden Haand skrevet: Agrippa Caldarie Sypriani Formaning.

No. 9. To Blade i Oktav, det sidste ubeskrevet. Fra Tiden c. 1800.

No. 10. Et Blad i stor Kvart fra c. 1830.

No. 11. To Blade i Oktav fra c. 1830, betitlet: Optegnelse Paa adskielige ting.

No. 12. Et Blad i Folio, der efter Initialerne paa den ubeskrevne Side har tilhørt S. K. Kongslie. Antagelig fra c. 1820.

No. 13. To Blade i Oktav fra Tiden omkring 1830.

N.

Et haandskrevet Hefte i Kvart paa 8 Blade, skrevet c. 1800 og har, som en Paategning paa 5te Blad udviser, tilhørt S. Kongslie, Skaabu, Kvikne Annex til Fron (Gbdl.). Indsendt til Prof. Moltke Moe af Lærer T. F. Risdal. Paa Forsiden læses følgende:

Et udtog af Cyphrianus
Og den
Jødiske Cabel Samt Necenoman tien
Og
Danomenotegien og Gøeteon.
Inde hal den de Matematemaetis: Cyma: Exper et udtog af den
Ceremoenalske Magie og
Theuogien og indhaldende det som nu
bliver her at Finde.

Paa følgende Side læses da først:

Sorte-Bog!

Cyprianiugs Kunstboeg blev Først Funden paa Vittenbergs Accademie det aar 1722 og siden Efter den blev tryegt og udkom til adskillige Riger og stæder blev den opsøgt og brendt Endelig blev den atter igjen fund paa kiøbenhames slaat i en marmor Sten Kiste Skreven paa Pergament

Derpaa fortsættes da i det følgende saaledes:

Fortale

Denne bog som i almindelighed kaldes svartte-bogen er først Skreven af en Bisp opfød i Tyselund hans Navn Er Johanes Zeeb hand udegav Først Cybriani himmeligheder (i) Tryken som dog tilforen havde været trygt men med meneske Skyl og hand kaldet Hende Cyppriani Croreete men fand denne Bog er den ælste og er et udtog af Jødisk Calla saa har den før trinet forandre materialske bøger jørg Litorius har ogsaa Skrevet et udtog af arnom af den Cermonialske Magie som som kaldes gotien men som indfører i denne dog meget af dem Bruges saa Mangler Inggen ting idette som er et af det vigtigste Og et udtog af dem beyge. Svartte bogen i sig selv er dog ikke saa farlig som mange sig og ind biller sig i almindelighed og ingen synder det saa noget som man ind biller sig Men ingen kand bære denn Ræte konst i Demonologien, uden huner op lært i den vittenbergske Skole i tyskland men med alt saa om mand bruger lidet af de Matemtiske konster til at forsvare sig og hiælpe sin næste lidet liblant det Skader ikke den som Er elsker af Viden Skaber kand her finde Videne Skaber Og Kand alt saa Hierne til leg sig Cyprianus bog til nyte og Rarittet og som er helladom kemet (!)

Fader Vor te te Nu da saa kand deu først se vor kraftig gus order og hans magt da du ser gus ord dette Skrivet kand give Store prøver der de Brues inøsfald at hielpe sin neste og sig sælv er vel ikke grov Syn men at ind lade sig Iden grove kunster det er en for sterk Synd men holde sig til gus ord Itroen o kierlighed saa kand Sattan Og Onde Menesker intet Skade.

Manuskriptet er, efter alle Misforstaaelser at dømme, Afskrift af en ældre Original.

N*.

Et haandskrevet Hefte i Kvart, indeholdende 16 Blade og indsendt i 1880 til Prof. Moltke Moe af Lærer O. Aasmundstad. Bogen er et Samlerværk. Først har Aasmundstad afskrevet hele Indholdet af den ovenfor omtalte «Jødiske Cabel» (N). Derpaa har han afskrevet enkelte af de under M beskrevne Formularer fra Skaabu, Fron, Gudbrandsdal. Og endelig har han indført Formularer, som han har hørt af Folk fra Valders, Gausdal og Kvikne (Fron).

NN.

Manuskript i Oktav indeholdende 67 Blade og tilsendt Udgiveren af Lærer i Sandsvær M. A. Winsvold sammen med nedenfor nævnte NN*. Efter hvad der senere skal oplyses om sidstnævnte Haandskrift, skriver NN sig fra Eker og maa, efter Haandskriften at dømme, være bleven nedskrevet omkring 1800. Manuskriptet bestaar af to Hoveddele: 1) Den jødiske Cabal (de første 41 Blade) og 2) Cyprianus Frikonst (optager Resten af Heftet). Dette dobbelte Indhold antydes ogsaa paa Titelbladet, der ser saaledes ud:

Et Udtog
af
Syphrianus
den Jødiske Cabal
samt Nee. Cromantsien
og Deonomonologien
og gjøtsien;
og
Indeholder
Mathimatiske Kymie.

Den anden Del er forsynet med et særskilt Titelblad af følgende Indhold:

Den anden Del
af
Sympanogolomiana
eller
Syphriani-Skrifter
som dog i Almindelighed kald:
Materie-Materialisk.
Indeholder
Mathimathiske
Kymie.

Paa følgende Side indledes saa Indholdet med Overskriften:

Syphrianus Frikonst
Udgivet Aar 1719.

Manuskriptet er indheftet i et graat Omslagspapir, paa hvis første ydre Side staar:

Svartbogen
eller
Syphrianus
Konstbog
1529.

Paa den tilsvarende indre Side læses følgende, der er skrevet med en senere Haand:

Denne Bog beder ieg enhver Christen Mand vil holde skjult; men nyttig, til sit Huus, for uden Synd; men brug Maadehold.

Oxford

Herefter følger saa det første Titelblad, hvis Bagside er forsynet med følgende Paaskrift:

Sortbogen.

Syphrianus Konstbog blev først funden paa Wittenbergs Akademie, det Aar 1520, i en Marmor Steenkiste, skreven paa Pergament.

Fortalen, der, som man vil se, er af samme Indhold som den i N, meddeles her, da den frembyder en bedre Tekst.

Fortale.

Denne Bog som udi Almindelighed kaldes Sortbogen, er først skreven af en Bisp til Oxford, i Tyskland hans Navn var Johannes Ild. Han udgav først Syphrianie Hemmeligheder i Trykken, som dog førend havde været trykt med Munkestiil; thi han kaldede hende Syphrianie Ci-Crete; men som denne Bog er den ældste og et Udtog af den Jødiske Cabal, saa har denne Fortrinnet frem for andre Materialske Bøger. Gjord Fikturius har og skrevet et Udtog af Arterne af den Ceremonialske Magie, som kaldes Gjøtsien; men som det indføres udi denne Bog meget af dem Begge, saa mangler der ingen Ting denne Bog, som er af de vigtigste, og som et Udtog af dem begge.

Sortbogen i sig selv er ikke saa farlig som man indbilder sig i Almindelighed, og ingen Synd er det, saameget som man indbilder sig; men ingen kan lære den rette Kunst i Deomonologien Kunsten som ei har gaaet paa den Wittenbergske Skole i Tyskland. Altsaa om man bruger lidet af de Mattematiske Kunster, med at forsvare sig selv, og hjelpe sin Næste lidet i blandt, der ikke er Synd, som findes udi anden Deel i denne Bog ect.

Den som er Elskere af Videnskaber, kan altsaa gjerne tillægge sig Syphrianus, baade til Nytte og Gavn, samt Raritet, og tillige som Helligdom udi sit Hus, mod Onde Avindsfulde Mennesker.

Slutningen af Fortalen, der er tilføiet Cyprianbesværgelsen, hvormed selve Indholdet begynder, lyder saaledes:

Nu kan du først see, hvor kraftig Gudsord er, og hans Magt, da du seer Guds-Ord i denne Skrift kan gjøre saa store Prøver, da du ved de bruges paa en ulovlig Maade; men om det bruges i Nødsfald, at hjælpe sin Næste og sig selv lidet iblandt, og ikke til Overdaad, saa er det ikke saa stor Synd; men at indlade sig i den grove Kunst, er en forskrækkelig Synd, men hold dig til Gud i tro og Kjærlighed, saa kan Satan og onde Mennesker aldrig skade dig.

Paa sidste Blads sidste Side er med en anden, men vistnok samtidig Haand afskrevet Formular No. 1049 i nærværende Samling. Derpaa følger med en senere Haand antagelig fra c. 1850 en Fortegnelse over de ulykkelige Dage og en Opskrift for Tandpine (No. 1050).

NN*.

Bestaar af 8 Hefter, oversendt Udgiveren af ovennævnte Lærer Winsvold, der oplyser, at de er skrevne af Anders Olsen Liverud, der var Lærer paa Eker i Femtiaarene. Hefterne, der tilsammen indeholder 64 Blade, frembyder et Indhold, der i alt væsentlig er Afskrift af NN. Mærkes bør dog, at medens Liverud paa den ene Side dels har forbigaaet et Par Formularer i NN og dels sammenarbeidet enkelte Stykker, saa har han paa den anden Side hist og her tilføiet nyt Stof, hvis Kilde maa have været foreliggende enkelte Opskrifter. Medens saaledes Originalen (NN) indeholder 73 Formularer i første Del og 77 i anden Del, saa bestaar Liveruds Afskrift (NN*) af henholdsvis 107 og 120 Nummere.

Videre bør oplyses, at Afskriften, der i det store og hele er nogenlunde ordret, dog paa mange Steder har Præg af Bearbeidelse, idet Originalen dels er en Smule forkortet og dels moderniseret; saaledes har Afskriveren f. Eks. gjengivet «Korg» med Kurv, «Qvæx» med Hveps o.s.v. Undertiden har han ikke forstaaet Originalen, undertiden har han misforstaaet den. Enkelte Gange har han simplificeret Fremstillingen, som naar han f. Eks. gjengiver Angrsodd (Formular No. 680) med «Kniveod». Endelig skal tilføies, at Liverud har søgt at generalisere Indholdet af Iste Del ved Kapitel-Overskrifter (ialt 5), ligesom han i en Besværgelse, hvis Indhold han maa have syntes var altfor farlig for almindelige Folk, har gjort Brug af Lønskrift, hvis Nøgle dog ligger for Haanden, idet a = ø, b = a o.s.v.

Som oplyst er N* og NN* i alt væsentligt blot Afskrifter af N og NN. Hvad Forholdet mellem disse sidstnævnte vedkommer, da gjenfindes Størsteparten af Indholdet af N i første Halvdel af NN og har sit fælles Udspring i en Svartebog, der har været betitlet: Den jødiske Cabal o.s.v., og hvis Fortale optræder i N i en adskillig korrumperet Skikkelse, medens den i NN har en mere rimelig Form. Den anden Halvdel af NN har oprindelig været et eget, selvstændigt Arbeide under Titelen: Cyprianus Frikonst, udgivet Aar 1719. Om denne vil der nedenfor nærmere blive Tale.

O.

En haandskreven Svartebog, der forefindes som Bilag til Tugthusakter angaaende en svensk Omstreiferske ved Navn Elen Hansdatter Fremstad, der opgives at være født i Wärmeland og efter i længere Tid at have flakket om mellem Kristiania og Sverige og øvet sine Kunster, i Aaret 1750 blev indsat i Kristiania Tugthus (Tugthusakter for 1750 i det norske Rigsarkiv, Tugthuset, Pakke No. 15). Bogen, der blev fremlagt under Forhøret, opgav Elen at have faaet paa Gaarden Tonneberg i Høland af Bonden Johannes, der ikke selv længere vilde beholde den, «saasom den fordøier alt, hvad han haver».

Haandskriftet er et lidet Hefte i Oktav paa 27 Blade, defekt baade i Begyndelsen og Enden. Skrevet med en Haand fra omkring 1700.

Manuskriptet er tidligere omtalt af Dr. Y. Nielsen i Ny Illustreret Tidende for 1874, Side 171.

P.

Et haandskrevet Hefte i Oktav paa 14 Blade, tilhørende Storakers Samlinger paa Universitetsbibliotheket i Kristiania. Afdøde Lærer Storaker fik Bogen i 1866 af Eilert Sundt, der i 1863 erhvervede samme i Trondenæs. Paa Heftets sidste Blad meddeler ogsaa Eilert Sundt den Oplysning, at Bogen havde tilhørt en Dreier og Aarelader, der var indflyttet fra Storelvedalen til Trondenes og død der c. 1860 i en Alder af omkring 70 Aar. At vedkommende har havt Bogen med sig fra sin Hjembygd, er udenfor al Tvil. Den maa være skrevet c. 1830.

R.

Et haandskrevet Hefte i Oktav paa 18 Blade, oversendt Udgiveren af Hr. O. Brandt, Vestre Slidre i Valders. Indheftet i et Stykke stemplet Papir med Aarstal 1764. Skreven med 2 forskjellige Hænder. Med første Haand er skrevet Mesteparten af Indholdet; med anden Haand (og paa en anden Sort Papir) er skrevet Formularerne No. 1308 og 157. Disse to Formularer synes nedskrevne efter Hukommelsen og er begge meget forvirrede. Inde i Heftet ligger en løs Seddel (R✝) med Formular No. 1048, samt et Hefte paa 6 Blade (R✝✝), der foruden adskilligt meningsløst Rabbel er beskrevet med Formularerne No. 72, 156, 39 og 880. Paa et af Bladene er skrevet et Gjældsbevis udstedt 16de Februar 1776 af Even Nilsen til Ole Nilsen Simmelinge. Det hele ser ud til at være skrevet omkring 1780.

S.

Manuskript i Sedez, tilhørende Kristiania Kathedralskoles Bibliothek. Hvorledes dette er kommet i Besiddelse af Haandskriftet, derom har ingen Oplysning kunnet skaffes tilveie. Paa sidste Blad er skrevet følgende: Denne Bog er funden under Koret da Winie Kirke blev nedreven 1796. Heftets første 27 Sider synes at være skrevne af flere samtidige Hænder. Derefter læses paa Side 28 til 29 følgende:

vigilanti atque beneuolenti persone et amico suo satis experto

Saluete solidissime o mi (?) – sanstissime vobis et grates habeo agam quum vixero.

vobis scribens hilariter quumque sit rusticaliter ac vobis in certificans de loco isto iudicans quid sit.

Alt det følgende synes at være skrevet med en Haand. I Slutningen af Manuskriptet læses atter følgende:

Salutes et plusquam salutes si quit usquam est quod hys plus est.

Et hiis valete ffeliciter in eo qui terras qui mare qui sydera ffecit sine cujus ope nemo uiuitu.

Datum loco ve

viro prudentissimo nee minus laudando quam preamando domino præposito en eclesia ve hee præsentatur

Vi faar saaledes Oplysning om, at det paabegyndte Manuskript af sin daværende Eier er givet til en Prest (persona). Derpaa er det blevet fuldført og saa bortskjænket til Provsten ved Kirken i «ve», hvilken Forkortning ifølge Findestedet visselig maa betyde Vinje i Telemarken. Da Manuskriptet er skrevet i Begyndelsen af det 16de Aarhundrede (c. 1520), turde vel denne Provst i Vinje være den i Dipl. Norv. XI, 299 omtalte Rasmus Erikssøn. Foruden de i nærværende Samling gjengivne Formularer indeholder Manuskriptet de i Theol. Tidsskrift R III, B II, Side 541 fg. trykte 11 rimede Mariabønner.

Trods sin danske Sprogform maa Manuskriptet absolut antages at være skrevet i Norge. Afskriverne har nemlig paa forskjellige Steder indsat ægte norske Ord og Bøiningsformer, som f. Eks. vatn, usaat, settes (forliges), nøtthen (Nytten = Melken), beinom o.s.v.

Det lille Hefte er i særlig Grad interessant derved, at det skriver sig fra Slutningen af den katholske Tid og derfor er af stor Vigtighed til Belysning af Spørgsmaalet om Hekseformularernes Historie i vort Land.

T.

Manuskript i Oktav paa 34 Blade, oversendt Udgiveren af Fru Apotheker Størmer, Datter af afdøde Sogneprest F. C. Mülertz. Bogen har i sin Tid tilhørt en berygtet Mand i Moland i Telemarken. Medens Mülertz var Sogneprest i dette Prestegjeld (1840–48), lod han engang i Eierens Fravær 2 af sine Medhjælpere bemægtige sig Svartebogen, ved hvis Hjælp Troldmanden, efter Bygdens Mening, bare gjorde ondt.

Det skrevne Hefte er forsynet med et Titelblad af følgende Indhold:

Cyprianus
Rette Fri Kounster
ud Given og Trokt
udi
Witten Bergh
Anno 1509.

Paa følgende Side fortsættes derpaa saaledes:

Cyprianus Band Re

tte

Fre Kounster

Inde holder at mane og ud lose Aandrerne af helvede naar mnd deres tieneste behøver samdt at bindem igien naar deres tienest ehave udrettet med videre som bogen inde holder ud kommer fra densortte skole udi Wittenbergh Anno 1509.

Overskrifterne er gjennemgaaende skrevne med rødt Blæk, der vel skal forestille Blod. Det samme er ogsaa Tilfældet med flere Ord inde i Formularerne, samt enkelte ved disses Slutning forekommende Navne paa Dæmoner, Apostle o.s.v. Haandskriften fra c. 1800. Eiendommelig i sproglig Henseende er Brydningen af e til ei i Ord som «eyg» o.s.v.

U.

Manuskript i Oktav No. 10, Universitetsbibliotheket i Kristiania. Bogen er skrevet med 2 Hænder. Den første Haand strækker sig ud over første Trediedel af Manuskriptet. Resten, henved 2/3 af samme, er skrevet af Haand No. 2. Med, som det synes, første Haand er paa Bagpermens indre Side skrevet: 8. Oct. 1790, fra hvilken Tid altsaa Bogen skriver sig. Nogen Oplysning om, hvorfra Manuskriptet er kommet, haves ikke.

Haand No. 1 er ret smuk og meget tydelig. Om Retskrivning har dog Afskriveren ikke havt synderligt Begreb. Med Hensyn til Haand No. 2 bemærkes følgende:

Vedkommende har ikke havt det ringeste Begreb om Kjøn og Flertalsformer. Der hersker i hver eneste Formular et fuldstændigt Kaos i saa Henseende. Jeg har ikke fundet det fornødent, eller rettere sagt, det var aldeles uoverkommeligt for mig i Noter at anmerke alle de Rettelser, som jeg i disse Punkter har maattet foretage. Fremdeles skal bemerkes, at som denne Afskriver ofte bruger tysk ä og ü, saa har han ogsaa paa sidste Blad, der forresten er ubeskrevet, nedtegnet følgende Opskrifter:

Gewieser Rath

vor Fieber

3 Leffel voll Essig

3 d – – – Wasser

3 d – – – Brandewein

Eingenommen und damit

Geths weg

Probatum

Wan ein Pferd gedruckt

oder Verwund, ist auch gut

vor Menschen

1 Loss Quægsilber mit

1 do Skeedewasser at opløse

og 3 Pægle Vand at paaslaae

er got for alle Skader.

Denne Afskriver har efter dette utvivlsomt været en født Tysker, der i længere Tid har opholdt sig i Norge.

Begge Afskrivere og navnlig No. 2 har gjengivet Originalen, om hvem der nedenfor nærmere vil blive Tale, lidet nøiagtig. Latin har ingen af dem forstaaet, hvorfor der da ogsaa findes grove Feil i de i enkelte Formular-Overskrifter forekommende latinske Udtryk.

Efter hvad der vil blive oplyst under U*, har man Grund til at tro, at begge Afskrivere har tilhørt militære Kredse.

Manuskriptet er tidligere omtalt af Dr. Y. Nielsen i Ny Illustreret Tidende for 1874, Side 180.

U*.

Manuskript, tilhørende Kristiania Universitetsbibliothek (Kvart No. 832). Begynder med et ubeskrevet Blad, hvorefter kommer Titelbladet og saa 52 Blade, hvoraf de 5 sidste Sider er ubeskrevne. Titelbladet, der er meget smukt beskrevet med Frakturskrift og omgivet af en vakker Baard, indeholder følgende:

Cyprianus:
den over ald Verden viit berømte
Sorte-Konstner.
paa nye igjennemseet og forbedret
af
Høylærde og Konsterfarne
Doctoribus
Trykt udi Stavanger i Norge Anno 1699.

Øverst paa Titelbladet, ovenover Baarden læses:

Denne Bog Tilhører mig, Jens Christian Glad. Aggerøe Fortresse d. 25de April 1805.

Og paa det første, ellers ubeskrevne Blads Forside er optegnet:

Kjøbt paa Auction efter Kammerherre Grüner den

Fremdeles skal oplyses, at Slutningen af Manuskriptet optages af to paa Tysk affattede Formularer: «en Tyv att Binde paa Tydsk», og: «Tyven at Løse igien», hvorefter der saa fortsættes:

«Herved haver dette Skrift haft en Ende

Gud Allermægtigste! i Naade Forbyde: at det skulde komme i noged Menniskes Haand, der vilde bruge de herudi befindende Ting til at tiene Fanden og hans Anhang med; men den samme aller-Barmhiertigste Gud! Regiere en hver, for Jesu Christi Skyld, ved den værdige Hellig Aand: at de med største Betænksomhed og nøyeste Overlæg, Bruger og Ud Rafinerer allene det, hvorved Guds Navn kand Helliges, Priises og Æres, og vores Næstes Gavn og Velfært Befordres. Amen Amen.»

Bogen er skrevet med en god og dannet Haand fra Tiden omkring 1750; dens Orthografi er som almindelig blandt dannede Mennesker ved nævnte Tid. De faa latinske Ord er korrekt skrevne; de to tyske Formularer optræder i en Form, som viser, at Afskriveren har været vel hjemme i dette Sprog. Den Mand, der har samlet Bogens Indhold – efter flere forskjellige Kilder – har vistnok været en Militær. I denne Retning peger jo de mange Opskrifter om Krudt og de mange Formularer om Forheksning af Skydevaaben og om Kjærlighedsaffærer. Manuskriptet har jo ogsaa bevislig tilhørt Militære. Dets første kjendte Eier har, efter hvad der ovenfor er oplyst, været Kammerherre Grüner, der døde som Oberst i Fredrikstad i Begyndelsen af 1805; hans Vaabenmærke findes ogsaa i sort Aftryk paa Titelbladet. Efter hans Død blev den saa kjøbt paa Auktion af J. C. Glad, som dengang var ansat paa den senere nedlagte Skanse paa Akerøen i Hvaler Prestegjeld og døde som Kaptein ved Akershusiske Skarpskytter-Regiment i 1827. Manuskriptet blev for et Par Aar siden foræret Kristiania Universitetsbibliothek af Hr. Fabrikeier G. R. Fuglesang, efter at det i længere Tid havde været i hans Families Eie.

Som ovenfor oplyst viser baade Haandskrift og Retskrivning tilbage til Tiden omkring 1750. Den paa Manuskriptets Titelblad tilføiede Notits: «Trykt udi Stavanger i Norge Anno 1699», maa efter dette forklares paa samme Maade som andre Svartebøgers Foregivende om at være trykte i Wittenberg eller andre Steder langt tilbage i Tiden. At netop Stavanger opgives som Trykkested, maa vel skyldes den Omstændighed, at de Hekseprocesser, der fandt Sted i sidste Halvdel af 17de Aarhundrede paa denne Kant af Landet, havde givet nævnte By Ord for at være et merkeligt Centrum for hemmelige Kunster.

U* forholder sig til U som Original til Afskrift. Mærkes maa dog, at U kan ikke direkte været afskrevet efter U*. Flere af de paa Misforstaaelse grundede Feil i U vilde have været umulige, om Afskriverne havde havt for sig U* med sin saa tydelige Haandskrift. Paa den anden Side er Overensstemmelsen gjennemgaaende saa stor, at man knapt kan tænke sig mere end et Mellemled mellem U og U*. Hvad nu nærmere Forholdet mellem U og U * vedkommer, da er derom dette at sige, at hele Indholdet af den oprindelige Original fra c. 1750 gjenfindes i Afskriften af 1790 med Undtagelse af, at de to tyske Formularer er udeladte; dette er ogsaa Tilfældet med nogle Oplysninger om de 7 Planeter, de 12 Himmeltegn, om Timerne paa Dagen og hver Times Planet o.s.v.

Det var først efter at Trykningen af nærværende Samling var langt fremskreden, at jeg blev opmærksom paa, at Manuskriptet U* var kommet i Kristiania Universitetsbibliotheks Eie, og at man i dette har Kilden til alle de Opskrifter og Formularer, som i Samlingen er gjengivne efter den i 1790 tilblevne Afskrift i U, og som altsaa allesammen er at henføre til Tiden omkring 1750. I de senere Partier af Samlingen har jeg under Korrekturen rettet enkelte Formularer i Overensstemmelse med Teksten i U*, der i det hele taget er langt mere korrekt end Afskriften i U.

V.

Manuskript i Kvart No. 62 b i Hammers Samling i Throndhjems Videnskabsselskabs Bibliothek (Nyerups Katalog Side 937). Ifølge Hammers Paategning paa første Blad er Bogen skrevet 1789 og ham foræret af Bonden Iver Lynne i Grans Prestegjeld. Bogen indeholder 16 Blade. Øverst paa første Blad læses: «Her begynder Nogle Kiering Histstorier Med Signing Læssen og blæsen Som er uden for den anden Skrift.» Paa de 7 første Sider 7 Formularer. Øverst paa 8de Side er tilføiet:

«Her begynder Den Mørke og aflyste Bog», hvortil saa Hammer har tilføiet: NB. Swarte-Bogen.

Ved Enden af Manuskriptet findes et løst Læg paa 2 Blade, beskrevne med samme Haand og indeholdende 2 Formularer.

I Begyndelsen af Bogen er tilklistret et Blad med Frakturskrift fra c. 1700, af Hammer betegnet som «et Blad af den Walderske Swartebog». Dette, der af mig er betegnet med Mærket V*, indeholder Formularerne No. 951, 953 og 1174 a.

W.

Manuskript i Kvart No. 62 a i Hammers Samling i Throndhjems Videnskabsselskabs Bibliothek. Indeholder 43 Blade, hvoraf de 2 første og de 14 ½ sidste er ubeskrevne. Begynder paa 5te Side med følgende Titel:

Cyprianus
eller
Swart-Bogen
med Anmerkninger
til Oplysning
anførte og tilsatte
af
C. Hammer

Melbostad i Gran Sogn
d. 17. April 1793.

Paa den 7de Side læses der atter en Titel af følgende Indhold:

Cyprianus
eller
Hans rætta Fri-Kunstar
Indeholdende

at mana og udløsa Dievlurna tu Helved, naar man deres Tienst behøver, sampt at binda dem igien, naar de deres Tienst hava utrettat, med mere som tenne Boken innehollar. utkommen uti den Svarte Skulen i Wittenberg. Anno 1509.

Resten af Titelbladet indeholder nogle Notitser af Hammer om Cyprian m. v.

Det følgende er nu indrettet saaledes, at Opskrifternes Tekst er skrevet paa Bladenes første Side, medens Hammer paa Bladenes tilsvarende anden Side har skrevet Forklaringer over flere af de i Formularerne optrædende Navne paa Dæmoner o.s.v., samt meddelt Literaturhenvisninger o.s.v.

Bogens første Blads første Side indtages af en Tegning, der ser saaledes ud:

I Slutningen har Hammer som Tillæg meddelt 3 Opskrifter af en «anden Swart-Bog» (W*).

Det vil bemærkes, at Titelen paa Side 7 omtrentlig ordlydende stemmer overens med den i T; fælles for begge disse Cyprianer er hele 14 Opskrifter, der ikke findes noget andet steds. Af de svenske Ordformer, som findes baade paa Titelbladet og hist og her i Formularerne, tør man ikke med Sikkerhed slutte, at en svensk Original har ligget til Grund. Man kunde jo tænke sig, at Samleren for at gjøre sin Svartebog mere pikant har skrevet Dansken med delvis Svenske Former, hvad der visselig maa være Tilfældet med Titelen. Paa den anden Side støder man ikke blot i b paa Svecismer i en enkelt Formular (i nærværende Udgave No. 726); men i et Tillæg til den af Pio udgivne danske Cyprianus af 1607 findes ogsaa en Opskrift med Svenske Ordformer (Pio, Side 27). Det turde ikke være usandsynligt, at vi ialfald i enkelte af disse Tilfælde har for os en ligefrem Indførsel fra Sverige.

X.

Manuskript i Sedez paa 8 Blade, oversendt Udgiveren af Fru Johanne Lorentzen i Drammen. De første 4 Blade indeholder Uddrag af Cramers Regnebog, dateret Strømsøe den 7de Oktober 1777; de 4 sidste Blade indeholder 7 Formularer.

Y.

Manuskript i Kvart, tilhørende Throndhjems Videnskabsselskab (No. 119). Bestaar af 33 Blade; defekt i Begyndelsen, hvor 16 Formularer mangler. Haandskriften, der er god og tydelig, skriver sig fra Tiden omkring 1770. Retskrivningen er paa sine Steder inkonsekvent eller ligetil feilagtig. Latin har Afskriveren ikke forstaaet, siden han under tiden skriver: in nomini – speritus – fili o.s.v.; paa et Sted har han misforstaaet sin Original og skrevet: sitem for: item. Han har vistnok været en norsk Mand, siden han skriver Høk for Høg; Ordet: «Glenter» har han ikke forstaaet og derfor skrevet «Glenser». I sin nuværende Skikkelse indeholder Manuskriptet 121 Formularer.

Om denne Svartebog, der i sin Tid blev skjænket Throndhjems Videnskabsselskab af Oberstløitnant Ziegler, har denne dens forrige Eier været saa venlig at meddele følgende Oplysninger.

Den kom i hans Eie omkring 1856 ved Kjøb af eller Gave af en Kammerat J. Wilse, hvis Moder var Presteenke nordfra og den gang boede i Kristiania. Han fortalte Ziegler, «at Bogen var bleven fundet under Restaureringen af en Kirke der nordpaa, indstukket under Alterklædet».

Ifølge Kristiania Universitets Matrikler blev Johan Wilse Student i 1856. Han var Søn af Sogneprest i Bø i Vesteraalen Nicolai Wilse, der afgik ved Døden paa Bø Prestegaard i 1845, efter at have virket der som Sogneprest siden 1816 (Erlandsen II, 193). I hans Embedstid blev begge Kirker i Prestegjeldet nedrevne og nye Kirker opførte, Hovedkirken 1824 og Malnes Annekskirke 1829–1830 (Dr. L. Dietrichson, Norges Kirkebygninger, Side 124–125). Det maa da selvfølgelig have været ved Nedrivningen af en af disse Kirker, at man fandt her omhandlede Svartebog indstukket under Alterklædet. Denne har den særlige Interesse, at den er den Svartebog, der er fundet nordligst i vort Land. Jeg har anført Formularerne som stammende fra Bø i Vesteraalen. At saa er Tilfældet, er imidlertid ikke absolut sikkert, da det jo er muligt, at Svartebogen kan have tilhørt en Mand, der er flyttet op til Vesteraalen fra andre Kanter af Landet og har havt den med sig. Cfr. hvad der ovenfor er oplyst om P.

I Skillings-Magasinet for 1859 (Side 216 fg.) har en anonym Forfatter under Overskriften: «Svarteboka», meddelt 18 Formularer, indledet med nogle Ord om Svartebøgerne i Almindelighed. De der aftrykte Formularer stemmer i det hele og store taget ordret med Opskrifter i Y. De yderst faa formelle Afvigelser skriver sig ene fra den Omstændighed, at Anonymen ikke har afskrevet Formularerne med diplomatarisk Nøiagtighed, hvad han ogsaa selv indrømmer i Indledningen. Ifølge velvillig Oplysning af Oberstløitnant Ziegler er den anonyme Udgiver daværende stud. juris, senere Fuldmægtig i Rigsarkivet Otto G. Lundh, til hvem han laante det ovenfor omhandlede Manuskript Y (se forrige Side).

Opsatsen i Skillings-Magasinet udkom samme Aar i Særtryk hos J. Eeck i Fredrikstad under Titelen: «Svarteboka», – 16 Sider i Sedez.

Z.

Manuskript i Kvart, bestaaende af 10 Blade. Det defekte Manuskript, der skriver sig fra Sandeherred, frembyder en ret smuk Haandskrift fra Tiden omkring 1800. Et Blad (Formular No. 1200) er skrevet med en anden Haand. Tilhørte i sin Tid Provst Dr. Fritzner.

Æ.

Manuskript i Oktav, der ligeledes i sin Tid tilhørte Provst Dr. Fritzner, bestaar af 48 Blade, hvoraf de sidste 7 er ubeskrevne. Paa Titelbladet læses følgende:

Lacker Bog
tillige Med
adskillige
Balsomer at Præparere
saa og
Hvorledes Mand skal omgaaes
Med slette farver saavel
som adskillige Particularia
Sammen skrefven
af
Ulrick Christian
Heide
m. pria.
Næss gaard
den 12. Mai 17?2

Med en senere Haand er tilføiet O. I. Møller. Aarstallet, som oprindelig vel har været noget utydeligt skrevet, er senere med sortere Blæk opfrisket til 1632, hvorpaa Tallet er bleven overstrøget, og under samme er saa anbragt: 1732. – De første 29 Blade indeholder en Række tekniske Opskrifter (angaaende Forfærdigelse af Lak, Fernisser o.s.v. o.s.v.), hvorpaa dette Parti af Bogen slutter med en Beskrivelse af de 3 «Hoved-Stød» og 17 «specielle Stød udi Fægte-Konsten». Blad 30–35 a, som er inskriberet: «Particularia», indeholder 35 magiske Opskrifter, af hvilke en stor Flerhed angaar Spil, Kjærlighedsaffærer og Vaaben, altsaa netop et Omraade, der særlig maatte interesse en Militær i hine Tider. Flere af disse Opskrifter er delvis, for halve eller hele Ords Vedkommende, skrevet med en hemmelig Ziffer-Skrift, hvortil Adjunkt Martin Arnesen paa sidste Blad har tilføiet en (for Resten let gjennemskuelig) Nøgle: 1=a, 2=e, 3=i, 4=o, 5=u, 6=l, 7=m, 8=n og 9=r. Som Exempel anføres den første Opskrift af disse «Particularia» (i nærværende Samling 1093):

At ingen T946d folck skal for g349e Dig bind disse ord p11 D3g Habor Atetloger Æratin in 847382 Pit935 F: S: S: 1728.

En enkelt af Opskrifterne er skrevet med et andet Slags Lønskrift, saaledes nemlig, at hvert Ord skal læses fra høire til venstre (No. 617 i nærværende Samling). Denne Opskrift ser da saaledes ud:

Ta ne egip ehci Laks evfilb regnavs, dys ellitnemrot deor i te tivh edelk, Dla ned dnuts nuh revfah emas edelk aap gisad redaks nuh tetni.

Efter disse «Particularia» fortsættes der med en Afskrift af 2 tyske Avisopsatser, af hvilke den første er overskrevet: Wien d. 15 Januarj 1735; efter disse følger saa nogle Recepter paa forskjellige Slags Medikamenter.

Den Ulrick Christian Heide, der har skrevet nærværende Bog, kan ikke være den bekjendte Oberst, der døde 1785 paa Gaarden Heides Hytte; thi i Aarene 1732–35 var han ikke paa Næs Gaard i Borge i Smaalenene, men i russisk Krigstjenesteⁿ² (Norske Stiftelser III, 922). Sagnet fortæller, at Bogen skal være sat sammen af en Militær, og Indholdet stadfester Sagnet. Det maa da antages, at hin Ulrick Christian Heide kanske har været Adjutant hos General Sehested og i denne Egenskab opholdt sig paa Næs Herregaard i nævnte Aar (cfr. Norges Land og Folk I, 206).

Ø.

Manuskript i Oktav, skrevet c. 1830 af Gaardbruger i Ørskog og Storthingsmand Ole Rasmussen Sollied (født 1793 ✝ c. 1870) og tilhørende dennes Sønnesøn Direktør O. G. Sollied. Bestaar af 12 Blade; de sidste 3 Sider ubeskrevne. Paa første Side Titelen: Cyprianus, og paa Side 3–4 læses følgende:

Fortale.

I Aaret 1504 var til Vittenberg udgivet af en stor Kunstner, som udi den sympatiske høie og forunderlige Videnskab noksom bekjendte og kaldte Cyprianus. Denne underbare og i alle Kunster velstuderede Mester i den sorte Kunst, var af Fødsel en Tartar, og en overordentlig oplyst og i alle forunderlige Ting høit oplært Mand, som jeg Jeronimus Rafael en indfødt Jøde fra Jerusalem haver studeret hos og aflært disse hans hemmelige og forunderlige Kunster, som jeg med megen Nytte haver praktiseret, og derfor i Trykken har ladet udgaa til Vittenberg 1510. Men da den daværende Storfyrste Sigius Mundus kom derom i Erfaring, blev samme Bog forbuden at bruge, af Frygt at den skulde være til Skade, endskjønt naar den bliver brugt som den bør, er den til stor Nytte, for at opdage hemmelige Ting; Men derimod er den farlig, for den der ikke forstaar at bruge den ret.

Altsaa vil jeg begynde Bogens Indhold med Formaning samme at bruge i den rette Orden, da jeg forsikrer paa min jødiske Alkoran og Hellig dom, at alt hvad han søger efter at vide, det skal skie, og til den Ende begynder jeg Bogen, med det underbare sympatiske exdaudatum.

Det lille Hefte indeholder 24 Opskrifter og Formularer.

a.

Manuskript i Oktav, skrevet med Frakturskrift c. 1830 og indsendt Prof. Moltke Moe fra Fron i Gudbrandsdal af Lærer T. Risdal. I sin nuværende Forfatning bestaar Manuskriptet af 18 Blade. Begyndelsen mangler, idet de Blade, der har indeholdt de første 12 Formularer, er bortrevne. Efter Bogens Formular No. 58 er der atter et Hul, idet No. 59 til Begyndelsen af No. 65 mangler. Efter No. 86 er atter 12 Formularer borte. Fra No. 100 mangler uvist hvor mange Opskrifter. Det sidste Blad begynder paa Forsiden med Slutningen af en Anvisning til at mane løs onde Aander.

Manuskriptet er efter alle Merker at dømme sikkerlig en Afskrift af en ældre Original.

b.

Manuskript i Oktav (No. 120, Universitetsbibliotheket i Kristiania), indeholdende 44 Sider og opgivet at være kommen fra Holmsbo i Hurum. Bestaar af tre Hoveddele. Først kommer 73 Opskrifter af dels medicinsk, dels overtroisk Indhold. Derpaa findes afskrevet et Stykke af en Lægebog af 1770, hvortil slutter sig forskjellige medicinske og tekniske Opskrifter. Saa kommer tilslut en Opgave over «Medikamenter, som Mand i sin Huusholdning Nødvendig Burde Have», en broget Samling afⁿ³ medicinske, diætetiske, økonomiske og tekniske Opskrifter. – Skrevet omkr. 1780. Af Dialekt-Eiendommeligheder mærkes, at Samleren oftere skriver i for y (dip for dyp). Svecismerne i en Form. (i nærværende Samling No. 726) turde maaske pege paa svenske Kilder.

I nærværende Samling har jeg selvfølgelig kun optaget de i Manuskriptet forhaandenværende Hekseformularer og magiske Opskrifter.

c.

Manuskript i Kvart, sammensat 1889 af Erik Moen, Flaa i Hallingdal, og af denne indsendt til Prof. Moltke Moe. Bestaaende af 67 paginerede Sider indeholder Manuskriptet en Samling af overtroiske Skikke, Formularer, Trylleraad og Folkesagn, alt nedtegnet efter Folkemunde. Af Indholdet har jeg optaget, hvad der falder indenfor Rammen af nærværende Samling.

d.

Tre haandskrevne Blade af en Svartebog i Oktav fra Skaabu, Kvikne Annex til Fron, Gudbrandsdal; fra Tiden omkring 1800. Paa Forsiden har en nyere Haand skrevet 5te og 6te Vers af en gudelig Sang. Bladene blev i sin Tid indsendte til Prof. Moltke Moe af Lærer T. F. Risdal.

e.

Svartebog, indsendt i 1893 til Prof. Moltke Moe fra Lensmand K. A. Olsen i Rygge. Haandskriftet indeholder 118 Blade, hvoraf de 67 sidste er ubeskrevne. Paa første Blad læses følgende Titel:

Siprianus Kunste-
Bog Skreven paa
Wittenbergske
Accademie
Anno 1345 og siden Fun-
den paa Kiøbenhauns
Slott Anno 1665 Udi en
Marmorstens Kiiste
Skreven paa Pergament

Bogen bestaar egentlig af to Dele. De Opskrifter, som er samlet i 1ste Del, er ordnet i 22 Kapitler, hvis Vers er de enkelte Formularer. I 3die Kapitel er Vers 2–3 ikke skrevne, idet Rummet for dem staar ubeskrevet. Efter 22de Kapitels 17de Vers er der tilføiet nogle Opskrifter uden Vers-Nummer.

Den anden Del er ligeledes meddelt i Kapitler og Vers, men begynder først med 2det Kap. og fortsættes med Kap. 5, Vers 14 fg., og derpaa med Kap. 6, hvorefter anføres nogle Vers af 1ste Kap., nogle Vers af 7de Kap., et Par Vers af 8de Kap. og et Vers af 7de Kap. Da der i enkelte af Opskrifterne henvises til tidligere ikke anførte Kapitler, bliver disse ufuldstændige og giver ingen fuld Mening. Som Eksempel afskrives første Formular i anden Del:

«Det 2 C. 1 V. Tag Galden af en Finster Canis eller Kag, og fot af en hvid Høne, og Sangvinis af 24. V. i det 1 Cap. og toe med, og kan da See 20 alne dybt og 20 mile langt.»

Efter Slutningen af 2den Del følger saa følgende Fortale:ⁿ⁴

Suprianus Hoved-Bog.

Indeholder al den Undervisning, som haves af de onde Aander i Afgrunden, som er forkyndt om hemmelige Ting og forborgne Skatter, om Tyveri, om Igjendrivning, samt adskillige frie Kunster og Synvatir eller Symparti, tilligemed hans Fortale, hvorudi et hvert sig bestaar, Forskrivelse til at øve Troldom, og Troldom at fordrive, samt Fiskeri og Skytteri, Fjetring, Klomsing, samt mangfoldige fornøielige og nyttig frie Kunster, samt Naturalia og Notiralia og alle de Kunster og Videnskaber, som er, samt Kontrakten, hvorledes den skal underskrives, med mere Indhold.

Fortalens Indhold.

Hvorledes Suprianus har bekommet Visdom, og hvorledes han er bleven kjendt med Aanderne i Afgrunden, og hvorledes Kontraktens Forholdning skal forholdes, som skal oprettes med Djævelen, førend han udretter noget

Da jeg fra min Ungdom havde hørt tale om, at der skulde være en forborgen og skjult Kundskab og Kunst til, og hvorledes at man kunde faa adskillige hemmelige Ting at vide; i denne min Tanke gik jeg Tid efter anden ud paa Marken. Saa var det en Torsdagsaften; da begav jeg mig ud paa en ✝Vei, og da begegnede mig en Person, som tilspurgte mig, hvad jeg vilde. Jeg svarte, at jeg vilde vide forborgne Ting. Han sagde: Bliv med mig, saa vil jeg give derom Oplysning. Jeg blev straks ligesom forbauset og vidste ikke, hvor jeg var. Da jeg nu kom til mig selv igjen, sad jeg i et Hus, hvor der var adskillige Personer, som jeg tildels kjendte, og hver af dem udi sin Forretning. Jeg spurgte dennem, hvor jeg var. Han sagde: Nu er du i Afgrunden under Jorden, som du var, men dog midt udi Jordens Klode, og jeg er den unge Lucifer, den gamle Lucifer(s) Søn, Satans Søn, som blev udjaget af Paradis tilligemed dem, som har forført og forraadt Adam og Eva, som er dine første Forældre, som Himmelens Herre skabte. Da nu denne Skaber havde ladet sig føde en Søn af Jomfru Maria, syntes min Fader, at det var hannem en Forhaanelse, at han ikke ogsaa havde en Søn, som med hannem skulde regjere, eftersom han var given Magt i Afgrunden. Der min Fader havde festet sit Rige saa, at han havde lært en Kvinde adskillige mørke Videnskaber og Kunster, bolede han med hende i hendes Mands Lignelse og undfangede mig, som derefter er given Magt af min Fader at regjere tilligemed ham, og det, jeg udretter, er hans Vilje og Hæder. Og jeg er den unge Lucifer og er Lukeborgs Hofmester til at undervise i adskillige mørke Videnskaber, som kan tjene dig at vide og med Tiden kunde forfremme dig. Jeg spurgte straks, hvad det skulde koste. Han sagde: det koster intet uden at opfylde den Kontrakt, som skal oprettes imellem dig og mig; saa skal du kunne udrette alt det, du tænker paa, naar du først har kaldet mig for dig. Jeg svarede ham: Hvorledes skal jeg kalde dig? Og han underviste mig derom, som er skrevet paa Pagi. 9.ⁿ⁵ Da jeg Tid efter anden proberede efter hans Undervisning i at mane og tvinge de underjordiske Herredømme, tog jeg mig for at skrive denne med 8 andre Bøger til min Eftermand og bad, at de i Prenten maatte udgaa, som mig tilsidst blev tilladt, at da det sorte Manufactor i Wittenberg blev oprettet, at de der skulde trykkes, som varede kun en liden Tid, skjønt jeg var saa vel bekjendt med Afgrundens Aander, at jeg udenfor kunde gaa, hvor jeg vilde, og tilsidst tvingede jeg dem til at skaffe mig, hvad jeg vilde og hvor jeg vilde Dog, jeg raader enhver, som herefter vil efterfølge, at han lyder mit Raad og ser sig vel for, at han af Satan ikke lader sig forlede til at underskrive saaledes, som hans Kontrakt lyder, men maa være betænkt og ikke lade sig mærke med, at du vil fiksere ham. Thi han lader sig og bedrage, naar du passer dig efter min Formaning og ikke nævner din Sjæl, og kan frit øve alt, hvad jeg haver skrevet til Nytte for dig selv og din Næste til Gavn og gode. Thi den Gud, som har skabt dig, skal ved gudelig Paakaldelse frie dig fra alt ondt, som kunde skade dig baade paa Sjæls og Legems Vegne. Derfor, frygt din Gud af inderste Hjerte; saa kan du undertvinge hele Helvede og Satans Magt. Thi du kan aldrig tænke dig at undertvinge en Djævel med en anden Djævel, ikke om du gjorde dig selv til en Djævel. De hellige Profeter og Apostler var i adskillige Anfægtninger om at tvinge Satans Herredømme under, som alt sammen skede ved Guds Almægtigheds Bistand og ved Jesu Kristi Finger, hverken ved Bielsebub og ei heller ved nogen Djævels Øvelse formaar noget at udrette uden til Fordærvelse uden ved Navnet Jesu Christi Almagts Haand, som med en fast og upaatvilelig Tro i alle Anfægtninger, som kan forefalde efter denne Bogs Indhold og Drift. Og nu advarer jeg enhver, som denne min Bog forekommer, at han udi en fast Tro til sin Frelsere bestandig vedholder, saa kan Satan ikke faa nogen Magt med dig. Thi han er en skadelig Aand, naar du i nogen Maade forser dig. Jeg haver været udi adskillige Anfægtninger, siden jeg blev bekjendt med Afgrundens Aander; men Guds Kraft styrkede mig, at jeg tilsidst kunde tvinge Satan til at underrette mig, hvad jeg vilde. Og det jeg advarer mine Eftermænd, at saafremt de vil udrette vigtige Ting efter denne Bogs Indhold, da tager sig i Agt ved Forskrivelsen. Thi gjør du ikke Kontrakt, udretter han intet, som sees af den foreskrevne Kontrakt paa Pagina,ⁿ⁶ som til mig blev opsat og af mig blev paaskrevet. Dog Satan vidste ikke andet, end det var mit eget Blod. Og hvis jeg ikke havde fundet dette Middel op, som staar skrevet paa Pagina,ⁿ⁷ havde jeg ikke bleven raadig en Blodsdraabe i min Krop, ei heller et Haar paa mit Hoved, som dog havde kostet min Gud saa dyrt, og jeg skulde saaledes forskrevet det bort og derefter tabt den evige Velferd, som Gud almægtigste befrie eder fra. Amen.

Herefter følger da Anvisning til Forskrivelse til Djævelen (No. 1449), hvortil er knyttet 3 Opskrifter af forskjelligt Indhold.

Denne Svartebog blev i Tiden omkring 1893 fundet af Lensmand K. A. Olsen ved en Registreringsforretning paa Gaarden Aas paa Jeløen efter den afdøde, over 90 Aar gamle Anders Nilsen Aas. Ingen ved, hvorfra Bogen skriver sig; paa velvillig Forespørgsel af Hr. Lensmand Olsen har et Par af Anders Nilsens Paarørende udtalt, at de antog, han havde faaet den efter sin Fader.

Eiendommelig for denne Svartebog er Brugen af Runer som Lønskrift. De to græske Ord (εν τουτω), der er nyttet, og de latinske Floskler, som forekommer, har Samleren bevislig ikke forstaaet. Derimod har han nok kunnet lidt Tysk, men forresten havt ligesaa lidet Begreb om tysk, som om dansk Retskrivning. De ikke faa forekommende ægte norske Ord, som Angersodd, Veg, enstaket o.s.v., viser, at Samleren har været en Mand af Folket. Hans stilistiske Ubehjælpsomhed peger i samme Retning. Man træffer derfor sikkerlig det rette, naar man antager, at Bogen er sat sammen af en Bonde paa Jeløen, maaske Anders Nilsen Aas's Fader. At han har kjendt Runealfabetet, har han felles med en anden Svartebogsforfatter fra Jeløen (P).

f.

En Samling af Formularer, tilhørende Distriktslæge C. Rømcke, Aal, Hallingdal og af ham velvillig stillet til Udgiverens Raadighed. Indeholder følgende:

f No. 1. Et Blad fra Tiden omkring 1800, beskrevet paa den ene Side med Frakturbogstaver; har tidligere været lagt sammen som et lidet Brev og forseglet. Indeholder 3 Blodstemninger.

f No. 2. To smaa Blade, hvoraf det andet er revet i to Stykker og ubeskrevet paa sidste Side. Her læses følgende:

For Tinglysningen betalt med 64 ß

siger fiire og Tredsindstyve Sk.

C (eller S) Bøg.

Nederst paa Bladet er tilføiet med en anden Haand: … ej heller læst paa Aals Ting. Nedskriveren har da, som det synes, brugt den ubeskrevne Del af et Dokument, der er bleven tinglæst etsteds. Den Bøg, som attesterer dette, har vel været Fuldmægtig hos Sorenskriveren; det har ikke lykkedes mig at faa nærmere Oplysninger om ham. De paa Bladene skrevne Formularer er optegnede omkring 1800.

f No. 3. En Formular skrevet paa et Stykke af et Brev; paa Bagsiden læses blandt andet: Tveter d. 4de April 1834. Niels Thordsen.

f No. 4. En liden Samling af forskjellige Slags «Heimeraad», optegnede 1897 i Hemsedal af A. Grøthi. Flere af Opskrifterne falder sammen med Formularer i E saa vidt ordret, at de maa skrive sig fra Optegnelser, hvis Kilde har været Originalen til E.

f No. 5. Opskrifter fra Flaa og Nes i Hallingdal, nedskrevne 1897 af Knut Heje.

f No. 6. Opskrifter fra Gol, nedskrevne 1897 af Ole S. Teigen.

f No. 7. Opskrifter fra Aal, nedskrevne c. 1896 af Embr. Strand.

f No. 8. Anonym Optegnelse fra øvre Hallingdal fra Tiden omkring 1896.

f No. 9. Anonyme Optegnelser fra øvre Hallingdal fra c. 1896.

f No. 10. Anonym Optegnelse fra samme Tid og Sted.

f No. 11. Optegnelse af Distriktslæge Rømcke 1896.

f No. 12. Skrevet c. 1896 af to forskjellige Hænder, af hvilke den første har nedtegnet No. 1246, og den anden – uøvet og med mange Feil – No. 1264.

Naar undtages No. 4, turde vist de allerfleste af de i denne Samling indeholdte Formularer være optegnede efter Folkemunde.

g.

Nogle Optegnelser efter Folkemunde fra Ullensaker, nedskrevne omkring 1880 af Frøken Hildur Borchsenius og af hende foræret til Udgiveren.

[Tillegg]

Efter Afslutningen af nærværende Samling er følgende Haandskrifter bleven stillet til min Raadighed, uden at der var Leilighed til at medtage deres Indhold:

1. Et haandskrevet Hefte paa 18 Blade, tilhørende Sogneprest i Hatfjelddalen O. T. Olsen og sammensat i 1869 af en Mand i Beieren ved Navn Jon Andersen Graataadal paa Grundlag af mundtlig Tradition og skriftlige Optegnelser. I Spidsen har han sat følgende karakteristiske Forord:

«Som Fortale til nedenstaaende Trylleformler og Tryllekonster er ikke meget at sige. Kun allene vil jeg sige dette, at dette er Frugten og Udbyttet af, hvad jeg ved en mangeaarig Undersøgelse har kunnet opsamle. Dette er i Særdeleshed i den nyere Tid, det har været mig saameget om at gjøre at blive bragt i Erfaring, om der kunde være nogen Kraft i de gamles Overtro og Troldom. Men den Virkning, som de gamle har berettet mig, er mig ikke altid overbevisende, og hvad jeg selv har undersøgt, er udenfor alt Resultat.»

Indholdet frembyder Varianter og Paralleler til flere Formularer i nærværende Samling. Hvad Samleren har anført om Gand, finder jeg at være af saavidt Interesse, at det fortjener at gjengives.

«Om Gand eller Gann.»
«Hvad denne Ting angaar, da har jeg derom ikke meget at sige. Thi dette er en Hemmelighed, i hvilken jeg ikke er rigtig indviet. Kun saa meget kan jeg sige med Vished, at den Mand, som skal være Mester i at gjøre Gand, han maa være dertil udkaaren af sine Forældre; og endnu før Barnet er bleven døbt i den Treenigheds Navn, maa det af Forældrene være høitidelig ofret og tilegnet Djævelen, og derhos førend Barnet er bleven bekjendt med Jesu og Guds Navn, maa det lære de til Gand og til andre Ting henhørende Troldoms-Formler, og maa Barnet ikke af Forældrene høre Guds Navn.

Anmærkning. For omtrent 10 à 12 Aar siden døde her i Menigheden en Mand ved Navn Ole Kristofersen af Gaarden Savjord. Manden var omtrent 86 à 87 Aar gammel, og en Mand, hvis Troværdighed jeg ingenlunde betvivler, saameget desto mere, som Manden havde Menighedens Agtelse og Anerkjendelse. Denne Mand fortalte mine Forældre en Historie, hvortil jeg var Ørevidne; Historien fortalte han i den Tid, jeg endnu var liden, og fortalte han den paa følgende Maade. Mandens Ord var omtrent saaledes: Det hændte, medens jeg var liden og gik endnu i min Barnekjole, at en Mand ved Navn Mons Hansen Tolaadalen kom og fik Natteherberge hos mine Forældre, hvilket skede om Vinteren i Julen. Uagtet Mons Hansen bar det Rygte, at han kunde rune og gjøre Gand, var han dog en oprigtig Ven af mine Forældre. Og da Manden havde faaet Herberge, havde han tilfeldigvis afkastet sin Reisepose i et Hjørne i Stuen. Medens mine Forældre i Lystighed samtalede med Manden, tumlede jeg omkring paa Gulvet med mine Søskende, og blev jeg var, at en stor Mængde med store Fluer spadserede rundt omkring paa Mandens Reisepose, hvorover jeg blev saa forskrækket, at jeg begyndte at skrige af fuld Hals. Og da jeg forklarede for mine Forældre, hvad jeg saa, tyssede de mig i Ro, uden videre at lægge Mærke til, hvad jeg saa. Fluerne saa ud som store Humler, dog med den Forskjel, at de saa ud, som om de var pudrede med Mel, eller rettere, som om de var mugnede. Disse Fluer troede Ole Kristofersen, at dersom Gand var til, saa vilde dette være den saakaldte Gand.»

2. Manuskript i Oktav paa 11 Blade, oversendt Udgiveren af daværende Amtsskolebestyrer S. E. M. Diesen. Paa første Blad læses følgende Titel:

En
Lieden Haand
Bog
Rigtig Copi
Efter Orgialen
befunden og Sammen
skreven paa Pergament
Anno 1516 den
16de September.

Paa sidste Blads Yderside har den oprindelige Eier tilføiet:

skrevet af mig
Paul Christensen Lillerusten.

Og nederst paa samme Blad findes følgende Optegnelse af en senere Haand:

Jeg befinder denne bog
Aldeles Uttijensom for mig
J. Pedersen.

Efter Haandskriften at dømme skriver denne Svartebog sig fra Tiden omkring 1800. Den maa vel antages at have sin Oprindelse fra Kvam Sogn i Gudbrandsdalen, hvor Gaarden Lillerusten ligger.

Indholdet bestaar væsentlig af Varianter til de i nærværende Samling meddelte Formularer.

3. Afskrift af en Svartebog, der blev fundet i Taarnet i Kviteseid Kirke under en Reparation i 183?. Daværende Student C. N. Bugge (✝ 1889 som afskediget Sogneprest i Surendalen), der ved den Tid opholdt sig i Bygden som Huslærer, og fra hvem Afskriften skriver sig, maatte selv gaa op i Taarnet og tage Originalen ned, da ingen af Arbeiderne turde røre ved den.

Bestaar af 11 Blade i Kvart + 2 løst liggende Blade i Folio; defekt baade i Begyndelsen og Slutningen. Det af Tidens Tand ilde medfarne Manuskript, der er bleven foræret Udgiveren af Afskriverens Datter, Frøken Katharine Bugge, frembyder hovedsagelig Paralleler og Varianter til tidligere kjendte og i nærværende Samling aftrykte Formularer.

4. En Samling af nogle løse Opskrifter og en paabegyndt Svartebog, oversendt Professor Moltke Moe af en Mand i Sauland. Den paabegyndte Svartebog, der indeholder et Par af de vanlige Cyprian-Besværgelser, er forsynet med følgende Titel:

Cyprianus
Over
alle Parter eller oplysnings
bog Over alle Cyprianus
Bogers Rette For Claring indd Hold-
dende Materier, og Bindinger
Caraterer Med Videre. –
Datum Wittenberg
Anno 1607.

Saavel de løse Opskrifter, hvis Indhold frembyder Varianter og Paralleler til nærværende Samling, som selve Svartebogen, tilhører anden Halvdel af 18de Aarhundrede.

Ikke uden Interesse er et vedliggende Brev fra I. B. Kleppen til Broderen Matthias Kleppen, dateret 23de November 1796. Brevskriveren fortæller, at han af en søfarende Mand for 3 Rigsdaler har kjøbt en Svartebog betitlet: «Den naturlige Heksekonst» og inddelt i 32 Kapitler. Efter at han nærmere har omtalt de mange Kunster, hvortil Bogen giver Anvisning, tilbyder han Broderen at faa kjøbe den for 1 Pund af den bedste engelske Uld.

[Oversigt over denne underlige Literaturs Historie blandt vort Folk]

Jeg gaar dernæst over til at forsøge at levere en Oversigt over denne underlige Literaturs Historie blandt vort Folk, forsaavidt som dette kan ske efter de forhaandenværende Materialier.

Som der i Middelalderen efterhaanden blev indført i vort Land magiske Trylleformularer, Amuletter o.l., som inden- og udenlandske Munke synes at have reist med og solgt i vore Bygder (se No. 1071 og 1072), blev der ogsaa i samme Tidsrum enkeltvis optegnet Galdere af indenlandsk Oprindelse, stammende fra Hedenskabets Tider. En af disse, der kom for Lyset under en Hekseproces i Bergen 1325, er saaledes bleven opbevaret (i nærværende Samling No. 238). Ved Slutningen af Middelalderen sees der at have eksisteret større Samlinger af Trylleforskrifter, Hekseformularer og folkemedicinske Recepter, brugte af vore Landsprester (se Manuskriptbeskrivelsen under S). Indholdet af disse, dels paa Latin, dels paa Samtidens Dansk affattede skrevne Trolddomsbøger er vistnok forblevet en Hemmelighed for Almuen; en eller anden Opskrift eller Formular turde dog maaske have fundet Vei ud i videre Kredse. Som en saadan maa vistnok No. 682 betragtes. De middelalderske Samlinger er dog i det hele taget bleven uden Betydning for de senere Tiders Cyprianproduktion.

Det i Folket levende store Forraad af dels kristianiserede, dels uforandrede hedenske Tryllekvad vedblev efter som før Reformationen at føre sin skjulte Tilværelse. Under den sproglige Revolution, der finder sin Afslutning i det 16de Aarhundrede, bliver efterhaanden en Flerhed af disse overført fra Norsk paa Samtidens Dansk. Et interessant Eksempel paa en saadan sproglig Overgang haves i Formular No. 239 i nærværende Samling. Det urgermansk-indenlandske Stof er ned igjennem Tiderne blevet øget i ikke ringe Udstrækning derved, at nye Formularer stadig produceredes per analogiam.

Fra det 16de Aarhundrede haves kun faa Opskrifter af Formularer. Hvad der i denne Henseende kom for Lyset under et Par Hekseprocesser i Bergen ved Slutningen af Aarhundredet, findes i nærværende Samling No. 56, 172, 239, 761.

Under Hekseprocesserne i det 17de Aarhundrede er nogle Formularer bleven optegnede efter vedkommendes mundtlige Bekjendelse. De norske Hekseprocesser kjendes endnu ikke efter hele sit Omfang. Det vilde overstige en enkelt Mands Kræfter at gjennemgaa den Mængde af Retsprotokoller, hvor de hidhen hørende Aktstykker findes spredte mellem andre Sager. Jeg har benyttet for nærværende Samling, hvad jeg har fundet i trykte og utrykte Kilder. Efter de i Keilhaus Reise i Finmarken meddelte Uddrag af en gammel Tingprotokol har jeg redigeret 3 Opskrifter, tilhørende Tiden omkring 1620 (No. 762, 903, 904); ligeledes har jeg meddelt 3 Opskrifter efter et Par af Amtmand De Fine (Norske Magasin III, 188 fg.) refererede Hekseprocesser fra Stavanger 1633 (No. 896, 905, 906), fremdeles 3 Formularer efter en Hekseproces i Østerdalen 1638 (No. 121, 178, 199) og 3 Formularer fra Tiden mellem 1630-60 efter De Fines Uddrag af Stavangerske Retsprotokoller, trykt i Norske Magasin III, 197 (No. 120, 489, 1223 og 1299), 2 Formularer fra en Hekseproces paa Lister c. 1668 efter en Retsprotokol for Amtet (No. 2, 1245), 4 Formularer, der kom for Lyset under Lisbet Nypens Proces 1670, og tidligere trykte i Evensens Samlinger 1 Bind, 4 Hefte, Side 35 fg. (No. 5, 200, 304, 870), og endelig en Formular fra Haaland 1684 efter en i Illustreret Nyhedsblad for 1859, Side 192 refereret Hekseproces (No. 123). Alle disse Opskrifter og Formularer er enten af oprindeligt indenlandsk Indhold eller giver Anvisninger til Udøvelsen af Sympathikure og Trolddomskunster, der vistnok er af udenlandsk Ophav, men som er blevne naturaliserede og gaaet over i Folketraditionen.

De pietistiske Bevægelser i første Halvdel af det 18de Aarhundrede gav naturlig Stødet til, at Opmerksomheden paa nyt blev henvendt paa Mængden af forhaandenværende overtroiske Levninger blandt Folket. Navnlig gjælder da dette Th. von Westen, der under sin Virksomhed som Sogneprest til Veø i Romsdalen efter Folkemunde optegnede 4 Formularer fra dette Prestegjeld, tidligere trykte i Hammonds Missionshistorie (No. 6, 78, 81, 134).

Den topografiske Literatur, hvis første Fremblomstring skyldes Kancelliets bekjendte 43 Spørgsmaal af 1743, og som fortsattes nedigjennem hele dette og Begyndelsen af følgende Aarhundrede, har givet et ikke lidet Udbytte med Hensyn til Opbevaring af Formularer og Opskrifter. Foruden De Fines Beskrivelse over Stavanger Amt nævner jeg følgende trykte og utrykte Arbeider fra det 18de Aarhundrede, hvoraf Stof har tilflydt nærværende Samling:

1. Dr. E. Pontoppidan, Norges naturlige Beskrivelse, 1753–1754.
2. Th. von Westen Angell, Beskrivelse over Lindaas, 1753 (utrykt).
3. H. Strøm, Søndmørs Beskrivelse, 1762–1766.
4. J. N. Wilse, Spydebergs Beskrivelse, 1779.
5. H. Strøm, Egers Beskrivelse, 1784.
6. H. J. Wille, Sillejords Beskrivelse (samt hans af Prof. Dr. L. Daae i Norsk Historisk Tidsskrift R II, B III meddelte Forarbeider), 1786.
7. J. N. Wilse, Eidsbergs Beskrivelse, 1796.

Til det 18de Aarhundrede hører ogsaa et Par af O. A. Øverland i hans Skrift: Af Sagnet og Historien meddelte Opskrifter.

Den haandskrevne Cyprian-Produktion i Tiden efter Reformationen synes at tage sin Begyndelse i vort Land i første Halvdel af 17de Aarhundrede; det ældste forhaandenværende Produkt af denne obskure Literatur er det ovenfor omtalte, med Mærket F betegnede Manuskript fra Tiden omkring 1660. I sine store Hovedtræk falder dette sammen med den af L. Pio, Kjøbenhavn 1870 (2den Udg. 1892) udgivne danske Cyprian efter et Manuskript tilhørende det danske Kongelige Bibliothek (Thott. Saml. 240, 8vo) I denne trykte Udgave er, som det fremgaar af Manuskriptet, udeladt det over Linien: «Aar 1607» staaende Ord: «Wittenberg», og dette svarer da til, at Originalen, hvoraf F er udflydt, foregiver sig at være bleven til paa dette Sted og ved denne Tid. Paa Grund af begge disse Omstændigheder antager jeg, at en dansk Mand i nævnte Aar og ialfald væsentligst efter udenlandske Kilder har sat sammen en Cyprianus, der snart er bleven afskrevet i en Flerhed af Eksemplarer baade i Danmark og Norge. De mange Korruptioner baade i det til Grund for Pios Udgave liggende Manuskript og i F viser paa det klareste, at der mellem Originalen og disse ligger en Mangfoldighed af Afskrifter.

De med F parallele og fra samme Kilde stammende Afskrifter af hin danske Ur-Cyprian maa være bleven spredte ud over Norge i et ikke ringe Antal Eksemplarer, og deres Indhold har da udgjort vore Svartebøgers oprindelige Kjerne. Større eller mindre Partier af Indholdet gjenfinder vi dels uforandret, dels i Form af Varianter i omtrentlig hver eneste ældre norsk Svartebog fra de forskjelligste Kanter af Landet. Afskrifter af enkelte Formularer har vistnok ogsaa fundet Vei ud blandt Folket.

Den fra oven nævnte Ur-Cyprian udgaaede Gruppe af norske Cyprianus'er øges, saa vidt man kan se, stadig med nyt Stof, hvis Ophav i sin Helhed jeg ikke kan ettervise. Til denne Gruppe henfører jeg den Valderske Svartebog (se ovenfor V*), samt Svartebogen fra Høland, der som oplyst under Beskrivelsen af Manuskriptet O tilhører Tiden fra c. 1700. Denne Svartebog er merkelig ved den Omstændighed, at man her for første Gang møder Spor til, at tidligere blot ved Traditionen forplantet Stof begynder at trænge ind.

I en ny Fase indtræder den norske Cyprianproduktion ved den Cyprianus Frikonst, der, og det vistnok med Rette, angiver sig at være bleven til i Aaret 1719; jeg antager, at den er sat sammen et eller andet Sted paa Oplandene. lalfald efter sit hovedsageligste Indhold møder man denne Redaktion i Manuskripterne NN (sidste Halvdel), I og delvis ogsaa i H. Det eiendommelige ved Cyprianus Frikonst er, at den ved Siden af dels at forbigaa, dels at medtage det fra hin Ur-Cyprian stammende Indhold optager indenlandsk Stof, der tidligere kun var forplantet ad Traditionens Vei. At eftervise dette i det enkelte finder jeg mindre fornødent.

En tredie Fase i Udviklingen betegnes af Den jødiske Cabal af 1722, der gjengives i Manuskripterne N og NN (første Halvdel), og som i Modsætning til Frikonsten er eiendommelig derved, at den optager udenlandsk Stof i ikke ringe Udstrækning.

I den følgende Tid blandes disse tre Grupper mere og mere sammen. Eftersom Afskrifter dels af enkelte Formularer, dels af større eller mindre Dele af de ældre Redaktioner spredes ud over Bygderne, bliver der sat sammen Svartebøger af det Stof, der staar vedkommende til Raadighed, paa samme Tid som Svartebogsforfatterne stadig optager traditionelt indenlandsk Stof, saa det nationale ligesom gjør sig mere og mere gjældende. Jeg har maattet opgive som uløselig den Opgave, jeg engang søgte at løse, nemlig at eftervise, hvorledes de forskjellige Formularer har forplantet sig fra den ene Kant af Landet til den anden og gaaet over fra den ene Svartebog til den anden. Jeg indskrænker mig til kun at henlede Opmærksomheden paa, at da Manuskripterne T og W har 13 Formularer felles og er forsynet med den samme Titel: Cyprianus rette Frikonst, maa der til Grund for begge disse Svartebøger ligge en felles Kilde, en nu tabt Svartebog, hvoraf der har eksisteret Afskrifter baade i Moland i Telemarken og i Gran paa Hadeland.

Hvad angaar de to militære Svartebøger U og Æ, da er deres Stof for en stor Del øst af indenlandske Kilder. Cyprianbesværgelsen i U er visselig af dansk Oprindelse (cfr. Cyprianus tilhørende det danske Kong. Bibl. Ny Kongl. Samling 351 c 4to). Hvorledes Forholdet arter sig i de senere Svartebøger, skal jeg illustrere ved nærmere at omhandle Manuskripterne Y og A.

Det i Bø i Vesteraalen fundne Man. Y, der muligens er bleven til syd i Landet og ført op til det nordlige Norge af en eller anden Indflytter, indeholder 4 Formularer, der viser tilbage til den oftere omtalte Ur-Cyprian, og 10 Formularer, hvis oprindelige Kilde er Cyprianus Frikonst af 1719. Det øvrige Stof skriver sig fra forskjellige Opskrifter, som har staaet til Samlerens Raadighed, og hvoraf flere viser sig at være oversatte fra Tysk.

Manuskript A, Halvor Haneborgs Konstbog, frembyder et Stof, der er flydt ud fra den ældste Cyprian-Gruppe, fra Frikonsten af 1719, af den jødiske Cabal af 1722 og af Originalen for T og W. Det øvrige Indhold skriver sig dels fra Opskrifter af tvilsomt Ophav og dels fra den mundtlige Tradition, hvorefter ialt 45 Formularer er optagne. At der paa sidstnævnte Omraade var et rigt Felt paa H. Haneborgs Tid, kan man slutte sig til af den betydelige Efterhøst, A. Heyerdahl har kunnet gjøre i vore Dage.

Det ad Traditionens Vei forplantede Stof, der dels er bleven optegnet i det 16de, 17de og 18de Aarhundredes Hexeprocesser og topografiske Literatur og dels efterhaanden er trængt ind i Svartebøgerne og tilsidst kommen til at udgjøre en betydelig Del af disses Indhold, er dog hermed paa langt nær ikke bleven indsamlet i hele sit Omfang. Meget mere er det vistnok saa, at det ældste og det mest karakteristiske af dette Stof er bleven overgivet til Forglemmelsen og saaledes til Gavn for Moralen gaaet tabt for Videnskaben. Paa den anden Side er der dog i det 19de Aarhundrede bleven optegnet et ikke lidet Antal af Formularer, der har faaet Plads i nærværende Samling. Disse har jeg øst af følgende Kilder:

Trykte.

a. Særskilte Skrifter

1. O. J. Høyem, Nes eller Bynes. 1862.
2. J. C. Nielsen, Søgnir fraa Hallingdal. 1868.
3. Segner fraa Bygdom I. 1871.
4. S. A. Sørensen, Lidt om Sandeherred. 1892.
5. O. S. Hansen, Bygdefortælling. 1873.
6. P. Fylling, Folkesagn II. 1877.
7. Chr. Glückstad, Hitterdals Beskrivelse. 1876.
8. O. Nicolaissen, Sagn og Eventyr fra Nordland I og II. 1879, 1887.
9. A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse. 1882.
10. A. P. Stabfors, Om Overtro o.s.v. i Nordland. 1882
11. O. Røst, Minder fra Hjembygden. 1883.
12. O. Sande, Fraa Sogn. 1887.
13. Hagemann, Blandt Lapper og Bumænd. 1889.
14. Chr. Glückstad, Sundalens Beskrivelse. 1889.
15. O. Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid I. 1889.
16. Schübeler, Viridarium I. 1889.
17. A. Mehlum, Hallingdal og Hallingen. 1891.
18. Th. S. Haukenæs, Hardanger II–VII. 1885– 189 1
19. A. Johannessen, Bidrag til Studiet af Rachit. (Universitetets Jubilæums-Festskrift). 1898.

b. Aviser og Tidsskrifter.

1. Aarflot, Norsk Landboblad. 1810–1811.
2. Budstikken. 1821.
3. Kristianiaposten. 1860.
4. Lørdags Aftenblad. 1865.
5. Folkevennen. 1859 og 1862.
6. Skilling-Magazin. 1861.
7. For Fattig og Rig. 1870.
8. Norsk Magazin for Lægevidenskaben. 1892.
9. Landsbladet. 1895.

Utrykte.

1. Jørgen Moe, Optegnelser i Sætersdalen. 1847.
Do. Optegnelser i Krødsherred. 1853–1863.
2. S. Bugge, Optegnelser. 1860–1864.
3. Moltke Moe, Optegnelser. 1878–1880.
4. Johs. Skar, Optegnelser 1880–1881.

Hertil kommer desuden Optegnelser, som af flere Mænd og Kvinder er meddelte dels Storaker, dels Professor Moltke Moe og dels Udgiveren, og hvorom Oplysninger findes under vedkommende Formular.

Med Hensyn til den Maade, hvorpaa jeg har gjengivet de fra de haandskrevne Svartebøger tagne Formularer og Opskrifter, skal jeg oplyse følgende.

Af Manuskriptet S er Indholdet søgt meddelt i diplomatarisk nøiagtigt Aftryk. At gjengive Indholdet af de øvrige haandskrevne Samlinger paa samme Maade, dertil fandt jeg ingensomhelst Grund. De ukyndige Bønder og lidet dannede Militære, fra hvem disse skriver sig, har havt lidet eller intet Begreb om Retskrivning og hvad dermed staar i Forbindelse; de har skrevet, saa godt de kunde, snart saa og snart saa; det vilde kun vanskeliggjøre den videnskabelige Brug af Samlingen, om Læseren skulde plages med deres mange Feil og Inkonsekventser. Jeg har derfor gjengivet Stoffet med almindelig Retskrivning, dog saaledes at jeg, hvor det kunde have nogen Interesse enten i sproglig Henseende eller med Hensyn til Vedkommendes Kulturstandpunkt, der har ladet vedkommende Udtryk eller Ord aftrykke verbotenus.

[Bemærkning]

Ved Afslutningen af mit Arbeide bringer min nuværende Embedsstilling mig til at fremkomme med følgende Bemærkning:

Nærværende Arbeide blev paabegyndt for omkring 20 Aar siden i nært Sammenhæng dels med mine mythologiske Studier og dels med mine Undersøgelser vedrørende det norske Folks aandelige Tilstand fra Reformationen af. Og det er som Kilde til et mørkt og sørgeligt Kapitel af vor Nations Historie, jeg udgiver Samlingen med et Indhold, der paa flere Steder vil virke frastødende og forargeligt i moralsk Henseende. Men lige saa lidt som en Naturforsker undlader at beskrive et væmmeligt Dyr eller en giftig Bakterie, lige saa lidt har jeg anseet mig berettiget til at stikke tilside, hvad jeg stødte paa af Stof, hvis Indhold var Ondskab, Liderlighed, Gudsbespottelse endog i de groveste Former. Den raae Virkelighed kan ingen forandre. Hvad der har gaaet i Svang blandt Folket, det er man ikke blot i videnskabelig, men ogsaa i moralsk Henseende bedst tjent med at se trukket frem i Dagens Lys. Og saa langt har nu vort Folk naaet frem i aandelig Udvikling, at jeg ikke trænger at nære Frygt for, at nogen vil bruge Formularer i Samlingen til praktisk Udøvelse af sorte Kunster.

Endelig beder jeg Hr. Rigsarkivar Huitfeldt-Kaas og Hr. Bibliothekar Kjær modtage min ærbødige Tak for ydet Hjælp, den første navnlig ved Dechifreringen af Manuskriptet S og ved Bestemmelsen af dettes og flere andre Haandskrifters Tilblivelsestid, den sidste ved sin dygtige og omhyggelige Bistand under Korrekturlæsningen.

Dr. A. Chr. Bang.

Trykt den 23. April 1902.

I. Odin og Folebenet

1. To personer optræder.

No. 1. Mod Vrid.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Jesus og St. Mekkel red

paa sine dyre Veie,

red Vred

i den venstre (høire)

Folefoden sin.

St. Mekkel afsteg,

satte Ben i Ben,

Kjød i Kjød,

Hud i Hud,

Haar i Haar.

Og der i Navnet o.s.v.

Fadervor 3 Gange.

No. 2. For Vred.

(Protokol og Tingbog over Lister Amt 1667–68, Rigsarkivet).

Lister og Mandals amt c. 1668.

Jesus og St. Peder over Bjergene red,ⁿ⁸

saa faldt Folen

og vrengede Foden sin

Saa bandt han

Kjød til Kjød

og Ben til Ben.

I Navn Gud Fader, Guds Søn og Gud den Helligaand. Amen.

No. 3. For Vred.

(Efter P og Y).ⁿ⁹

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Storelvedal c. 1830.ⁿ¹⁰

Jesus og St. Peder red over bilne Bro

og hans Fole gled.

Jesus afsteg.

«Det er Vred»,

sagde Jesus,

«Vred i Vred

og Led i 2 Led,

Blod i Blod.»

Idag bliver N. N. god.

3 N. G. F. S. og H. aand.

No. 4. For Vred.

(Storakers Samlinger, XIV, Universitetsbibliotheket).

Ringerike c. 1860.

Jesus og sankte Per rei over eit Le,

da havde sankt Per(s) Faali ei Vre.

«Sæt dei ne»,

sa vor Herre Jesus,

«og læg Le for Le,

saa har du Bot.»

No. 5. For Reene.

(Brugt af Lisbet Nypen og fremlagt under Processen mod hende i 1670. Trykt Evensens Samlinger B II, Hefte 4, Side 35. Aftrykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, 168)

Leinstranden 1670.

Jesus reed over de He, han steed udaf

og lagde i Leg, Herren i Hou og Huud med Ben

heelt siden som før. Guds Ord. Amen.

Formularen meget forvansket. Den kunde maaske rekonstrueres omtrentlig saa:

Jesus og Herrenⁿ¹¹ rei

over øde Hei,

Herrensⁿ¹² Fole glei

og Benet vrei.

Jesus steig ta

og la det i Lag

paa Herrensⁿ¹³ Fole:

«Hud til Hud,

Bein til Bein.»

Helt siden det blei,

som før det var.

2. En person optræder.

No. 6. For Brud

– I Salt og Mel. –

(Optegnet af Th. von Westen i Veø i Romsdalen c. 1714. Tidligere trykt i Hammonds Missionshistorie, Side 120, i Theol. Tidsskr. R II, B X, 170, i Grimms Mythologie og i Samlinger til Jydsk Historie og Topografi IIII, 101, No. 362, samt hos Thiele, Folkesagn III, 25 og i «Morgenbladet» 1874, 15de Marts).

Veø (Romsdal) c. 1714.

Jesus red sig til Hede,

der red han syndt sit Foleben

Jesus stigede af og lægte det:

Jesus lagde Marv i Marv,

Jesus lagde Ben i Ben,

Jesus lagde Kjød i Kjød,

Jesus lagde derpaa et Blad,

at det skulde blive i samme Stad.

I 3 Navne, med Gud Fader, Søn og Helligaand. Amen.

No. 7. For Vred.

(Efter X).

Strømsø (Drammen) 1777.

Jesus red

over breden Bro,

han fik et Vred

i Fole-Led;

han af stod

og til tog

med sine 10 Guds Finger.

I Navn Gud Faders, Guds Søns og Gud den Helligaands. Amen.

No. 8. For Verk og Bræk.

(Efter I, NN og NN*).

Romedal c. 1780.ⁿ¹⁴

Eker c. 1800 og c. 1850.

Læs Fadervor og siden disse Ord:

Vor Herre Jesus reiste over Broen den brede og brækteⁿ¹⁵ sig.

Han lagde selvⁿ¹⁶

Led imod Led,

Kjød mod Kjød,

Hud mod Hud.

I Navn F. S. H. aand. Tilsidst Fadervor.ⁿ¹⁷

No. 9. For Vred.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus red over breden Bro,

da vrenede hans Folefod.

Jesus steg taa,

saa paa,

lagde i Led

det som før var i Vred.

Han satte Ben imod Ben,

Led imod Led,

Sener mod Sener,

Brusk mod Brusk,

Blod mod Blod,

og fik saa Bod.

No. 10. For Vre.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus han red over Broen bratte,

saa vree det i Ben paa Gangeren sorte.

Jesus steg af,

lagde sig selv ned og bødte:

«Vre af Benet,

Ben i Le!»

Og det i 3 N. F. S. H. a 3 Fv. A.

No. 11 For Vred.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus reiste over Broa brede,

hans Fole skrei,

hans Ben vrena.

Jesus taa steg, gjorde godt

for Kverka-Vred,

for Kinna-Vred,ⁿ¹⁸

for Flugt-Vred,

for Svuld-Vred

og alle de Vred,

som fly og ferⁿ¹⁹

mellem Himmel og Jord.

Og det i N. F. S. H.

No. 12. For Bov-Skre(e)n.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus ned af Bjerget red,

og hans Asen skreden blev.

Jesus steg taa

og satte sine 3 Fingre paa

og sagde:

«Bliv hel og sund,

Skreen ud samme Stund!»

Gud ly mine Ord i Navn F. S. H!

Naar Hest, som er bov-skreden, og andre Fe. Kan og bruges til Mennesker, kun at skifte Navnet efter hver Egenskab.

No. 13. For Vred.

(Efter V).

Hadeland 1780.

Vor Herre Jesus red sig gjennem et Le,

der fik hans Fole et Vred og Ve.

Vor Herre Jesus stod af

og vred for Ledⁿ²⁰

og lagde Led til Led.

Det samme gjør jeg ved denne din Vred og Ve

og det udi Navn Gud Fader og Guds Søn og Gud den Helligaands

Amen.

No. 14. For Vred.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Jesus red Veien frem,

vrenede i hans Folafod.

Jesus steg taa,

la Le i Le,

som før var i Vre.

I tre Navn, Gud Fader, Søn og Helligaand.

No. 15. Om Vreer.

(Efter f No. 2).

Aal (Hallingdal) c. 1800.

Jesus han red over Broen den bratte

saa brækkedes Benet paa Gangeren svarte.

Jesus steg af,

lagde sig selv ned og bødte,

lagde Sener til Sener,

Ben til Ben

og Led til Led.

I Navn Gudfader, Søn og H. Amen. 3 Gange F.v.

No. 16. For Vred at læse.

(Efter NN (2 Gange) NN* og a).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Jesus red paa en Vei;

der fik han Vred udi sin Fod.

Saa steg han af

og strøg den Vred bort

med sin Langstraale.ⁿ²¹

No. 17. Mod Værker.

(Optegnet og trykt af Aarflot i Norsk Landboblad for 1811, Side 95. Aftrykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, 169. Hvad der hos Aarflot staar efter Amen (Kristus sovnede o.s.v) er her udeladt, da disse Ord er komne ind fra en anden Formel).

Søndmøre 1811.

Se Kristus red over Eide,

brækked' han Folens Fod;

kom Jomfru Maria gangende,

skulde gjøre Folen god,

fried hun ham fra Blodværk

og Benværk

og andre Værker.

Guds Ord og Amen.

No. 18. For Vre.

(Efter A).

Urskog 1813.

Vor Herre Jesus red gjennem Lien;

der fik hans Fole Vred.

Da steg han taa,

sætte Le'e i,

Flod imod Hold

Skind imod Skind

Flod imod Blod:

straks blev hans Fole god.

I 3de N.

No. 19. For Vred.

(Efter B).

Gudbrandsdal c. 1830.

Vor Herre Jesus reiste sig over Brua den brede;

der vrednes i hans Fole-Fod.ⁿ²²

Kristus ta steg,

omkring greb,

han satte Kjød i Kjød,

Ben i Ben,

Blod i Blod,

Sen i Sen, –

og Bod i samme Stund.

I Guds Navn.

No. 20. For Vred.

(Efter M No. 13).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1830.

Jesus rei sin Foleⁿ²³ over en Bru,

saa vrene det i Foden paa Hesten.

Jesus ta stiger,

la Kjød imod Kjød

og Ben imod Ben

og i Leⁿ²⁴ skal du være,

som før var i Vred.

Og det iⁿ²⁵ Navn Gudfader, Søn og Helligaand.

No. 21. For Rena.

(Efter Storakers Samlinger, XIV, Universitetsbibliotheket).

Lom c. 1860.

Jesus reid over breidan Bru,

fik Folen Rena i Foten.

Jesus steig taa:

«E ska deg sjølv lækje:

Utur Merg og Bein

inn i Berg og Stein!»

Tri Guds ord. Amen.

No. 22. At signe godt Vred.

(Efter Jørgen Moes Optegnelser fra Sætersdalen; tidligere trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, 170).

Valle (Sætersdal) 1847.

Vor Herre rei

ivi Rønnings Hei,

Foten oto Le'e skrei,

or skrei og i skrei, –

Folens Fot han go blei.

Gud gjeve no, denne Foten saa go blei!

No. 23. Vre.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemarken) 1880.

Jesus re over Raadals Bro,

vred hass Folaa sig i Fot.

Jesus han lod ned og bøtte:

«Ti Vre

to Le!»

Tre Namn, Gud Fader, Søn og Helligaand.

3. Omformet i Overensstemmelse med Gruppe II.

No. 24. For Værk og Svea.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Jesus og Ste. Peter gik sig over norden Fjeld;

saa fik de Sten og Vandⁿ²⁶ i Ben. Jesus sagde:

«Bliv ikke Stene-Bræk i Ben,

hverken i Haand eller Fod.

Du skal i det Vand,

der ingen Folk eller Kreaturer kommer;

der skal du være

i Stok og Sten,

ingen Mand til Men.»

I. N. F. S. H. aand.

No. 25. For Vred

(Efter E. og f No. 4)

Hedrum c. 1800.

Hemsedal c. 1897.

Jesus stod i Led,

gjorde aat for Vred:

«ottorⁿ²⁷ Led og i Kjød,

ottor Kjød og i Skind

og i Veir og Vind,

ingen Mand til Men

eller nogen tilⁿ²⁸ Hinder.»

I de 3 N. G. F. S. H.

No. 26. For Vred.

(Efter N*;ⁿ²⁹ optegnet efter Folkemunde).

Kvikne (Fron, Gbdl.) 1880.

Jesus reid over breian Bru,

da flaug det i hans Folafot.

Saa ba'n meg gjera aat for Vred:

«Vre, Vre!

utur Le

og att i Tre.»

I Navn G. F. S. H. og 3 Gange Fadervor.

No. 27. Vikkel-raa.

(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).

Øierⁿ³⁰ 1881.

Dæ sat ei Kjæring i Læ,

ho kunne di Ora for Vre.

Dæ sat ei Kjæring og batt.

Jesus red over Jordans Bæk, saa'n snubla.

I. N. G. F. G. S. og Gd. H.

No. 28. For Bridge.

(Efter Aarflot, Landboblad for 1811, S. 94).

Søndmøre 1811.

Eg reiste over Eidet,

det brigdes i Beine, det brød.

Og Gud bødte,

og Gud bøde os alle!

4. Omformet til at ledsage en symbolsk Handling.

No. 29. For Vred.

For Vred at læse.

(Efter I, NN*, P og a).

Romedal c. 1780.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Storelvedal c. 1830.

Eker c. 1850.

Jesus Guds Søn begav sig i grønne Eng,

han henta Blad for Vred

og lagde det paa sine Kne

og sagde:ⁿ³¹ «Vre,

uturⁿ³² Le

og i Tre!»

I 3 Navn F. S. H.aand. Amen.

No. 30. Vrid-Ord.

(Storakers Samlinger, XIV, Universitetsbibliotheket).

Vestlandet 1860–1870.

Man knytter en Uldtraad over den forvredne Fod, spytter tre Gange paa Knuden, idet man med lav Stemmeⁿ³³ siger:

Kristus gik paa Heiene,

hvor han vrengede sin Fod,

fordi han i saa Tilfælde

vilde være os god.

No. 31. At hugge «Gjøgra».

(Efter K. L. Huus i «Kvinden»; gjengivet i Haukenæs, Hardanger VII, 365).

Hardanger c. 1891.

Man opsøger et Hus, hvori 3 Dørstokke gaar samme Vei. Saa tager man et Halmstraa med 3 Led. I den ene Ende af dette holder den syge, i den anden den assisterende Person, som har en Økse i Haanden og paa hver Dørstok afhugger et Led, idet han siger:

Or Lee

i Tree

i Navn o. s. v.

No. 32. Mod Vred.

(Storakers Samlinger, XIV, Universitetsbibliotheket).

Aasnes c. 1860.

Mod Vred hugger man et Kors i Dørtærskelen, medens det vredne Lem ligger derpaa, sigende:

Jeg hugger for Vred

af Led

og i Vred.ⁿ³⁴

No. 33. For Vred.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe)

Bø (Telemarken). 1883.

Til at gjøre aat for Vred skal der to til. Den Syges Lem, der skal helbredes, lægges paa Hugstabben, og den ene slaar med Øksen og hugger et Hug i Stabben paa hver Side af Lemmet. «Hott høgge du fer?» spørger den anden.

«Eg høgge Vre'en

otor Le'en

aa avalt i Vre'en

paa NN.»

Derpaa spytter den huggende en Gang paa hver Side af Benet, man har hugget, og læser vel noget for sig selv.

No. 34. For Vred i Knæet paa Koen.

(Efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Man tager en fersk Ore-Pinde, lægger den mod det syge Knæ og hugger saa mod Pinden, medens en anden spørger:

«Hvad hugger du for?»

Man svarer:

«Jeg hugger Vre

ud af Le

og Værk ud af Kne.»

I 3 Navn osv.

Gjentages 3 Gange.

II. Maning

1. Direkte Maning
a. Varianter af den urgermanske Maningsformel.

No. 35. For Kversil.

(Efter A).

Urskog 1815.

Jeg maner den Kversil

utur detⁿ³⁵ høie Heste-Best,

ud ifra Ben og i Kjød,

tur Kjød iⁿ³⁶ Skind,

tur Skind og i Helvedes Pine ind.

Den Kversil skal ikke gjøre

det høie Heste-Best nogen Men.

3 Navn.

No. 36. For Trold paa et Menneske.

(Efter C).

Ringerike 1883.

Nerilen niⁿ³⁷ og Bentrold det røde jeg maner i Jesu Kristi Navn

tor Merg og tor Ben,

tor Kjød og tor Blod,

tor Hold og tor Skin(d).

Jeg maner dig i Bjerget det blaa,

saa hverken Sol eller Maane skal dig skinne paa.

I 3 Navn: G. F. S. og H.

No. 37. Stille Verk.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe)

Valle (Sætersdal) 1847.

Har du Verk i Foten, min Ven?

E ska mana Verken

oto Beine i Kjote,

oto Kjote i Haalle,

oto Haalle i Skjinne,

oto Skjinne i Stok aa Stein

saa'n inte ska vera (N. N.) te Mein.

Fader vor.

No. 38. At døve Værk og Hovenhed.

(Efter P).

Storelvdal c. 1830.

Jeg maner dig, Værk og Hovenhed,

Stikke og Svie,

jeg maner dig af Marv og Ben,

af Kjød og Blod,

af Spjor og Sener,

af hvert et Ledemod.

Jeg skal mane dig i Veir og Vind

i Stok og Sten

og ingen Mand til Men.

3 N. G. F. S. og Hel.aand.

No. 39. For Skurv og for Flein.

(Efter R**).

Vestre Slidre c. 1780.

Jeg maner den Skurv og Flein utu Merg og i Bein,

jeg maner den Skurv og Flein utu Bein og i Kjøt,

jeg maner den Skurv og Flein utu Kjøt og i Blo(d),

jeg maner den Skurv og Flein utu Blo(d) og i et Byg-Korn,

jeg maner den Skurv og Flein utu det Byg-Korn og i et Havre-Korn,

jeg maner den Skurv og Flein utu det Havre-Korn i en Strimmel,

jeg maner den Skurv og Flein utu den Strimmel i en Stein,

jeg maner den Skurv og Flein utu den Stein i et Sand-Korn,

jeg maner den Skurv og Flein utu det Sand-Korn ut i Inte.

Dette læses i lidt Raatjære og gammelt Ister, og giv saa dem ind først af Tjæren og siden smøres paa af Isteret og af sit eget Skurv. Saa gaar det bort.

No. 40. Aagjer for Sandsten paa Øiet.

(Efter g).

Ullensaker c. 1880.

Tag det sorte paa det blaa,

tag det blaa paa hvide,

tag det hvide paa en jordfast Sten.

I Navnet Thor, Odin og Frigga.ⁿ³⁸

Læses over en Ske Vand 3 Gange og slaaes ind i Øiet.

[1. Direkte Maning]
b. Ud – ind.

No. 41. For Senge-Heta.ⁿ³⁹

(Efter A, hvor Formelen forekommer 2 Gange).

Urskog 1815.

Ud, Ølenⁿ⁴⁰

og ind Kjølen!

I 3de N.

No. 42. a. Dværge-Besværgelse.

(Willes Optegnelser fra Telemarken, ved Dr. L. Daae, Hist. Tidsskr. R II, B III, 182. Theol. Tidsskr. R II, B X, 194).

Seljord 1786.

Ut Dverg om Dør!

Kom ind Korn og Kjør!

Du skal ikke faa mer af Maden min

end af Brød-Skoren.

[No. 42.] b. Vise Dvergin.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

2den Juledag væbned alle, smaa og store, sig med Støre og Stænger og slog ind under Krakke og Senge og Skab og skreg:

Ut Dverg om Dynn,

inn Kaarn aa Kyr!

No. 43. At skjæmme en Børse.

(Efter P).

Storelvdal c. 1830.

Naar du hører et Skud skydes, og du vil sige disse Ord i det samme:

Ud Kugler og Krudt

og ind Diabolus!

No. 44. At dølge en Bøsse.

(Efter U).

? 1790.

Naa du hører en Skyttes eller anden Bøsses Smeld deraf – det er lige godt, enten du ser den eller ikke, naar du ikkun hører Skraldet –, saa sig disse Ord i en Hast:

Ud Smeld

og ind 15 Djævler.

I Trefoldigheds Navn.

Og dette skal siges, lige saasnart Skuddet høres. Saa faar han intet af det, som han skyderⁿ⁴¹ efter siden den Tid.

No. 45. Naar nogen begynder at trætte med dig.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal). c. 1770.

Da sig disse Ord:

Idag trætter jeg mellem Adam og Eva,

mellem Abraham og Sara,

imellem N. N. og dig N. N.

Gaa saa til Døren og stød med din Fod paa Træet eller Dørtærskelen og sig:

Ud Judas!

Ind Jesus!

In nomine patris et filii et spiritus sanctus. Amen.

[1. Direkte Maning]
c. Ikke det – men det.

No. 46. For Synu-Træk.

(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl. Urskogs Beskrivelse, Side 163).

Urskog 1882.

Synu, Synu,

drag i Stok og Stein

og aldrig mere i mit Bein!

Spyt derpaa i Haanden og klin paa Benet, du har Synutræk i.

No. 47. Raad at sende Magtstøling tilbage.

(Efter Lørdags-Aftenblad 1865, Side 50).

Solør 1865.

Ri paa din egen Husbond,

ri ikke paa min Ko.

Mor din og Far din reiss endeⁿ⁴²

til Helvedes Pine.

Saa tager du Kors over Marken i fuldt Sinne.

No. 48. a. At klomse Kveksen.

(Efter L, NN, NN* og a).ⁿ⁴³

Eker c. 1800 og c. 1850

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Dovre 1864.

Hør du Mand,

i Busken brandⁿ⁴⁴

med din gule Kjol!ⁿ⁴⁵

Tag din Bue,

tag din Pil,ⁿ⁴⁶

stik i Bark og Træ,

men ikke i Kjød og Blod!

[No. 48.] b. Klumse Kveksen.

(Efter K. Optegnet efter Folkemunde).

Kvikne (Fron, Gbdl.) 1880.

Gu Dag, din Mann,

med din brokutte Kjol!

Du skal stinga din Styng

i Vær og Vind,

men inkje i Kjød og Blod.

[No. 48.] c.

Gausdal 1880.

Hør du, min Mann

med din gul og grøne Kjol!

Du stik ikkje din Styng

i Kjøt og Blod,

men stik din Styng

i Bark og Tre!

I Navn G. F. S og H.

[No. 48.] d. For at Vepsen ikke skal stikke.

(Efter Lørdags-Aftenblad 1865 Side 50).

Solør 1865.

Du gule Mand,

sid i dit Hus i din brune Kjortel;

bid i Bark og Tjære,

ikke i Kjød og Blod!

De er dæven haugge dæ.

(Slutningen er nok: Det er, Dævelen hugge det [eller deg]!).

No. 49. At løse Kveks.

(Efter NN, NN* og a).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Stik i Kjød og Blod,

men ei i Bark og Tre!

I N. F. S. og H. aand.

[1. Direkte Maning]
d. Knyttet til en vis Forudsætning eller ledsaget af et Løfte.

No. 50. Mod Langtrold, som er komne ind i Huset.

(Efter f No. 7).

Aal (Hallingdal) c. 1896.

Lauvet e vidt,

Lauvet i Holdedjupe.

E du her inni,

Orme-Fader,

Orme-Søster,

Orme-Broder,

du skal spy,

du ska sprækkje,

du ska spy mætt ei Flusnelde.

Du skal spy,

du ska sprækkje,

fyr Kveldsole gaar ned.

Læses 3 Gange og blæses paa 3 Gange; men det maa ske, «fyr Kveldsole e gjingin ned.»

No. 51. Tillæg til Troldet.

(Efter A).

Urskog 1813.

Hr. Ulv, Hr. Ulv, Hr. Ulv!

Er du herinde,

saa skal du herud,

nord paa Klubenmo

og rette alle krokede Trær

og kroge alle de rette Trær

og rie alle Prest-Kvinder

og slide de Ris,

Jesabel slet paa Hundene sine

om Langfredagen.

I 3 N.

No. 52. Hvepsebøn.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemark) 1878.

Gvefs, Gvefs, vi du meg stinge

ska eg deg binde,

I tri Navn: Gud Faders osv.

At løse Hvepsen igjen:

Reis te helvites!

No. 53. Aa stemne fram Ormen.

(Efter K. Optegnet efter Folkemunde).

Kvikne (Fron, Gbdl.) 1880.

Naar du vil faa fram att ein Orm, som er innirennt for dig, saa skal du segja, so han høyrer det:

Tjuv og Skjelm skal du vera,

soframt du ikkje er her att,

ner eg kjem att.

En a'n Maate.

Naar Ormen er innrennt, saa skal du take ein Stav og slaa ein Ring i Marki og setja Staven midt i Ringen og nemna Klokkesletten, naar du vil han skal fram att, og segja sama Ordi, som i den fyrre.

No. 54. Mod Orm.

(Efter Folkevennen. XI, 459).

Lister og Mandals Amt. 1862.

Naar man ser en Dugorm, siger man:

Dugorm, Dugorm,

fri mig fra Hugorm,

saa skal du faa uldne Klæder til Vinteren.

Med samme piller man lidt af sine Klæder og lægger paa den.

[1. Direkte Maning]
e. Almindeligt Indhold. Tildels paavirket af andre Grupper.

No. 55. For Red.

(Efter R).

Vestre Slidre c. 1780.

Kors i Navn Gud Fader, Kors i Navn Gud Søn, Kors i Navn Gud den Helligaand formaner jeg af dig (nævnes Kolør)ⁿ⁴⁷ Ind-Redⁿ⁴⁸ og Ud-Red, jeg maner af dig (nevn K[olør]en) Djævels-Kast eller en ond Djævels Aand. Jeg maner af dig (nevn K.) Vand-Red, jeg maner af dig (nevn K.) Græs-Red, jeg maner af dig (nevn K.) Jord-Red, jeg maner af dig Mand-Red, jeg maner af dig Kvinde-Red. Jeg maner digⁿ⁴⁹ ud af min Hest nu ved Rubens Hand, nu ved St. Hans Baand ned og nord til Helvedes Afgrund. Amen. Amen. Amen.

No. 56. For Igt.

(Norske Samlinger I, 254).

Bergen 1594.

Fly bort, Igt,

du fuleⁿ⁵⁰ Skam!

Gud friⁿ⁵¹ os fra Laster og Skam.

I tre Navn,ⁿ⁵²

Gud Faders, Sønsⁿ⁵³ og Helligaands.ⁿ⁵⁴

Amen.

No. 57. For Trold i Folk

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Jesu Navn.

Jupvin aa Jup heller Julp

Elvans Moder aa Elvans Broder,ⁿ⁵⁵

Du Trold,

som her inde er,

du skal ut,

aa du skal fly,

du skal sprække

om Fandens Hjarta skal ut værke.

3 Navn Gf. S. og H.

No. 58. For Frost.

(Efter A. Trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 171).

Urskog 1813.

Duⁿ⁵⁶ Vinter, duⁿ⁵⁷ Vinter, duⁿ⁵⁸ Vinter!

Jeg maner dig paa Sne og paa Skare

og høieste Gultor.

J 3 N. F. S. og H

No. 59. For Ulv, som hører til Troldet.

(Efter A).

Urskog 1815.

Hr. Ulv, Hr. Ulv, Hr. Ulv,

er lumsk som en Hund –

skal spy og spytte sund

og utur dette Kreature.

No. 60. For Naal.

(Efter A).

Urskog 1815.

Du Naal, du Naal, du Naal!

Jeg maner dig fra Hals og i Vald

og ned af Vald og i Brand,

udaf Brand og end(e) til Helvedes Grun(d)er.

I 3 N. F. S. og H.

No. 61. Raad for Kvast.ⁿ⁵⁹

(Efter Lørdags-Aftenblad 1865 Side 50).

Solør 1865.

Jeg driver Naal,

jeg driver Staal,

jeg driver alt Kvast,ⁿ⁶⁰

som mellem Himmel og Jord flyger.

No. 62. For Konger

(Efter C).

Ringerike 1885.

Man skal gribe med... Finger om Kongen attendes om alle Kanter 3 Gange og sige:

Kong,

du skal minke i Hold,

som Man(d) i Mold!

I 3 Navn.

No. 63. Mod Brystbyld.

Optegnet 1890 efter Diktat af Fru Githa Anker, der for flere Aar siden havde hørt Formularen i Nannestad.

Nannestad 1890.

Der er en Løve i mit Bryst,

den skal kjølnes,

den skal følnes

inden Sols Neddalelse

(eller: inden Sols Opgaaelse.)ⁿ⁶¹

No. 64. Mod Tovr, Trold og Avund.ⁿ⁶²

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Her er Djævelskab inde,

besynderligt Tovr;

men det skal ud idag.

I Navn o. s. v.

Fadervor 3 Gange.

No. 65. At tage Frosten itur et Saar.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

I Jesu Navn!

Her er ikke Rum for Varmen,

ikke for Vinden,

ikke for Frosten,

som Legemet var helt tilforn.

I Navn Gudfaders, i Navn Guds Søns, i Navn Gud den Helligaands Fadervor.

Læs dette 3 Gange!

No. 66. At tage Verken itur et Saar, naar man skader sig.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Værken itur!

I Navn Gudfaders, Guds Søns og Gud den H. aands. Fadervor og siden Velsignelsen.

Læs dette 3 Gange.

No. 67. Aa klomse kveksen

(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).

Faaberg 1880 og 1881.

Sitt i navn G. F. o. s. v.ⁿ⁶³

Aa løyse'n att.

Stikk, din dævel!

No. 68. For Avind.

(Efter A).

Urskog 1822.

Jeg skal dig, Avind! og al Djævelskab til sin Eiermand gjenvende ud

igjennem hans Tænder og Tunge-Rødder,

igjennem hans Lever og Lunge-Rødder,

igjennem hans Hjerte-Rødder,

der skal du bo

og ikke i mit Boskab,

N.N.sⁿ⁶⁴ Kvæ(g) og Kreaturer

til nogen Skade mere

end en jordfast Sten.

Saasnart som dette (er) gjort,

skal der være Bot hos.

I 3 N.

No. 69. For Avind paa Kreaturene.

(Efter L).

Dovre 1864.

Du skal mærke vel paa din næste Grande, dem haver gjort Avind paa mine Kreatur.

Gud give vende,ⁿ⁶⁵

Gud give dem bort sende.

Jeg skal sende dem igjennem 9 stille Vand,

jeg sender dem igjennem 10 Rindevand.

Jeg skal sende dem over Galjer og Grinde,

jeg skal sende dem ned iⁿ⁶⁶ de Bjerga blaa,

som hverken Sol eller Maane skinner paa.

No. 70. For Ondt paa Kjørene.

(Efter I. N. Wille; Hist. Tidsskrift R II, B III, 185).

Seljord. 1786.

Naar Grøden er kogt Nytaarsaften, gaar man ud paa Møgdyngen med Grødtvaren og siger 3 Gange:

Basse, Basse,

du skal ikke faa mere af Kyri mi ad Aare,

end af denne Grød-Tvare.

No. 71. [For Tauver].

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg giver dig Magt og Mod; jeg giver dig Marv i dine Ben, jeg giver dig Huld og Trivsel; og den, som dig har svegen, skal faa en stor Men.

Og det skal fuldkommes og ske ved det ✝ Crux Christi Clavis est Paradise.

εν τουτω Kistu.ⁿ⁶⁷

[1. Direkte Maning]
f. At «bøte».

(Boten bestaar enten i Brug af Sympathiemidler, hvis Vikrning forstærkes ved Oplæsning af Formularen, eller af den allene).

No. 72. [Bot for Kreaturer].

(Efter R**).

Vestre Slidre. c. 1780.

Jeg skal bote mine Kreaturer og Hester for Fienden og Fanden, for Mand og Kvinde og for al den Trolddom, som kryber imellem Himmel og Jord og i Veiret fly(v)er; (det) skal vige ifra mine Kreaturer og Hester og ikke røre dem mere end ved Jesu eget Hoved-Haar. I Navn Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand.

No. 73. For Avind.

(Efter A).

Urskog 1822.

Jeg boter min Ko fra onde og indfaldende Mennesker; de(t) skal fly(v)e imod Furu og Fald og tvertigjennem Lever og Lunge paa den, som min Ko haver staalet og udskjæmt.

I 3 Navn.

No. 74. For al Slags Avind og Trøldom.

(Efter A).

Urskog 1841.

Ved vor Herre Jesu og San(k)te Peders Kraft og Magt boter jeg min N. N. for Had og Avind og Fan's Trold-Konster. Det skal tilbagevende til den, som har udsendt dette, enten der er Mand eller Kvinde,

i gjennem hans

Lever og Lunge,

Tænder og Tunge

og inderst i hans

Hjerterødder.

Der skal det bo

og ingen til Men eller Mo'.

I 3 N. F. S. og H.Aand. Fadervor.

No. 75. Mod Lungesot og Tovr.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

I denne Dag, jeg opstaar,

i denne Dag, jeg udgaar,

Gud forbande alle mine Avindsmænd,

Gud forbande alle Avindsøine,

Gud forbande alle deres Munde og Tunge,

Gud forbande deres Lever og Lunge.

Saaledes bødes for Sygdommen i Almindelighed; men for Sikkerheds Skyld læses dog med det samme ogsaa følgende Bønner for mere specielle Tilfælde:

Jeg bøder for Slaa-Tovr,

jeg bøder for Svarte-Tovr,

jeg bøder for Jord-Tovr,

jeg bøder for 9 Slags Tovr,

og Avind skal vige fra mig

og ind paa den, som den udsendte

og det i 3 Navn o. s. v.

Jeg tager Tovr og Avind af Kreaturerne mine,

ligesom Jesus og Jomfru Maria tog det af Kreaturerne sine,

Kvinde-Tovr

Jord-Tovr

og alle Slags Tovr,

som er mellem Himmel og Jord,

tager det af Marv og Ben

og sætter det i Stok og Sten,

ingen Mand til Men

og det i Navnet o. s. v.

Disse Bønner læses 3 Gange hver, og Fadervor 3 Gange for hver Bøn.

No. 76. Mod Tovr i Bøsser.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Hør i Jesu Navn,

Jeg bøder Børsen min for Tovr,

for alle Slags Tovr,

som er mellem Maanen og Solen,

mellem Himmelen og Jorden.

I disse 3 Navn o. s. v.

[1. Direkte Maning]
g. At «gjera aat».

(Aatgjeringen bestaar enten i Brug af Sympathimidler, hvis Virkning forstærkes ved Oplæsning af Formularen, eller af denne allene).

No. 77. For Mosot.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Jeg sætter mig med og gjør aat for

Mosota

og Gulsota

og Madleia.

Jeg skal mane dem

tor Merg og i Ben

otor Ben og i Sten

otor Blod

og i Flod,

otor Skin(d)

og i Veir og Vind,

og siden kan den fare al Verden omkring,

naar den ikke skader nogen Ting.

I 3 N.

No. 78. For Kværsil.

(Optegnet af Th. von Westen i Veø i Romsdal. Tidligere trykt i Hammonds Missionshistorie, Side 120).

Veø (Romsdal) c. 1714.

Jeg gjør aatⁿ⁶⁸ dette Best for Kværsil udi 3 Navn, med Gud Fader, Søn og Helligaand. Amen.

Der er 3 Ord, som døver Kværsil, et er Jorden, det andet er Solen, det tredie er Jesu Kristi Moder, Jomfru Marie.

No. 79. For Aakast.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Jeg gjør aat dig for alle 9 Aakast, som flyver og far

imellem Himmel og Jord

Maane og Sol;

for Kirke-Aakast,

for Bjerg-Aakast,

og for Vas-Aakast.

Først om (?) Aakast og Aakastens Fader,

Aakast og Aakastens Moder

Aakast og Aakastens Broder

og alle hans Venner og Frender.

Somme for op

og somme for ned,

somme for nord

og somme for sør.

Saa kom Kristus ridendes over en Bro. Kristus sagde:

«Hvor vil du, Aakast, hen?» «Jeg vil rive Kjød

og Blod fra Benene.» «Nei,» sagde Jesus,

«jeg skal dig attervende

til den, som dig udsendte

og til Bjerget blaa,

der skal du staa

i Stok og Sten

og ingen Mand til Men.»

I 3 N.

No. 80. For «Kiste-Kuller».

(Efter E).

Hedrum c. 1800.

Jeg (g)jer aat for Ryllensⁿ⁶⁹ Mor,

for Ryllensⁿ⁷⁰ Bror,

for Ryllensⁿ⁷¹ Egta,

for Ryllensⁿ⁷² Slægt.

Inteⁿ⁷³ skal du Benet bryde,

inteⁿ⁷⁴ skal du Kjødet smuldre,

inteⁿ⁷⁵ skal du Blodet su(g)e.

Jeg maner dig ned 9 Alen i Jorden;

der skal du staa,

til Vor Herre holder sin Dom!

I de 3 N. GF. S. H.

No. 81 For Greb

(Optegnet af Th. von Westen i Veø i Romsdalen. Tidligere trykt i Hammonds Missionshistorie, Side 119).

Veø (Romsdal) c. 1714.

Fadervor for og efter.

Jeg gjør aatⁿ⁷⁶ dette Menneske for Berg-Greb, for Sø-Greb, for død Mands Greb, for alle de Greb, som falde mellem Himmel og Jord, i 3 Navn, med Gud Fader, Søn og Gud den Helligaand. Amen.

No. 82. For Greb.

(Efter C).

Ringerike 1883.

1. Jeg gjør aat dig N. N. for Dødsmands-Greb, for Jorde-Greb, for Sten-Greb, for alle Slags Greb, som flyver imellem Himmel og Jord. I Navn Gudfaders, Søns og Helligaands. Amen.

2. For Jorde-Greb, for Trolde-Greb, for Gygre-Greb,ⁿ⁷⁷ for Huldre-Greb,ⁿ⁷⁸ for Flaa-Greb, for Dødsmands-Greb, for Kirkens Greb, for Flyve-Greb, for alle 9 Slags Greb, som flyver imellem Himmel og Jord, under Maane og Sol.

I 3 N.

No. 83. [Gjøre aat for Greb].

(Efter f no. 3).

Aal (Hallingdal) 1834.

Jeg skulde gjøre aat for N.N.,

for Dødsmands-Greb og den ljøte Faks,

for Hauga-Greb og den ljøte Faks,

for Tusse-Greb og den ljøte Faks,

for Helle-Greb og den ljøte Faks,

for Var-Greb og den ljøte Faks,

for alle de verste Greb,

som farer og gaar

imellem Himmel og Jord,

imellem Maane og Sol.

I 3 Navn med Gudfader, Gudsøn og Gud den Helligaand. Amen.

No. 84. Aagjer for Flein.

(Efter g).

Ullensaker c. 1880.

Du og jeg er toⁿ⁷⁹ og Jomfru Maria den tredje. Vi skal gjøre aat N.N. for Flein, for Jordflein, for Stenflein, for Svarflein,ⁿ⁸⁰ for al den Flein, som i Verden er, med Saks og med Sverd og med dødelig Sølv og Muslingen i somma Stund.ⁿ⁸¹

Guds Navn maa her tilføies.

No. 85 For Avind.

(Efter A).

Urskog 1815

Jeg vender Dig, Avind, imod Avind og tvertigjennem Hjerte. Jeg gjør aat for Avind, jeg vender Avind til den samme Eiermand, som den haver udsendt, tvertigjennem Hjerte af hvilken det er, en Mand eller Kvinde, – tvertigjennem Hjerte.

No. 86 [For Skud]. a.

(Efter E og f. no. 4).

Hedrum c. 1800.

Hemsedal 1897.

I Jesu Navn saa gjør jeg aat for alle Slags 9 onde Fin-Skud:

For Hær-Skud,ⁿ⁸²

for Jord-Skud,

for Hjerte-Skud,ⁿ⁸³

for Lunge-Skud,

for Lever-Skud,

for Galde-Skud,

for alle Slags Skud,

som svæver imellem Himmel og Jord,

imellem Sol og Jord.

I de 3 N. G. F. S. H.

[No. 86]. b.

(Efter N*).

Gausdal 1880.ⁿ⁸⁴

Jeg gjør (aat) dig:

for Fin-Skud,

for Laar-Skud,ⁿ⁸⁵

for Si(d)e-Skud,

(for) Hjert-Skud,

for Le-Skud,

for Laar-Skud,

for alle de Skud,

som flyver og fer

i Vind og Ver

i 3 Navn G. F. S. H. og 3 Gange Fadervor.

[No. 86]. c.

(Efter M no. 4 a).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Jeg gjør aat dig for Fin-Skud,

for Laar-Skud,ⁿ⁸⁶

for alle de Skud,

som flyver og fer

i Vind og Ver

i 3 Navn, Gudfader, Søn og Gud den Helligaand. Og 3 Gange Fadervor.

[No. 86]. d. For onde Skud.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

For Gand-skudⁿ⁸⁷

og for Fin-skud

og for Blod-skud,

alle de Skud, som er

imellem Himmel og Jord,

imellem Maane og Sol.

I 3 N. F. S. og H. aand.

No. 87. For Tandpine.

(Efter E og f no. 4)

Hedrum c. 1800.

Hemsedal 1897.

I Jesu Navn saa gjør jeg aat for alle Slags 9 onde Tandpine. Der er 9 onde Blod-Djævle, 3 fagre og 3 onde og 3 simple. Jeg har faaet Mærker i min Tand; dem sætter jeg ned i Djævelens Afgrund.ⁿ⁸⁸

I N. G. F. S. og H.

[1. Direkte Maning]
h. Afpassede til Maaling og Tælling.

No. 88. At maale for Mosot.

(Redigeret efter «Segner fraa Bygdom» I, 109).

Hallingdal 1871.

Under Fremsigelsen af Formular No. 98 maaler man den Syge med en tvundet Traad paa begge Sider og omkring alle Ledemod. Bliver Traaden for kort, medens man maaler, saa har den Syge havt Sotten i saa mange Uger, som Traaden ikke rækker til, og det regnes efter Tommemaal. Viser Traaden sig derimod tilstrækkelig, saa er det ikke Mosot, men en anden Sygdom. Efter Maalingen skal man virre Traaden sammen paa den indre Haandflade i en Kreds, hvorpaa man spytter gjennem denne og slænger det hele baglængs i Ilden.

No. 89. At maale for Mosot.

(Efter Folkevennen VIII, Side 461).

Lister og Mandals Amt 1858.

Den, som maales, tager en Uldtraad og maaler med den Længden fra Hovedissen til Fodsaalen. Derpaa rykkes Traaden af ved sidstnævnte Sted. Med den samme Traad maaler man dernæst fra Enden af den ene Haands Langfinger til Enden af den anden Haands Langfinger paa Bagsiden af Legemet, – og iagttages, at Traaden trykkes ind til Legemet ved hvert Led, og at Armene bøies i Albuen, saa at Overarmen danner omtrent en ret Vinkel med Underarmen. Traaden bliver naturligvis for kort, og man undersøger nu, hvormange Tommelfingerbredder man saaledes kommer tilkort. Dette Antal husker man paa saalænge. – Derpaa maaler man ligedan paa Fremsiden af Legemet fra Fingerspids til Fingerspids, dog maa Armene under dette holdes aldeles rette. Det Antal Tommelfingerbredder, man her kommer tilkort, lægges til det forrige Antal. Saamange Tommelfingerbredder dette bliver tilsammen, saamange Uger har den, som nu er maalt, havt Mosoten. – Den maalende tager nu Traaden og ruller den sammen, medens den maalte spytter 3 Gange paa den. Derpaa bindes den om den venstre Arm paa den Syge, som skal gaa med den 3 Dage og 3 Nætter. Derpaa graves den ned i Jorden, hvor den skal ligge i 3 Dage. Derpaa tages den op og brændes, uden at den maalte Syge kjender Lugten deraf.

Nogle bruger at gaa med den, indtil de er friske. Andre lader Traaden ligge og raadne i Jorden.

No. 90. At «spanne» (maale) over Folk, som er bleven «letta» af Dauingerne.

(Redigeret efter Nicolaissen, Sagn og Eventyr fra Nordland, 1ste Samling, Side 72–73 efter Folkemunde).

Nordland 1879.

Det er det samme, enten man spanner Mennesket selv eller et Klædesplag, som han har havt paa sig.

Saa begynder man yderst i Fingerspidserne, og spanner saa tvers over Brystet, og naar den sidste Spand er taget ud, saa sættes der et Kors med en Kniv, og saa gjør man det samme om igjen; saa kan det sees, om der er noget borte af ham.

Derpaa røger man over Vedkommende med Ener, Svovl og 5 Bygkorn; da maa Dauingerne slippe ham.

No. 91. For Mosot.

(Efter f No. 5).

Nes (Hallingdal) 1897.

(Man) maaler mellem Leddene med en Uldtraad.

No. 92. At mane alt ondt fra Mennesker og Fæ.

(Efter H, I, NN og NN*)

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Jeg skal udmeteⁿ⁸⁹ og udstevne alt ondtⁿ⁹⁰

tur Merg og i Ben,

tur Ben og i Kjød og Blod,ⁿ⁹¹

tur Blod og i Skind,

tur Skind og i Hud,ⁿ⁹²

tur Hud i Veir og Vind

og aldrig komme herind.

I Navn F. S. og Helligaand. Amen.

No. 93. At mane alt ondt fra Mennesker og Kreaturer.

(Efter A og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Urskog 1813.

Jeg skal meta og udstevne alt ondt

fra Marv og iⁿ⁹³ Ben,

ifra Ben og i Kjød,

ifra Kjød og i Blod,

ifra Blod og i Hold,

tur Hold og i Skin(d)

og i Veir og Vind

og det skal aldrig komme herind.

Guds Ord. Amen. I 3 N.

No. 94. At stille Værk.

(Efter T).

Moland (Telemarken) c. 1800.

Eg met ut Frost og Varme, egⁿ⁹⁴ mit ut Eld og Svar, jeg mit ut nørlig Vas-Værk, jeg met ut Eytings Datter, jeg mit 2 Eytings Datter, jeg mit ut 9 rennanesⁿ⁹⁵ El(d)skin, Tor aa El(d)-naglar, som fer og flyg imollom Himmel og Jor(d) aa Møld og Sol. Gud giver Laav og Lækedom N.N. I 3 Navn, Gud Fader, Søn og Helligaand.ⁿ⁹⁶

No. 95. For Tandværk.

(Efter T).

Moland (Telemarken) c. 1800.

Æg mit ut Fretⁿ⁹⁷ aa Vatn,ⁿ⁹⁸

Æg mit ut Klaa svar,

Æg met ut smaat og urynt

dræyligen Sten under Jomfru Maria dom sag; og med Jesu Hjælpⁿ⁹⁹ skal dette Menneske blive lægt paa sin Værk; med Guds Almægtighed skal Gudfader i Himmelen og Guds Søn – med alle disse Ting skal dette Menniske blive hjelpen NN.

No. 96. At mane Sand ud af Øiet

(Efter C, NN, NN*, a, e og f No. 2)

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Aal (Hallingdal) c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Ringerike 1883.

Coleⁿ¹⁰⁰ Sosterⁿ¹⁰¹ gik til Cole Soster, spurgte om hun kunde meta (og) manaⁿ¹⁰² Sand.ⁿ¹⁰³ Cole Soster mante den Sand bort. Ligesaa meta og mana jeg Sand og det af Øiet paa NN:

Af det sorte paa det blaa,

af det blaa paa det graa,

af det graa paa det hvideⁿ¹⁰⁴

af det hvide paa det røde,

af det røde i en Sving

hen i Ver og Vind.

I 3 H. N.

3 G. Pater noster. Amen.ⁿ¹⁰⁵

No. 97. For de 9 onde Kast.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Gak ud, slet ud det 9. 8. 7de onde Kast. D. K. B. Jeg maner det ud ved den Crux Christi Clavis est Paradisi ✝.

Gak ud, slet ud 6. 5. 4. A. A. H. med samme Ord som de tre første.

Gak ud, slet ud 3. 2. 1.

Og dette skal læses 3 Gange i 3 Dele, som Stykket viser, og hver Gang Patter Noster.

No. 98. For Mosot.

(Efter Segner fraa Bygdom I, 109).

Hallingdal 1871.

NN. e mæle de før Mosott,

før Gulsott te Svinesott,

ifraa nie te aatte,

ifraa aatte te sjau,

ifraa sjaa te seks,

ifra seks te febdn,

ifra febdn te fire,

fra fire te try,

ifra try te tvau,

aa derifraa te ait

aa so te inkievætta.

Gjentages 3 Gange; siden siger man:

no stig du or Mosott

te Gulsott, te Svinesott.

Under Fremsigelsen af Formularen maaler man den, som har Mosotten, med en tvundet Traad.

No. 99. For Mækje.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe; cfr. Formular No).

Valle (Sætersdalen) 1847.

Mek ut ei Eddins Datter,

Mek ut ei tvaa Edins Døtter,

Mek ut tri Edins Døtter.

Mek ut i Jord aa Hav aa Vand

Mek ut i Herrens Navn.

Fadervor.

No. 100. [For Gigt].

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Ind kom den 9. 8. 7 Jecht-Søn: Flugt og Værk med Udflugt, med Udværk, med Udvand og ondt Blod. Ind kom den 6. 5. 4 Jecht-Søn: Kuld og Hede med Flugt, med Udværk, med Udkulde, med Udhede, med Udvand og «irisitigt» Blod. Ind kom den 3. 2, 1 Jechtes-Søn: Flugt, Værk, Vand med Udflugt, med Udværk, med Udvand, med ondt Blod, med Udkuld, med Udhede, med Jecht og unyttigt Blod.

No. 101. Mækje Sand af Øinene.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

Man tæller, medens Patienten stirrer paa en med opspærrede Øine, tilbage fra 20, 19 o. s. v.

No. 102. At skrive bort Tandværk.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

Troldmanden tager en Tyristikke, og med den stanger Patienten sine syge Tænder. Derpaa skriver Troldmanden med Stikken paa en Lap:

Eli 8, Eli, 7, Eli 6, Eli 5, Eli 4, Eli 3, Eli 2, Eli 1 og sætter eller lægger Lap og Stikke etsteds, hvor ingen kommer.

No. 103. Mod Ringorm.

(Meddelt i 1892 af Fru F. Bjerck, der lærte Formularen i Drammen c. 1830).

Drammen c. 1830.

Man tager paa fastende Hjerte Spyt paa Fingeren og dreier den omkring det syge Sted i Retning mod Solen og siger:

Ringorm, Ringorm med alle dine Unger, fra 9 til 8, fra 8 til 7, 7 til 6, 6 til 5, 5 til 4, 4 til 3, 3 til 2, 2 til 1, 1 til 0.

Dette gjentages tre Morgener, hver Morgen tre Gange.

2. Maning i episk Form.
a. Overgang til episk Form.

No. 104. At fri sine Heste.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

I Jesu Navn reiser jeg Veien hen med min Hest, karsk, Marv i Ben. Om mig skulde møde Avinds-Mænd slemme, da binder jeg Tand og Tunge, Lever og Lunge. Jeg driver Avind den lede

fra Marg til Ben,

fra Ben til Hold,

fra Hold til Hud,

fra Hud til Skind

og siden i Veir og Vind

og ikke mine Hester mere til Men,

end Dug for Solen bliver en jordfast Sten.

No. 105. [Mod Troldom].

(Efter Th. von Westen Angell, Beskrivelse over Lindaas, Manuskript No. 467 Qv. Un Bibl.)

Lindaas 1753.

Jesus, Guds Søn stod ved Sivanstrand;

da møtte ham det onna Lugta.

«Æg skal velsigne dæg», sagde Jesus,

«fra Troldblomster

og Moldblomster

fra Trold-ælsk

og Moldælsk,

fra Siar-ælsk

og Kirkegaards-ælsk.

Æg skal mane det

af Hold i Mold,

af Rein i Stein,

af Kjød i Ve-Rød,

det skal sovna,

og bortdovna.»

Guds Ord og Amen.

No. 106. For Aakast

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Vor Herre Jesus gaar sig over Hede,

der mødte han et Menniskensⁿ¹⁰⁶ Vrede.

«Hørst, du onde Menniske! Det forgiftige Skud og Aakast du nu haver udsendt, skal jeg idag hjem til dig saaledesⁿ¹⁰⁷ vende

ud fra vort Hoved

ud af vor Hjerne,

ud af vort Hjerte og Hjerterødder,

ud af vore Leder,

ud af vore Lemmer,

ud af vort Hus,

ud af vort Fæ og Faar,

ud af vor Ager og Eng,

ud af vor Gaard og Grind

bort i dybe Dale;

der skal du age og gange

ride og rende

hjem i det onde Menneske, som dig haver udsendt,

hjem i dit eget Hjerte og Hjerterødder,

hjem i dine egne Døre og Døremot.

Der skal du staa

saa fast som en Sten

staa i den hellige Jord.

Stat saa!

Ord.ⁿ¹⁰⁸ Amen.

No. 107. For Dvergen.ⁿ¹⁰⁹

(Efter H og L).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Dovre 1864.

Dvergenⁿ¹¹⁰ sad paa Bjerget,

slog med sine Hamre to.

«Hvad slaar du paa?

slaar du paa Koa?»ⁿ¹¹¹

«Nei, saamænd, det skal du eiⁿ¹¹²

du skal slaa paa Stok og Sten

og aldrig gjøre min Ko noget mere Men»!

No. 108. At døve Orme-Edder.

(Efter I, L, NN, NN*, a og e samt en Optegnelse af Løitnant J. Brochmann, Kisterud, Nordbys Anneks, Aas Prestegjeld).

Romedal c. 1780.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Aas c. 1800.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Dovre 1864

Aablikⁿ¹¹³ laa under Bjerkerot,ⁿ¹¹⁴

den blinde Mand paa sad.

Aablik stak den blinde Mand,

den blinde Mand op stod.

Stat op, Ny-Baan og Nea-Baan,ⁿ¹¹⁵

det røde ikke sviⁿ¹¹⁶

det blaa ikke bulne!ⁿ¹¹⁷

I 3 Navn, F. S. og H.aand. Fadervor 3 Gange.

No. 109. At vende en andens Vrede eller Avind.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Ravnen sidder paa paa Broen,

han bider i Benet bedske.

Hvad er bedskere end Ben?

Det er hans Avind og Vrede,

som (han) haver til N. N.

Hvilkenⁿ¹¹⁸ deres Avind jeg ved Guds Almægtige og Apostlernes Magt henvender fra hannem

i Kampen graa

og Bølgen blaa

der skal du ind gaa,

til evig Tid staa.

I. N. P. E. F. S. S.

No. 110 At fordrive Edder og Forgift.

(Efter L og Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Dovre 1864.

Læs disse Ord over Stedet, som Edderen sidder:ⁿ¹¹⁹

Hjorten han stod paaⁿ¹²⁰ vilden Hede

antændet med Edder og Forgift den lede.

Da skal du nuⁿ¹²¹ saasnart fange Bod,

som jeg kan lægge min Haand paa Jord.ⁿ¹²²

I nomine patris et filii et spiritus sancti.ⁿ¹²³

No. 111. For Dverge-Slag.

(Efter V).

Hadeland 1789.

Dverg i Bjerget opstod, opslog med Hammeren sin. Jesu imod slog med Loven, intet mere skal Nøve Holli. Holli din Loven min, og det udi Navn Gud Faders og Gud Søns og Gud den Helligaands. Amen.

Disse Ord læses i rendloe og smøre som Slaget er.

No. 112. Orme-Sting.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Lub stak NN i Foden:

«spy og spræk,

du som stak,

men ikke du, som stukken var(t).

En Kristen Mand skal faa Bot

ved εν τουτω,

men du skal aldrig faa nogen Bot.

Det røde ikke svie,

det blaa ikke bulne.»

Og udty mine Ord i N. F. S. H. a.

No. 113. For Staalorme-Sting.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Spil-Mand stak mig i Foden,

sagde:

εν τουτω Nonⁿ¹²⁴ ✝ hel stat op,

frisk gak bort,

det røde ikke svie,

det blaa ikke bulne.

I Navn εν τουτω ✝

No. 114. For Aakast.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Vor Herre Jesus og Jomfru Maria gjorde aat

for Aakast,

for Noa-Aakast,

for O-Akast,

for Blo(d)-Aakast.

I 3 N.

No. 115. Mod Frost.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Skal jeg ikke faa Lov at bøde N.N for Frost. Asa Noa, det skal bryde ud.

«Jo», sagde Maria, «det skal gro.

Det sende Guds Ord i hver en Neglerod,

i hvert et Ledemod»

i disse 3 Navn o. s. v.

No. 116. [For Gand-Skud].

(Efter L).

Dovre 1864.

Jomfru Maria sagde: «Hvad skader dine Kreature»? «Troldskab og skudt i Flænger ere mine Kreature.» Jomfru Maria skal gjøre det godt igjen

for Bjerge-Skud,

for Jord-Skud,ⁿ¹²⁵

for Troldkjærlings-Skud

og for Skud,

for Gan(d)-Skud,

og for Skud,

som flyver

i Vind og Veir.

No. 117. Kurere Finskaat.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

Møte Finkjerring ve ein Bek

med ein Tjyrukop.

Lat o Bekskoen bite,

lat o Bloc længsom drite,

te at o denne Kyre bøter.

No. 118. [Orm paa Hesten].

(Efter S).

Vinje (Telemarken) c. 1520.

Om hesth hauer orm, tha tag och syg soo: Tree ware the ormæ, ther sancte iobs kød och skyn odhæ; then ena vor hwid, och then andhen vor rødh, then tredyæ vor sorth. Nw sagdhæ sanct iob: tessæ ormæ ere allæ dødhæ. Saa skullæ allæ tessæ ormæ være dødæ, som then hest twynger; och gør thet trøsser in nomine patris et ffilii et sancti spiriti Ameen, och skryff thessæ naffn paa bly: alpha et o primus et nouissimus, och less III pater noster och III Aue maria i guds hedher och sancti jobs och henok –ⁿ¹²⁶ tissæ naffn paa hestens halz.

No. 119. [For ondt i Øinene].

(Efter M No. 10; ogsaa afskrevet i N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1830.

a. «Hvad skader dine Øine?» «Drødt og Blæm(m)er og Skarn i mine Øine.» «Jomfru Maria skal mane det ud med 10 Fingre og 12 Guds-Engler.» I 3 Navn G. F. S. H. og 3 Gange Fadervor.

b. «Hvad skader dit Øie»? «Bust og Rask i mit Øie.» «Jomfru Maria skal mane det ud» o. s. v.

c. Kristus stod sig i Kirkedør og spurgte Jomfru Maria: «Hvad skader dit Øie? Jeg skal gjøre det godt for Nagel, for San(d), for Gran(d).» I 3 Navn G. F. S. H. og 3 Gange Fadervor.

No. 120. For Benauinger eller som det kaldes af Bonden: «ondt Mod».

(Efter De Fines Beskrivelse over Stavanger Amt, Norske Magasin III, 197).

Stavanger c. 1630–1660.

Krist gik sig ad Veien fram

to han mødte,

den tredie han bødte

eller hjalp for Mod.

I Jesu Navn.

No. 121. For Ondt, som kommer paa Menneskene.

(Efter Osterdals Tingprotokol for 1638–1641, Rigsarkivet. Formelen brugt af den for Hexeri anklagede Maren Lauridsdatter).

Østerdalen 1638.

Vor Herre Jesus med mogen Vold

skulde gjøre aat for Trold,

Blod-Kvisse,

Flye-Kvisse.

Jomfru Maria signer Jesus, sin velsignede Søn.

(Her nævnes Navnet paa Vedkommende, hvorpaa man fortsætter:)

I Navn G. F. S. H. Fadervor 3 Gange.

No. 122. En Bøn for alt Slags Ondt.

(Efter A).

Urskog 1815.

Vor Herre Jesus og Jomfru Maria stod paa et Flag, gjorde aat for alt detⁿ¹²⁷ Onde, under Himlen fer.

«Jeg gjorde aat for Hue-Skjørt

jeg gjorde aat for Helse-Skjørt,

jeg gjorde aat for Hjerte-Skjørt,

jeg gjorde aat for Lever-Skjørt,

jeg gjorde aat for Rygge-Skjørt,

jeg gjorde aat for Ile-Skjørt,ⁿ¹²⁸

jeg gjorde aat for Vand-Skjørt,

jeg gjorde aat for alle de Skjørt,

under Himlen er. I 3 N.»

No. 123. At faa vide, hvorledes fraværende Venner har det.

(Trykt i Illustr. Nyhedsblad for 1855, Pag. 192 efter en Domsakt. Formelen brugt af Marette Eriksdatter Klingsheim, der blev dømt til Døden for Udøvelsen af Trolddom).

Haaland 1684.

Jesus sidder i Tue,

han rører i Jorden go(d).ⁿ¹²⁹

Jesus taler til hannem:

du gaar frem!

I Jesu Navn, og 3 Engle, i tre Guds Ord. Amen.

No. 124. At bøde for Frost.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Jesus gik sig i den dybe Dal:

Jordens Drøn og Fjeldebrag

det skal dig ei skade end et Grand.

Saaledes bøder jeg N.N. for Frost i disse 3 Navn o. s. v. Fadervor 3 Gange.

No. 125. For Braae i Kreatur.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus sit Asen i Marken drev,

Braaen ham i Livet krøb.

Jesus slog med Haand paa Mund:

«Hel, sund,

Braaen ud i samme Stund!»

No. 126. For Troldom.

(Efter Lørdags-Aftenblad 1865, Side 50).

Solør 1865.

Jomfru Maria og San(k)te Peder gik og lote(d), og Jesus gik og lægte. Saa svarede Trold i Berget: «det er intet godt for». «Jo, det er godt for Synlig og Usynlig», sagde Maria. «Troldkal og Troldkvinde vil vi forbande gjennem Bjerget blaa, der skal dem sidde, indtil Dommen kommer (fra) Solens Opgang (til) Solens Nedgang.»

I 3 Navn.

No. 127. Aagjer for Slangebid.

(Efter g).

Ullensaker c. 1880.

Der sad en Bisp under en Birkerod,

stak han Jesus i sin Fod.

«Jeg stak Manden den skjønne,

jeg stak ham, saa han røne,

jeg stak ham, saa han blaaned,

jeg stak ham, saa han daaned.»

«Ja, stak du Manden den skjønne,

saa kommer en Mand fra Bammerdal

og knuser Galdere og Eterne dine.»

I Navnet Thor, Odin og Frigga.

Læses 3 Gange over et Stykke Ister og smøres paa Saaret.

NB. Navnet paa de hedenske Guder skal bruges i Stedet for Treenighedens Navn for, som Konen, der meddelte Frøken Borchsenius Formularen, sagde: «ikke at tage Guds Navn forfængelig». Naar man brugte de tre hedenske Guders Navne, kunde man efter hendes Sigende «gjøre aat» uden Synd.

No. 128. For Magtstjælne.

(Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 172).

Urskog 1882.

For en Tid siden gik N.N. ud; den lede Troldmand eller Troldkvinde mødte hannem.

De hanreede hannem,

de bortskjemte hannem,

de modstal hannem,

de blodstal hannem,

søg Marven tur hans Ben,

Blodet af hans Kjød,

Magt og Kraft tur ham.

Og den, som det haver gjort,

han skal Ild æde

og Vandet vade,

i H. nedersænke, søndersprikke;

den skal ikke

faa Lise eller Ro,

førend N.N. han bliver god.

[2. Maning i episk Form.]
b. En eller flere hellige Personer møder en, som trænger Hjælp, og hjælper ham.

No. 129. For Mosotta.

(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 166)

Urskog 1882.

Sante Beretta gik sig til dette Menneske. «Hvi er du saa træt, hvi er du saa mat»? «Jeg maa vel være træt, jeg maa vel være mat, jeg har faaet den slemme Mo.»

«Jeg maner dig

utur Merg iⁿ¹³⁰ Ben,

tur Ben i Kjød,

tur Kjød i dit Skind,

tur Skind i dit Hold

og i 9 jordfast Sten,

saa volder den ingen Men.»

No. 130. For onde Kast og Greb.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus gik til Kirkedør; der sad hans velsignede Sønⁿ¹³¹ og græd. «Hvorfor græder du»? sagde Jesus. Han sagde: «Jeg maa vel græde; jeg har faaet Dødsmands-Greb, Kirke-Greb, Berge-Greb, Hus-Greb, Halse-Greb, Tusse-Greb.» Da sagde Jesus: «Græd ikke, jeg skal dig bøde for Kirke-Greb, Dødsmands-Greb, Berg-Greb, Hus-Greb, Halse-Greb og Tusse-Greb og alle de onde Greb, som flyger og farer imellem Himmel og Jord.» Og det i Navn F. S. H.

No. 131. At døve Orme-Edder.

Efter I, L [2 Gange], NN, NN* og e).

Romedal c. 1780.

Rygge c. 1780.

Eker 1800 og c. 1850.

Dovre 1864.

Jesus og St. Peder gik sig Veien fremⁿ¹³²

der mødte de en dødⁿ¹³³ Mand.

«Hvad skader dig?» sagde Jesus.

«Han Jo Kingemand har stunget mig ihel.»ⁿ¹³⁴

«Stat op,» sagde Jesus,

«du skal faa Bot i samme Stund.»ⁿ¹³⁵

I 3 Navn, F. S. og H.aand. Fadervor.ⁿ¹³⁶

No. 132. Skyt(t)er-Bøn(n)en.

(Efter A. Tidligere trykt i Theol. Tidsskrift. R. II, B. X, Side 186).

Urskog 1815.

Vor Herre Jesus gik sig til et Grinn-Le(d);

der stod en Skyt(t)er og holdt sig derved

og græd bit(t)erlig Taare.ⁿ¹³⁷

«Hvorfor græder du saa saare?»

«Jeg maa vel græte,

jeg kan ikke Fuglen fjetre,

Aarfugl, Røie,ⁿ¹³⁸ Hare

eller nogen Slags vild Vare.»

Vor Herre Jesus sagde: «kom og sæt dig ned,

jeg skal lære dig, saa du kan bote og gjøre ved,

saa du kan fjetre Aarfugl, Røie,ⁿ¹³⁹ Hare,

alle Slags vil(d) Vare.»

I 3 Navn: F. S. og H.

No. 133. Tandeværkbøn.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemarken) 1878.

Dæ sat ein mann paa ein Stein,

eija seg aa veija seg.

Fram kom den herre Jesus aa spurde:

«Hva fattas deg?»

«Makk aa verk aa ve et upp tænderne mine.»

I Navn G. F. o. s. v.

[2. Maning i episk Form.] c. En eller flere hellige Personer møder den personificerede Sygdom og fordriver den.

No. 134. For Rendsel.

I Mel eller Salt, som skal paalægges eller ædes.

(Optegnet af Th. von Westen i Veø i Romsdal c. 1714. Tidligere trykt i Hammonds Missionshistorie, Side 119, samt hos Thiele, Folkesagn III, 99–100).

Veø (Romsdal) c. 1714.

– Fader vor for og efter. –

Jesus gik sig efter Veien frem; der mødte han Slangen. «Hvor har du agtet dig?» sagde den Herre Jesus. Saa svarede han: «Til den, som svag er.» Saa sagde den Herre Jesus:

«Jeg skal dig igjen vende,

hjem igjen sende,»

svarede den Herre Jesus. Jesus sagde:

«Jeg skal sende dig udi Bjerget blaa,

der skal du staa

saalænge Verden staar.»

«Jeg skal binde dig,» sagde den Herre Jesus, «med mine 10 Fingre og med 12 Guds Engle udi 3 Navn: Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand. Amen.»

No. 135. At døve Værk og Vasviri.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Vor Herre Jesus og sankte Peder gik sig over Nordenfjeld. Saa kommer Vasviri. Blev hverken Ben-Bræk i Haand eller Fod. «Eri»(?), sagde vor Herre; «du skal i det Vand, som ingen Folk eller Kreatur kommer; der skal du være

i Stok og Sten

ingen Mand til Men.i»

I 3 N.

No. 136. For Blod-Ægten.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus og St. Peder gik paa Veien frem,

mødte de Blod-Ægten, den Plage.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

Hun sagde:

«Jeg skal til NN og slide og bryde Brusk og

Ben, Aarer, Kjød og Sener.»

«Nei,» sagde Jesus,

«du skal tilbage gaa til en jordfast Sten,

og intet Menneske mere til Men!»

Og udi dette ✝ Tegn skal du, NN., blive helbredet og læges:

✝ εν τω Kistu.ⁿ¹⁴⁰

No. 137. Mosot, Gulsot, Svindsot.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus og St. Peder gik paa Veien frem,

mødte de Mosotten, Gulsotten, Svindsotten.

Da spurgte vor Herre, hvor de skulde hen.

De sagde: til N. N.

«Nei,» sagde Jesus, «jeg maner dig under Stok og Sten.»

Og det skal fuldkommes og ske i Navn F. S. H.

No. 138. Mosot.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus og St. Peder gik; mødte de Mosotten den lede. Da sagde hun: «Jeg skal (til) N. N. og tage Huld og Magten bort.» «Nei,» sagde vor Herre,

»du skal tilbage gaa

til en liggende Sten

og ingen til Men.

Jeg maner dig af hans Hjerte og Lunge,

jeg maner dig af hans Nyre og Tunge,

af Blod i Mold, Mold, Mold.»

F. S. H.

No. 139. For Tauver.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus reiste over Heide og Hede,

mødte han Armo og Tauverⁿ¹⁴¹ den lede.

Jesus slog mod med Tauverⁿ¹⁴² i Hænde:

«Nu skal de alle vende

til den, dig udsendte,

under Hjerterod,

under Levermod,

da skal du mugne,

da skal du sjugne.»

I Navn F. S. H.

No. 140. For den brydende Kværsil.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850

Jesus og St. Peder gik sig Veien frem. Saa mødte de den slemme Kvæse. «Hvor skal du hen?» sagde Jesus. «Jeg skal gaa til N. N., hvor jeg skal faa

Ben at bryde,

og Kjød at rive

og Blod at drikke

samt Sener at slide.»

«Nei, skal du ikke,» sagde Jesus.

«Du skal herom igjen vende

til den samme, som dig udsendte,

jeg stevner dig under Stokke og Stene,

ja, jeg skal mane dig under den største Sten

paa Havsens Bund.»

I Navn F. S. og H. Fadervor 3 Gange.

No. 141. Mod Flismo.

(Efter Aarflot, Landboblad for 1811, Side 94 og D. Trykt i Theol. Tidsskrift R II B. X, Side 172).

Søndmøre 1811.

Nordfjord 1862.

Jesus gik sig i hviden Sandⁿ¹⁴³

Der kom Flismoⁿ¹⁴⁴ rekande i Land,ⁿ¹⁴⁵

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

«Jeg vil mig til MiddelheimD: Midel- (eller Nedel-)Hjem.

su(g)e Blod og bryde Bein.ⁿ¹⁴⁶

«Jegⁿ¹⁴⁷ vil dig atter vende

og atter forlyde til den samme Mand, som dig udsende;

jeg vil stevne dig paa Havsens Bund i en Sten,

og der skal du staa til Dommedag og ingen Mand til Men.»

No. 142. Mod Igt.

(Optegnet paa Søndmøre efter Folkemunde af Aarflot; Landboblad for 1811, Side 94. Trykt ogsaa i Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 173).

Søndmøre 1811.

Jesus og Maria gik sig paa Broen den brede,

mødte de Igte-Svenden den lede.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

«Jeg vil til Bygdeheim,ⁿ¹⁴⁸

bryde sønder Bom, Bul og Bein.»

«Jeg vil dig atter vende,» sagde Jesus,

«jeg vil sætte dig under Gar(d)

og under Grind,

under Stok

og under Sten,

ingen Mand til Men.»

I tre N.

No. 143. For Røiten.

(Efter A).

Urskog 1813.

Vor Herre Jesus og San(k)te Peder gik sig Veien frem; de mødte da Rød-Kvæsa. «Hvor skal du hen?» siger vor Herre Jesus.

»Til næste By,

Ben at bryde,

Blod at su(g)e

og Kjødet at bide.»

«Nei», sagde Jesus, «jeg maner dig

tur Ben og i Kjød og Blod,

tur Kjød og Blod og i Skind

og en(d)e til Helvedes Pine.»

I 3de Navn.

No. 144. [Mod Ondt].

(Efter A).

Urskog 1815.

Vor Herre Jesus gik sig Veien frem

og efter ham kom.

«Haa skal di tage Veien?» sagde Jesus.

«Vi er udsendte til en Mand

paa hans Hester, Fe og Faar.»

Jesus slog imod ham med gangernes Hænder, hoster

og bad dem vende tilbage, «vende

til den, dig udsendte.

Du skal over Bølgerne blaa,

ei vexerⁿ¹⁴⁹ Løv eller Græs derpaa;

du skal under en jordfæst Sten

og ikke gjøre mig eller mine Heste eller Fe

eller Faar nogenⁿ¹⁵⁰ Men.»

Strax eftergjort skal der være Bot i samme Stund.

I 3 N. F. S. og H.

No. 145. [For Gigt].

(Efter B).

Gudbrandsdal c. 1830.

Vor Herre Jesus reiste sig Veien frem; der mødte han Gigte-Mand. «Hvor skal du hen?» sagde vor Herre Jesus. «Jeg vil sta og su(g)e og bryde smaa Ben.» «Du skal ikke,» sagde den Herre Jesus, «jeg er den Man(d), som dig tilbage skal vende til det røde Hav, der skal du staa til Dommedag.»

I 3 Navn.

No. 146. Mod Gigt.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Jesus og Maria gik paa den hvide Sand;

der kom Gigten flydende til Land.ⁿ¹⁵¹

«Hvor vil du hen?» sagde Jesus.

«Jeg vil mig tilⁿ¹⁵² Middel (Nedel-)Heim,ⁿ¹⁵³

suge Blod og bryde Bein.»ⁿ¹⁵⁴

«Nei, sagde Jesus, «du skal ikke længer komme;

du skal herud

paa et saare høit Bjerg

i Dagene tre

i Netterne tre»

I 3 Navn. Fadervor 3 Gange.

No. 147. Mod Gigt.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Jesus lakked sig til Stranden;

mødte saa Gigten i Sanden.

«Hvor vil du hen, du gik, du lede Knegt?»

«Jeg vil mig tilⁿ¹⁵⁵ Middel (Nedel) Heim,ⁿ¹⁵⁶

suge Blod og bryde Bein.»ⁿ¹⁵⁷

«Jeg skal dig tilbagevende

til den, som dig udsendte;

du skal gjennem Havet vende,

du skal gjennem Elven rinde,

du skal gjennem Ilden brænde.»

I disse 3 Navn o. s. v.

No. 148. For Røita.

(Efter Folkemunde optegnet af A. Heyerdahl; Urskogs Beskrivelse, Side 164).

Urskog 1882.

Vor Herre Jesus gik sig Veien fram;

saa mødte han den onde Røita.

«Hvor skal du hen,»

sagde Jesus.

»Jeg skal til Neseby

at suge Blod

og røite Kjøt.»

«Nei, du skal atter vige,»

sagde Jesus,

«til den Skog,

som ingen Mand bor,

og til den Skjø,

som ingen Mand ror.»

No. 149. For Mosot og Gulsot.

(Af Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 166).

Urskog 1882.

Da Jesus gik sig Veien frem,

der mødte han en Mand

med en Kjæp i Haand

og et gult Baand.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

«Jeg skal aat Bondens Gaard

og sætte ud Mosot

og Gulsot,»

svarede Manden.

Jesus manede ham derpaa

under jordfast Sten

til ingen Mands Men.

No. 150. For Jegta.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Vor Herre Jesus og Jomfru Maria gik sig Veien fram;ⁿ¹⁵⁸ saa mødte de en jegtbrødet Mand. «Hvorfor er du saa bleg, hvorfor er du saa blaa?» «Jeg maa vel være bleg, jeg maa vel være blaa, for Jegta har brødet mig 9 fulde Aar omkring.»

«Sæt dig ned,» sagde vor Herre Jesus; «jeg skal dig selv bøde Jegta

otor Hold

og i Mold

og i Stok og Sten.

N.N. til den du aatgjør,

det er hverken til Mørk eller Men.»

I 3 N.

No. 151. For Ben-Ryll.

ⁿ¹⁵⁹

(Efter C).

Ringerike 1885.

Vor Herre Jesus gik sig Veien frem; der mødte han Ryl(l)en i Veien(s) Ran(d). «Hvor skal du hen?» sagde vor Herre Jesus. «Jeg gaar for den, som mig udsendte. Jeg vil ind igjennem Menneskenes Skin(d), ind igjennem Menneskenes Hold, ind igjennem Menneskenes Ben, og der vil jeg maaraa og verke og gjøre dem saa stort et Mord.» «Nei,» sagde den Herre Jesus; «du ud igjennem Menneskenes Ben, ud igjennem Menneskenes Hold, ud igjennem Menneskenes Skind. Du skal nedstødes i en nordrindendes Bæk.» I 3 Navn.

[2. Maning i episk Form.]
d. En eller flere hellige Personer møder en syg Hest eller Ko og helbreder den.

No. 152. For Avundshed paa Kreaturerne.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Jesus reiste over en Bro,

der mødte han en Ko.

Kvæget surrer

og Kvæget rauter.

Jesus sagde:

»Hvorfor surrer du?

og hvorfor rauter du?»

»Jeg maa vel surre,

jeg maa vel raute,

det er suget Blodet af Kroppen,

Kjødet af Benene,

Mergen tur Leom,

Mjælken tur Juret.»

«Fatⁿ¹⁶⁰ min velsignede rødt» (?), sagde Jesus; «Jeg skal gjøre aat dig for Avundⁿ¹⁶¹ og Svek med mine ti Fingre og mine tolv Guds-Engler, saa du skal faa

Blod att i Kroppen,

Kjød paa Benene,

og Merg i Ledemodene

og Mjælk att i Juret.

Mjælken skal blive kvid

og Rømmen skal blive froudig.»

No. 153. [For magtstjaalen Ko].

(Efter Th. von Westen Angell, Beskrivelse over Lindaas, Manuskript No. 467 Qv. Un. Bibl)

Lindaas 1753.

Jesus, Guds Søn, gav mig Riømen kinna,

Jomfru Maria bad mig Smøre vinna.

«Hvad gjere du?» sagde Jesus.

«Æg staar her og kinna, min velsignede Søn.»

«Æg skal velsigne Melka di,»

sagde Jesus;

«æg skal velsigne Riømmen din,»

sagde Jesus;

«æg skal velsigne Smøre dit

fra Troldkoners Hand,

fra Fienund,ⁿ¹⁶²

fra alle de, som svika kan.»

No. 154. At bøte sine Kreature, som er svigte.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jomfru Maria satte sig paa en Sten; kom hendes Ko gaaendes og græd. Sagde hun: «Hvorfor græder du?» Koen svarede: «Jeg maa vel græde; thi de har staalet Hjernen af mit Hus, de har suget Marven ud af mine Ben, de har suget Jur-Fresmaⁿ¹⁶³ af mit Jur, de har suget Mælk ud af mine Patter.» «Græd ikke,» sagde Jomfru Maria, «jeg giver dig Hjerne i dit Hus, Marg i dine Ben, Jur-Fresmaⁿ¹⁶⁴ i dit Jur, Mælk i dine Patter; ikke skal Trold-Studen kue dig – ved min Søns Kraft, i Navn F. S. Helligaand.» 3 G. F.v.

No. 155. For Magtstaalne og Svigte paaⁿ¹⁶⁵ Ko og Folk.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus og Maria gik ud mod en Vei, mødte de en Ganger graa, som græd, pusted, sukkede og stønnede. Spurgte de: «Hvorfor græder, puster og stanker du saa saare?» «Jeg maa vel græde, puste og stanke; thi der er staalet Mod og Magt fra mig og Marven i mine Ben.» «Pust ikke, græd ikke, stank ikke! Jeg giver dig igjen Mod og Magt og Marven i dine Ben ved min Søns Kraft.»

I N. F. S. H.

No. 156. For ondt paa Kreaturer.

(Efter R✝✝).

Vestre Slidre c. 1780.

Jomfru Maria (og) Jesus Kristus gik sig Vegen fram; der mødte hun sine Kreaturer og Hester, dem gik og græd. «Hvorfor græder I?» sagde hun til os. «Vi maa vist græde; Mold og Hold og Kraft og Magt er stoli ifra os.» «Græd ikke,» sagde hun til os. «Jeg vil give dere igjen deres Mo(d) og Magt, deres Hold og Kraft i Navn Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand.»

No. 157. [For magtstjaalen Ko].

(Efter R).

Vestre Slidre c. 1780.

Koen gik sig over Bjer(g) og Dale. Mødte hende vor Herre Jesus. «Foden, kvi græder du,» siger Jesus. «Saa vel jeg maa; thi min Lykke hun er mig staalen … af Trol(d)-Man(d) og … en i alle Maader mig besvige kan.» «Stat,» siger Jesus, «da er jeg den Man(d), som kan raade dig Bod ved din egen Mætte. Du skal bjer(g)e af Jesus Næring, drik(k)a af Jesus Bæk(k)e og bære Bonden sin Nytte al(l)e de Dage, du leve maa. Din … din Lykke er … Sten eller Stok stungen af din Grandes og vinde hendes Bytte vunden. Jeg giver Mættenⁿ¹⁶⁶ for Mulin, Frisnaⁿ¹⁶⁷ att i Juret, Finnen att i Hornet, Taglet att i Ræva; under din Ku skal blive som plomet Kjødⁿ¹⁶⁸ under din Hud, Melk i di Spand her Bend (cetera desunt).

No. 158. Magtsteling at gjøre godt.

(Efter M No. 5; ogsaa afskrevet i N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Vor Herre, som gik paa Veien, saa mødte (han) en brun Hest.

«Hvorfor græder du saa saare?»

«Jeg maa vel græde.

Slemme Mennesker (har taget) Mergen af mine Ben

og Blodet af mine Lemmer

og Styrken uttur min Skrot.»

«Gak,» sagde (vor) Herre Jesus,

«du skal faa Merg i dine Ben

og Blod i dine Lemmer

og Styrken i din Skrot.»

I Navn G. F. S. H.

No. 159. [For magtstjaalen Ko].

(Efter A).ⁿ¹⁶⁹

Urskog 1815.

Vor Herre Jesus og Jomfru Maria de vandred paa en Vei; mødte de Bølingen min med blodige Taarer.

«Hvad skader Eder?» sagde Jomfru Maria.

»Min Bøling er mo-staalen

og blod-staalen,

al Magt og Kraft er fra ham staalen.»

«Staar,» sagde Maria, «jeg skal give dig Malt og Adelsmel;

du skal faa

Magt og Kraft

Mod og Blod

igjen i 3de N. F. S. og H.aand.»

Di skal jeg ham for Avind og Trolddom og Djævels-Konster

igjen tilbage sende,

til den, dig udsendte;

igjennem Tand-Rødder, igjennem Tunge-Rødder, den skal sidde til intet,

mine Kvæg (og) Kreaturer ei til nogen Men.»

Strax eftergjort

skal der være Bot derhos

i 3 N.

NB: Sidste Del af Formelen adskillig korrumperet.

No. 160. For en magtstaalen Hest.

(Efter A).

Urskog 1822.

Vor Herre Jesus og Jomfru Marja

gik over en grøn Eng;

mødte de en Hest

homrendeⁿ¹⁷⁰ og knæggende.

«Hvorfor homrerⁿ¹⁷¹ du og knægger?»

«Jeg maa vel homreⁿ¹⁷² og knægge;

jeg er modstaalen

og magtstaalen.»

«Jesu, min kjære Søn!

Fri denne Hest

fra Mod-staalen

og Magt-staalen

og fra alt det,

som ondt er.»

I 3 N.

No. 161. For magtstaalen Hest eller Ko.

(Efter A).

Urskog 1815.

Jeg slep(p)er min Hest (Ko) paa grøn(n)en Eng; der møder jeg Jomfru Maria med Jesus Kristus saa deilig og skjøn. Han spur(g)te mig, hvorfor jeg græder.

«Min Hest (Ko) er magtstaalen, bortstaalen.»

«Det skal jeg bote», siger Kristus;

«der har du din Magt,

der har du din Kraft,

der har du din Styrke;

ingen skal mere svike dig

Al Had og Avind skal til samme Mand.»

I 3 Mands Navn, F. S. og H.

No. 162. Avind paa Mælk.

(Efter A).

Urskog 1815.

Læses 3 Gange i Salt og gjøres og gives fastendes, dog ikke paa Løverdag, helst Søndag, Thorsdag og Fredag.

Jomfru Maria kom til Ko, der havde baaret. Saa gaar hun til lille Kristus og siger: «Stat op, lille Kristus! Vor Ko har baaret, og hun rauter, som hendes Mælk var borte.» Lille Kristus staar op og gaar til sin Ko: «Der har du din Styrke, der har du din Mælk, der skal blive gul som en Ægge-Blomme. Al Had og Avind skal til Avind vige; al Had og Avind skal til samme Mand.»

I 3 Navn: F. S. og H. Fadervor.

No. 163. For magtstaalen Hest eller Ko.

(Efter A).

Urskog 1813.

Læses 3 Gange i Salt og gives Hesten eller Koen.

Jeg slip(p)er min Hest i Engen frem,

der kom den lede Troldmand her.

Han har ham bortskjæmt Magten,

har su(g)et Marven af hans Ben

og Blodet af hans Kjød.

«Jeg skal dig selver bote,» sagde Jesus, Guds Søn, «med mine 10 Fingre og 12 Apostler og Guds Engler. Du skal Ild … og Vatn … du skal sønder sprække til Helvedes Ende; du skal hverken faa Lise eller Ro mellem Fjeld og Tinde, førend denne Hest bliver god igjen.»

I 3 Mands Navn: F. S. og H. Amen. Og Fadervor.

No. 164. For magtstaalen Hest

(Efter A).

Urskog 1815.

Vor Herre Jesus gik Veien frem; der mødte han en magtstaalen Hest.

Saa tog han alt Mod og Blod

af den, gjorde den Hest god

af sit eget Mod og Blod.

I 3 N: F. S. H.

No. 165. For Avind.

(Efter A. Tidligere trykt i Theol. Tidsskrift R. II, B. X Side 177).

Urskog 1822.

Hjem kom San(k)te Sunniva,ⁿ¹⁷³

hun jamredeⁿ¹⁷⁴ og klagede sig:

«min Ku er Nat og Dag staalen.»

«Har du botet?»ⁿ¹⁷⁵ siger den Herre Jesus.

«Nei,» sagde Jomfru Marja,

«jeg vil selv bote

fra onde og Spil(d)s-Mands Øine,

fra onde og Spil(d)s-Mands Tænder,

fra alt det, som ondt er,

fra alt det, som flyver

mellem Himmel og Jord.»

I 3 N.

No. 166. [For magtstaalen Ko].

(Efter B).

Gudbrandsdal c. 1830.

Kua stod i Grin(d)-le og graat saa saare. Kom Jomfru Maria gaaendes. «Hvorfor graater du saa saare?» «Jeg maa vel graate, jeg er bortsvekket:ⁿ¹⁷⁶

Sloa tor Horna mine,

Kjødet under Huden min,

Styrken tor Skrotten min,

Fresnanⁿ¹⁷⁷ tor Jure mit,

Melke tor Patterne mine.»

Jomfru Maria satte sig paa en jordfast Sten og sagde: «Jeg vil dig selv helbrede med mine tie Guds Finger og tolv Guds Engler:

Du skal faa Sloa at i Horna dine,

du skal faa Kjød under Hua di,

du skal faa Mergen i Bena dine,

du skal faa Fresnanⁿ¹⁷⁸ i Jure dit,

du skal faa Melken i Patterne dine

og det i de 3 Gu(d)s Navn.»

No. 167. For magtstjaalen Ko.

(Efter Lørdags-Aftenblad 1865 Side 50).

Solør 1865.

Jomfru Maria og San(k)te Peder (og) vor Herre Jesus Kristus gik paa Veien, og der mødte dem sin Ko. Saa spurgte dem Koen, hvad hun sørger for.

«Jeg sørger for Mærgstølingⁿ¹⁷⁹

og Blodstøling,

Holdstøling,ⁿ¹⁸⁰

Melkestøling

og Magtestøling.»

«Sørg ikke, du min Ko, jeg skal give dig Mel og Salt,

Hold i Hud,

og Mærg i Bena

og Mælk i Jure,

alt dit Mod og Magt og Kraft, al den Guds Velsignelse og Mod og Magt og Kraft igjen.»

I Navn Gud Fader o. s. v.

Fadervor skal læses baade før og efter.

No. 168. At gjøre aat Kreaturer for Trolddom.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Vor Herre Jesus gik sig Veien frem; der mødte han en Ko rautendes og garmendes. «Hvorfor rauter du?» sagde vor Herre Jesus. «Jeg maa nok raute; jeg er hornstjaalet, jeg er haarstjaalet, jeg er kløvstjaalet; Frene tor Juret,» sagde den velsignede Ko. «Den, som sligt gjor,» sagde vor Herre Jesus, «skal tørkes som Træ og brændes som Ved og nedstødes i Afgrund.»

I 3 Navn.

No. 169. For Magtstjaalenhed.

(Efter C)

Ringerike 1885.

At læse i Salt og give Kreaturerne.

Vor Herre Jesus gik sig Veien frem over en Brende; der mødte han en Ganger graa, sukkendes, stankendes, grædendes, sørgendes. «Hvorfor sukker du, stanker og græder du saa saare?» «Jeg maa vel sukke, jeg maa vel stanke, jeg maa vel græde, jeg maa vel sørge. Dem stjæler Mod og Magt ifra mig, Mergen udaf mine Ben, Kjødet af mine Ben.» «Suk ikke, stank ikke, græd ikke, sørg ikke! Jeg skal give dig Mod og Magt, Mergen i dine Ben, Kjød paa dine Ben, at dem aldrig mere skal svige.» I 3 N.

No. 170. For Avund.

ⁿ¹⁸¹

(Efter C).

Ringerike 1885.

At læse i Flødegrød-Smør og smøre Kreaturerne.

Jomfru Maria stod ude; fik hun se, sin velsignede Ko kom grædendes, lætendes,ⁿ¹⁸² kom grædendes og tudendes. «Hvad feiler det dig, min velsignede Ko, med du kommer grædendes lætendes?» «Jeg maa vel sukke (og) raute, jeg (maa vel) suteⁿ¹⁸³ (og) tute. Dem su(g)er Mergen tor Benene mine, Jurfresnaⁿ¹⁸⁴ tor Juret mit, Melken tor Patterne, Maden fra Munden min.» «Staa stille, min velsignede Ko; held paa Foden, held paa Græsroden. Du skal faa Merg i dine Ben, Jurfresnaⁿ¹⁸⁵ i Juret dit, Melk i dine Patter, Mad for din Mund. Siden gaa her i Herrens Fred.» I 3 N.

No. 171. For Koen.

(Efter f No. 4).

Hemsedal 1897.

Jesus og Jomfru Maria sad i Kirketaarnet; der hørte hun Koen græde.

«Hvorfor græder du?» sagde Jomfru Maria. «Jeg maa vel græde; de tager Margen af mine Ben, Styrken af mit Kjød, Maden af min Mund og Mælken fra mit Jur.» – «Suk ikke, raut ikke, stank ikke. Jeg maner dem ned i det Vand, der ingen Folk bor, i det Bjerg, der ingen Folk kommer. Jeg maner dem ned under en jordfast Sten, der skal du sidde i de 3 N. Gudfader, S. og H.»

[2. Maning i episk Form.]
e. En eller flere hellige Personer møder Troldkvinden og fordriver den.

No. 172. For Vred.

(Norske Samlinger I, 254).

Bergen 1594.

Vor Herre Jesus red over ein Bro,

der mødte hanom ein ond Kvinde.

«Hvort skaltu?»ⁿ¹⁸⁶ sagde Kristus.

«Jeg vil mig i Mande-Hjem.»

«Hvad skaltuⁿ¹⁸⁷ der?» sagde Kristus.

«Jeg skal bryte

Lem fra Lem,

Ryg fra Ryg.»

«Nei,» sagde Kristus,

«du skalt ingen lyta

og ingen bryta;

du skalt dig i Bergen' blaa,

der skaltuⁿ¹⁸⁸ stevneⁿ¹⁸⁹ paa.»

I tre Navn,ⁿ¹⁹⁰ Gudfaders, Sønsⁿ¹⁹¹ og Helligaands.ⁿ¹⁹²

No. 173. Mod Troldkvinden.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Jesus og Jomfru Maria gik over Broen den brede,

der mødte de Kvinden den lede.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

Kvinden svarede:

«Jeg vil til N.N. den Gaard

og skade alle deres Fæ og Faar

og Heste og alt, der i er.»

«Nei,» sagde Jesus,

jeg skal dig og alle dine tilbagevende

og dig ind i Bjerget stevne,

der skal du sidde

til Dommedags Morgen.»

I 3 N. Fadervor til Enden.

No. 174. Konst at klomse Troldkvinden.

(Efter H. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 173).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Jesus og Jomfru Maria gik over Broen den brede,

der mødte de Troldkvinden den lede.

«Hvor skal du hen,» sagde Jesus.

«Jeg skal ud i Bondens Gaard

at æde op for ham Heste, Fæ, Gjeder og Faar,

Benet at bryde

Margen at su(g)e,

Kjødet æde,

Sener slide,

Blodet drikke,

Huden rive

og den at gjøre Skade til niende Led.»

«Nei,» sagde Jesus,

«du skal ligeⁿ¹⁹³ til Helvede,

du og alle dine,

som vil Folk pine,

der skal du blive til Dommedags Morgen

med alt dit Selskab.»

I 3 N. Fadervor til Enden.

No. 175. Imod Troldkvinden

(Efter I, NN, NN* og Lørdags-Aftenblad for 1865, Side 50).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Solør. 1865.

Jesus og Jomfruⁿ¹⁹⁴ Maria gik over Broen den brede,

der møder de Kvinden den lede.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.ⁿ¹⁹⁵

«Jeg skal til Bondens Gaard

at fordærve baadeⁿ¹⁹⁶ Fæ og Faar.»

«Nei,» sagde Jesus,

«jeg skal dig vende

til den,ⁿ¹⁹⁷ som dig udsendte,

over Gaarde og Grindeⁿ¹⁹⁸

og imellem hans Fødder

og ind i hans Hjerterødder.»ⁿ¹⁹⁹

I Navn F. S. og H.aand. Amen. Fader vor 3 Gange.

Læs den i Malt og Salt og giv Kreaturene, helst naar de har lagt ned.

No. 176. Mod Troldkvinder.

(Efter M No. 5; ogsaa afskrevet i N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Jesus og Jomfru Maria gik over Broen den brede;

der møder Kvinden led.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

«Jeg skal ud i en Befrielse

fra finsk Trold

ogⁿ²⁰⁰ Trold(d)om og Svig

paa en Gaard eller Plads.»

No. 177. Mod Tovr.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Jesus gik sig engang over Broen den brede;

der mødte han Tovremanden (eller Tovrekvinden) den lede.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

«Jeg vil mig til Bondens Gaard,

sprænge Bonden og hans Faar.»

«Du skal dig atter vende

til den Mand, som dig udsendte;

du skal i hans Fødder

sprænge ud hans Neglerod;

du skal bære Mose og Sten» –

dertil forbinder jeg dig i disse 3 Navn: o. s. v. Fadervor 3 Gange.

Derefter 1 Gang: Jeg tegner dig med dette hellige Korses Betegnelse i disse Navn o. s. v.

[2. Maning i episk Form.]
f. En eller flere hellige Personer møder Tussen og fordriver den.

No. 178. [For Tussen].

(Optegnet under Forhøret af Maren Larsdatter i 1638. Østerdals Tingprotokol for 1638–41, i Rigsarkivet. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X Side 172).

Østerdal 1638.

Vor Herre Jesus gik sig Veien fram;

der mødte ham den lede Tuss.

«Hvor skal du gaa?» sagde vor Herre.

«Jeg gaar mig i By og Bygd,

jeg suger Blod og slider Kjød.»

«Jeg skal dig vende,» sagde vor Herre,

«fra N. N. neden under Stok og Sten

og ingen Mand til Men.»

No. 179. For Tus-Bet.

(Efter H).

Fron Gbdl. c. 1750

Tussen skulde til Byen gange; der mødte han vor Herre og sankte Peder. «Hvor skal du hen?» sagde vor Herre; «jeg skal dig møde og stevne

i Stok og Sten

og ingen Mand til Men»

I 3 N.

No. 180. Mod Trold og Tus-Bet.

(Efter H, I, NN, NN*, M No. 5; ogsaa trykt i Theol. Tidsskrift R. II, B. X Side 174).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Romsdal c. 1780.

Skaabu (Fron Gbdl.) c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Gausdal 1880.

Tussen skulde til Byen gange,

der mødte han Jesus og St. Peder.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

«Jeg skal i N. N. Mands Gaard

og skade al hans Næring og Lykke.»ⁿ²⁰¹

«Nei,» sagde Jesus,

«du skal tilbagevende

til den, dig udsendteⁿ²⁰²

du Nor(d)-Tusⁿ²⁰³

du Øst-Tus,

du Syd-Tus,

du Ves(t)-Tus,

du Høg-Tus,

du Trold-Tus!

Jeg manerⁿ²⁰⁴ dig under Stok og Sten,

du skal ei gjøre mere Men

eller røve noget Menneskes Kjød eller Ben» –ⁿ²⁰⁵

ind Nomini deus patri et fili et spiritus santi. Amen.ⁿ²⁰⁶

No. 181. At mane Trold eller Tus, eller naar Buskapen er skjemt. a.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Jesus og St. Peder gik Veien frem,

der mødte de den onde Tussen.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

Tussen sagde:

«Jeg skal i N. N. Gaard,

Kjødet at æde,

Benet at bryde,

Marven at su(g)e,

Blodet at drikke

og alle andre Ting op æde udi det Hus.»

«Nei,» sagde Jesus,

«du skal tilbagevende

til den, som dig udsendte,

du skal blive i den Sø, som ingen Mand fisker,

og i den Skov, som ingen bor,

og under jordfaste Stene

og ikke i Menneskers Kjød og Bene.»

I Jesu Navn, i treenig Gudfader, Søn og Helligaand, treenig Gudfader, Søn og Helligaand, treenig Gudfader, Søn og Helligaand.

Denne Bøn skal læses fastendes i Salt en Thorsdags-Morgen; man skal tage 3 Fliser af Dørtærskelen og skrabe noget lid(e)t af Bordet, som man spiste ved Juleaften, og med Kniv tage gloendes Aske af Ildstedet. Hav alt dette i Saltet, bland det med Grynsaaer og Malt. Giv Tyrene først og siden Buskapen, som de er gamle til, en Thorsdags-Morgen og siden hver Morgen, saalænge Saltet varer. Dette skal ske paa den Gaard, som Buskapen er skjemt. Men du maa være allene inde i Stuen, da du gjør dette tilrette. Hjælper visselig.

[No. 181. At mane Trold eller Tus, eller naar Buskapen er skjemt.] b.

(Efter M No. 1 og a; ogsaa efterskrevet i N*).

Skaabu (Fron Gbdl.) c. 1820.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Gausdal 1880.

Jesus og San(k)te Peder gik Veien frem,

saa mødte de den styggeⁿ²⁰⁷ Tussen.ⁿ²⁰⁸

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

Da sagde Tussen:

«Jeg skal gaa til den Gaard

og fordærve baade Gjeder og Folk, Hester og Faar,

Kjødet at æde,

Blodet at drikke,

Benen' at bryde

Mærven at borttære.»

«Nei,» sagde Jesus, «jeg skal dig tilbagevende

til den Skaug, hvor ingen bor,

til den Sjø, hvor ingen ror,

under Stok og Gren

og under jordfast Stenⁿ²⁰⁹

men ikke i Mennesker, Hester eller andre Kreaturs Lem(m)er, Kjød, Blod eller Ben.»

I Jesu Namn. I det treenige Namn Gud Fader, Guds Søn og Gud den Helligaand ✝ I det treenige Namn o. s. v. ✝ I det treenige Namn o. s. v. ✝.ⁿ²¹⁰

[No. 181.] Mod magtstjaalne Folk og Kreaturer eller det, som ligger noget ondt ved. c.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.ⁿ²¹¹

Jesus og St Peder gik sig Veien frem,

der mødte de den styggeⁿ²¹² Tussen.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

«Jeg skal til denne Mands Gaard

at fordærve baade Folk og Hester, Fæ, Gjeder og Faar,

Kjødet skal jeg æde,

Blodet skal jeg drikke,

Benene skal jeg bryde

og Marven skal jeg borttære.»

«Nei,» sagde Jesus, «jeg skal dig tilbage vende

til den, dig udsendte,

til den Skoug, der ingen bor,

til den Sø, der ingen ror,

over Gaarder og Grinner

og under jordfaste Stener,

men ikke i Menneskers, Hesters eller noget Kreaturs Kjød og Blod eller Sener.»ⁿ²¹³

I 3 N. F. S. og Hel.aand. 3 Gange Fadervor.

No. 182. Mod Trold.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus og St. Peder gik paa Veien frem,

mødte de Tussen og Troldet det lede.

Da spurgte vor Herre: «Hvor skal du hen?»

Han sagde:

«Jeg skal til N. N.

at æde Kjød

og bryde Ben.»

«Nei,» sagde vor Herre,

«du skal tilbage gaa

og det saa fort

som Fuglen flyver i Luften

og Fisken i Vandet.»

Og det i Navn F. S. H.aand.

No. 183. For Tusse-Bet.

ⁿ²¹⁴

(Efter E og f No. 4).

Hedrum c. 1800.

Aal (Hallingdal) 1897.

Jesus og Sante Peder gik sig over Broen bred,

der mødte han Tussen (led).

«Hvor vil du af?»ⁿ²¹⁵ sagde vor Herre Jesus.

«Jeg vil i Mandens Gaard,«ⁿ²¹⁶ sagde Tussen;

«der vil jeg Benet bryde,

og Kjød slide,

og Blodet sue.»

Vor Herre Jesus lod maneⁿ²¹⁷ ham ud:

«Duⁿ²¹⁸ skal dig atter vende

til den samme Djevel, som dig udsendte;

der skal du Benet bryde

og Kjødet slide

og Blodet sue.»

I 3 N. G. F. S. H

No. 184. For Trold.

(Efter A).

Urskog 1813.

Vor Herre Jesus (og) san(k)te Peder gik sig Veien frem; der mødte de Tus(s)en den høie og Tus(s)en den lange og 7 Trold. «Hvor skal du hen?» sagde Jesus. «Til næste By.» «Hvad skal du der?» «Der skal jeg

Ben bryde

og Blod drikke

og Kjød slide.»

«Nei,» sagde Jesus, «jeg maner dig tibage

i Stok og Sten,

ingen til Men.»

I 3 N.

No. 185. For Tusse-Bet.

(Efter A. Trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 167).

Urskog 1815.

Vor Herre Jesus og Peder gik Veien frem, mødte de Tussen. «Hvor skal du hen?» sagde Jesus. «Jeg skal til næste By at bryde Ben og suge Blod.» «Nei,» sagde Jesus, «du skal tilbage fraⁿ²¹⁹ hans Gaard i din egen Gaard, og fraⁿ²²⁰ hans Barm i din egen Barm og i en jordfast Sten, ingen Mand til Men.» I 3 N. F. S. og H.aand.

No. 186. For Tusse-Bid paa Hesterne.

(Efter H og L).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Dovre 1864.

Tussen den slemme Mand

gik sig Veien fram,ⁿ²²¹

der mødte han en Jesumand.

Jesumand sagde:

«Hvor vil Tussemand hen?»

«Jeg vil til Stute-By,ⁿ²²²

jeg vil Hest-Sener bide,

Hest-Kjød slide,

Hest-Ben bryde,

Hest-Blod suge.»

«Nei,» sagde Jesus

«Jeg skal dig atter vende

til den, som dig udsendte,

jeg skal trykke dig 9 Alen i Berget blaa,

der skal du staa

til Dommedags Morgen.»

No. 187. For Tus-Bet.

(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 163).

Urskog 1882.

Jesus gik sig Veien frem; der mødte han den lede Tusse. «Hvor skal du hen?» siger Jesus. «Jeg skal gaa hen at bryde Ben, suge Blod.» «Nei,» sagde Jesus, «jeg formaner dig, at du vender tilbage, og binder dig under jordfast Sten, og gjør aat for Jord-Tus, Vas-Tus, Berg-Tus og Haug-Tus og 9 Slags Tusseri.»

No. 188. For Tusse-Bid.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Vor Herre Jesus gik sig Veien fram; saa mødte han Tussen den leie. Saa sagde vor Herre Jesus: «Hvor vil du af?» «Jeg vil gaa til N. N. Jeg vil æde hans Kjød og drikke hans Blod, og alle smaa Lemmer opsmelte.» «Nei,» sagde vor Herre Jesus, «jeg skal dig atter vende med mine 5 Fingre paa Haand. «

I 3 N.

NB. Naar «Haand» nævnes, lægges Haanden paa det fordærvede.

No. 189. Mod Tusse-Bet.

(Efter f No. 11).

Øvre Hallingdal 1896.

Jomfru Maria gik over Broens Bred; der mødte hun den leie Fakse eller Tusse. «Hvor vil du hen?» «Til den og den Mand at suge Blod og slide Kjød.» «Jeg slaar imod med «ager» Haand. Du skal atter vende til det Sted, hvorfra du kom; der kan du suge Blod og slide Kjød.»

[2. Maning i episk Form.]
g. En eller flere hellige Personer møder Avind og fordriver den.

No. 190. Mod Avinden den lede.

(Efter H. Trykt i Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 172).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Jesus gik over Broen den brede,

der mødte han Avinden den lede.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

«Jeg skal til den Mands Gaard

og forhindre alt det, han har.»

«Nei,» sagde Jesus,

«jeg skal dig selv omvende

til den, som dig udsendte,

du skal indtil Verdens Ende

i Bjerget blaa,

der skal du staa

til Dommedags Morgen.»

I 3 N.

No. 191. For Avind at frie sine Kreaturer for.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus og Jomfru Maria drev deres Boskap

over Broen den brede,

mødte dem Avind den lede.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

«Jeg vil til Bondens Gaard

at fordærve baade Fe og Faar.»

«Nei,» sagde Jesus,

«du skal om igjen vende

til den, dig udsende,

over Gjærder og Grinder

og ind i hans Hjerterødder

der at udvirke, hvad du er udsendt til.»

N. F. S. H.a. 3 Gange Fadervor. Amen.

No. 192. Til at faa Smør.

(Efter A).

Urskog 1822.

Vor Herre Jesus red

over Hede,

mødte han den lede

Avindⁿ²²³ vrede.

Saa siger han:

«Du skal atter vende

til den, som dig udsendte.»

Jeg N. N.ⁿ²²⁴ æder min Mad

og drikker mit Drikke.

Thi du skal bie inde

som Kornet i Svinde

mon være,

Selv Jesus den rene

skal udi sin egen Tunge

allene at blive.

I 3 N.

No. 193. Avunds-Bøn.

(Efter E og f No. 4. Med enkelte Ordforandringer ogsaa hos Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 38).

Hedrum c. 1800.

Nordland 1889.

Hemsedal 1897.

Jesus og San(k)te Peder gik sig paa sin rette Vei; der mødte han en Agunds-Mand.ⁿ²²⁵ Jesus spurgte Agunds-Manden:ⁿ²²⁶ «Hvor vil du hen?» «Jeg vil til den(n)es Kreaturer, pine Mergen or Benet,ⁿ²²⁷ Styrkenⁿ²²⁸ or Kjødetⁿ²²⁹ og tage Magt og Kraft fra hans Kreature.» «Nei,» sagde vor Herre Jesus; «jeg sender dig tilbage til den, som dig udsendte. Paa hans Kreature skal du pine Mergen af Ben, Styrken af Kjødet, tage Magt og Kraft fra hans Kreature, indtil han vil andres Kreature saa vel, som sine egne.»

I N. G. F. S. og H.

No. 194. [For Avind].

(Efter B).

Gudbrandsdal c. 1830.

Vor Herre Jesus reiste sig Veien frem, der mødte han Agunds-Manden. «Hvor skal du hen?» sagde den Herre Jesus. «Jeg vil mig til Bondens Gaard gaa, jeg vil svige bort alt det, som di eier og har. Jeg vil Kalven af Baasen svikke, jeg vil Juret under Koa svige.» «Du skal ikke,» sagde den Herre Jesus; «du skal ikke faa mere af Koa og Kalven, end røkker og Sten flyder.»

I 3 Gu(d)s Navn.

No. 195. For Avind paa Kreaturer.

(Efter L)

Dovre 1864.

Jesus og St. Peder gik sig Veien frem,

der mødte de en Avunds-Mand.

«Hvor skal du hen?» sagde Jesus.

Han svarede:

«Jeg skal til N. N.,

i hans Bu,

i hans Ku,

i hans Drik,

i hans Dug.»

«Nei,» sagde Jesus, «jeg skal dig igjenvende

til den, dig udsendte.

Jeg sætter dig under det nordiske Hav

med 9 Synaaler og 3 jordfaste Stene,

der skal du staa

som Sand

under rindende Vand.»

No. 196 [For Haan og Avund].

(Efter M No. 5; ogsaa afskrevet i N*)

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Gausdal 1880.

Vor Herre Jesus saa mødte han Haan og Avund.

Det skal igen (til)bag(e) trænges igjennem dit eget Hjerte- og Nyre-Rod tilbars igjen; det skal staa ved Magt indtil du Jesus hender og bønder.

I 3 Navn G. F. S. H.

(Formelen vistnok adskillig korrumperet).

No. 197. For Avund.

ⁿ²³⁰

(Efter C).

Ringerike 1883.

– At læse i Salt og give Kreaturerne –

Vor Herre Jesus gik sig Veien frem; der mødte han Avund.ⁿ²³¹ den leie. Saa sagde vor Herre Jesus: «Hvor skal du hen?»

«Jeg vil gaa

til Bonden Gaard

og su(ge) Folk og Fæ

i niende Led.»

«Nei,» sagde den Herre Jesus;

«jeg skal dig atter vende

til den samme, som dig udsendte.

Der skal du glube,

der skal du sluge

i hans Ager

i hans Eng,

i hans Bue,

i hans Stue,

i hans Tand, i hans Tunge,

i hans Lever, i hans Lunge;

intet mere udaf samme, og alle hans Kreaturer til Men.

En Dug for Salen gjør en jordfast Sten.

Jeg mætter og jeg maner Avund.,ⁿ²³² al 9 Slags Avund.ⁿ²³³

Tor Merg og iⁿ²³⁴ Ben,

Tor Ben og iⁿ²³⁵ Hold,

Tor Hold og iⁿ²³⁶ Blod,

tor Blod og iⁿ²³⁷ Hud,

(Tor Hud) og i Skin(d),

tor Skin(d) og i Veir og Vind

og i Stok og Sten

og ikke gjere hannem og alle hans Kreaturer nogetⁿ²³⁸ Men.»

I 3 N.

No. 198. For Agun.

(Efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Dæ va Jesus og Santepær,

gik over Brue den breie.

Saa mødte dei Agun.

«Haa ska du hen?»

sa Santepær.

«Je skal te nemmaste Granne

aa eta aa øie

aa snaa aa snøie,»

svara Agun.

«Du skal de att venne,»

sa Santepær,

«du ska unne din Granne

saa godt som de sjøl,

ja, inn te dit inderste Hjerterøte.»

[2. Maning i episk Form.]
h. Kristus optræder som lidende og helbreder sig selv eller helbredes af Jomfru Maria.

No. 199. Mod Trold, som er kommen flyvendes paa Mennisken, især Hænder eller Øren o. s. v.

(Efter Østerdals Thingprotokol for 1638 – 41; Formelen brugt af den for Hexeri anklagede Maren Lauritsdatter. Tidligere delvis trykt i Theol. Tidsskr. R. II, B. X, Side 175).

Østerdal 1638.

Jomfru Maria satte sig i Kirkeled. Kom hendes velsignede Søn gangendes. Spurgte hun sin Søn, hvi han var saa bleg og blaa. «Jeg er kommen i Elmefløi,» sagde vor Herre. «Sæt dig paa mine Knæ,» sagde Jomfru Maria, «jeg skal dig lyvjeⁿ²³⁹ baade for de graa og de svarte, for de hvide og for de røde og for de vandrende og for de brogede. Jeg maner dig afⁿ²⁴⁰ Hold og Blod af N. N. og under Stok og Sten og ingen til Men.»

No. 200. Grebs-Ord.

(Fra Lisbet Nypens Proces 1670. Trykt i Evensens Samlinger, Bd. I, Hefte 4, Side 36).

Leinstranden 1670.

Læses over Salt, der gives Folk at smøre sig med.

Kristus gik sig til Kirke med Bog i Hænde; kom selver Jomfru Maria gangende. «Hvi feid du saaledes løs, min velsignede Søn?» «Jeg har faaet stærk Greb, min velsignede Moder.» «Jeg lyvjerⁿ²⁴¹ dig ved stærk Greb, Hofte-Greb, Indvolds-Greb, Rygge-Greb, Bryst-Greb

af Hold og Ben

i Strand og Sten.»

I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands

No. 201. At mane Trold.

(Efter H, I og a. Trykt i Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 175).

Fron (Gbdl.) c. 1750 og c. 1830.

Romedal c. 1780.

Jomfru Maria gik og satte sig hos sinⁿ²⁴² Herre vedⁿ²⁴³ hans Fødder.ⁿ²⁴⁴ «Her ligger du, min Søn,» sagde hun. «Moder, der er kommet Trold i mit Ben hel stort.»ⁿ²⁴⁵ «Min Søn,ⁿ²⁴⁶ sæt dig paa en jordfast Sten» – og det i Jesus Nasaræi rex Judæoræ Navn.ⁿ²⁴⁷

No. 202. Mod Trold

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus paa Marken gik,

og Troldet han i Benet fik.

«Hvorfor bed du mig,» sagde Jesus.

«Du skal sprikke,

du skal revne.

Jeg kan alle Liv tvinge.»

En kristen Mand skal faa Bot,

men du skal aldrig faa Bot.

Jeg maner dig af N. N.,

(af) Mærg i Berg,

af Ben i Sten,

af Hold i Mold.

I 3 N.

No. 203. For onde Kast og Greb.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus stod i Kirkedøren; kom Jomfru Maria gaaendes. «Hvi er du bleg, hvi er du saa blaa, min velsignede Søn?» «Jeg er dig bleg, jeg er dig blaa, jeg er greben og jeg er svegen.» «Selv skal jeg dig bøde for Hus-Greb, Halse-Greb, Dødsmands-Greb, Kirke-Greb, Høigaards-Greb, Berg-Greb og alle de andre Greb, som flyger og farer imellem Himmel og Jord.»

Og det skal fuldkommes og ske i Navn F. S. H.

No. 204. a. [For Ormesting].

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Bæye laa under Birkerot,

stak vor Herre i sin Fot.

«Hvorfor stak du mig?»

«For jeg saa dig ikke.»

Dette er et probat Stykke.

[No. 204.] b. Ormebøn.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemarken) 1878.

Bjug laag innonde Linderot,

stak han opp i Jesu Fot.

«Hvi gjorde du dæ?» sa Jesus.

«Fe eg gaade deg inkje, « sa Ormen.

«Ni Tongerotæ ska sprække

I Navn Gud Fader &c.»

[No. 204.] c.

Bjug, Bjug laag innonder Bjørkerot,

stakk han opp i Jesu Fot.

«Hvi stakk du meg?» sa Jesus.

«Eg saag deg inkje,» sa Bjug.

«Ditt Tongerøte ska ut i ni Luter.ⁿ²⁴⁸

I de tre Namn: Gud Faders &c.»

[No. 204.] d.

Bjug laag innonde Linderot,

stakk han opp i Jesu Fot.

«Hvi stakk du meg, Bjug?»

«Eg saag deg inkje.»

«Ve' mine tre hellige Ord ska' dine ni

Tongerøte breste,

i Navn Gud Faders &c.»

[No. 204.] e.

Bø (Telemarken) 1880.

Bjug laag onder Bjørkerot,

stak han Jessus i sin Fot.

«Gvi stakk du meg?» sa Jessus.

«Fe eg saag de 'kje,» sa Ormen.

«Naa ska alle dine ti Læggar sprække!»

I tri Namn, Gudfader o. s. v.

Naar Ormen har støkkje Krøtera, ska du spøtte i Handa aa stroke tri Gongar over dom, me du lese denna Bøna. Saa æ dom goe atte paa Timen. Men du maa 'kje komaa innaat Monnen atte mæ Honda!

[No. 204.] f. For Bid af Langtrold.

Aal (Hallingdal) c. 1896.

Troll i Løynhole

laag unde Roten,

stakk vor Herre Jesus i Foten.

«Du stakk meg i Foten,» saa vor Herre ved Trolle.

«Eg saa de 'kje,» sa Trolle.

Læses 3 Gange, og blæses paa 3 Gange; men de maa ske, «fyr Kveldsole e gjengin ned.»

No. 205. For dødt Edder og Forgift i Fingrene og Haanden.

(Efter U).

? 1790.

Sig:
J(esus) kom gaaendes frem med Sølvkors paa høire Haand paa grønne Vold. Hør, du Hjerte min, hvi gruer du saa haardt med Hoved, trækker dine (Fingre)? Jeg maa vel grue med Hoved, trække mine (Fingre), for den liden Slange haver mig bespændt foruden Edder urene. Stokⁿ²⁴⁹ og Sten og ingen Mand mere til Men.

I 3 N. G. F. S. og H. A.

Drag saa imidlertid paa Fingren fremad nogle Gange; saa gaar det bort.

No. 206. For Ormesting.

(Efter G. Tidligere trykt i Skilling-Magazinet for 1859, 219.)

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Jesus gik kring Bjerkerod,

Slangen stak ham paa hans Fod.

Jesus skvat,

Slangen sprak.

I tre Navn, G. Fader, Søn og Helligaand.

No. 207. [For Ormesting].

(Efter NN, NN*, L og a)

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Dovre 1864.

Trulsⁿ²⁵⁰ laa under Bjerkerod

stak Jesus i sin Fod.

«Traatne du, som stak,

og ikke jeg, som Skaden fik!»

No. 208. For Antons-Ild.

ⁿ²⁵¹

(Efter Segner fraa Bygdom I, 109).

Hallingdal 1871.

– Læses over Brændevin, hvormed den Syge smøres –

Vaar Herre sat i Kyrkjedydne:

«E nupe, e drupe,

e ha fanga Sø'eld,

e ha fanga Austeld,

e ha fanga alle Verdsens Elda,

som fara og smjøge i Kjøt aa Blo

myljo Himel aa Jord.»

So kom Jomfruge Maria,

hass vælsignade Mor:

«E ska meta taa de Sø'eld,

e ska meta taa de Vesteld,

aa Austeld

aa Nordeld,

e ska te me meta taa de alle Verdsens Elda,

dai som fara aa smjøge i Kveki aa i Blo'e

imyljo Himel aa Jord.»

No. 209. For Ormestøng.

(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 165–66. Trykt ogsaa i Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 171).

Urskog 1882.

Jesus red over Linnebærrot;

der kom en Djævel og stak hans Folefot.

Jesus steg taa

og blæs derpaa.

Han sagde:

«Eiteret det skal svække,

den, som beit, skal sprække.

Sprik, sprak,

du, som stak;

bliv du god, som stukken vart.»

[2. Maning i episk Form.]
i. Jomfru Maria optræder som lidende og helbreder sig selv eller helbredes af Kristus.

No. 210. Mod Avun(d) og Forgjørelse af onde Folk.

(Efter H og Lørdags-Aftenblad for 1865, Side 50. Trykt ogsaa i Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 176).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Solør 1865.

Kristus gaar sig ad Veien frem over Bjerge og Daleⁿ²⁵²

Jomfru Maria møder hannem med sørgelig Klageⁿ²⁵³

«Vel mødt, duⁿ²⁵⁴ Jesu, godeⁿ²⁵⁵ Mand!

Jeg klager for dig min storeⁿ²⁵⁶ Vaande.

Min Mjælk hun er mig staalet ifra,

jeg maar ikke Jorden gaa.ⁿ²⁵⁷

Onde Mennesker haver mig bespændt,

deres Forgjørelse er paa mig sendt.

O hjælp mig,ⁿ²⁵⁸ Jesu, Lægerⁿ²⁵⁹ god,

og raad mig paa min Sorrig Bod,

at jeg kan bæreⁿ²⁶⁰ til Bondens Bo

min ringe Nytte, som jeg af din milde Haand formaar.»ⁿ²⁶¹

Kristus svarte:

«Est du bunden med Fandens Baand,

og estⁿ²⁶² du forgjort af Kvinde og Mand,

og estⁿ²⁶³ du bunden som enⁿ²⁶⁴ Stok,

og ligger paa digⁿ²⁶⁵ din Fiende-Flok,

da binder jeg demⁿ²⁶⁶ med dette Ban(d),

som Lucifer i Helvede tvang,ⁿ²⁶⁷

at de skal være forbandet af mig,

at deⁿ²⁶⁸ skal aldrig mere røre sig.

Gak hen i Fred og Ro

og bær din Bytteⁿ²⁶⁹ til Bondens Bo.»

I 3 N.

No. 211. [For Ormesting].

(Efter X).

Strømsø (Drammen) 1777.

Nub laa under Bjerkerod,

stak Jesu Jomfru Maria i sin Fod:

«Sprek du, som stak

og inte jeg, som stikken vart!»

I tre Navn, Gud Faders, Guds Søns og Gud den Helligaands. Amen.

No. 212. For Trold.

(Efter M No. 12).

Skaabu (Fron, Gbdl). c. 1820.

Jomfru Maria gik og stødte sig til vor Herre paa hans dyre Langfredag og sagde: «Jeg haver faaet Trold i mit Ben.»

Han sagde:

»Saa skal det tur Ben og i Sten

og aldrig kunne gjøre noget Menneske Men.»

Og det i Jesu Navn. G. F. G. S. og G. d. Helligaand.

Læs Fadervor 3 Gange!

No. 213. a. [For Ormestik.]

(Efter B).

Gudbrandsdal. c. 1830.

Den Lange laa under Lin(d)e-Rod,

stak Jomfru Maria i sin vengstre Fod.

«Spræk den, som Skae stakⁿ²⁷⁰

og ikke den, som Stingen fik.»

I 3 Guds Navn.

[No. 213.] b. [For Ormesting.]

(Efter f No. 4).

Hemsedal 1897.

Slangen den lede

laa under Linde-Rod,

der stak han Maria i Stortaaen.

«Hvorfor stak du mig?» sagde Maria.

«Før jeg ikke ser dig.»

«Spy og spræk, du som stak,

men ikke den, du stak.»

I N. G. F. S. H.

III. Formularer, hvori en oversandselig Person optræder og foreskriver Brugen af et Sympathimiddel eller en symbolsk Handling

No. 214. For Tandpine.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Job satte sig paa Sten og klagede sig for sine Tænder. «Jeg angrer, at mine Tænder kom itu.«ⁿ²⁷¹ Kom Jesu Moder St.ⁿ²⁷² Maria:

«Tag Vand i Mund,

sputtⁿ²⁷³ i Grund,

det skal blive Bot,ⁿ²⁷⁴ som sagt er.»

I 3 N.

No. 215. For Avund paa Folk.

(Efter H.)

Fron (Gbdl.) c. 1750.

«Hvi sidderⁿ²⁷⁵ du, sørgelige Kvinde?

Hvorfor kvider du,

hvorfor sørger du?»

«Jeg maa vel sørge,

jeg maa vel kvi(d)e;

der er en Mark under mine Tænder.»

«Jeg skal gjøre aat for det,» sagde Jesus;

«Grib i Mund,

spyt i Grund,

saa er der Bot i samme Stund.»

Jesus gik sig ind paa en Kirkegaard. Jesus saag først paa sig selv; Jesus lægte baade Værk og Saar; Jesus døver Tandværk, og Pinen dovne(r).

No. 216. a. At frie sine Kreaturer fra alt ondt.

(Efter H. Trykt i Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 173 fg.)

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Læs dette i Salt og Malt og giv Kreaturerne det ind.

Jesus og Jomfru Maria gik ved en Sjøstrande,

der fik de se den vene Vendelsroden stande.

Jesus begyndte at grave op Roden. Troldet i Bjerget raabte, at Roden er til ingen Nytte. St. Peder mødte og svarte til Troldet i Bjerget saaledes:

«Den er god for meget ondt,

for Mo-Sotⁿ²⁷⁶

og Blod-Sot,

den er god for Ulvetand

og Bjørneram,

for Satans Tand,

og Troldfolks Haand

og for alt det onde, som flyver mellem Himmel og Jord.»

I 3 N. og Fadervor 3 Gange for og 3 Gange efter.

[No. 216.] b. Naar man vil tage Vendelsrod.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Jesus og St. Peder de gik en San(k)tehans-Aften i Dybe-Dalen og tog den skjønne Vendelsrod. Da sagde Troldet, i Bjerget bor: Hun er til intet god.ⁿ²⁷⁷ «Jo,

for Ulvetand

og Bjørneram,

og for Sygdomme baade paa Folk og Fæ

hun vist nok er god,» sagde Jesus.

I 3 N.

[No. 216.] c.

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Jesus og Jomfru Maria gik paa Strande,ⁿ²⁷⁸

der saa de den skjønne Vendelrod stande.

«Dig tager jeg,» sagde Maria,

«hun er god for Mo-Sotⁿ²⁷⁹

Blod-Sot

og over alt, i Verden er,» sagde Jesus.

I 3 N. F. v.

[No. 216.] d. For Avund paa Kreaturerne.

(Efter L).

Dovre 1864.

Jesus og Jomfru Maria gik sig til Sostranden,

der fik de se den vene Vendelsroden stande.

Jesus opgrov

og St. Peder modtog.

Troldet i Berget raabte og sagde:

«Roden er til ingen Nytte.»

St. Peder traadte frem og svarede:

«Roden er god for meget ondt:

den er god for Mo-Sot,

Blod-Sot,

Ulvetand,

Bjørneramⁿ²⁸⁰

og Troldfolks Haand.»

No. 217. Raad for Kreaturerne.

(Efter I og NN*).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1850.

Jesus og Jomfru Maria gik sig Veien frem, mødte den velsignede Ko, monne stande og røte derved. «Hvad skader dig, min Ko?»

«Jeg er melkestaalen,

og jeg er blodstaalen,

jeg er dvergesøgen»ⁿ²⁸¹

«Gaar hen,» siger Jesus til Jomfru Maria, «og tag Malt og Salt og Amst-Melⁿ²⁸² og gjør din Ko god igjen.»

I Navn G. F. S. og H.aand.

No. 218. For Kreturene.

(Efter I).

Romedal c. 1780.

Jesus og Jomfru Maria hørte gjennem … ne, at deres Ko drøvnede. «Hvad skader dig?» sagde Jomfru Maria, «du drunder saa høit.» «Der har Troldkvinderne malket mig,

jeg er forlaaren,

jeg er magtstaalen,

jeg er malket,

jeg er falket.»

Da sagde Jesus til sin Moder: «Du skal røge over hende med Rand af Surbrød og Ene-Kjære.»ⁿ²⁸³ Lig(e)saa skal og gjøre ved din Ko, naar den haver lagt ned, og sige med det samme:

«Jeg røger over min Ko,

som Jesus og Jomfru Maria røgede over sin Ko og det i Navn F. S. og H.aand.» Fadervor til Enden.

No. 219. For Staalorme-Sting.

(Efter e).

Rygge c. 1780.

Min Mand hedte Møyne,

stak Mand i det grøne.

Mand sputted i Haand,

slog sig for Mund:

«ti stille, du Stil-Mands Tunge,

sput i Haand,

slaa digⁿ²⁸⁴ for Mund,

bliv frisk i samme (Stund).»

Og det i F. S. H.a. A.

No. 220. For «Eter-Smaug» eller Klaae paa Mennesker.

(Efter NN, NN*, I og a).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Jubel og Langlaugⁿ²⁸⁵ tretta

om Eter-Smoug. Til svara

hu Toge,ⁿ²⁸⁶ paa Bjerget stod:

«tak Møkⁿ²⁸⁷ og læg paa,

Bot skal du faa

i 3 N. F. S. og H.aand.»

Amen. Fader vor.

No. 221. Raad for sygt Fæ.

(Efter U.)

? 1790.

J … over Jordans Flod drog,

J. sig tilbage saa,

At Adam efter hannem tog.

«Hvor vilt du hen,» sagde J.

«Jeg kan ei sove,ⁿ²⁸⁸ o Herre god,

Jeg haver med mig Fæ at føde,

slem Sygdomⁿ²⁸⁹ vil mine Fæ forøde.»

«Ven dig om, Adam,

tag Haaret af Rumpen og signe dine Fæ

fra Top til Taa,ⁿ²⁹⁰

det skal aldrig nogen Sygdom faa.»

I Navn G. F. S. og H.aand.

Nu haver vi Gud Fader og Søn til os. Velsigne hende for Lungesot, og [velsigne hende] for Græssot, og velsigne hende for Edder og for Vred og for al den Sygdom, der Fæ og Faar og kunde faa.

I Navn F. S. og H. A.

No. 222. Braamænd.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Vor Herre Jesus iled, raakteⁿ²⁹¹ en liten Haug. Han blei ikke staa(ende) i Berget aa ropte paa Flygte: Hotⁿ²⁹² ska de(t) os i Bot være, som Braamænd har.

«Fat Pripi for Sterrte,

Sol stik i Mund,

Bot i saame Stund.»

I 3 Navn Gf. S. H.

No. 223. For Braaen, som kommer paa Kreaturerne.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

«Spret din Nasa

spret din Mund

bra skal du (blive)

i samme Stund.»

I 3 Navn, som mældt.

No. 224. For Drauge-Slag og Riske

(Efter E).

Hedrum c. 1800.

Jeg rider min Hest selv for Trøl(d)-Rid og … Han Stuve og han Udve mødte der tvende svede Dreiere; saa mødte han sante Peder. «Stop», sag(d)e sante Peder, «tag Begslet og Grimen af og rid saa i Helvedes Afgrund, rid ikke her.»

I de 3 N. G. F. S. H.

No. 225. For Troldet.

(Efter A.)

Urskog 1815.

Troldet stod paa Bjerget og spur(g)te Anto til, hvad Raad der er til for den, som revet er.ⁿ²⁹³ «Tag ham om Halsen med 1ste og 4de Finger og spy(t) ham 3de Gang i Mund; Bod udi samme Stund. Tag en Bide Brød i Haanden og riv med de 4 Nægler en Fem-Hørning. udi Brødet og giv det (til) Hesten. Riv saa med samme Næglerⁿ²⁹⁴ i venstre Hov en Fem-Hørning.»

No. 226. a. For Braanen paa Kreaturne.

(Efter A. Trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).

Urskog 1815.

Raamand spurgte Raamand

om Raad for Braanen.

«Grib om Hals, spyt i Mund,

Helt og bødt i samme Stund».

Dette læses 3 Gange, og man ser vel til og trækker Tungen udigjen af Halsen og siden spytter i Halsen tillige; saa bliver den strax god igjen.

[No. 226.] b.

(Efter M no. 3 ✝; ogsaa afskrevet i N*)

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1780.

Braain spurde Raain

ka Botaⁿ²⁹⁵ skulde blive.

«Grip i Hals og blaas i Mund,

skal du blive karsk i same Stund».

Gud Fader, Gud Søn og den Helligaand. Amen.

[No. 226.] c. Mod Braaen.

(Efter Storakers Samlinger XVI paa Universitetsbibl.).

? c. 1860.

Hvad Raad skal jeg faa for dette Krytri, som har faaet Braaen?

Sang:

«Grip i Grund

og sput til Mund

saa blir det godt i saamaa Stund.»

I tre Ord F. S. og H. a.

[No. 226.] d.

(Efter N*; optegnet efter Folkemunde).

Gausdal 1880.

«Kua mi har faat Braaen.»

«Spyt i Mund,

grip i Grunn!

Saa skal Kua diⁿ²⁹⁶ bli god i same Stund.»

[No. 226.] e. Mod Braasott.

(Efter Storakers Samlinger XIV paa Universitetsbibliotheket).

Lom c. 1860.

Hr. Braa

spurte han Raa

om han kunde gjera aat

for Braasotten.

«Salt i Næva

Spyt i Mund;

Gud gje, det maatte baataa

i samme Stund.»

Tri Ord o. s. v.

[No. 226.] f. For Braaen.

(Efter C).

Ringerike. 1885.

At læse i Salt.

Gud give os Raaen,

her er Braaen

kommen.

«Grib i Hals og spyt i Mund!

Bod i samme Stund.»

I 3 N.

No. 227. For Tandværk.

(Efter A. Tidligere trykt i Theol. Tidsskr. R II, B X Side 175 fg. efter Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 167–168).

Urskog 1815.

Jomfru Maria stod i Kirkedøren, hun gremmede og gremmede sig. Kom en Guds Søn af Himlen ned og spurgte hende: «Gremmer du, gremmer (du) dig?» «Jeg maa vel gremme og gremme mig. Der ligger tre Stene under min Tand, den ene barket, den anden borket, den tredie ran(d)et.» «Kom og sæt dig ned, jeg skal bote dig for Tandværk.

Tagⁿ²⁹⁷ Salt og Vand i Mund

og spyt i ilendeⁿ²⁹⁸ Grund,

saa skal det blive godt i samme Stund»

No. 228. For Avind.

(Efter A).

Urskog 1815.

Jesus og Jomfru Maria gik sin Vei frem, mødte sine Krøter, (der) so(k)ker og blæser. «Vi sokker, vi puster, vi blæser. Den lede Avinds-Mand mødte vi igaar;

saugⁿ²⁹⁹ Margen af mit Ben,

saugⁿ³⁰⁰ Melken af mit Brøst.»

«Hid Malt, hid Salt i min hvide Haand. Jeg vil dig selv bote.ⁿ³⁰¹ Dig skal I vide

at vi i Berge staar,

I Helvede gaar.»

No. 229. Ord for Etersmaug.

ⁿ³⁰²

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

O Eter,

tvætter Garsle(?)

hvad skal Bod være?

«Smør paa Tjære,»

siger Jesus.

Fadervor 3 Gange.

No. 230. Mod Trold.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Gjyvraⁿ³⁰³ sad under Fjeldet

raabte og spurgte efter Raad:

«Hvad Raad

skal vi faa

for det stygge Troldet paa?

«Spænd imellem Øine og spyt i Mund,

saa bliver det godt i samme Stund.»

I Navnet o. s. v.

3 Gange Fadervor.

No. 231 Aagjer for Klaae.

(Efter g).

Ullensaker c. 1880.

Jo og Langto mødtes ad paa en Bro. Jo spurgte Langto, om han vidste nogen Raad for Klaae. Til svarte Veia,ⁿ³⁰⁴ i Veden sad: «Tag mig og smør paa dig, jeg er god for al Uraa. Klaaen skal blive borte.»

Læses over lidt Tjære og smøres paa Legemet. Efter denne Bøn skal Guds Navn nævnes.

No. 232. For Eitersmøg.

(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 165).

Urskog 1882.

Ormen og Padda mødtes i et Grind-Le, sprute Eiter og grønt Silkegaller. Tilsvarede Loa, som i Ve'en sat:

«Jeg skal bote dik begge.»

No. 233. Smørbønna.

(Optegnet af A. Heyerdahl efter Berte Tangen; Urskogs Beskrivelse, Side 163. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 185).

Urskog 1882.

Ho gamle Mari gik seg Veien fram;

saa mødte ho ei Ku bron, brokete,

de eine Hønne stodⁿ³⁰⁵ eine op,

aa de andre var lite krokete.

«Haa trykker de deg?» sa Mari.

«Meg trykker de nok», svara Kua,

«Jeg er klauskøvin,

høngnøgin

aa mjølkesøgin.»

«De skal du ble bra taa,»

gjensvara ho Mari.

«Jeg skal hente i Liom

og gi deg mellom Siom,

jeg skal hente paa Hauom

og gi deg mellom Auom

Jurbas, Vivang og Maihan.

Da kommer Smør fra nora

aa Smør fra sønna,

Smør fra østa

aa Smør fra vesta

aa Smør i Bytter aa Smør i Spand

aa Smør i heile detta Land.»

No. 234. For Trold.

(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 165. Ogsaa trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X Side 178).

Urskog 1882.

Jove stod

paa Jove-Bjerg

og raabte efter Raad

for 9 Slags Trold.

«Tag ham i Halsen

og blaas ham i Mund,

saa er han god i samme Stund.

No. 235. For Tandpine.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Vor Herre Jesus gik sig om Guds Kirkegaard; der kom en syg Mand gangendes. «Hvad feiler dig, min Mand?» spurgte han. «Jeg Værk og Tandpine i mine Tænder.»

«Tag koldt Vand i Mund

og spyt paa ilendesⁿ³⁰⁶ Grund,

bliver Bedring i samme Stund.»

I 3 N.

No. 236. For Trold-Rysken.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Jutulenⁿ³⁰⁷ blaa

og Jutulen Tovil,

den ene Jutulen

talte til den andre Jutulen:

«Nu er a kommen, den allerværste Trold-Ryska.»

«Stryk a imot,»ⁿ³⁰⁸

sagde Jutulen Tovil.

«Nei, stryk a med,»

sagde Jutulen blaa,

«saa gaar a ligesaa let ta, som paa.»

I 3 N.

No. 237. For Tandværk.

(Efter f No. 10).

Øvre Hallingdal c. 1896.

Rube, Rube stod

og stødte sig ved Sten.

«Hvad skader dig, Rube?»

«Jeg har vondt i mine Jaksleben.»

«Tag lidt Vand og spyt i Brønd,

saa blir du god i same Stund.»

IV. De tre Norner og Frøya-Maria

No. 238. [At vække Splid mellem Ægtefolk.]

(Dipl. Norv. IX, 93. Samlinger V, 481. Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 202)

Bergen 1325.

Ritt ek i frá mer

gondols ondu;

æin þer i bak biti,

annar i briost þer biti,

þridi snui uppá þik hæimt oc ofund. Oc sidan þesse ord ero lesen skal spytta uppá þan, er til syngzst.

Formularen brugt af en Ragnhild Tregagaas for at bevæge sit Næst-sødskendebarn Baard, med hvem hun tidligere havde levet i et utilladeligt Forhold, til at hæve sit Ægteskab med sin Hustru Bergljot. Ved Forhøret i Bergen 1325 bekjendte Ragnhild, qvod divine protectioni abrenunciavit et se dyabolo commendavit. Om Bryllupsnatten havde hun lagt i Brudesengen qvinqve panes totidemqve pisa (Ærter), una cum hoc gladium ad eorum caput reposuit. Saa sang hun Tryllesangen.

No. 239. For Beg,ⁿ³⁰⁹ som Menniskenn faar i Fødselen.ⁿ³¹⁰

(Norske Samlinger I, 254).

Bergen 1594.

Der var niⁿ³¹¹ Marier,

skulde Bede binde;

den ene bad,

den anden bandt

3 Fingre nedenfor Navlen:ⁿ³¹²

«der skal du bunden ligge

indtil Domsdegi,

saalænge den Stein laag,ⁿ³¹³

der var fra Doms Æve.»ⁿ³¹⁴

No. 240. a. At binde Bølen paa en Kvinde.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Der kom tre Jomfruer fra Østerlands By,

den første kan Guldet spinde,ⁿ³¹⁵

den anden Barne-Mora binde,

den tredje lægger den i sit rette Lag

paa NN.

Og den heftes og befæstes i F. S. H.

[No. 240.] b. For at binde Bølen paa Kreaturerne.

(Efter G, sammenholdt med en Optegnelse fra Toten af Cand. theol. S. Sørensen; tidligere trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, 198).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Der kommer tre Jomfruer nordentil;

den ene kan Guldet spinde,

den anden kan Bølen binde,ⁿ³¹⁶

den tredie kan lægge den i sit rette Lag.

I 3 Navn, Gudfader, Søn og Helligaand.

No. 241. At binde Bølen (paa) Fe.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Der sidder 3 Kvinder under Laave-Tekel,

den ene spinder rødt Garn,

den anden tvinder,

den tredje kommer tor Verdens Ende

og lægge paa Bølen i sit rette Lag.

Ingen skal løse den, for saa kommer der igjen.ⁿ³¹⁷

No. 242. Gjera aat for Mor-Sjuke.

(Efter N*; optegnet efter Folkemunde).

Valders 1880.

Tri Syste gjekk op gjenom Dal,

der fainn døm eit Nyste.

Dein eine fant,ⁿ³¹⁸

dein andre bantⁿ³¹⁹

og dein trea Maagaan og Mora bant.

3 Gange Fadervor.

No. 243. For Modersyge.

(Efter A).

Urskog 1815.

Vor Herre Jesus og San(k)te Peder

gik sig Veien frem;

der mødte de 3 Søstre,ⁿ³²⁰

kom af Øster

og reiste til Vester.

Den ene batt,ⁿ³²¹

den anden (vatt),

den tredie satte Moderen

i sin forrige Stand igjen.

No. 244. At binde Moderen i en Kvinde.

(Efter NN, NN* og a)

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Jeg gik mig paa en Vei;

der mødte mig 3 Jomfruer.

Den ene spandtⁿ³²²

den anden battⁿ³²³

den tredie var Jomfru Maria,

som lagde Moderen i Lag.

I 3 N. F. S. og H.aand.

Amen.

No. 245. Mod Kjørgang.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Jeg mødte tre Jomfruer i en hvid Sand.

Den ene spitted,

den andre spandt,

den tredie læste for Kjørgang.

I Navn o. s. v.

3 Gange Fadervor.

No. 246. For Mora.

(Efter Folkemunde optegnet af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 165).

Urskog 1882.

Der kom tre Jomfruer vandrende,

den ene var Solen,

den anden var Maanen,

og den tredie var Jomfru Maria.

De bandt den slemme Mora

med Sølvband

og Guldband

saa fast som den Aand

i Mørkhedens Lænker.

No. 247. For Barne-Mora.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Jesus sad paa en blaa Lin(d)e,

vilde denne Barne-Mora binde.

Vor Herre Jesus batt,

Jomfru Maria vatt.ⁿ³²⁴

Gud give denne Barne-Mora ligge i Lag,ⁿ³²⁵

som den før saa i Lag!

I 3 N.

No. 248. For Mave-Syge.

(Efter P. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 199).

Storelvedal c. 1830.

Jomfru Maria havde 3 Døttre,

den ene inde, den anden ud,

den tredie igjennem Jomfruens Bug.

I 3 N. F. S. og H.aand.

No. 249. Døvelse, naar man har gjort aat for.

(Efter L, M no. 5, M no. 10, to Gange afskrevet i N*. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 198).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og 1830.

Dovre 1864.

Gausdal 1880.

Der kom treⁿ³²⁶ Jomfruers Møierⁿ³²⁷

fra Himmelen ned,

den ene bar Lys,

den anden bar Spjud,

den tredie bar Døvelsenⁿ³²⁸

til at døve Værk og Svea.

No. 250. [At binde Bølen.]

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Der kom tre Kvinder fra Øster.

de gik paa en Line,

de sagde, de skulde Bølen binde.

Den første hedte Vis, den anden Vas,

den tredje Jomfru bandt Bølen fast.

F. S. H.

No. 251. At binde Bølen paa en Kvinde.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Der kom de hellige Kvinder,

de lagde Hænderne paa den Kvinde;

den første sagde:

«Stil dig nu, Mor!»

den anden sagde:

«Bliv i Ro!»

den tredje sagde:

«Du blive stille og rolig!»

Og det ved Crux Christi ✝ Clavis.

No. 252. At døve Værk.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Der kom tre Møer gaaende,

den ene bar Ledevand, den anden Røgelse,

den tredie Værkens Døvelse

at hele Jesu Saar.

Jesus fandt Værken, der kan døves;

Jesus vakna,

Værken batna

Jeg …

men Jesus med sin Magt

døver al Værk og Svie.

I Navn F. S. H. Amen. Fadervor 3 Gange.

No. 253. [For forheksede Kjør.]

(Efter A. Tidligere trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X Side 198).

Urskog 1815.

Di tre vise, vandrendesⁿ³²⁹ Kvinder –

gik de Veien frem,

mødte Bølingen min

med blodige Taarer.

«Hvad skader Eder?»

sagde de tre vise vandrendesⁿ³³⁰ Kvinder.

«Min Bøling er

mod-staalen

og blod-staalen

al Magt og Kraft

er fra den staalen.»

«Du skal hengaa

til den velsignede,

vene Vendels-Rod.»ⁿ³³¹

«Staar du der, du vene Ven?

Hvorfor er du god?»

«For Mod-sot,

for Blod-sot,

for alt det ilde,

min Bøling kan forspilde.

Karsk og sund –

hjemgaar med

sprigende Spaanaar,

Smør gult,

Jur fedt som Flesk,

fuldt som et Æg.»

No. 254. Ord for Fin-skot.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Det er tre fagre Jomfruer,

ei for In(d)-Skot,

ei for Fin-Skot,

og ei for alt ondt, som flyver.

I Navn Gudfader, i Navn Guds Søn, i Navn Gud den Helligaand. A. Fadervor læs 3 Gange.

No. 255. Koliken at binde.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Der gik tre Personer i Rad.

Den første sagde:

«Jeg raader Bod.»

Den anden sagde:

«Bliv stille

som Havet efter Jesu Vilje,

du skal staa saa stille.»

Sker og fuldkommes ved disse Ord, som herefter følger:

✝ εν τουτω Kistu.ⁿ³³² Crux Christi Clavis.

No. 256. For Fin-skøt.

(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 163).

Urskog 1882.

Der kom 3 Skogsmænd nordenifra;

den ene gjorde aat for Fin-skøt,

den anden for Galler-skøt,

og den tredie for alle de Skøt,

som i Verden er.

Og nu skal jeg gjøre aat dig.

I 3 N.

No. 257. At døve Gan(d)-Skud.

(Efter L).

Dovre 1864.

Der kom tre store Finner

fra det store Finneland,

som gjorde aat for Flugt og Finne-Skud,

for Østen-Skud

og Vesten-Skud

og for alle Slags Skud,

som flyver mellem Himmel og Jord,

imellem Maane og Sol.

No. 258. [For ondt.]

(Efter A).

Urskog 1815.

Der kom 3 vise Mænd fra Østerland;

den ene gjorde ved for Mo-staal,

den anden gjorde ved for Magt-staal,

og den tredie for alt det vonde,

i Verden er til.

I 3de dyre N. F. S. H. Og Fadervor.

No. 259. For Værk og Svia.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Vor Herre Jesus gik sig Veien frem; der mødte han 3 Guds Engler. Den ene bar Ild, den anden bar Svovel, den tredie skulde gjøre aat for Værk og Svia. Det skal ikke værke eller svie, det skal være saa klart, som naar Solen oprinder af Øster-Lide.

I 3 N.

No. 260. For Svea og Verk.

(Efter I).

Romedal c. 1780.

Der flyver 3 Fugle i Himmelen,–

Ugle-Blod,

Svale-Blod,ⁿ³³³

Ravne-Blod.

Stat stille Værk og Blod!

I 3 Navn. F. S. og H.aand

Amen.

No. 261. For Svie og Værk.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Der flyver 3 Fugle under Himmelen,

som Blodet staar stille paa.

Ligesaa stat stille Værk og Blod

paa N. N!

I N. F. S. og H.aand. 3 Fadervor.

No. 262. For Braane.

(Efter A).

Urskog 1815.

Der kom 4 Jomfruerⁿ³³⁴ ridendes,

di rei og di skrei.ⁿ³³⁵

De sortnesⁿ³³⁶ udi Blod,

de sortnesⁿ³³⁷ udi Smør,

de sortnesⁿ³³⁸ i 7 Maader,

de sortner.ⁿ³³⁹

Vor Herre Jesus tog Sanktⁿ³⁴⁰ Peder

og stegte paa en Rist:

«intet skal det svie,

men det skal gro og vexe,

som Græsset gror

paa den hellige Jord.»

I 3de N.

No. 263 Barselkvinders Ve at stille.

(Efter H. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 199 fg).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Læs disse Ord i Øl eller The eller i Vand eller i Salt og hende at æde eller drikke.

Der Jesus Kristus til Verden skulde komme,

stillede Jordemoderen Veerne paa Jomfru Maria, hende til fromme,

med disse Ord:

«Ve og Smerte stille dig,

ei skade dig mere end mig.

Du skal føde Verdens Frelser,

dig jeg med det Budskab hilser.»

Alle Barsels-Koners (Ve) og Smerte

skal gaa dig, Jesu, og Jomfru Maria til Hjerte.

Jesus med din snille Moder,

som er og bliver til alle gode(r),

bed din Moder sig indfinde

til at løse denne Kvinde

af sine Veer og Barsels-Nød

i Jesu Navn.

I 3 N. Fader vor.

V. Nøglerne. Binde, klome

No. 264. Gjætersang.

(Optegnet paa Søndmøre efter Folkemunde af Aarflot, trykt i hans Landboblad for 1811, Side 10, Fylling, Folkesagn II, 76 og i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 179).

Søndmøre 1811.

Gjuroⁿ³⁴¹ mæte

lærte meg gjæte,

Asamøi dyreⁿ³⁴²

lærte meg styre

min Smale yverⁿ³⁴³ Bek og Bru,ⁿ³⁴⁴

snygge og snu.ⁿ³⁴⁵

Kom fram, Asamøi me Systroⁿ³⁴⁶ di,

meⁿ³⁴⁷ nie Hænde aa Lyklebaand uti

aa bitt kvart eit Vundedyr ti Gropa si.

(I en anden Tone, som Svar fra den paakaldte:)

I Sko(g)ja eⁿ³⁴⁸ no klumsa alle Klodyr

foruten Hund og Kat:

Ibbe, Ribbe, Tann og Tunge,

Sliti, Titi,ⁿ³⁴⁹ meⁿ³⁵⁰ si Unge,

Tarpe, Skarpe, Briørsk og Bein,

dei ska smake, gnage Stein

aa inkje Bein.

dei ska drikke Sjo

aa inkje Blo,

dei ska faras til Meins,

de eⁿ³⁵¹ deira Heims.

Tral, lal, lal,

Trum, rum, rum.

No. 265. Skrubbe-Bøn.

(Optegnet 1880 af Moltke Moe efter Folkemunde; trykt i Theol. Tidsskr. R II, B X, Side 180).

Bø, Telemarken 1880.

Mari mæteⁿ³⁵²

kann væl gjæte,

Gunnvoll dyre

kann væl styre

sine Krøtur over Bekk aa Bru

paa Jessum aa Jomfru Marjas Tru.

Eg laaner dine himmelske Nyklarⁿ³⁵³

aa bitt alle dine Klodyr mæ,

hverken saa de ska faa Kjæften røre

eller Foten føre,

førr de kjeme saa langt ifraa mine Faar og Fe

att de gjer hverken hører eller ser, –

saa karm de gange, hore de vi.

No. 266. At fri sine Kreaturer fra Graaben og Bjørne.

(Efter A (2 Gange). Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 171. Theol. Tidsskrift R II, B. X, Side 182).

Urskog 1815.

Læs disse Ord i Salt 3 Gange:

Jomfru Majaⁿ³⁵⁴ og Mete

kan velⁿ³⁵⁵ gjete;

Dron(n)ing Dyre

kan vel styre, –

hun styre.

No. 267. Bjørnebøn.

(Optegnet af Moltke Moe; trykt i Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 182).

Telemarken c. 1880.

Eg løyser min Klaavaa aa bitte mi Ku

d'æ paa Jessum aa Jomfru Marjas Tru.

Eg laaner dine himmelske Nyklar o. s v.

(som ved Skrubbe-Bønnen, No. 265).

No. 268. Om Dverge.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg laante den himmelske Illustrasjon

og tillukker for Dverge og onde Aander, Trolde og Djævle, at de ingen Rolighed eller Hvile skal stedes og ei glædes eller trives, førend NN. kommer til sin Sundhed og Helbred igjen.

Og det skal fuldkommes og ske ved Crux Christi ✝ Clavis est Paradisi.

Kan bruges til Mennesker og Kreature.

No. 269. For Dødsmands-Greb.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg laante den himmelske Illustrasjon

og tillukker for den afdøde Aand, udelukker den af Himmelen og Kirken, ind(e)lu(kker) den i Helvede og Graven og besegler med εν τουτω Non over den Aand, som har sviget NN, at han ingen Frihed skal have, førend han bliver helbredet og frisk igjen.

Fuldkommes ved Crue Christie Clavis est Paradisi.

No. 270. For Klomsing.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg laante den himmelske Illustrasjon

idag, og med den oplader jeg alle Forstoppelser og Lukkelser paa NN., indvortes eller udvortes, af Blod eller Flod, ligesom Jesus oplod Veien for os til Himmerige.

Og det skal fuldkommes og ske ved Jesu ✝ og ved Crux Christi Clavis Est paradisi.

Læses i Salt eller Brændevin, om de ikke kan komme til Stedet, hvor Mennesket eller Kreaturet er at finde.

No. 271. For Klumsing.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg laante den himmelske Illustrasjon

idag, og dermed oplader jeg alle Lukkelser og Forstoppelser og løser alle Baand, heler alle Skader af Hændelse eller Ulykke, af onde Mennesker eller onde Aander. Og dersom han er greben eller svegen af enten af Luft, Jord eller Vand eller har faaet Hue-Greb, Halse-Greb, Bjerge-Greb, Høigaards-Greb enten af Nord eller Sør, enten af Øst eller Vest, Hendelse eller Ulykke, da skal de aldrig stedes Rolighed eller Hvile enten under Jorden eller over Jorden, enten i Luft eller Vand eller paa nogen Sted, førend NN. kommer til sin Sundhed og Helbred igjen.

Og det skal fuldkommes og ske ved Jesu ✝ og Crux Christi Clavis F. S. H.

No. 272. At ingen Ulv, Bjørn eller Avunds-Mand skalⁿ³⁵⁶ skade Kreaturene.

(Efter H, Y. Trykt i «Svarteboka», i Skill. Mag. for 1859, Pag. 220 og i Theol. Tidsskr R II, B X, Side 184).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Læs dette i Fæsaltet og giv Kreaturene baade smaa og store, før de slippes af Fjøset.

I Jesu Navn

slipper jeg mit Fæⁿ³⁵⁷ framⁿ³⁵⁸

helt og holden

alt i Guds Voldeⁿ³⁵⁹

over Bæk og Bro

alt i Guds Tro.

Sankt Oleⁿ³⁶⁰ saa from

tog Nøgel i Haand:

Jeg binder Ulvetandⁿ³⁶¹

og Bjørneram,

Troldkvinders Haand

og Avunds-Mand

og alt det Onde, hende kan.

I 3 N.

No. 273. [For Koen.]

(Efter A).

Urskog 1815.

Læs disse følgende Ord hos Døren den 3die Mai og 14de Se(p)tember:

I Jesu Navn

slipper jeg mine Kreaturer frem;

12 Guds Engler med dem gaar,

trende for Ulve,

trende (for) Bjørne,

trende for det lille Klompe-Træ.

Stat op du Jesu Ildebrand(?),

tag Nøglerne i din høire Hand,

fly over Fjeld,

Fure feld,

tag med den Fugl,

som al Verden vil forspilde.

I 3de (N).

No. 274. At klomse Bjørn og Ulve.

(Efter I, e og f No. 2).

Romedal c. 1780.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Aal (Hallingdal) c. 1800.

Jeg knepperⁿ³⁶² min Klave

og slipper mit Fæ,

jeg slipper det frem

i Jesu Navn.

Jeg lokkerⁿ³⁶³ det paa den grønne Eng,

der skal det ræke om

med Jesu velsignede Nøgler.ⁿ³⁶⁴

Jeg klomser dig Bjørn og Bjørneram,ⁿ³⁶⁵

jeg klomser dig Ulv og Ulvetand,

jeg klomser alle Klodyr, i Skogen gaar

saa nær som Fæhunden vor.

I Navn Gud F. S. og H.aand. Amen.

No. 275. En Bøn, som Kvinder, der omgaaes Kvæg, kan bruge, naar de slipper Fee om Morgenen.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

I Jesu Navn slipper jeg mine Fe og Faar, karske og sunde i Marv og Ben, Huld og Trivelse. Om de skulde møde Avinds-Mand og Trold-Kvinder, da binder jeg deres Tand og Tunge, Hjerte, Lever og Lunge.

Jeg driver Avind og Troldom

fra Marv til Ben,

fra Ben til Huld,

fra Huld til Skind

og siden hen i Veir og Vind

og aldrig mine Kreature mere til Men

end Dug for Solen bliver en jordfast Sten.

Og det Navn Crux Christi Cavis Est Paradisi ✝ Illustrasjon

No. 276. At klomse Bjørn og Ulv.

(Efter NN; og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

I Jesu Navn

slipper jeg mine Kreature frem paa viden Vold.

Jesus og Jomfru Maria

tog sine 3 Nøgler smaa

og klomsede alle Klodyr, i Skogen gaar.

I 3 N. F. S. H.aand. 3 Gange Fadervor.

No. 277. At befri sine Kreaturer fra Bjørne og Ulve.

(Efter A. Tidligere trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 183).

Urskog 1815.

Læses i Salt 3 Gange tillige med Fadervor og gives Kreaturerne den første Morgen, de slip(p)es.

Jomfru Maria slip(p)er sin Ko i grønne Skov,

saa faldt hun paa sit Kne og tog

sine Nøgler fra sit Bælte.

Saa læste hun alt for Ulve-Tand

og Bjørne-Tand

for Ræve-Tand,

for alle Dyr, i Skoven er.

Og saa bandt hun Lever, Lunge,

Hjerte, Nyre og Tunge:

«Og ikke du løses

saalænge, du gaar paa min Eiendel.»

I 3 Navn: F. S. og H.

No. 278. For Ulve og Bjørne.ⁿ³⁶⁶

(Efter Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 173, Lørdags Aftenblad for 1865, Side 50, I, NN, NN* og e).

Romedal c. 1780.

Rygge c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Solør 1865.

Urskog 1882.

Jomfru Maria gik til Bureⁿ³⁶⁷

vakte hun op sin velsignedeⁿ³⁶⁸ Søn og sagde:ⁿ³⁶⁹

«Luk til for Ulvetand

og Bjørneramⁿ³⁷⁰

for Troldkvinder og for alle,ⁿ³⁷¹

som mine Kreaturer ilde

vilⁿ³⁷² spilde.»

I 3 Navn F. S. og H.aand. Siden Fadervor.

No. 279. For Klomsing.

(Efter e.)

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jomfru Maria bad sin Søn Jesum at lukke til for Troldkvinder, Avinds-Mænd, Tusser og Dværge, Ulv og Ræven og alle de, mine Kreature ilde vilde spilde. Jesus sagde: «Se jeg haver Himmelens og Helvedes Illustrasjon

og vil lukke de onde Troldkvinder og Avinds-Mænd i Helvede, som ser af Misundelse og Begjærlighed paa sin Næstes Gods.» Og derefter besegles og tillukkes for NN(s) Kreature, at de ingen Skade vederfares.

Fuldkommes og ske ved Jesu ✝ og det i F. S. H.

No. 280. For Klomsing.

Urskog 1815.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Eker c. 1850.

Jeg staar mig idag op paa min Staal-Fod; alle mine Uvenner og Avindsmænd skulle faa ondt Men.

Jeg N.N. skal gjøre en Knude saa fast

paa N.N., saa han skal faa baade Skam og Last.

Jeg skal binde hans Tand og Tunge,

hans Hjerte, Lever og Lunge,

hans Maal og Tale

ligesaa fast,

som Fanden staar

i Helvede.

Mine Ord skal groⁿ³⁷⁶

som Græs for Regn

og Dug for Sol.

Og før skul(l)e Sol og Maane forgaa,

før min Vederpartⁿ³⁷⁷ Ret af mig skal faa.

Ulykke og Ondt

det skal, det skal han faa at finde,

det skal han kjende.ⁿ³⁷⁸

I 3 N.

Forestaaende Rettergangs (Bøn) bør læses i et Stykke Ingefær og haves paa dig; og naar du staar for Retten, da bid Beter der af og hav i din Mund liggendes og tal i Sagen, saa vinder duⁿ³⁷⁹ i 3 N.

No. 284. For magtstaalen Hest.

(Efter A).

Urskog 1815.

Nu fer jeg med min Hest i Veien ud,

karsk og sund

til Marv og Ben.

Møder mig

en Avinds-Mand slem,

da binder jeg

Tand og Tunge,

Lever og Lunge,

at de skal blive

under Stenenⁿ³⁸⁰ tunge

og under Berget bunden

og aldrig faa Magt

paa dette Kreatur.

No. 285. At klomse Bjørnen.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Jeg vil udreise med mine Fe,

jeg beder for mine Fe,

jeg beder for Guds Knæ:

Jesus og St. Peder gik sig paa Veien frem;

saa mødte de Bjørnen baade lodden og graa.

«Bind ham!»

sagde Jesus til St. Peder, og St. Peder bandt ham.

Saaledes binder jeg hans Tænder og Tunge,

hans Lever og hans Lunge

hans gule Galde

og hans Lemmer.

O, Jesu, lad dem og stande,

han skal ikke min Buskab grande,

den Helligaand føre ham bort i alle vilde Stie,

han skal ikke have mere Magt med mig

end Musen med jordfast Sten,

og det i Navnet o. s. v.

No. 286. At døve Gand-Skud.ⁿ³⁸¹

(Efter I, L, NN, NN*, P og a. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, 174).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Storelvedal c. 1830.

Dovre 1864.

Vor Herre Jesus og St. Peder gik op paa Oljebjerget; der mødte de Finnegand og Forgjørelse.ⁿ³⁸² Jesus sagde:

«Jeg skal dig ikke binde

hverken med Reb eller Line,

men med Guds Magt

og Kristi Kraft.»ⁿ³⁸³

No. 287. At døve Gan(d)-Skud.

(Efter L).

Dovre 1864.

Jesu Disciple gik op over Hed(e) over Oljebjerget; der mødte de 9 Finnekvinder og 9 Eftergjørelser. Jesus sagde:

«Jeg skal jer ikke binde

hverken med Reb eller Line,ⁿ³⁸⁴

men med Bogstaverne paa de 30 Sølvpenger, som jeg blev solgt for, og ved Guds Liner under Solens Sæde.»

No. 288. Orme at binde ved Ord.

(Efter V).

Hadeland 1789.

Jomfru Maria gav mig en Line,

hun bad mig, jeg skulde dig, Orm, binde.

Jeg binder Hoved, Mund, Tunge og Hale,

jeg binder Edder,ⁿ³⁸⁵ Galde og alt det, som i og paa dig, Orm, er. Du skal ligge lige saa stille ifra Hoved og indtil Spol ligesom den velsignede Guds Jord, og det udi Navn Gud Fader og Guds Søn og Gud den Helligaand. Amen.

Læses 3 Gange over, der Ormen ligger og gaar.

Saa er Løselsen:
I. N. R. I.

Udi dette velsignede Jesu Navn giver jeg dig, Orm, løs igjen. Vær nu løs igjen i Jesu Navn og skad ingen.

No. 289. Konst at dølge Hugorme, Snoge og Slanger.

(Efter U).

? 1790.

Sig disse Ord 3 Gange, førend du tager den: Jomfru Maria gav mig Bast (og) Line, hvormed jeg skal denne Orm binde,

først om hans Hoved

saa om hans Hale,

at han skal ingen Mand skade,

og det i Navn Gud F. Gud S. og Gud den Helligaand.

Gjør idetsamme Kors over hans Hoved og hans Hale, og tag saa fat paa ham.

No. 290. Ormen at binde.

(Efter A. Benyttet af en Forf. i «Aftenposten» No. 653 for 1887).

Urskog 1815.

Jomfru Maria gav mig en Linde,

hun bad mig, at jeg Ormen skulde binde.

«Jeg binder Hoved,

og jeg binder Skallen,

jeg binder alt det, som paa dig monne være

Du skal ligge,

ligge saa stille

fra Hoved til Spolen.»

Ligesaa den, vel udsiger i 3 N. F. S. H.

No. 291. At binde Ormen.

(Efter NN* og a)

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Eker c. 1850.

Jomfru Maria skulde gaa til Lunde,ⁿ³⁸⁶

der fik hun høre Ormen sjunge.

Hun bandt ham i Hals og Hale,

der skulde han ligge i Dvale.ⁿ³⁸⁷

I Ryg og Spol

skal han aldrig slikke Blod.ⁿ³⁸⁸

No. 292. At binde sin Uven.

(Efter P, NN* og a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Eker c. 1850.

Storelvedal c. 1830.

Jomfru Maria laante mig en Fredags-Linde,ⁿ³⁸⁹

at jeg kunde N. N. baade baste og binde.

Jeg binder N. N.(s) Tunge,

Lever og Lunge,

jeg binder baade Haand og Fod,

jeg binder hvert et Ledemod,ⁿ³⁹⁰

jeg skal frem gaa,

men du skal tilbage staa

som Crelelenⁿ³⁹¹ i en Brønd.

Jeg binder dig, N. N. i 399 Timer med 2 Hænder,

10 Fingrer og 12 Guds Engler.

Jesusⁿ³⁹² stadfeste saa mine Ord,

som Gudⁿ³⁹³ stadfestede Himmel og Jord.

I de 3 N. F. S. Hell.aand. 3 Gang Fadervor.

No. 293. For Avind.

(Efter Lørdags-Aftenblad 1865, Side 50).

Solør 1865.

Kristus gaar ad Veien frem med hellig Kors; Jomfru Maria hans Moder følger hannem. Mødte dem Avinds-Moder saa led og gram. «Hvor skal du hen?» sagde den Herre Jesus til hende. «Jeg vil gaa til næste By og tvinge baade Folk og Fæ og trykke Kreaturene overalt. Jesus udrakte sin Haand og drev Avind af By og Land.

Han tager sin hellige Langfredagstinde,ⁿ³⁹⁴

dermed maner han Avinds-Kvinde,

Jesus binder med sin høire Haand

med samme Haandebaand,

som Lucifer i Helvede tvang

og satte i Helvede med Langfredagsbaand,

som han udsendte fra Verdens Ende derhen

under en jordfast Sten

intet Kreatur eller Menneske til noget Men

under Himmelen og ned under Havets Dybhed

under Evighedens Navn, Gud Faders, Guds Søns og Gud den Helligaands.

No. 294. Mod Avunden den lede

(Efter H. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 182).

Fron (Gbdl) c. 1750.

Læs dette i Salt og Malt og giv Kreaturerne det.

Jeg binder alle mine Uvenners Avun(d),

jeg binder Tænder og Tunge,

jeg binder deres Lever og Lunge,

jeg binder deres Hjerte og Hjerterødder,

og jeg skal forbinde dem omkring

deres Liv med

in Nomini deus patri et fili, et spiritus santi. Amen.

No. 295. En Avin(d)s Bøn.

(Efter I og a).

Romedal c. 1780.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Jeg binder alle mine Avin(d)smænd,

jeg binder al deres Avind,

jeg binder al deres Lever og Lunge,

jeg binder deres Hjerte og Hjerterod,

jeg binder deres Liv omkring

i 3 Navn, Fader, S. og H.aand. Amen. Probatum.

No. 296. Orm at binde.

(Efter M No. 12).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1820.

Jeg binder dine Tænder, jeg binder din Tunge,

jeg binder din Lever, jeg binder din Lunge,

jeg binder dine Fødder, dit Hjerte og Hjerte-Rod,

jeg skal forbinde dig i hvert dit Ledemod;

din Tunge skal hvælve,

dit Hjerte skal skjælve

i 3 Navn. Amen.

No. 297. At fjetre Hest og Mand.

(Efter A, T og W).

Hadeland 1793.

Moland (Telemarken) c. 1800.

Urskog 1815.

Jeg binder dig Hest og Mand

med samme Ord ogⁿ³⁹⁵ Baand,

som vor Herre Kristusⁿ³⁹⁶ Helvede overvandt.

I 3 N. F. S. og H.aand

NB. Gak tvert over Veien, førend han kommer, mens du siger det.ⁿ³⁹⁷

No. 298. At fjetre En.

(Efter A. Trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 171 og Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 183).

Urskog 1815.

Jeg binder din Tand og Tunge, din Haand og Fod,

jeg binder dig saa fast som Kristus Død og Pine stod,ⁿ³⁹⁸

jeg sætter dig saa fast som Stok og Sten,

du skal aldrig gjøre mig eller nogen Mand Men.

Jeg forbyder din Tand og din Tunge, din Haand og Fod,

jeg sætter dig saa fast, som ældste Belsebubⁿ³⁹⁹ i Helvede stod.

Man tager sine Hænder i Vare, førend man begynder.

No. 299. At binde Ormen.

(Efter NN, NN* og a)

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Kvindesæden trampe skal

Slangens Hoved.

Nu, saa binder jeg dig

med Guds Ord af Himmerig,

at du ei skal mere gaa,

end jeg dig tilstede maa.

Pauli og Kristi Haand

skal tillukke din Tand

i Jesu Navn

og med Guds Ord.ⁿ⁴⁰⁰

I N. F. S. og H.aand. Fadervor 3 Gange.

No. 300. [At binde Efterbyrden.]

(Efter M No. 5; ogsaa afskrevet i N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Jeg binder Bøln med mine 5 Fingre,

som Jesus og Jomfru Maria batt med sine 5 Fingre.

Det skal staa ved Magt som en jordfast Sten,

det skal (ikke) tjene (til) nogen (Mands) Men.

I 3 Navn o. s. v.

No. 301. At afvende Vrede.

(Efter H og Y).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Jeg blæser i Breden,

jeg vender Vreden,ⁿ⁴⁰¹

jeg ser dig i dine Øine og over dit Hoved,

jeg binder dig med blodige Baand,

at du ikke skal være mig vred

eller led

mere end som Guds Søn er Jomfru Maria led.

I 3 N.

No. 302. a. [For Ondt paa Fæet.]

(Efter M No. 9; ogsaa afskrevet i N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Jeg tager Guds Ord i min Mund

for ilde Mands Vrede,

for ilde Mands Lede,

for jeg vil det onde fra mig lede,

at det skal saa snart ride og rende

gjennem Bjerg og dybe Dale,

som Hagelet kommer af Himmelen ned.

Jeg skal sætte Fjeter for deres Fod

og Spjud igjennem deres Hjerterod,

Gjel for deres Tand.

Saa binder jeg dem alle i Sand,

til dem vil mig saa vel

som de sig selv.

I Navn F. S. H.

[No. 302.] b. For Ondt paa Fæet.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1850.

Jeg beder for mine Kreatur

i Jesu Navn, i Jesu Navn, i Jesu Navn.

Saasnart jeg tager Guds Ord i min Mundⁿ⁴⁰²

for ilde Man(d)s Vrede

for ilde Man(d)s Lede,

skal det altⁿ⁴⁰³ Onde fra mine Kreatur bortvende,

attraaⁿ⁴⁰⁴ den, som dem sen(d)te.

Avundshedⁿ⁴⁰⁵ og Vrede skal saa snart ri og rende

over Bjerg og dybe Daler,

som Hagel kommer af Himmelen ned.

Sæt Fjeterⁿ⁴⁰⁶ for deres Fø(d)der,

sæt Spyd igjennem deres Par Hjerterødder,ⁿ⁴⁰⁷

sæt Laas for deres Mun(d),

sæt Il(d) for deres Læn(d),

saa bitt egⁿ⁴⁰⁸ alle i Sæng,

indtil dem vil me(g) og mine Kreaturer saa vel,

som dem vil sig selv.

Og det i 3 Navn, Fader, Søn og Helligaan(d).

Fadervor 1 Gang for, 2 Gange efter.

No. 303. [At klomse.]

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Jomfru Maria stod sig og saa sig over Hede. «Hvad ser du?» sagde vor Herre. «Jeg ser de hedenske Hunde», sagde Jomfru Maria. «Bind dem!» sagde vor Herre. «Hvormed skal jeg binde dem?» sagde Jomfru Maria. «Med det jødiske Træ,» sagde vor Herre. «Det holder ikke,» sagde Jomfru Maria. «Bind dem med det Baand, som Jøderne bandt Kristus med,» sagdeⁿ⁴⁰⁹ vor Herre. «Ja, det holder,» sagde Jomfru Maria. Jeg binder dig Tand og Tunge, Lever og Lunge; du est bunden, og du ikke kommer af det Sted, du staar paa, udi tre Navn.

No. 304. Ord for Rylla.

(Fra Lisbet Nypens Proces 1670. Trykt i Evensens Samlinger, Bd. 1, Hefte 4, Side 36).

Leinstranden 1670.

Jesus gik ad Veien fram,

der mødte han Rylla den lede og gram.

«Hvor vil du gange?» siger Jesus. «Jeg vil gaa til et sygt Menneske» (N.N.) «Hvad vil du der?» siger Jesus. «Jeg vil hans Blod lapt, jeg vil hans Ben bidt og hans Hænder slidt, jeg vil hans Hilse fortappe.» «Nei,» siger Johannes Evangelist, «det skal du intet gjøre. Mens(?) Jesu Navn bitt egⁿ⁴¹⁰ Rylla; J. N. bitt egⁿ⁴¹¹ Ryll og Rylls Moer; J. N. bitt egⁿ⁴¹² Ryll og Rylls Broer; J. N. bitt egⁿ⁴¹³ Ryll og Rylls Søster. J. N. bitt egⁿ⁴¹⁴ Ryll og Rylls Slægt; mens(?) J. Navn mane dig af Bloe i Floe; J. N. mane dig af Hold i Mold; J. N. mane dig ud til Verdens Ende; til denne Dag bliv staaende i Sten, i Navn Faders, Søns og Helligaands.»

No. 305. Ord for Ryll.ⁿ⁴¹⁵

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Jesus, han skal binde Ryllⁿ⁴¹⁶

og Ryllens Fader,

Jesus, han skal binde Ryllⁿ⁴¹⁷

og Ryllens Moder,

Jesus, han skal binde Ryllⁿ⁴¹⁸

og Ryllens Broder.

Jesus, han skal binde Ryllⁿ⁴¹⁹

og Ryllens Søster.

I Navn Gud Gudfaders, i Navn Guds Søn, i Navn Gud den Helligaand. A. Og siden Fadervor 3 Gang.

No. 306. En anden Bøn, naar du vill vandre.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

«Jeg, N.N. skal vandre idag,» sagde Jesus. «Da møder os onde Røvere,» sagde St. Peder. «Da skal jeg dem binde,» sagde St. Povel, «med haarden Baand,» sagde Jesus. «Saa binder jeg alle mine Uvenner,» sagde St. Poul.ⁿ⁴²⁰

No. 307. a. Hvepsebøna.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemarken) 1878.

Gvefs, Gvefs!

Vil du meg stinge,

ska eg deg binde

i tre Namn: Gud Fader, Søn og Helligaand.

Naar 'n løyser'n, ska 'n sea:
Reis te Helvites!

[No. 307.] b. At binde Hveps.

(Efter Folkevennen Aarg. 11, 1862, Side 467).

Lister og Mandals Amt 1862.

Hvaps, Hvaps vinne,

vil du mig stinge,

jeg skal dig binde

i Navn Gud Fader, Søn og Helligaand.

No. 308. At binde Ormen.

(Efter NN, NN* og a).

Eker. c. 1800 og c. 1850

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Naar du ser en Orm, da peg paa den med din venstre Pegefinger og sig saaledes:

Pio Pio Kingemand,

du skal staa saa fast,

som St. Peder stod paa Bjerget.

I N. F. S. H.aand.

No. 309. Bøn.

(Efter B).

Gudbrandsdal c. 1830.

I Jesu Navn
saa slipper jeg mine Kreatur frem. Jesus Kristus, Guds Søn, bevare mine Kreatur fra alle Avunds-Kvinder,ⁿ⁴²¹ fra alle de(m), som baster og boer, fra alle de(m) som Kjødet river og Blodet su(g)er.

Vor Herre Jesus reiste sig over Hede;

der mødte han Ulven og Grammen den brede.

«Kloms var du i Lien;

Kloms var du i Stranden;

Kloms Tand og Tunge

Lever og Lunge

Haar og Haaremod

dine Fødder, dine Klør

før Sol og efter Sol.»

I de tre Guds Navn.

No. 310. For Koen.

(Efter f. No. 4).

Hemsedal 1897.

I Jesu Navn slipper jeg mine Kreaturer paa Engen grøn, som Jomfru Maria slipper sine.

Jesus vær mine Kreaturer huld,

Jesus klomser Graabentand,

Jesus klomser Bjørnen varm,ⁿ⁴²²

Jesus klomser alle Troldkjerringers Haand,

Jesus klomser alle vilde Dyr, i Skogen gaar.

Jesus vær mine Kreaturer huld,

enten de skal blive mine

eller sine!

I de 3 N. G. F. S. og H.

No. 311. At klomse Bjørn.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Vor Herre Jesus gik sig Veien frem; der mødte han Bjørnen, i Veien stod. «Hvor vil du hen?»

«Jeg vil mig sta at

Skindet rive,

Benet bide,

Blodet su(g)e.»

«Nei,» sagde vor Herre Jesus, «jeg skal klomse

din Tand og din Tunge,

din Lever og din Lunge,

din Klo og alle andre Klodyr, i Skogen gaar;

dem skal ikke mere faa

af mine Kreaturer,

end Musen tærer

i Havsens Bund

af en jordfast Sten.»

I 3 N.

No. 312. [At fri Fæet fra alt Ondt.]

(Efter M no. 4 a, M no. 9 og N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Gausdal 1880.

Jeg lokker mit Fe

igjennem Herrens Le.

12ⁿ⁴²³ Guds Engler sætter jeg derved.

Jesus fik mig lykkelig Hand.ⁿ⁴²⁴

Idag læserⁿ⁴²⁵ jeg baade for Ulve- og Bjørnetand;

ingen Troldkvinde skal noget fra mig snige

og intet Odyrⁿ⁴²⁶ skalⁿ⁴²⁷ mit Fæ bide eller slide.

Med Guds Baand

bit(t) jeg deres Tand.

Jeg klomser deres Lever og deres Lunge,

saa alle Troldkvinder skal blive saa forskrækket denne (Dag)

som alle de Ugudelige paa vor Herres yderste Dommedag.

Jeg stadfester denne Bøn med disse efterfølgende Ord: Udi Engle-Kor; De 11 Discipler og de 12 Apostler udi 3 Navn F. S. H.

No. 313. Klomse-Bøn.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Jeg klomser Bjørnen i Munden

som Roden i Grunden;

Jeg klomser hans Klo,

Tænder og hans Tunge,

hans Lever og hans Lunge,

jeg klomser ham i en Sten.

No. 314. En Klomse-Bøn.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Jeg slipper mine Kreatur i Jesu og Jomfru Maria Hauge, for hvilkenⁿ⁴²⁸ Guds Fingre har stængt Ulve-Tand og Bjørne-Ran. Og alt andet ondt skal lukkes ude. Jeg klomser alle Klør og Udyr ved Kristi Magt; de skal ikke faa mere af mine Kreature end en Mærⁿ⁴²⁹ faar af en Sten.

I 3 N. F. S. og Hell.aand.

3 Gang Fadervor.

No. 315. At klumse en Ulv.

(Efter Folkevennen Aarg. 11, 1862, Side 454).

Lister og Mandals Amt. 1862.

Naar man møder en Ulv, raaber man til den:

Klums haai!

Derved bliver den straks klumset.

VI. Sympathi-Midler

1. Sympathi-Midler af Kirke og Kirkegaard

No. 316. For forskjellige Slags Sygdomme.

(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 13).

Nordland 1889.

Man tager Bly fra et Kirkevindu, lægger det i Vand og vadsker sig dermed.

No. 317. Naar Kalve ikke vil leve.

(Efter I).

Romedal c. 1780.

Da skal man tage Kirke-Kalk inden i Kirken og give Kalvene ind.

No. 318. For syge Børn, naar intet andet hjælper.

(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 97).

Sundalen 1889.

En, som gaar til Alters, tager hemmelig det viede Brød ud af Munden og giver ved sin Hjemkomst det syge Barn det.

No. 319. For forskjellige Sygdomme.

(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 434).

Spydeberg 1779.

Man nyder Vin, der bliver tilbage i Kalken efter Altergangen.

No. 320. Raad i Sygdomstilfælde.

(Efter Folkevennen Aarg. 11, 1862, Side 460).

Lister og Mandals Amt 1862.

Kirkevin er god i flere Sygdomstilfælde. Det samme er Tilfældet med Rusten af Kirkeklokkerne; den tages ind som Pulver.

No. 321. Om nogen er indtagen af Trold.

(Efter NN*).

Eker c. 1850

Da skal det ringes ved nærmeste Kirke i 3 Torsdagsaftener efter hverandre. Saa kommer det Menneske til Folk igjen.

No. 322. For forskjellige Slags Sygdomme, især Døvhed.

(Efter O, I. Høyem, Nes eller Bynes, Side 150).

Bynes 1862.

Man tager Filspon af en Kirkeklokke og giver den syge.

No. 323. At faa et Dyr til at bie, til det bliver skudt.

(Efter T, NN, NN* og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Moland (Telemarken) c. 1800.

Eker c. 1800 og 1850.

Tag af Klokken «imølom»ⁿ⁴³⁰ det ringer anden og tredie Gang, stryg Børsen 3 Gange, sæt saa Børse-Piben i Faret,ⁿ⁴³¹ som Dyret har gaaet. Daa skal du ikke gaa det forbi og endelig treffe det.ⁿ⁴³² Og tag saa Muld under Alteret at have, naar du lader Børsen.

No. 324. At en fremmed Ko skal trives paa Sæteren.

(Efter Schübeler, Viridarium Norvegicum I, 314. Cfr. Haukenæs, Hardanger VII, 366).

Bergens Stift 1889.

Man giver Koen lidt Voks af et Alterlys.

No. 325. Mod det onde Øie.

(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 99).

Sundalen 1889.

Har et ondt Øie skjæmt ud Ens Fiskegarn, da skal man paa en eller anden Maade faa Presten til at se paa det. Hans Øie fordriver det onde Øie.

No. 326. At faa Djur til at bie, indtil det bliver skudt

(Efter W).

Hadeland 1793

Gaa en Løverdags-afton til Kirken og tag noget Jord under Alteret og bland det i din Ladning, naar du lader din Bøsse.

No. 327. Om forskjellige Ting at gjøre godt igjen.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Jord af 3 Kirkegaarder og hav det i Fæsaltet til forskjem(te) Kreaturer i en Brændevinsstett.ⁿ⁴³³ Ja til alt det, som er bortskjæmt, bruges det.

Tages Jorden under Messen, er den bedst.

No. 328. [At faa Fisk.]

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Kirkejord, kast den i Vandet, der du skal fiske; (da) skal Huldrenⁿ⁴³⁴ ei holde Fisken derifra.

No. 329. Om Svig at drive fra et Barn.

(Efter Y og b. Trykt i Skilling-Magazin for 1859 og i «Svarteboka» 1859).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Hurum c. 1780.

Her tages lidet Jord af en Grav og istedet lægges en Knappenaal. Paa samme Jord sættes Brændevin, og det drukket hjælper.ⁿ⁴³⁵

No. 330. At skyde paa forheksede Ting eller gjøre sig haard, item at befrie sit Gevær.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Naar andre hører Lyden under Høimessen, naar Presten læser eller messer for Alteret, da tag indviet Kirkejord af en Grav og læg istedet en Knappenaal. Tag lidet ad Gangen og bland (i) Krudet. Da træffes forheksede Ting (og dit Gevær skal) ei forgjøres.

No. 331. At berede sit Frø.

(Efter I, NN og NN* (2 Gange)).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Da skal du tage Kirkejord og blande dit Frø med; naar du haver tilsaaet den, da skal du gaa 3 Gange omkring Ageren og læse Fadervor med Andagt.ⁿ⁴³⁶

No. 332. At Utøi ei skal æde din Sæd i Laden.ⁿ⁴³⁷

(Efter U).

? 1790.

Gak en Morgen, førend Solen staar op, paa Kirkegaarden, og tag der tiendes noget hvid Jord, og strø den samme Morgen, førend Solen staar op, paa Lade-Gulvet tiende; og det skal være, førend du har aget nogen Sæd ind.

No. 333. For Kolde-Sjuge.

(Efter U).

? 1790.

Gak tiende paa Kirkegaarden (til) den Grav, som sidst er begraven Lig udi, og tag under din høire Fod tre Gange Jord med dine to Fingre og bind det under din Hage, naar hun tager dig.

No. 334. [At træffe et Dyr.]

(Optegnet efter Folkemunde af Jørgen Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

«Vigd Mold» i Krudtladningen og Bøssepiben vendt mod Dyre-sporet, saa treffer man Dyret igjen. Men da maa Skytten gaa frem og ikke se tilbage paa sin egen Vei.

No. 335. Nyt! Nyt!

(Efter M No. 8 og N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1850.

Gausdal 1880.

Tag Jord paa Kirkegaarden paa Nordsiden, giv Kreaturerne det ind udi en Bide Brød: skal jeg cavere.

No. 336. For Barn, der lider af en usædvanlig Sygdom.

(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 97).

Sundalen 1889.

Man henter Jord paa Kirkegaarden og indgiver Barnet.

NB! Hvor Kirkejorden tages, nedlægges nogle Sølvpenge.

No. 337. Svig paa Gaard at bortdrive.

(Efter T og W).

Hadeland 1793

Moland (Telemarken) c. 1800.

Gak paa 3 Sogne-Kjerke-Gaarder og tag lidet Jord med afⁿ⁴³⁸ hver Kirkegaard. Og saa meget du tager af hver Kirke-Gaard, skal du tage anden Jord og legge isteden igjen. Den Jord, du tager, skal du strø om dette, du eier, og give dine Kreatur(er) noget ind deraf, og «Reysten» skal du kaste paa Ilden.ⁿ⁴³⁹ Saa bliver du og alt dit Gods bevara.

2. Sympathi-Midler af Lig og Dødninger.

No. 338. Mod Gevækst.

(Efter Folkevennen Aarg. 8, 1859, Side 467).

Guldalen 1859.

Man faar en Mand, der har været i Krigen og fældet Folk, til at tage paa Gevæksten med sine Hænder.

No. 339. Mod Gevækst.

(Efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Man lader en Barnemorderske tage paa den.

No. 340 [For Ondt.]

(Redigeret efter e).

Jeløen 1780.

En Morder-Kniv er i mange Tilfælde nyttig. Hjælper ogsaa for Værk i Kvinde-Bryster, naar man stryger dem 3 Gange avint med den.

No. 341. Mod Gevækst.

(Efter c, Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 421 og Folkevennen Aarg. 8, 1859, Side 467).

Spydeberg 1779.

Guldalen 1859.

Flaa (Hallingdal) 1889.

Man stryger den med en Kniv, hvormed et Menneske er bleven dræbt.

No. 342. Den udbrydende (auswerfende) Orm paa Heste at kurere.

(Efter U).

? 1790.

Man tager et Bræt af en Ligkiste, brænder det til Aske og derefter giver en Hest samme Aske ind under Foder at æde. Eller, og hvilket bedre er, man blander det under en Pægel Vin og giver ham det ind; saa fordriver det den udbrydende eller udløbende Orm paa Heste.

No. 343. For Sti paa Øinene.

(Redigeret efter c og Glückstad, Hiterdals Beskrivelse, Side 63)

Hiterdal 1878.

Flaa (Hallingdal) 1889.

Man tager en Flis af en Krak, hvorpaa der har ligget Lig, tænder Ild paa den og røger Øiet dermed.

No. 344. Grep

(Efter f No. 6).

Gol 1897.

Man skal lægge en Flis af en Krak, der har staaet et Lig paa, antænde samme og drage i sig af denne Røg.

No. 345. Blive synin.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

En bliver synin ved at se gjennem Skaaken efter en Ligfærd.

No. 346. Vilt du vinde i Spil.

(Efter U).

? 1790.

Da tag en Synaal, som alle Ligklæderne er syede med til et Lig. Naar de nu alle sammen er færdig, saa maa du ikke stikke Naalen i noget andet, ei heller traa i den, men svøbe den i et Stykke Papir, indtil du vil spille paa noget, som er Værdi (i). Hold den saa ved dig og alt, staa ved den, som faar de høieste Øine, og bliv da til den sidste; stik saa Naalen sagtelig i dens Klæder, som du staar hos, der haver de høieste Øine; staa du saa ved den og kast! Saa faar du 3 over. Er probatum.

No. 347. At vinde i alleslags Spil.

(Efter U).

? 1790.

Tag en Synaal, som er syet omkring Lig med, stik den udi hans Klæder, som du spiller med; saalænge den sidder, vinder du altid.

No. 348. Grep.

(Efter f No. 6).

Gol 1897.

Man skal tage en Søm af et Stykke, der har ligget ind til et Lig, antænde samme og drage i sig samme Røg.

No. 349. a. At vinde i Kort og Terning.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Om du kan faa et Stykke af det Reb, som en Tyv er hængt med, og faa det bundet om din venstre Arm, da vinder du i Kort og Terning.

[No. 349.] b. At vinde i Spil.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) 1735.

Tag en Strikke, hvormed en Tyv er hængt, red den op fra hveranden, som det var Blaar; lad saa en Pige paa 12 à 13 Aar den igjen spinde. Gjør heraf et Baand og bind om din Arm; saa vinder du.

No. 350. Raad for Børn eller Folk, som har Miss-Møen eller Gevækst.

(Efter U).

? 1790.

Du skal gaa hen, om det er et Drengebarn, til et Kvindemenniskes Person, som er død og var over sine 50 eller 60 Aar gammel, og tage hendes høire Haand, førend hun bliver ganske kold, og stryg tre Gange med den over det Sted med, som det har ondt; det skalⁿ⁴⁴⁰ straks gaa bort. Gjør det samme paa samme Maade, om det er et Pigebarn, som skader noget, ved den Mands Lig, som er over 60 Aar gammel; det hjælper.

No. 351. a. At fordrive Vorter.

(Efter Folkevennen Aarg. 11, 1862, Side 462).

Lister og Mandals Amt 1862.

Man stryger Vorterne 3 Gange frem og tilbage paa et Lig.

[No. 351.] b. For Øksler (Øgt) og Ligtorne.

(Efter H. J. Wilse i Top. Journal B. V, Hefte 17, Side 22).

Eidsberg 1796.

Man lader det angrebne Sted paa Legemet stryges paa et Lig.

[No. 351.] c. For Gevækster.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Man lader en Afdød stryge avint paa dem, da forgaar de.

No. 352. At vinde med Kort og Tærning.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Gjør dig et Baand af en Lænke, som en Tyv er hængt udi, og skal smedes en Søndag under Prædiken. Og saa længe du bærer den om din venstre Arm, vinder du.

No. 353. At fjettre Fugle.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Tag en Lænke, som en Tyv har hængt udi, og kold-hamre den til Braadder, og skal dette du gjøre tre Torsdags-Nætter. Naar du da har de(m) hos dig og i Skougen ser Fuglene, gak da rund(t) omkring dem; og der, du begyndte at gaa, skal du, naar du kommer paa samme Sted, lægge en af disse Braadder. Saa kan du skyde saa mange, du vil. Men du skal endelig lade en blive igjen af dem, som du saaledes har gaaet omkring. Siden kan du tage igjen den Braad, du lagde neder paa det første Sted, du begyndte at gaa omkring Fuglene.

No. 354. En Bøsse at anrette, at (man) med den skal træffe og skyde alt, hvad som har Fjeder.

(Efter U og Æ).

(Efter NN, NN* og e)

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Eker c. 1800 og 1850.

Tag Tommelfingeren af en, som er hængt, og bore et Hul igjennem den. Naar du ser enten Fugle eller Dyr igjennem Hullet paa Benet, saa kan de ikke undløbe eller komme videre, førend de bliver skudte ihjel.ⁿ⁴⁴²

No. 361. Hvorledes du kan faa Fuglene til dig i Skoven.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Gak til Galgen og forlang Fingerne af en Tyv paa den høire Haand. Og af det ene Led skal du gjøre en Pipe som en Hjærpe-Pipe. Og naar du blæser deri, da skal Fuglene komme til dig.

No. 362. At ingen Dyr skal undløbe dig.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735

Tag det Stykke af en Misdæderes Hovedskal, som Spigere er igjennemganged; forvar det vel rent hos dig. Naar du vil skyde og sigte paa et Dyr, saa se igjennem dette Hul paa det. Saa kan du komme det saa nær, du vil.

No. 363. Kunst at gjøre sig haard for Skud og Stik.

(Efter U).

? 1790.

Først opsøg dig en Hjerneskald af et Menneske, som er hængt eller steilet, hvorpaa Mos er groet. Naar du haver faaet den, saa tag Agt paa Stedet, og lad den blive der til om anden Dagen; saa skal du gaa ud til samme Sted igjen at skabe Mosen af. Bind den i en linne, Dug og sy den i din Trøie under din venstre Arm, alle uvitterlig. Saa kan man hverken med Skyden, Skjæren eller Stikken eller Huggen gjøre dig nogen Skade.

Dette haver en forsøgt Capit(aine) brugt. Han sagde: Dersom man gik en Fredag Morgen, førend Solen stod op, til en Galge eller Steilet hvorpaa var en Hjerneskald, som havde Mos paa sig, skabede den af og slugede den i sig om Morgenen heraf hver Gang saa meget som en Ert er stor til, saa er man 24 Timer fri for Saargjørelse og Igjennemskydelse.

No. 364. Konst at vinde med Tærninger.

(Efter U).

? 1790.

Gak paa Kirkegaarden og tag et Menniskes Hovedpande og to dig deraf, saa vinder du i Spil og Tærninger.

No. 365. At man ikke skyder feil.

(Efter NN, NN*, P og a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Storelvedal c. 1830.ⁿ⁴⁴³

Eker c. 1800 og 1850.

Tag døde Menneske-Ben, stød dem smaa og bland i Krudet.

No. 366. At en Pige kan faa sin Maaneds-Tid.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Brænde Folke-Ben, stødte til Pulver og indtage(t) er et vist Middel for Kvinders Forstoppelse af deres Tider.

No. 367. For Durkløb.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag et dødt Mands-Ben paa en Grav, brænd det til Pulver og giv den Syge 3 Morgener fastende, ham uvidende; og hvad tilovers er, læg paa den Sted, du tog det. Bruges for den hvide Bug-Løb i ny Maaned.

No. 368. Kunst at se isøvne det, som er stjaalet.

(Efter M No. 3; ogsaa afskrevet i N*).

Skaabu (Kvikne) c. 1800.

Du skal gjøre et ✝ af «falske Ben»ⁿ⁴⁴⁴ og læg(g)e under dit Hoved, naar du lægger dig. Saa ved du, hvem det er, naar du vaagner op igjen. Og det skal være probato.

No. 369. For Dødmands-Greb.

(Efter Folkevennen 1859, Side 450).

Valders 1859.

Man henter fra Kirkegaarden et Dødningeben, hvormed den Syge bestryges, og bringer det tilbage inden Aften. Kan dette ikke ske legges noget Staal istedet. Forretningen maa udføres af en Ubeslegtet.

No. 370. Naar nogen Bøsse er dølget.

(Efter H og U).

? c. 1790.

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Mose af et Dødninge-Hoved,ⁿ⁴⁴⁵ lægⁿ⁴⁴⁶ det imellem Krudtet og Kuglen,ⁿ⁴⁴⁷ og skyd saa. Og da skal ingen Hekseri hændes dig.

No. 371. At hjælpe et forhexet Gevær tilrette igien.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Tag Mose af et Dødnings-Hoved, lad det imellem Krudet og Kuglen og skyd saa. Da rammer du ganske vist igjen.

3. Sympathi-Midler af Dyreriget.
a. Mennesket.

No. 372. [At Bøssen ikke skal forgjøres.]

(Efter U).

? 1790.

Det første, du skyder noget eller efter noget, og du haver afskudt, førend du flytter din Fod af Stedet, som du haver staaet og skudt paa, da blæs straks 3 Gange i Piben. Saa kan ingen dølge din Bøsse.

No. 373 At Hunden skal trives.

(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 101).

Sundalen 1889.

Man tager et Stykke Brød og lægger det under Armen, saa det bliver gjennemtrængt af Sved, hvorpaa man giver Hunden det at æde. Da vil den snart trives.

No. 374. Konst, at en Pige straks skal lade dig faa din Vilje med hende.

(Efter U).

? 1790.

Tag en Muskat og skjær den tvert over og bind hvert Stykke fast under hver af dine Armehuler i 4, 5 eller 6 Dage, at de bliver gjennemtrukket med Sveden af dig. Skrab dem i Øl og giv Pigen det i et Krus eller Glas først at drikke af; derefter skal hun tillade, at du skal have din Vilje med hende.

No. 375. At Kreaturerne ei skal traaes hjem.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Salt, læg det i din vingstre Sko og gak derpaa, at det vel svedes. Tag det saa og læg det under din vingstre Arm i en Klud og svedes. Giv et Kreatur; da følger det dig.

No. 376. Naar et Kreatur traaes.

(Efter I).

Romedal c. 1780.

Da skal du tage Salt i en Klud og lægge under din vinstre Arm og sove i 3 Timer og lade det om en jordfast Sten, som i Jorden staar, 3 Gange, og give den Salt i 3 Navn, F. S. H.aand. Amen.

No. 377. [At Fæet ikke skal gaa bort.]

(Efter M No. 8 og N*).

Giv den Kalv, du vil sætte paa,ⁿ⁴⁴⁹ strax han er kommet, 3 Draabe Kvindemelk at drikke. Da kan ingen Trold-Djævel nogen Tid forgjøre hende.ⁿ⁴⁵⁰

No. 383. Om en Kone falder i Besvimelse og bliver afmægtig i Barsels-Nød og el(l)e(r)s.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Røg med graat Papir, med Kvindens eget Hovedhaar under hendes Næse. (Det) gjør hendes Sandser friske igjen.

No. 384. a. At en Pige skal faa Lyst til dig.

(Efter U).

? 1790.

Tag 3 Draaber Blod af din Finger, næst den mindste paa den venstre Haand, i et rødmoset Æble og giv hende det; lad (hende) æde deraf; saa elsker hun dig.

[No. 384.] b.

(Efter K).

Gausdal 1880.

Kan du faa ti ho av dit eiget Blod, utan ho veit um det, saa kan ho inkje bare seg.

Men Folk segjer, at den hvasse Heten inkje vaaraa lengje. Sosnart dei er vigde, blir Elsken burte, ner'n er komen paa den Maaten.

[No. 384.] c. For Belesturen.

(Efter c).

No. 391. For svigte Baren.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag hende uafvidendes en Lok Haar af en aabenbar Hore og helst af Veneris Haar, gjør det til Pulver og giv Barnet 3 Dies-Jovis-Aftener, og vaske det, om du det afstedkomme kan, i hendes Urin.

Eller tag Vand i hendes venstre Sko og vaske Barnet med den samme Tid.

No. 392. At fiske med Garn og Krog.

(Redigeret efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Man sætter noget af Venerisⁿ⁴⁵⁴ Haar paa Krogen eller i Garnet.

No. 393. Naar Melken løber i Vand og formindskes.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Da skal du sile den igjennem Fremsiden af en saadan (aabenbar Hores)ⁿ⁴⁵⁵ Linklæde eller Skjørteflag en Dag eller to.

No. 394. For Barselkvinders Fødsel.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Giv hende af en (Kvindes) Efterbyrd, som en Ægtemand har avlet (Barn) med, og kast paa hende et Par Bukser.

No. 395. At skyde vist.

(Efter N [ogsaa afskrevet i N*], NN*, P og a).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Storelvedal c. 1830.

Eker c. 1850.

Tag af dit eget bagtil (Skarn at sige)ⁿ⁴⁵⁶ og hav det i Forladningen. Saa træffer du vist.ⁿ⁴⁵⁷

No. 396. Om nogen er haard, og du ikke kan skyde ham ihjel.

(Efter U).

? 1790.

Saa tag en Blykugle og tryk den ind i dit Rumpehul, tag den ud igjen og læg den i Bøssen, skyd saa paa ham. Saa gaar Kuglen snart igjennem ham. Men der gaar intet Blod ud.

397 At ingen skal skjemme din Hest.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Skarnet af en Drengebarn, som ei er dig beslægtet, og giv Hesten ind. Da er han fri en lang Tid. Vil du tage noget af den Mose, som voxer paa den nordre Side af en Væg og blande deri, da er det meget kraftigere.

No. 398. Om Kjørene ere forhekset, at man ikke kan faa Smør af Melken.

(Efter U).

? 1790.

Tag noget af den bagerste Del af din Skjorte lige for Rumpehullet, som kan være pisset paa eller noget makuleret.ⁿ⁴⁵⁸ Gjør heraf en Si-klud, bind den paa Sien og si al den søde Melk derigjennem. Kom og sæt den hen at bære Fløde; saa faar du Smør nok af Fløden. Det er vist.

399. Om Orme krybe i Folk.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Da skal du drikke Mandepis 3 Gange, hver Gang tre Skeer fuld. Saa kryber han ud igjen.

[3. Sympathi-Midler af Dyreriget.]
b. Firføddede Dyr.

No. 400. [At vinde i Spil.]

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Bær et Djur-Hjerte hos dig; saa kan du ikke tabe i Spil.

No. 401. Naar en Kjør er skjæmt.

(Efter I).

Romedal c. 1780.

Da skal du tage Haar omkring hans Pike-Hus og tænde Ild i og røge under hans Næse med.

No. 402. For sprængt Hest.

(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 443).

Spydeberg 1779.

Man giver Hesten Kalve-Blod.

No. 403. For Hoste paa Hesten.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Tag en Pægl Kalve-Blod og omrør i en Pot Havre og giv Hesten om Aften og Morgen.

No 404. [At fiske paa Krog.]

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag Krogen og læg i Kvie-Blod Natten over, (da) faar du Fisk.

No. 405. For Saar og Benbrud paa Mennisker og Fæ.

(Efter b).

Hurum c. 1780

Tag, naar Kjørene kommer sammen paa Græs, et Spand fuldt af deres Pis om Morgenen, før de lades ud, og kom deriblandt gamle Koben(s) Marv og kog det saa, at der røres stedse derudi, indtil det bliver saa tykt som en Myse-Velling. Smør af samme paa Skaden; saa heles det.

No. 406. For Epilepsi.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag Hjertet af en Kalvⁿ⁴⁵⁹ – af Han-Dyr til Mand og af Ho-Dyr til Kvinde –, tørres til Pulver og giv ham 3 Morgener fastendes. Og han skal bære et bitte af samme Skind paa sit bare Legeme, den Syge kommer fra ….ⁿ⁴⁶⁰

No. 407. At fordrive Mus.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Tag Heste- eller Ko-Kløver og brænd dem og lad Røgen gaa paa de Steder, hvor Musene haver sin Gang. Saa bliver man fri fra de ubehagelige Kostgjængere.

No. 408. [At opdage Troldkjærringen.]

(Efter Nicolaissen, Sagn og Eventyr fra Nordland, 1ste Samling, Side 67).

Nordland 1879.

En Maade at komme efter det paa var at lægge Hestebidslet under Kirkedørstokken, saa kunde Troldkjærringen ikke slippe igjennem Kirkedøren, før hun havde knægget som en Hest.

No. 409. For Gulsot.

(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441).

Spydeberg 1779.

Man indtager Saften af Heste-Skarn, helst af en Hingst.

No. 410. At fordrive Mus.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

At røge i Huset med Heste-Kløve, saa flyr alle Musene af Huset.

No. 411. Mod Vorter.

(Efter Folkevennen 1862 Side 462).

Lister og Mandals Amt 1862.

Man bader sig i Hesteurin; det hjælper.

No. 412. For Igt.

(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441).

Spydeberg 1779.

Øl, kogt paa Ben af en styrtet Hest, bruges baade ind- og udvortes.

No. 413. Catalepsia.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Den kommer af Senenes onde Vædsker; der ligesom farer noget af Ben eller Arme til Hovedet.

Kuren er denne:

Tag Cor lupi og Cartoⁿ⁴⁶¹ lupi og tør og giv Patienten 3 Morgener fastendes med Epar Rane i Vin.

No. 414. At se, om en ung Fole skal skades af Udyr.

(Efter I og NN*).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1850.

Da han nylig er folet, da kan du se, om der sidder en Ulve-Lab i Svangen paa ham. Det sees i det, at Haaret staar ud. Alt som han har dette Mærke til, faa han Skade til.

No. 415. At Troldkvinden skal tude i Kirken.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1730

Tag en Ulve-Barke og tud derudi. Da svarer hun dig, at alle Folk hører det.

No. 416. At Ulven skal sky Fæet.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Bind det yderste af en Ulverumpe i Bjeldeklaven, som Fæet har paa sig; saa nærmer ingen Ulv sig til Buskaben.

No. 417. For Ulve.

(Efter I, NN og NN*).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Item,ⁿ⁴⁶² tag en Ulvestrube; den første Mælk, du skal give en Kalv, lad den gaa igjennem Struben. Saa bliver det Kreatur aldrig skadet af Ulven.

No 418. At bevare Kvæget mod Ulven.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Giv det den 1ste Mai tørt Ulvekjød at æde. Da er det fri et helt Aar.

No. 419. Grep.

(Efter f No. 6).

Gol 1897.

Man skal tage en Bjørnelab, varme den og stryge over Panden 3 Gange.

No. 420. For Modersyge.

(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse S. 269).

Seljord 1786.

Man indtager en Ske pulveriseret brændt Bjørnegalde i Brændevin.

No. 421. For Orme-Bid.

(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 69).

Spydeberg 1779.

Man indtager Bjørnegalde, eller – om saadan ikke er for Haanden – Svinegalde.

No. 422. For Kværsilden, naar Hesterne faar den og gaar dem indvortes, (og) man vil have den ud.

(Efter I, NN, NN* og a).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Tag Hundeskarn og gnid vel fin(t) paa en Tegel eller med en Hammer og bland det Pulver i en Skillings Brændevin og giv Hesten det; men strax maa man bruge den brav varm og svedt i Øieblikket; thi ellers sætter den Livet til.

No. 423. At ingen Hund skal gjø ad dig, naar du reiser.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag en Tandⁿ⁴⁶³ af en sort Hund paa dig. Da gjør ingen Hund ad dig, hvor du end farer.

No. 424. or Kolde-Sjuge.

(Efter U).

? 1790.

Skyd en Hund efter at Solen er gaaet ned, og saasnart han er død, saa tag noget Jord under ham, førend nogen kommer over ham, og dette ganske stiltiendes og bind det om Halsen paa dig og lad det hænge i 3 Dage. Tag det saa af igjen stiltiendes, og læg det saa hen, som du tog det. «Probattum».

No. 425. At Hunden ikke skal gjø af nogen.ⁿ⁴⁶⁴

(Efter G og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780 og c. 1800

Dette Skjelms-Stykke bestaar derudi: man bærer i Skoene Moderen, Matrisem,ⁿ⁴⁶⁵ af en Tispe,ⁿ⁴⁶⁶ hvilken, naar den i Gangen bliver varm, giver en lugt fra sig, som er Hundene saa angenem, at de derved glemmer deres Pligt at passe paa, og lader alle Skjelmer og Tyve passere frit, uden at gjø af dem.

No. 426. For slemme Mennesker eller Troldfolk.

(Efter H, I, NN*, a og Lørdags-Aftenblad, 1865, Side 50).

Fron (Gdbl.) c. 1750 og c. 1830.

Romedal c. 1780.

Eker c. 1850.

Solør 1865.

Tag en sort Kat eller Ravn og grav ned under Dørstokken paa Fæhusdøren; saa skal aldrig noget ondt fordærve dine Kreature.ⁿ⁴⁶⁷ Men dette bør ske førend Gjøgen galer.ⁿ⁴⁶⁸

No. 427. Ringorm.

(Efter f No. 6).

Gol 1897.

Man skjærer en Kat i Øret og smører sig med sammes Blod.

No. 428. For Aaristel.

(Redigeret efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 6).

Nordland 1889.

Man klipper en Kat i Øret og stryger Blodet ved Enderne af Udslettet, før disse endnu har naaet sammen omkring det angrebne Lem.

No. 429. For Rygværk.

(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441).

Spydeberg 1779.

Ryggen smøres med Kattefedt.

No. 430. Mod Drukkenskab.

(Efter G og NN*).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Eker c. 1850.

Naar du om Morgenen fastende spiser Fleske-Marv,ⁿ⁴⁶⁹ da bliver du ikke drukken. Men er du drukken, saa læg en vaad Klud paa dit Lem; saa bliver du ædru igjen.ⁿ⁴⁷⁰

No 431. Om Kvindernes Kjærlighed.

(Efter f No. 2).

Aal (Hallingdal) c. 1800.

Tag et Bæger og drik Pigen til dermed, skjænk paa fuldt igjen og kast et Stykke Smale-Blod deri og lad hende drikke. Saa elsker hun dig.

No. 432. At man ikke skal blive drukken.

(Efter NN* og Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Eker c. 1850.

Tag Lungen afⁿ⁴⁷¹ et Faar, syd den vel i Vand og tørk den; stød den siden og mal den med Peber og æd den.

No. 433. For Lea-Sotta.

(Efter A).

Urskog 1815.

Tag et (G)jede-Kjakeben og brænd det vel, gni det vel fint til Pulver og tag det ind.

No. 434. At nogen ikke skal vaagne hastig.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Læg den, som du ikke vil skal vaagne hastig, et Bukkehorn under Hovedet. Da vaagner han ikke saa let.

No. 435. Mod Epilepsi og Krampe.

(Efter La Martinière, Neue Reise in die Nordischen Landschaften, Hamburg 1675. Pontoppidan, Norges naturlige Beskrivelse, II, 18).

Smaalenene 1647.

Bergens Stift 1752.

De to Bagfødder (Pontoppidan: Hornene) af Elgen er et tjenligt Middel mod den faldende Syge.

En Ring gjort af Elge-Koen og baaret paa Fingeren, er god mod Krampe (Pontoppidan).

No. 436. At vinde i Spil.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Den, som vil have El(g)s-Hjerte hos sig, skal have Lykke til at spille og vinde.

No. 437. Om en Pige er Mø eller ikke.

(Efter NN*).

Eker c. 1850

Tag Hareblod og kast det i Ilden. Saa pisser de paa sig, som ikke har deres Mødom.

No. 438. a. For Fæ-Død.

(Efter I og e).

Romedal 1780.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Naar en Gjed eller Buk faar ondt og braadt dørⁿ⁴⁷² eller gaar omkring, saa tag Hovedet af en Hare, men tag det ikke med bare Hænder, læg det i Vand og tag saa Vandet og vask det Kreatur, som gaar omkring, rangsøles om Hovedet. (Det) hjælper.

[No. 438.] b. For Bukke- og Gjede-Død (at) stille.

(Efter M No. 5 (hvor Formelen forekommer 2 Gange) og M No. 11 og N*).

Skaabu, Fron (Gbdl.) c. 1800 og 1830.

Gausdal 1880.

Naar en Gjed eller Buk ittem Svin faar ondt og gaar omkring, da tag et Hoved af en Hare, men rør det ikke med bar Haand; læg det i Vandet, tag saa Vandet og vadske det Kreatur, som gaar omkring og har Kringsot. Saa bliver det godt. Dog skal man vadske det rangsøles omkring Hovedet.

Probatum est.

No. 439. For Skjerva.

(Efter A).

Urskog 1813.

Tag 3de Harers Bringe-Bruskerⁿ⁴⁷³ og indtag 3de Morgener efter hinanden.

No. 440. At kaste Søvn paa Folk.

(Efter U og Ø).

? 1790

Urskog c. 1830.

Tag Hare-Galde og giv ham ind i Vin eller Øl. Og naar du vil, at han skal vaagne igjen, da lad gaa Edikke ind udi Næsen.ⁿ⁴⁷⁴

No. 441. Lykke til at skyde.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Da brænd et Ræve-Hjerte i Aske, bland deraf i Krudtet; saa træffer du altid.

No. 442. At vide, om en Pige er Mø eller ei.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag en Ræve-Pik og skrab deraf i Øl og giv Pigen det. Er hun ikke Mø, pisser hun strax.

No. 443. At en Ko malker meget.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750

Smør hendes Patter og hele Juret igjennem med Bøverfedt. Da forøges Mælken anseligt.

Af Grævling og Sælhundfedt paa samme Maade brugt forøger Mælken.

No. 444. At Slanger og Orme skal sky dig og vige fra dig.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Da kjøb oprigtig god Bævergjæld og bær den paa dig om Sommeren alle Tider; saa skyr saadant Ukrud dig.

Og for at probere, om at Bævergjælden er god, da tag en Myr og gjem den i et Naale-Hus eller andet. Og saa snart du har kjøbt det saa krid en Ring med den paa Disken og slip Myren deri. Er den rigtig, da kan ei Myren løbe ud for den Kreds.

No. 445. Om Lykke i Spil.

(Efter U og Y [hvor Forskriften er noget kortere redigeret]).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

? 1790.

Tag en levende Muldvarp og slaaⁿ⁴⁷⁵ den tildøde med en stor Penne-kniv bag i Nakken. Derefter læg den i en ren Potte eller i et andet rent Kar og brænd det til Pulver uden nogen Vædske. Strø saa noget deraf udi din høire Sko; naar du vil spille, da skal du vel vinde; du tør ikke tvivle derpaa.

No. 446. At vinde i Spil.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag en Muld-Varp og brænd den til Aske og læg den i venstre Sko. Saa skal du vinde.

No. 447. At vinde i Spil.

(Efter Y og Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag en Muldvarps Fod og læg den under et Alterklæde en Søndag, imedens Tjenesten forrettes. Samme Fod skal du gjemme hos dig.ⁿ⁴⁷⁶

No. 448. Konst at vinde i Kortspil.

(Efter U).

? 1790.

Fang en levendes Muldvarp, bid med dine Tænder den høire Fod tiende af ham og lad ham løbe igjen levende fra dig paa Jorden. Forvar du saa denne Fod hos dig, alle uafvidende, i et Stykke Papir, og lad den ikke komme paa Jorden. Naar du nu vil spille – har du din fortrolige Kammerat hos dig, han ikke engang maa vide af Foden. I holder halvt sammen, lad ham spille, du selv maa intet spille med. Førend han giver sig i Spil, siger du til ham: Broder, lad mig lægge mit Tørklæde i din Lomme. Udi neden eller Sneppen af dette Tørklæde haver du tilforn bundet Papiret med Foden udi. Læg saa Tørklædet udi hans Lomme. Om de andre havde 100, ja 1,000 Rigsdaler hos sig, saa skal de tabe dem alle sammen. Naar I nu har afspillet, tager du dit Tørklæde af hans Lomme igjen tilligemed Foden i Papiret, og forvar den vel til en anden Gang. Ingen maa mærke det, ja, ikke engang din egen Kammerat, at du har Foden.

No. 449. Røsekatte-Bet.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Røsekatten dersom den bliver foruroliget eller gjort Fortræd, da bider eller gnager han Haarene baade af Hester og Kreature; deraf maar (de) ganske ilde. Hertil tages Myrejord eller Aske, som brændes af en Myretue, dermed gnides Stedet paa Kreaturet, og gives noget ind.

No. 450. [At se om Natten.]

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe)

Valle (Sætersdal) 1847.

Se om Natten kan den, som tager Blod af en Flaggermus og «mekjer» sig i Øiet med.

No. 451. At se, om en Pige er Mø eller ikke.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Man giver Pigerne ind Flaggermusblod. Da pisser de, som ikke har deres Mødom.

No. 452. At vide, hvad en haver gjort.

(Efter Y og d).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Tag et Flaggermus-Hoved og læg paa hans Bryst, medens han sover; da siger han fra udi Søvne, hvad han haver bedrevet.

No. 453. At vinde i Spil.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag et Flaggermus-Hoved og bind det under din høire Arm; saa skal du vinde.

No. 454. At gjøre sig usynlig.

(Efter NN og NN*)

Eker c. 1800 og 1850.

Stik Øiet ud paa en Flaggermus og forvar det hos dig og stryg dit Ansigt over med Flaggermus Blod.

No. 455. At vinde i alle Slags Spil.

(Efter U).

? 1790.

Tag den venstre Vinge af en Flaggermus og sy den paa dig med Hampegarn. Naar du spiller Kort, Tærninger eller andet Spil, saa skal du immer vinde Penge.

Eller og, læg en Flaggermus under din venstre eller høire Arm; saa skal du vinde.

No. 456. De Venere.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Tag et Flaggermus-Hjerte og skrab i Øl eller anden Drik og giv hende.

No. 457. At skyde godt paa Vildt.

(Efter NN*, P og a).

Storelvedal c. 1830.

Fron (Gbdl.) c. 1850.

Eker c. 1830.

Tag Hjertet og Leveren af Flaggermus, kom det i Blyet, naar du støber Kugler.

[3. Sympathi-Midler af Dyreriget.]
c. Lavere Dyr

No. 458. At skyde vist.

(Efter Folkevennen 1862, Side 452).

Lister og Mandals amt 1862.

Man skyder en Sommerfugl i Flugten; saa træffer man altid siden med Bøssen.

No. 459. For Varsel for onde Mennesker.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Tag 3 af de store Edderkopper og hav dem i en Daase, at de bliver til Sten. Bær dem siden om din Hals. Saa kan Troldfolk eller onde Mennisker intet skade dig.

No. 460 Raad for slemme Negle.

(Efter U).

? 1790.

Gak tiendes bag til en af de slemmeste Skrubtudser, som du kan se, der haver Edder hos sig, og stryg tre Gange op af Ryggen paa hende med Neglene, som er onde, og det skal være tiendes; det hjælper.

No. 461. [At vinde i Spil.]

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Læg en stor Sten paa en Tudse; saa rækker hun Tungen ud. Riv den af og læg den hos dine Penge. Det hjelper.

No. 462. At gjøre med Børn, at de skal have godt for at lære alle Ting.

(Redigeret efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Giv dem af en Væggesmed i den første Mad.

No. 463. Blive synin.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

Blive synin kan den, som finder et Slags Mak, «Risorm», koger den og «mekjer» Øinene dermed.

No. 464. [Raad for en dølget Bøsse.]

(Efter U. Folkevennen 1862, Side 452).

? 1790.

Lister og Mandals Amt 1862.

Eller og, om din Bøsse er forgjort eller dølget, da lad din Bøsse med løst Krudt; se saa til, at du kan faa en levende Snog eller en Hugorm, og lad den krybe i Piben, og skyd ham straks ud. Siden skyder du vist nok med denne Bøsse.

No. 465. [For ondt paa Kreaturerne.]

(Efter Lørdags-Aftenblad, 1865, Side 50).

Solør 1865.

Tag en sort Orm og læg i Dørstokken, førend Gjøgen galer; saa skal ingen kunne skjæmme dem.

No. 466. Mod Skab.

(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 443).

Spydeberg 1779.

Man steger en Orm levende og tager Pulveret deraf ind.

(Efter Pontoppidan, Norges naturl. Historie, II, 59).

Bergens Stift 1752

Man tager et Stykke af en Hvid-Orm, helst Hovedet, og lægger det ind i Deig, som man putter ned i vedkommende Dyrs Hals.

No. 473. Om Mælken er skjæmt og ikke vil give Smør.ⁿ⁴⁷⁷

(Efter I, NN og NN*).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og 1850.

Tag et Ormehoved og læg det under Kjærnen, naar du kjærner; saa faar du Smør.

No. 474. At Penge ikke skal feile dig.

(Efter NN* og P).

Storelvedal c. 1830.

Eker c. 1850.

Tag 3 Ledeⁿ⁴⁷⁸ af en Orm og hav dem i din Pung. Saa har du Lykke til at bekomme og beholde Penger.

No. 475. [At en Kvinde skal elske dig.]

(Efter K).

Kvikne (Fron. Gbdl.)ⁿ⁴⁷⁹ 1880.

Tak eit Orme-Hjerta og faa det i ho, saa ho inkje veit um det. Saa blir ho hoga etter dig.

No. 476. At Barselkvinder skal blive forløst.

(Efter Pontoppidan, Norges naturlige Historie, II, 59).

Bergens Stift 1752.

Hvidormen fælder aarlig sin Hud. Denne tager man og binder om Livet paa Barselkonen; saa lettes Fødselen for hende.

No. 477. At dine Uvenner skal forlige sig med dig.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag en Orme-Ham eller Skind, brænd det til Pulver og bland det i lidet Vand, og to dine Hænder dermed. Da overvinder du alle din Uvenner, og de skal begjære Venskab med dig.

No. 478. Om du vilt trætte med nogen.

(Efter U).

? 1790.

Tag et Hugorm-Skind, brænd det til Aske; samme Aske du læg(g)e i din høire Sko. Da skal ingen kunne overvinde dig.

No. 479. Om Hugormens Kraft.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Paa den første Dag, Maanen gaar i Østen, efter Nyet er tændt, da brænd et Hugorm-Skind til Aske i en ny glasseret Potte. Same Aske haver mange Dyder.

1. Strø du same Aske over dit Ansigt, da synes du grim imod dine Fiender.
2. Strø den i et nyt Saar, da læges det snart.
3. Hvo, som bær same Aske hos sig, han elskes af alle Folk.
4. Naar du gaar til Ting og i Rette, og du haver same Aske i dine Sko, da forfremmes din Sag.

No. 480. Om Ormeskind.

(Efter M No. 7, der er fuldstændig, M No. 3, der indeholder Forskriften fra Begyndelsen til og med Litera b, og M No. 4 a, der begynder med Litera d og ender med Litera h. Trykt i «Kringsjaa», Febr. 1893, side 53–54).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og 1830.

Ormeskind er meget nyttigt. Du skal tage Skindet af Ormen, naar han er rent udaf det, og det skal du brænde i Aske St. Hans Dag eller Aften. Da er det til alle disse Ting, som følger.

a. Om du vil disputere med nogen, da tag af den Aske og læg lidet under din Tunge. Da vinder du ham over.
b. Om du vil gaa til nogen Ret eller Dom, da strø paa din Skosaale lidet af samme Aske under din venstre Fod. Da bider ingen Ret eller Dom paa dig.
c. Om du vil vide nogen lønlig Ting langt borte, da bind af samme Aske under din høire Haand og lad det ligge der, medens du sover. Da aabenbares det for dig i Drømme, hvad du begjærer at vide.
d. For Vattersot skal du have af samme Aske i din Mad. Da bliver du god igjen.
e. Om nogen haver et stort Saar, da skal du tage af samme Aske og strø deri; saa løber det tilsammen strax.
f. Den, som haver faaet Skade af Skud, han strø af samme Aske deri. Saa er det overmaade godt til at grøde.
g. Om din Ven er bleven vred paa dig, saa bær paa dig af samme Aske. Saa bliver han paa Timen din Ven.
h. Om nogen er forgjort, da bind af samme Aske under hans høire Arm. Saa bliver han rigtig igjen.
i. Hvo som bær af samme Aske paa sig, han er høit æret af alle Herrer og stort Folk.
k. Hvo som strør af samme Aske i rindende Vand, han skal synes grom for Andre, særdeles for gemene Bondefolk.
l. Hvo som binder af samme Aske paa sit Hoved, naar han lægger sig, da skal ham forekomme, hvad hannem skal ske paa det sidste.
m. Læg af samme Aske under din Tunge. Saa vinder ingen over dig.

No. 481. Mod Tandpine.

(Efter f No. 9).

Øvre Hallingdal c. 1896.

Man spiser Kjød af en Orm, som er slaaet for al Menneskets Ondskab.

No. 482. [Om Bøssen er forgjort.]

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Den skal drages 3 Gange igjennem en Myre-Tue

No. 483. At en Pige skal skide ved hvert Ord, hun vil tale.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1700.

Giv hende Myre-Æg i Kaal at æde; saa skal hun knæppe, hver Gang hun taler.

No. 484. Mod daarlig Appetit.

(Efter Folkevennen 1862, Side 463).

Lister og Mandals Amt 1862.

Man spiser 3 Lus; derved faar man sin Madlyst igjen.

No. 485. a. Mod Mosot.

(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441).

Spydeberg 1779.

Man tager 3 Lus i Urin af en førstefød Person.

[No. 485.] b.

(Efter Folkevennen 1862, Side 462).

Lister og Mandals Amt 1862

Man gaar til en af Nabokonerne og faar en Bid Fladbrød med en Lus i. Dette æder man.

No. 486. Forstoppelse paa Vandgangen.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Da tag 3 Vægge-Lusⁿ⁴⁸⁰ og lad der ind. Da staller han straks.

No. 487. [For Vantrivsel paa Hesten.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Naar hesth vyll ey tryffwes, tagh snelle hws, och stød them smoo och gyff hesthyn ath edhe i tree daghe.

No. 488. At faa, hvad man vil.

(Efter Folkevennen 1862, Side 456).

Lister og Mandals Amt. 1862.

Man tager en Snegl i Hornene og svinger den tre Gange rundt Hovedet mod Solen, saa kan man faa, hvad man ønsker sig.

[3. Sympathi-Midler af Dyreriget.]
d. Fugle.

No. 489. For Finskud.

(Redigeret efter De Fines Stavanger Amts Beskrivelse, Norske Magasin III, S. 197).

Stavanger c. 1630–1666.

Naar man faar Finskud i sit Laar, saa klør man det med en Ørnefod.

No. 490. At gaa i Rette med nogen

(Efter NN, NN* og a)

Eker c. 1800 og 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Tag en Ørne-Unge og bær (den) hos dig i 3 Søndags-Messer i Kirken;ⁿ⁴⁸¹ hav den siden hos dig,ⁿ⁴⁸² naar du gaar i Rette med nogen.

No. 491. For Rødsotten.

(Efter NN, NN*, I og a).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Tag Blod af en «Orre»ⁿ⁴⁸³ og giv den ind; saa bliver den god. Probatum.

No. 492. At en Bøsse altid skal skyde vist, og at du skal faa det, du skyder efter.

(Efter U).

? 1790.

Tag Hjertet af en Skade, og naar du lader Krudtet i Bøssen, straks lader du Hjertet løbe oven derpaa i Bøssen, næst ovenpaa Krudtet; læg Hagl, Kugle eller andet for. Saa skal du træffe, og det skal blive liggende i hvad du skyder efter.

No. 493 Naar Maren rider Hestene.

(Efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Man skyder en Skjor og hænger den over Hestene. Saa har Maren ingen Magt over dem.

No. 494 Omvende Kjærlighed.

No. 503. At faa en drukken med Øl og ædru med en Fjær.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag Hjertet af en Krage og en Fjær under den venstre Vinge, steg Hjertet og giv det, vel stødt, i en Drik Øl. Da bliver han rent gal.

Og vil du helbrede ham, da lad ham drikke ren Vand igjennem denne Fjær.

No. 504. At fange Fugle eller Fiske med Haanden.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Tag Krage-Øine, stød dem smaa og lad dem bages i Brød. Naar dette Brød kastes for Fugle, bliver de ganske forvirrede deraf, saa at de let lader sig fange med Haanden. NB. Naar noget af dette Brød kastes i Vandet, da svemmer alle Fiskene, som æde deraf, i Veiretⁿ⁴⁸⁶ og bliver saa døsige, at man kan tage dem med Haanden.

No. 505. At vide, hvad en haver gjort.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag Hjertet ogⁿ⁴⁸⁷ den høire Vinge af en Kat-Ugle og læg det under hans Hoved, naar han sover.

No. 506. At kaste Søvn paa Folk.

(Efter U).

? 1790.

Tag Ugle-Øinene, bind dem tilsammen med en Traad og læg dem i et Spand Vand. Og hvilken der synker, tag den op og gjem den. Og vil du komme Folk til at sove, saa læg dem over Døren; saa mange, der er inde i Huset, skal straks sove hart.

No. 507. I Skydning at træffe, hvad man sigter paa.

(Efter G).

Jeløen (Rygge), c. 1800.

Tag en levende Ugle, skjær den op og tag Hjertet og de 3 længste Fjære af den høire Vinge; tør det og bind det paa den høire Arm. Da træffer du Alt, hvad du sigter paa.

No. 508. At finde en druknet.

(Efter Folkevennen 1862, Side 452).

Lister og Mandals amt. 1862

Man tager en Hane i Baaden og ror omkring. Naar man kommer did, hvor Liget findes, begynder Hanen at gale.

No. 509. Om Skade-Varme og Vaade-Ild.

(Efter I, M No. 5 og 11, N*, NN, NN* og a).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Skaabu (Kvikne) c. 1800 og 1830.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Gausdal 1880.

De Æg, som gjøresⁿ⁴⁸⁸ paa Skjærtorsdag, raadner ikke. Tag 3 af dem og kast dem over Ilden i Navn F. S. og H.aand. Saa udslukkes den strax.

No. 510. Naar du driver dine Kreaturer til Sæters.

(Efter I, NN, NN* og a).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Da læg 3 Æg, som gjøres Skjærthorsdag, i Spandet og mælk alt dit Fæ derover. Saa skal ingen Troldfolk gjøre dig Skade.

No. 511. Naar en er forgjort.

(Efter U).

? 1790.

Gak en Aften til en Hønse-Rede, som der er Æg udi, og gjør dem allesammen sorte, som er derudi. Og Morgenen igjen finder du et, som er hvidt; det skal du lade ham æde, som er forgjort. Saa kan Hekser ikke mere have Magt med hannem eller hende, hvem det er.

No. 512. Et sikkert Middel at man ei skal blive drukken.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Naar man i et Selskab er tvungen til at drikke over sin Formue, og man dog ei gjerne vil være drukken, da kan man i Forveien drikke et ganske nylagt Hønse-Æg ganske raat og, hvis muligt, er saa varmt, som det er kommen fra Hønen.

Eller drik fastende om Morgenen 2 Lod Betonie-Vand. Da bliver du ei drukken den Dag.

No. 513. For ondt.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag (en) levende hvid (Høne), kog og spis, tag Fedtet og to med.

No. 514. Naar Hesterne er magtstaalne.

(Efter I, NN, NN* og a).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gdbl.) c. 1830.

Tag Hønse-Skarn, medens det er varmt, og lad det i et Stykke Deig og giv Hesten det. Saa skal han strax blive god, om han var saa elendig, at han ikke var god for at gaa.

No. 515. Naar en Hest eller Ko pisser Blod, staller Blod.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag en Pot Hønseⁿ⁴⁸⁹-Drækⁿ⁴⁹⁰ og lad Vin eller Vand derpaa, tryk det ud og giv det.

No. 516. At forsøge, om en Pige er Mø.

(Efter Y og Z).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Sandeherred c. 1800.

Tag en Fjær af en Høne, (der) staar, (medens) Hanen sidder paa hende, og læg det under et Høien under en Pige. Er hun ikke Mø, da pisser hun paa sig.ⁿ⁴⁹¹

Probatum.

No. 517. At alle Mennesker skal elske dig.

(Efter U).

? 1790.

Tag den høire Fod af en Hane, bær den hos dig; saa bliver alle dine Uvenner dine Venner igjen.

No. 518. Omvende Kjærlighed.

(Efter N [ogsaa afskrevet i N*], NN og NN*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Gausdal 1880.

a. Tag den venstre Fod af en sort Hane, bær den lige for Hjertet under dine Klæder. Skriv dit og Pigens Navn paa et Stykke Papir og bind om samme Hanefod; giv dig (i) Tale og svær(g) hende. Saa elsker hun dig.
b. Tag Galden af en hvid Hane eller Blod af Hanen, skriv dit og Pigens Navn paa Papir og giv hende og kys hende.ⁿ⁴⁹²

No. 519. Om at faa En til at tale om alt det Onde, han har gjort, i Svevnen.ⁿ⁴⁹³

(Efter F og Y).

Tinn c. 1650.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag et Stykke grantⁿ⁴⁹⁴ Lærred og skriv hans Navn derpaa med Hønse-Blodⁿ⁴⁹⁵ og læg det under hans Hoved, hannem uvitterlig. Da skal det ske, med(ens) han sover, da taler han om i Søvnen alt det Onde, han har gjort.

No 520. [For Skimmel.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Ffor skemmell over mandz øgesten tagh en wngh hanæ och skæræ kammæn aff hanem leffuendes, och drøppæ thet wa(r)mæ blodh af kammen i øweth, och ssydhen skall man byndhe kommen om then mællom leedh paa tommelffyngeren paa then ssamæ sydhæ, sso thet ondhe øghe er, och ladhe hannem ther ssydhe i tre daghe och III nætther. ffor man ey bodhe med førstæ tidh, tha skal man gøre sso med III hanner hwer effther andhen.

No. 521. Raad for den, som pisser under sig.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag en Hane-Kam og brænd den til Pulver og Aske. Dette maa tages udi Drikke af den, som er plaget med ommældte Svaghed.

No. 522. At faa vide, hvem der haver stjaalet.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag Blodet af en Hane-Kam, og om Aftenen, naar du lægger dig, skal du smøre dig dermed. Saa kan du drømme, hvem der har stjaalet.

No. 523. Vorter at fordrive.

(Efter U).

? 1790.

Skjær en rød Hane i sin Kam, og lad det varme Blod komme paa Vorterne; da forsvinder de bort.

No. 524. Mod Fang.

(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 443).

Spydeberg 1779.

Man bruger Blodet af en Hane-Kam.

No. 525. At en Pige skal faa Lyst til dig.

(Efter U).

? 1790.

Løb til og ryk tiende en Fjeder af Rumpen paa en Paafugl eller Hane, som sidder ret i det yderste af Rumpen, naar han sidder og drænkker en Høne. Lad den Fjeder ikke komme paa Jorden; bær den hos dig, at ingen ved det; hvilket Fruentimmer du har Lyst til, den skal du stryge om Munden med Fjederen; hun skal straks elske dig.

No. 526. At alle Mennesker skal elske dig.ⁿ⁴⁹⁶

(Efter NN, NN* og U).

? 1790

Eker c. 1800 og c. 1850

Tag Hjertet af en Andrik og bær det hos dig;ⁿ⁴⁹⁷ saa elsker alle Mand dig.

No. 527. Ved det Taffel at erfare naturligenvis eller over Bordet, hvilke Personer der ikke haver eller haver hem(me)lig Kjærlighed til os.

(Efter U).

? 1790.

Tag Tungen af en Gjøg, bind den under din venstre Fodsaale paa den bare Hud, og i din høire Haand tag Roden af Jernurt, hvilken skal være opgraven paa en Søndag Morgen, førend Solen staar op, hvilket er Martis Time. Sæt dig saa ved Taffelet eller Bordet, hvor flere Folk sidder derhos; bi saa noget, saa skal du se, at de, som mener dig, staar op fra Bordet og ikke sidder, men de maa gaa derfra.

No. 528. [At hjælpe et forhexet Gevær til rette igjen.]

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Skyd med et andet Gevær Spurve eller anden Fugl, dyp en Klud i dennes friske Blod og visk det forhexede Gevær dermed. Da bliver det godt igjen, at du kan træffe alt, hvad du skyder efter.

No. 529. Mod Gulsot og Mosot.

(Efter Folkevennen 1862, Side 461).

Lister og Mandals Amt. 1862.

Kjødet af Gulspætten eller Gulspiken nydes raat; det hjælper.

No. 530. [At en Pige skal løbe efter en.]

(Efter A og Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Urskog 1815.

Tag et Vibe-Hoved og læg det, saa en Pige traar paa det i sønder, saa skal hun løbe efter dig.ⁿ⁴⁹⁸

No. 531. [At en Pige skal tage op Klæderne.]

(Efter A).

Urskog 1815.

Tag et Strandvip-Hoved og læg det, saa en Pige traar paa det; saa tænker hun det er Vand; saa trækker hun op Klæderne for dig.

No. 532. For god Handel

(Efter A, NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Urskog 1813.

Tag et Strandvip-Hovedⁿ⁴⁹⁹ og læg det i din Peng-Pung; saa skal du aldrig tabe paa nogen Handel.

No. 533 At den ene Penge skal drage den anden til sig.

(Efter NN, NN* og U)

? 1790.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag et Svaleæg af Reden, kog det haardt og læg det i Reden igjen. Saa kommer de gamle Svalerⁿ⁵⁰⁰ og lægger en Urt eller Rodⁿ⁵⁰¹ i Reden. Tag den, og læg den ved eller hos Pengene.

No. 534. Om Kvindernes Kjærlighed.

(Efter A, NN og NN*)

Eker c. 1800 og c. 1850

Urskog 1815.

Tag et Bæger Øl og drik Pigen til dermed; skjenk saa fuldt igjen og kast et Stykke Svaleblod deri og lad hende drikke; saa elsker hun dig.

No. 535. [At hindre en fra at sove.]

(Efter M No. 12).

Skaabu (Kvikne) c. 1820.

Kast et Svale-Øie i Sengen; (da) kan ingen sove (i) samme.

No. 536. [At en Pige skal holde sine Klæder op.]

(Efter A og Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Urskog 1815.

Tag et Svale-Hoved og læg det under en Pige, saa hun gaar over det; saaⁿ⁵⁰² skal hun holde sine Klæder op.

No. 537. At alle Mennesker skal elske digⁿ⁵⁰³

(Efter NN, NN* og U).

? 1790.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag Tungen af en Svale og læg den under din Tunge. Med hvem du da taler, har han dig kjær.

No. 538. a. Om Kvindernes Kjærlighed.ⁿ⁵⁰⁴

(Efter A, K, N [ogsaa afskrevet i N*], NN og NN*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og 1880.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Eker c. 1850

Først skal du tage en Svale. Tag hendis Hjerte og steg det paa en Pinde; tag saa Svale-Tungen og læg den under din Tunge; æd saa op Hjertet,ⁿ⁵⁰⁶ med(ens) Svale-Tungen ligger under din Tunge. Gjem saa Svale-Tungen, til du kommer for Retten. Læg saa Svale-Tungen under din Tunge; tal, saa faar du din Begjær(ing). Og naar du staar i Kjøb, da læg Svale-Tungen under din Tunge og prutⁿ⁵⁰⁷ saa i Kjøb, da vinder du Kjøb frem om nogen anden.

Er der nogen, som du holder (af), og hun vil ikke elske dig, da tag Svale-Tungen og læg den under din Tunge og kys hendeⁿ⁵⁰⁸ paa Munden; saa faar hun stor Kjærlighed til dig.ⁿ⁵⁰⁹

No. 543. Konst at vinde med Tærninger

(Efter U).

? 1790.

Tag en ung Svaleunge, førend den flyver af Reden, tilligemed et lidet Ben derved saa og Hjerte og Hovedskallen og lad det blive tørt. Bind Tærningerne paa alle fire Kanterne, førend du vil gaa i Spil, hold det saa under den venstre Lillefinger, medens du spiller; saa skal du vinde. Naar du haver skrabet Kanterne, saa kast det tre Gange tilsammen af den ene Haand og i den anden. Spil saa.

No. 544. At faa Gunst hos sit Herskab, saa og at vinde udi Spil.

(Efter U).

? 1790

Tag en Svaleunge udi Reden, som først faar Fjedre, førend den kommer af Reden; tag den øverste Hovedpande af den, Istren (og) Hjertet, læg det paa dig, andre uvidende; (det) er god(t). NB. Ligemaade er det og godt i Spil at bære paa sig, at have Lykke med.

No. 545. [At faa vide Sandheden].

(Efter Æ).

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Tag den lille Havfisk Blemos, stød ham i en Morter og gjør en Ild op, hvor man formoder den største Hob opholder sig. Tag saa noget af den smaastødte Fisk og læg den paa Gløder og gak derfra. Naar saa Røgen af Ilden opstiger, forsamler alle Ulve sig, som er i Nærheden, derhen; og naar de der finder et Stykke raadent Kjød, som med samme Pulver er bestrøet, falde de deraf i Afmagt og kan da let ødelægges.

4. Sympathi-Midler af Vækstriget.

No. 551. At drive Traattelse.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Tag den mellemste Bark af Linde-Træ og slaa den i nord-rindende Vand, til den bliver tyk som en Grød; smør det paa et Klæde og læg derpaa.

No. 552 At Kjør aldrig skal blive forgjort

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Tag Svamp paa Linde-Træ og gjør den smaa og kom (den), i deres Drikke.

No. 553 For Maren paa Hesten

(Efter Schübeler, Viridarium Norvegicum I, Side 465).

Flere Steder 1889.

Man hænger over Hesten en Huldre-Lime eller Mare-Kvist af Birk, Gran eller Furu.

No. 554. At en Pige ikke skal blive svanger.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Gjør en Pind af Flyve-Ronne og stik i hendes Klæder.

No. 555. At en Slange skal dø for dig.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag en Hassel-Kjæp, som er 1 Aar gammel, og stik med den en trin (?) Kreds omkring Slangen. Saa maa han dø i Kredsen. Og alle Slanger løber for dig, naar du har denne Kjæp paa dig.

No. 556. At man ikke skal blive drukken, hvormeget han drikker.

(Efter NN*).

Eker c. 1850

Tag Hasselnødder om Morgenen, naar du er fastende. Saa bliver du ikke drukken den Dag.

No. 557. Et forsøgt Middel mod Gjegt.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Det aller be(d)ste Raad er det saa kaldede Orme-Mel, som kommer af ormestungne Træer og indtages i en Skefuld Vand. Dette Middel … og Tobak.

No. 558. [For Hester.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Item læghe dhom for hessthæ. Om hessth haffwer snwæ eller onth y hoffwith, thagh thet grønæ vdhen paa I walnødhe skall, och stick och stødh thet thyll sam¯en, och gør ther oss aff, och binth hessthyn och kom then oss i hesstens næsæ oc y hans mwndh, och lad ssyen stoo en god stwndh; tha ffor han bodh.

No. 559. At Kjødet skal voxe isammen i Gryden.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Læg store Valrød(d)er eller Valnød(d)er til Kjødet i Gryden. Da sker det.

No. 560. At man ikke skal blive drukken, hvormeget han drikker.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Tag Bomolje om Morgenen, naar du er fastende. Saa bliver du ikke drukken den Dag.

No. 561. At fange mange Fiske.

(Efter A. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 171).

Urskog 1815.

Bestryg dine Garn med Barnedium eller Olium-Salve; da fanger du forunderlig mange Fisk.

No. 562. At blive kjed af Kvinder.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Saa tag Kamfer og bær paa dig; saa forgaar din Lyst straks.

No. 563. At man aldrig skal drikke mere Vin.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Giv ham uden hans Vidende den Saft, som drypper af Vin-Grene, naar de beskjæres. Da forgaar hans Lyster til at drikke.

Eller om man drukner en Aal i Vin og giver nogen samme Vin at drikke, da drikker han ingen Vin mere hans Levetid.

No. 564. At en kan snart blive drukken.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Tag af det Træ Aloe et Stykke og læg det i Vin i 2 Dage. Tag saa Vinen og bland i anden Vin. Saa bliver han snart drukken.

No. 565. At føde uden Smerter.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770

Tag en Rose, stød den smaa og kom den i Øl og (giv) Kvinden det at drikke.

No. 566.

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Ffor stedigh. Om en hesth er stædick, Saa leeg rwg i watn, och adh watnet stoo ther oppa en god stund, och gyff hesten thet watn ath drickæ, och gyff hannem then rwg med oprøttningen aff rw ath ædhæ.

No. 567. a. Om dine Kreaturer er falket.

(Efter I, NN og NN*).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850

Saa skal du gaa til den Møgdynge hos den, som du tviler paa skal have falket, og tag 3 Halmstraa og drage 3 Gange lings omkring din Haand og klip siden smaa og giv dine Kreature dem; saa gaar denneⁿ⁵¹² Syge tilbage.

[No. 567.] b. [For ondt paa Kreaturer.]

(Efter Lørdags-Aftenblad 1865, Side 50).

Solør 1865

Naar dine Kreaturer er forgjort, saa gak til Møgdyngen hos den, du tviler har gjort det, og tag 3 Halmstraa og tvindⁿ⁵¹³ dem om din Hals lang omkring.

No. 568. For Mosot.

(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 441).

Spydeberg 1779.

Man sigter Mel rangsøles med Bunden af Sigten vendt opad. Af dette Mel koges Grød, der ædes af den Syge.

No. 569. At stemme Blod

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Da indgiv Patienten en Klybe Mel-Dyst, som med en Fjæder-Ving er taget af med Solen af en Mølle-Lur, paa hvilken den en hellig Dagr er faldet. Indgiv dem noget deraf i Salt eller Vand. Da stilles Blodet.

No. 570. At finde En, der er druknet, som ellers ikke kunde findes.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Naar nogen er druknet paa et Sted, hvor man ei kan søge eller finde ham, da kast et Brød i samme Vand, som farer straks hen til det druknede Legeme og bliver staaende der over og viser saaledes, hvor man skal søge ham. Dette Middel er ofte forsøgt.

No. 571. Konst at en Pige straks skal lade dig faa din Vilje med hende.

(Efter U).

? 1790.

Tag tiendes en … Brød og lad 3 Messer gaa over den i Kirken. Læg den saa under din Tunge og kys en Pige ret lige paa Munden, saa faar du din Vilje med hende.

No. 572. [For Ondt paa Kreaturerne].

(Efter A).

Urskog 1815.

Man skal tage lidet af alt, som findes paa Bordet om Julekvelden og noget af det Malt med det samme, man skal helde det i Karret og skal brygge til Julen. Det, som tages af Bordet, skal ske, efter at Folket har lagt sig og er rolige. Alt dette blandes isammen og noget Havremel til en Deig og gjøres en Kage af, som maa tørres og gjemmes. Af denne Kage giver man Kreaturerne.

No. 573. For Trolⁿ⁵¹⁴ i Natura.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780

Hold Lemmet i stærk Brændevin ofte. En som havde udtaget Ben, 3, 4, blev dermed hjulpen.

No. 574. At fiske uden Krog.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1730.

Tag Kokkel-Korn, stød dem til Pulver og bland det med raaddenⁿ⁵¹⁵ Ost. Naar du kaster dette i Vandet, æder Fisken deraf og flyder op, at du kan tage den med Hænderne.

Med Brændevin og Bulmefrø kan man gjøre det samme.

No. 575. [Naar Oxen er skjæmt].

(Efter I).

Romedal c. 1780.

NB! Og om han er døv og ikke vil gjøre Kalve, saa tag Kvekse-Kvern og giv ham ind. Saa bliver han god.

No. 576. At vide, om en Syg bliver frisk igjen eller dør.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Held ham lidt Rudesaft for Næsen. Nyser han deraf, da er det et godt Tegn, hvis ikke, er der intet Haab.

Eller læg ham en Gulrodⁿ⁵¹⁶ under Hovedet. Skal han dø, begynder han at synge; men skal han ikke dø, da tier han stille.

No. 577. Konst at vinde i Kort- og andre Spil.

(Efter U og Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

? 1790

Kan du finde om Sommeren i Engene et Kløvergræs med 4 Blade, bær det hos dig; ingen bliver da din Overmand i (Kort)-Spil og i alle Slags Spil. Det samme er og lykkeligt i alle Haandteringer.ⁿ⁵¹⁷

No. 578. Mod Synkverving.

(Efter NN, NN* og Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 49).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Nordland 1889.

Man bærer paa sig en Fir-Kløver.ⁿ⁵¹⁸

No 579. Vilt du vide hvem der haver staalet en Gang.

Gjør en Ring af Hjertensfryd og lad hende lugte til. Saa viser det sig.ⁿ⁵²¹

No. 588 At vide, om en Pige er Mø.

(Efter Y og b).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Hurum c. 1780.

Skjær Nælde-Rødder smaa i Øl og lad hende drikke; er hun ikke Mø, pisser hun.

No. 589. At vide, om en Pige er Mø.

(Efter Y og b).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Hurum c. 1780.

Tag Humle-Rødder, stød dem smaa og læg under en Piges Lagen. Er hun da ikke Mø, pisser hun straks.

No. 590. [At faa Fisk.]

(Efter H).

Fron (Gdbl.) c. 1730.

Kjøb Johannesbrød paa Apotheket og der i dem skal du tage og syⁿ⁵²² en Pung til et Fiskegarn.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Giv Pigen Treagels ind; er hun ikke Mø, lader hun strax sit Vand.

No. 601. Vil du sove hos en Pige, at hun ikke skal faa Børn.

(Efter U).

? 1790.

Kjøb noget Treakelⁿ⁵²⁵ og giv hende noget deraf i Vin eller Øl.

No. 602. At komme et helt Hus af Folk til at fjerte.

(Efter Y og b).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Hurum c. 1780.

Tag «tyrkiskⁿ⁵²⁶ Peber» og kast det paa Ilden; saasnart de kjender Røgen, maa de fjerte.

No. 603. For Alv-Gust

(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 266, og Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 435).

Spydeberg 1779.

Seljord 1786.

Man røger den Syge med Alv-Næver.

No. 604. At Kreaturer ikke skal forhexes.

(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 97).

Seljord 1786.

Man tager Klomme-Korn, blander dem med Salt og giver Kjørene.

No. 605. For Taver paa Kreaturerne.

(Efter Strøm, Egers Beskrivelse, Side 74).

Eker 1784.

Man giver dem Tauvrabær at æde.

No. 606. For Grep.

(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 104).

Seljord 1786.

Man ryger bort Grepet med Grip-Græs.

No. 607. Blod-Græs.

(Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 113).

Seljord 1786.

Naar man lugter til Blodgræs i Nærheden af en, der har Mosot, er man selv fri for at blive angrebet af den.

Kan ogsaa spises som Botemiddel mod Mosot og bruges til at stille Blod med.

No. 608 At se, hvem der er feig.

(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 126).

Seljord 1786.

Man sætter Jonsok-Græs om Jonsok-Aften et for hver Person i Huset under Bjælken. Den, hvis Jonsok-Græs visner, skal dø inden Aarets Udgang.

No. 609. For Barselkoner.

(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 73).

Søndmøre 1762.

Man koger Bu-Græs og lægger det paa Barselkonens Liv.

Frøet eller Blomsterne, kogt i Øl, hjælper for Moder-Syge.

No. 610. For Ringorm og onde Øine.

(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 85).

Søndmøre 1762.

Man stryger Ringormen med Duggen af Ringorm-Græs.

Svage Øine helbredes paa samme Maade. Planten kaldes derfor ogsaa Øien-Græs.

No. 611. For Naarisla.

(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 104, Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 117, og Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 436).

Søndmøre 1762.

Spydeberg 1779.

Seljord 1786.

Man tager Naarisle-Græs, medens det er friskt, koger det i Øl og lægger det om Livet. Eller man «smører» det paa det angrebne Sted.ⁿ⁵²⁷

No. 612. For Alve-Gust.

(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 84).

Søndmøre 1762.

Man tager Frø-Husene af Guste-Græs, tørrer dem og støder dem til Pulver, der strøes paa de angrebne Lemmer.

No. 613. At se, hvem der skal leve Aaret over.

(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 114, og Folkevennen, 1862, Side 380).

Søndmøre 1762.

Lister og Mandals Amt 1862.

St. Hans-Aften tager man Liv-Græs, en blomstrende Stilk for hver Person i Huset. Alle udviklede Støvtraade afplukkes og Stilkene sættes i en Væggesprunge (Lister og Mandals Amt: i Vand). De Personer, paa hvis Stilk der ikke den næste Morgen findes ny Støvtraade udsprungne, er feige; de øvrige derimod skal leve Aaret over.

No. 614. At vække Kjærlighed.

(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 109).

Søndmøre 1762.

Man anbringer Hugvendels-Græs under den Persons Hovedpude, hvis Kjærlighed man vil vække.

No. 615. At vække Elskov.

(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 16).

Nordland 1889.

Man koger Blomst, Blade, Stilk og Rod af Elskovsgraset til en Drik; denne vækker Elskov hos den, som nyder den, en Elskov, der dog kommer til at ende med Had.

No. 616. [At faa Fisk med Krog.]

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Vendelrod i Ryser eller Mæler brugt, er et Fiskepuds. Thi Fisken løber efter den Lugt og Saft.

No. 617. At en Pige ikke skal blive svanger.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Syd Tormentille-Rod i et hvidtⁿ⁵²⁸ Klæde; al den Stund hun haver samme Klæde paa sig, skader hun intet.

No. 618. At befrie sig fra alleslags Vaaben, Kugler og Sverd.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Man bærer kun hos sig den Urt Herbeam victorie (paa svensk Pantserrod); saa kan intet Vaaben skade ham.

No. 619. At du ei skal tabe i Spil.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Saa Sankte Margrete-Urt, hvilken maa tages op 6 Dage før Margrete-Dag. Af dens Rod tag 3 smaa Orme; thi der findes mange paa; svøb dem ind og hæng om din Hals. Er vist.

No. 620. At gaa og ikke blive træt.

(Efter NN og NN* [2 Gange]).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag til dig Bøk- eller Jern-Urt. Saa bliver du ikke træt; ei heller bliver du biden af nogen Hund eller Dyr.

No. 621. For Mus-Skaar.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag gul Mose paa Fjeld-Nordsiden paa tørre Heller og bag et lidet Brød deraf og sæt et Stykke i hvert Hjørne paa Huset.

No. 622. At Barselkonen skal blive forløst.

(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 18).

Nordland 1889.

Man koger den saakaldte «Løsningssten» i Vand og giver Barselkonen at drikke.

No. 623. At forsøge, om en Pige er Mø eller ei.

(Efter U).

? 1790.

Tag gult Rav, skrab det smaa paa et Stykke Smørrebrød eller i Øl, Vin eller Mjød, og lad hende æde eller drikke deraf. Er hun ikke Pige, da skal hun lade sit Vand straks; men er hun Pige da gjør hun det ikke.

5. Sympathi-Midler af den livløse Natur.

No. 624. At Øllet skal gjære.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 45).

Lister og Mandals Amt 1862.

Naar Øllet ikke vil gaa, skal man kaste en Sølvske i det.

No. 625. At Bøssen ikke skal forgjøres.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

3 Sølvkors paa Bøssepiben ud ved det ydre Sigte; da kan Bøssen ikke forgjøres.

No. 626. For ondt paa Børn og Barselkoner.

(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 421).

Spydeberg 1779.

Man anbringer paa Brystet af dem de saakaldte «Angester» (Agnus dei), en Sølvpenge eller et Sølvstykke, der bæres i et Baand eller en Kjæde.

No. 627. At faa Smør, naar man kjerner.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 451).

Lister og Mandals Amt 1862.

Man kan kaste en gammel Sølv- eller Kobberpenge i Kjernen. Disse behøver man ikke at gjøre varme.

Man kan ogsaa sætte en af de gamle, tynde og hvide Enkeltskillinger fast i den nedre Ende af Staven, midt i det der indskaarne Kors.

No. 628. Arvesølv.

(Redigeret efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Naar en Ko har ondt i Juret, bliver den bra, naar man malker den gjennem en arvet Sølvring.

Støv, skrabet af Arvesølv, hjælper mod Sygdom baade paa Mennesker og Fæ. Det nyfødte Barns Vadskevand kan ogsaa vigsles med Arvesølv.

No. 629. For Avind paa Melken.

(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 100).

Sundalen 1889.

Har en avindsfuld Kone forgjort Melken, saa man ikke faar Smør, da er det et sikkert Middel at kaste gammelt Sølv i Kjernen.

No. 630. Mod «Elsk».

(Efter K. L. Huse i «Kvinden»; optrykt i Haukenæs, Hardanger, VII, 361 fg.).

Hardanger 1860.

Er det en Jente, som er syg, da udsender man to Gutter for at bede om «nikone-Sølv», det vil sige de gaar til 9 Koner og beder hver af dem om et Stykke Sølv, som en Gang maa have været arvet; den ene af Gutterne fører Ordet, den anden modtager Sølvet; han maa hverken tale eller le under hele Reisen. Det samlede Sølv bringes til en Guldsmed, som paa tre Tordagskvælder gjør et Kors deraf, og dette maa da den syge altid bære paa sig. Er det en Gut, som er syg, da udsendes to Jenter i samme Erinde.

No. 631. At hindre et nyfødt Barn fra at blive «byttet» af Huldren.

(Redigeret efter O. J. Høyem, Bynes, Side 151, Glückstad, Hiterdals Beskrivelse, Side 63, samt efter c).

Bynes 1862.

Hiterdal 1878.

Flaa (Hallingdal). 1889.

Man syr en Sølvskilling ind i Tøi, Barnet har paa sig. Da er det sikkret mod at bortbyttes, efter som de underjordiske ikke kan taale «krynt Sølv».ⁿ⁵²⁹

No. 632. Om nogen er haard, og du ikke kan skyde ham ihjel.

(Efter U)

? 1790.

Skyd ham med en Sølvknap. Saa dør han

No. 633. At Børn ikke skal bortbyttes af de Underjordiske.

(Redigeret efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 421. O. J. Høyem, Nes eller Bynes Side 151. Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 13. Glückstad, Hiterdals Beskrivelse, Side 63. A. P. Stabfors, Om Overtro o. s. v. i Nordland, Side 11).

Spydeberg 1779.

Bynes 1862.

Hiterdal 1878.

Helgeland 1882.

Tromsø Amt 1889.

Man lægger en Kniv eller en Saks i Vuggen hos den nyfødte.ⁿ⁵³⁰

No. 634. At Troldkjærringen ikke skal forhexe Smøret til sig.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 451).

Lister og Mandals Amt 1862.

Naar man kjerner, skal man sette en Kniv i Baandene omkring Kjernen. Da kan Troldkjærringen ikke hekse Smøret til sig efterhaanden, som det dannes.

No. 635. At gjøre en Angerkviv.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag 9 Angerstaal-Odder, som kan være Naal- eller Kniv-Odder; smid paa dem i 3 Tordagskvælde splinternøgen. Den første Kvæld gjælder det at ikke blive bange, men vis dem bort i Jesu Navn og befal dig i Jesu og Guds Haand, da Spøgeriet intet skader dig. Med denne Kniv kan du aabenbare Trold-Koner; da du skjær i deres Smør, saa rinder Blodet efter denne Kniv.

No. 636. At ingen skal forvende dit Syn.

(Efter NN og NN *).

Eker c. 1800 og c. 1850

Tag Skjærtordags-Staal paa dig. Saa kan ingen forvende dit Syn i nogen Maade.

No. 637 Om Mælken er skjæmt og ei vil give Smør.

(Efter I, NN og NN*)

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

9 Slags Staal-Odder slaaes i Kjærnen; hjælper.ⁿ⁵³¹

No. 638. For ondt paa Kreaturerne.

(Efter Hjorthøy, Gudbrandsdalens Beskrivelse, II, Side 95. Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 420. Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 101).

Spydeberg 1779.

Fron (Gbdl.) 1785.

Sundalen 1889.

Man hænger paa det syge Dyr gamle, helst jordfundne Nøgler, Ringe o. s. v.

No. 639 Om Lykke i Spil

(Efter U).

? 1796.

Kan du faa en Kors-Hvid,ⁿ⁵³² som der er 3 til 1 Skilling og der staar 3 Nøgler paa den ene Side overkors, læg den under din høire Fod (med) Nøglerne tilbage enten mellem Skosaalerne eller i «Stryningen» under Foden; saa skal du vinde.

No. 640. Naar man har slaaet sig.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 468).

Lister og Mandals Amt 1862.

Naar man har slaaet sig etsteds paa Legemet, saa der er blevet en «Kyle», skal man tage en Nykel og vende den tre Gange rundt paa «Kylen». Saa lægger Hævelsen sig.

No. 641. At fri Mennesker og Buskap fra Troldkjærringen om Juleaften.

(Redigeret efter Sørensen, Lidt om Sandeherred, Side 79–80).

Sandeherred 1872.

Man stikker en Naver i Høet, lægger en Sigd i Høstakken og en Øks i Svalen. Derpaa skyder man Troldkjærringen bort fra Stuevæggen.

No. 642. At Brygningen af Jule-Øllet skal lykkes.

(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 99).

Sundalen 1889.

Man sætter Staal i Bryggekarret.

At sætte et Kors i Bunden, gjør ogsaa godt.

No. 643. Vil man vide, om en Kvinde er tro.

(Efter U).

? 1790

Da skal man tage en Segel eller Magnetsten,ⁿ⁵³³ som er kraftig, læg den under din Kvindes Hoved. Holder hun dig med Love, da tager hun dig i Favn; haver hun anden kjær, da forskrækkes hun.

No. 644. [At stille Barselkvinders Veer.]

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

En Magnet-Sten i Haanden at holde for en Barsels-Kvinde skal og gjøre en let Befordring i Barsels-Nød.

No. 645. At Kjødet ei skal blive mørt.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Om man kaster Bly i Gryden, bliver Kjødet aldrig mørt, hvis det saa kogede i 3 Dage.

No. 646. [At faa Fisk med Krog.]

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Kvægsølv, hav det i en Fjerpen med Fiskesnøret.

No. 647. At Kjødet hastig skal blive mørt.

(Efter G).

Jeløen c. 1800.

Slaa Salt under Gryden, som Kjødet koges i. Da bliver det snart mørt, om det en(d) skjønt er gammelt og seigt.

No. 648. Orme-Stung.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag en Ild-Brandⁿ⁵³⁴ og stryg 3 Gange avint omkring.ⁿ⁵³⁵

No. 649. At gjøre en forgjort Bøsse god igjen.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

Man gjør op en Ild og tager Bøssepiben ud og holder den over Luen. Saa faar den, som har forgjort Bøssen Pibens Hede, naar den begynder at svede. Ved en Formel (som Meddeleren ikke kjendte) kan Heden sendes tilbage paa den, som holdt Piben over Ilden. Men kaster han da Bøssen i Vand, saa faar den anden Heden igjen.

No. 650. At vigsle et nyfødt Barns Vadskevand.

(Redigeret efter c. O. J. Høyem, Nes eller Bynes, Side 151. Glückstad, Hiterdals Beskrivelse, Side 63, og A. P. Stabfors, Om Overtro o. s. v. i Nordland, Side 11).

Bynes 1862.

Hiterdal 1878.

(Efter f No. 5).

Nes (Hallingdal) 1897.

Der tages Jord under en jordfast Sten og lægges paa Stikket.

6. Sympathi-Midler bestaaende af Sammensætning af Gjenstande tilhørende de forskjellige Naturriger.
a. Gjenstande af Kirke og Kirkegaard + Gjenstande af Dyr, Planter eller Mineralier.

No. 660. For Kreaturernes Fordærvelse.

(Efter a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Du skal tage Salt og lægge i Barmen og gaa omkring Alteret, og du skal skrabe Fliser af Alteret oven og under og af Alterklædet og skrabe det tilsammen medⁿ⁵³⁶ Bævergjæld og give dine Kreaturer Korsmes Morgen. Saa gaar de ubehindret.

No. 661. Naar du vil skyde paa forhexede Ting.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Da bor et lidet Hul i Kuglen, stik deri et Byg-Korn og hav indviet Jord i Krudtet. Da træffer du, og Bøssen spænder ei.

No. 662. At være haard i 24 Timer.

(Efter T, W, Y og e).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Hadeland 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Tag stiltiendes indvigd Jord af Kjerkegaarden førendⁿ⁵³⁷ Solen gaar op, og meng det vel ud med Kvægsølv tiendes; sæt det under din venstre Arm tiendes. Saa maa du være forsikret den Dag.ⁿ⁵³⁸

No. 663. At bekomme Fisk.

(Efter T og e).

(Efter G, hvor Formularen er optaget omtrent ordret efter Tullins Samlede Skrifter, II, Side 123).

Kristiania c. 1770.

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Man skal tage Hovedpanden af en Karl, som enten har været hængt eller steilet, og skal Kjødet være slet afraadnet af Hovedpanden, medens den haver været i Veiret enten paa Steilet eller i Galgen. Hug samme Pande tvert over digt ovenfor Øinene og læg samme øverst paa en Rist og sæt den paa en sagte Ild og lad hende saa sagtelig steges, indtil der kommer noget gult Fetⁿ⁵⁴⁸ igjennem hende. Vend den saa om paa den anden Side og lad den ligge som før, sagtelig steget, til Fedtetⁿ⁵⁴⁹ gaar ind igjen og hun bliver tør og mørstegt. Stød hende saa og tag 3de Pion-Korn eller Pion-Kora og stød dem ogsaa smaa. Tag siden et Kvintin af samme Pandes Pulver og de stødte Pion-Korn og kom det i 2 eller 3 Skefulde Lavendel-Vand og rør det vel omkring og giv den Syge 2 eller 3 Morgener fastendes, eller imod Sygen vil komme, og skal den Syge vare sig, at han ikke gaar over nogen onde eller farlige Broer, stiger eller kryber høit op, hvoraf han kunde snarlig forfærdes eller forskrækkes.

Dette Raad haver hjulpet mange, ja ogsaa de, som vel ypperlige have været. Hvorhos maa agtes, at naar Væderens Tegn er, da skal dette ikke bruges, og man ikke skal give den Syge deraf.

No. 668. Naar en Hest er forgjort, den hænger Hovedet, Haarene løsner i Rumpen og Manen.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag et Stykke Træ ved et Vand, som Vandet har kastet i Land; tag et dødt Mands-Ben paa en Grav, eller 3 Ben, og tre Stykker Træ; tag saa en Potte stærk Acetum, lad Gylden-Plaster deri, rør det vel om; skav da noget af Benet og Træet deri og rør om med samme Træ, og giv Hesten det ind: bind Hovedet op, om du skal faa det i den; slaa saa Bug- og Skraal(?)-Aaren, og bind Ben og Træet paa den høire Side af Manen og Rumpen. Det overblevne bæres tilbage paa den Sted, du tog det; og Hesten løses fra Sygen i den samme Time og bedres.

[6. Sympathi-Midler bestaaende af Sammenssetning af Gjenstande tilhørende de forskjellige Naturriger.]
c. Forskjellige Gjenstande af Mennesket + Gjenstande af Plante- og Dyreriget.

No. 669 [At slukke Ild.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Item tyl at slecke el med tag husløg oc stampæ ther til qwindæ melk, som et suend barn haffuer fanget, oc bigmel oc honigh och thet huidæ aff et eg, oc gøør ther en blød dey aff, oc giør ter et plaster aff med et linet cledæ, oc leg ouer, som ildhen er udbristen.

No. 670. Vist at skyde.

(Efter U).

? 1790.

Tag noget Blod af din høire Haand og pulveriserⁿ⁵⁵⁰ det. Item tag et Flagermushjerte, tag et lidet Stykke deraf i mellem Ladningen og Krudt(et). Saa skyder du vist.

No. 671. For en Hest, som er falket.

(Efter I).

Romedal c. 1780.

Tag 3 Bygkorn og slip ind igjennem Barmen og ud igjennem den vinstre Arm 3 Gange. Tag 3 Fliser af den vinstre Fod indenbens i Frosken og 3 af den høire Bagfod indenbens i Frosken, 3 Draaber Blod af Rumpen, 3 Draaber Blod af din venstre Pege-Fing.ⁿ⁵⁵¹ Læg det i Gumem (?) af en Surbrød-Skalk og læs 3 Gange Fadervor derpaa og giv Hesten det ind.

No. 672. Lykke til at fiske.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag Bæver-«Vasser», som er Bæver-Kodder, eller hans Nyrer, Menneskeblod og Bygmel og gjør smaa Kager deraf og stik paa Krogen eller bind i Rusen. Deraf skal du fornemme stort Under.

No. 673. Lykke til at fiske.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag Menniske-Blod, blø(d)t Ler og Honning, ælt det tilsammen som en Bold og bind i en Klud og læg i Rusen eller Aale-Kisten Natten over. Da faar du Fiske i Overflødighed.

No. 674. Fange Fisk.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Bævergjæld, mænget med Menneskeblod, Bygmel og Brændevin; gjør runde Kugler deraf og sæt paa Krogen!

No. 675. At tilvende sig et Fruentimmers Kjærlighed.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Man stikker sig med en Naal i den venstre Lillefinger og lader 3 Draaber Blod dryppe paa et Stykke hvidt Sukker og bærer siden samme Sukker under venstre Arm 3 Torsdagsnætter paa bare Kroppen. Derefter kommer man det i et Glas Brændevin og giver Kvindfolket det at drikke.

No. 676. Om Kjærlighed

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag 3 Rosiner, Svedsker eller Figen og læg i den venstre Arme-Hul; lad dem ligge, til Sveden er i dem trukken, og giv den Pige, du vil skal elske dig. Saa faar hun dig hjertelig kjær.

No. 677. Om Kjærlighed.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag Muskat og et Svalehjerte og læg i din Mund, og tag en Kande Øl og drik Pigen til, og lad falde af Munden og i Øllet og lad Pigen drikke. Saa faar hun dig inderlig kjær.

No. 678. At stille Gaasedød

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1777.

Tag en Menniske-Fis, som er 8 Dage gammel, og 5 Lammegalder, støb godt Byg deri og giv alle Gjæsene deraf at drikke. Da dør ingen deraf.

No. 679. At Troldkvinders Øine skal opædes.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Da mælk lidet af hver Ko, sluk deri ubrugt Staal, som er gloende; løs saa Bukserne deri; lad saa Mælken staa paa Fjøstaget.

No. 680. For Rødsotten.

(Efter I, NN, NN* og a).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Tag 3 Angrsodder,ⁿ⁵⁵² smaat Glas og noget af det, den gjør, som Sygen haver, og giv den ind; saa bliver den god.ⁿ⁵⁵³

No. 681. For Mosot i Natura.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

1. Tag 3 Lusⁿ⁵⁵⁴ af en førstefødt,
2. Slange-Brod(d),
3. Frøben,
4. Haar-Fugl,
5. Hvid-Orm,ⁿ⁵⁵⁵
6. Efterbyrd,
7. Regn-Orm,
8. Veneris Haar,
9. Smedⁿ⁵⁵⁶-Dyret.

Og er tilsammen 9 Ting, som hjælper for den Sygdom.

[6. Sympathi-Midler bestaaende af Sammenssetning af Gjenstande tilhørende de forskjellige Naturriger.]
d. Forskjellige Gjenstande af forskjellige Slags høiere og lavere Dyr.

No. 682. For det, at ingen troll folch skal svige din bu schab.

(Efter et løst Blad i F).

Tinn c. 1580.

Du skal kierrne om Paaske afften noget aff allt dit bu skab noget aff huert saa schall du yste en (ost) af all din boskab (og tage noget) aff huert och giffue (Kjørene) aff osten.

No. 683. [For Ondt paa Kreaturene.]

(Efter M No. 4 b).

Skaabu (Kvikne) c. 1840.

Gjør dig først en Tap.ⁿ⁵⁵⁷ Tag saa først 3 Gange Møgen og 3 Kaaser af Rumpen og 3 Gange (Haar af) venstre Bagfod, 3 Gange Haar af venstre Side, 3 Gange af venstre Fremfod og (3) Kaaser af venstre Øiet, 3 Kaaser af venstre Hornet. Og Kniven i Haanden altid.

No. 684. At gjøre sig usynlig.

(Efter a, hvor Opskriften forekommer 2 Gange).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Stik Øieneneⁿ⁵⁵⁸ ud paa en Flaggermus og forvar (dem) hos dig,ⁿ⁵⁵⁹ og stryg dit Ansigt med Flaggermus-Blodet. Tag saa Øret af en Kat og steg det i sød Mælk, æd og drik dette. Saa er du usynlig i 9 Timer.

No. 685. At gjøre sig usynlig.

(Efter NN, NN* og e).

(Efter Y; trykt i Skillings-Magazinet 1859 og i «Svarteboka» 1859).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag en Spanskflue og giv hende den i Mjød. Da skal hun have dig hjertelig kjær. Probat.

[6. Sympathi-Midler bestaaende af Sammenssetning af Gjenstande tilhørende de forskjellige Naturriger.]
e. Gjenstande af Dyreriget + Gjenstande af Planteriget.

No. 694. At samle meget Vildt til én Sted.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Tag Kamfer, Hjorterod, Lebstekkerod, Birkeaske, brændt Tegl af et stort Vilddyrs Efterbyrde. Dette altsammen tørres og stødes med Ertermel. Gjør smaa Kugler deraf og læg dem paa et Sted, hvor Vildt opholder sig og har sin Gang. Saasnart noget Vildt smager det, bliver det staaende; og om det end bortgaar, kommer det igjen og har flere i Følge med sig.

No. 695 Fiske at fange udi Ruser.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag Blodet og Leveren af en ung Kvie og Bukke-Blod og Bygmel, mæng det tilsammen, bind det i et Klæde og hæng det i Rusen. Saa faar du Fiske nok.

No. 696. [At Kalve og Kjør skal trives vel.]

(Efter H, Y og b).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Hurum c. 1780.

Mærk Kalven i Øret, strax den er født, lad den bløde 3 Blodsdraaber paa mjugtⁿ⁵⁶⁷ Brød og stik i Halsen paa Kalven, før du giver ham den første Drik. Da skal han baade leve og trives vel.ⁿ⁵⁶⁸

No. 697. For Harulven paa Hesten.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Skjær Hesten i det venstre Øre og lad det Blod komme i en Dosis fransk Brændevin og hæld det i begge hans Næsebor; da staar han strax op og æder.

No. 698. At gjøre Heste modige.

(Efter. e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag Elfenben, Encian, Myra, Elene-Rod, Laurbær, Eberod, af hvert ½ Lod; stødes og give paa Foret; skal du se Under.

No. 699. At Kvæg ikke skal blive syge og dø, men trives.

No. 708. At gjøre et Lys, som ingen Pige kan tænde, uden hun har sin Mødom.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Tag Vox, Myrra og Virak, gjør et Lys deraf.

Er probat.

No. 709. At vinde i Kort og Terning.

(Efter NN, NN* og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850

Tag Olden-Frøⁿ⁵⁷⁶ og smør det i Voks og hav det paa dig i en Silkeklud under den venstre Arme-Hul,ⁿ⁵⁷⁷ saa vinder du bestandig.

No. 710. At være sikker for sine Fiender.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Tag Antirrhimum eller Storke-Traad, deraf 2 Knoppe og saaledes i Kaarde-Knipper indlagt, og smed (?) det tilligemed 3 Slange-Tunger. Saadan Gevær er defensiv imod apersener (?), holdende og sikker for Tyve og Mordere.

No. 711. Ad confortandumⁿ⁵⁷⁸ Venerem, det er at give en Styrkeⁿ⁵⁷⁹ og Kræfter til Venerum Spil og Leg.

(Efter U).

? 1790

Smør din Stortaa paa din høire Fod med Olie, destileret af røde Provintzroser, og læg Myreæg derpaa. Saa kan du gjøre din Funktionⁿ⁵⁸⁰ saalænge, det ligger derpaa.

No. 712. For Kalve og Kjør.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag pulveriseret Øster-Skaller, 1 Lod Encian, ½ Lodⁿ⁵⁸¹

No. 713. [At styrke Membrum.]

(Efter U).

? 1790.

Slaa god Vin paa den Fisk stincus marinus og lad det saaledes staa tildækket udi en Dag. Og naar man vil lægge sig om Aftenen, saa sier man Vinen og drikker den; det virker kraftig derefter. Man kan og gjøre Kjørene geile dermed til at løbe med Tyre.

[6. Sympathi-Midler bestaaende af Sammenssetning af Gjenstande tilhørende de forskjellige Naturriger.]
f. Gjenstande af Dyreriget + Gjenstande af den livløse Natur.

No. 714. [For Gigt.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

For yckt i hendher eller fødher eller andhenstedt paa kroppen. Schal man redhe en gooss thyll, som hun plæger at steges, och sso skall man ffloo en ffedh kath och hugge aff hannem hoffdet og taghe aff hannem ynwollen vthen ystredth och høgge ssidhen kødeth smoth. tag ssydhen aff swynnæ isster sso storth ssom eth lydhet hønsse egh och sso møghett aff fforæ tallæ och aff vnødt wox, aff røgelzæ, af honnigh, aff ssalt, aff rendt rugh, støffthæ bønner, aff hwer there sso møgett som suinæ ysstheren, och rør thet alth samen med katthe kødhet, og stoppet sso i gossen, och tep vell tyll, och steegh hennæ sso lenghæ, hwn vyll ey mere drøppe, i en brode pannæ, och ladt thet sydhen i en skoll eller eth krws, och smør ther med, som ycthen stordh i modh en ildh; tha man aldher bædher lægdom ther for.

No. 715. At en Pige eller Kvindesperson, som lader sig bruge, ikke skal faa Børn.

(Efter U).

? 1790.

Hun skal hver Aften drikke en halv eller hel Potte sød Melk, som er kogt med et Stykke Alun, saa skal det ikke fænge, hvortil hun lader sig bruge; men naar hun nu holder op med drikken noget, saa fænger hun straks.

No. 716. For Ulve og Bjørne.

(Efter Lørdags-Aftenblad for 1865, Side 50, I, NN, NN* og e).

Romedal c. 1780.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Solør 1865.

Tag Ulve- og Bjørneben, stød dem smaa og giv dine Kreaturer i Saltⁿ⁵⁸² en Torsdagsmorgen at æde. Saa er de fri baade for Ulve og Bjørne det Aar.ⁿ⁵⁸³

No. 717. [At Krudt ikke skal give Lyd fra sig.]

(Efter U).

? 1790.

Tag en levende Muldvarp, brænd den til Pulver i en vel tillukket Potte, bland der under Borasc (!). Dette Pulver skal menges tilhobe iblandt Krudtet. Og til 4 Lod Krudt tages 1 Lod af dette Pulver; men mærk at Krudtet tilforn udblødes i sterk Spiritus venus (!) eller sterk Brændevin og igjen tørres.

No. 718. At faa, hvad man begjærer.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag det Ugle-Øie, som flyder, og overtræk det med Kveksølv og bær det hos dig. Hvad du begjærer mere, sig hvad det være kan, og af hvem det være vil. Saa kan ingen nægte dig det, førend tre Timer er forbi.

No. 719. Om en Pige er Mø eller ikke.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Tag Flaggermusblod og Kviksølv og rist over Ilden. Saa pisser de paa sig, som ikke have deres Mødom.

No. 720. [For ondt i Maven.]

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag Hjertet af en Due og Mercurium og læg paa hendes Mave og nævn ikke hendesⁿ⁵⁸⁴ Navn.ⁿ⁵⁸⁵

No. 721. At præpariere et Ljus, hvormed man udi Huse kan erfare, hvor en Skat staar nedgraven.

(Efter U).

? 1790.

Tag Virak-Svovl og godt Vox og smelt det tilsammen. Gjør saa Væger af kogt Garn, og gjør et Ljus deraf med det forrige. Ljus dermed i alle Kraage i Huset, og hvor Pengene er begravne, der slukkes Ljuset.

No. 722. [For Tandværk.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Item for thet samæ Sckall man taghe en dell eghe skall och II dellæ geddæ tendher eller andre geddæ ben och I part af allwn och stødhe thet thill hoff i pulver, och sickthe thet igennem en ren klud, og leg thet pulver vedh tennernæ; thet helper vysth.

No. 723. Det fornemste Plaster at gjøre.

(Efter V og W*).

Hadeland 1789 og 1793.

Tag en sort Katte og 3 Mærker Talgⁿ⁵⁸⁶ og 3 Krukker St. Hans Dug, en Krukke hvert Aar i 3 St. Hans-Nætter.ⁿ⁵⁸⁷ Tag saa Katten og Talgen og Dugen og hav det i en Gryde og syd det tilsammen og lad Katten sjude levendis i det for næmnte, og lad det vel sydis tilsammen. Tag saa et Klæde og sil det i fra med. Ved den Smørelse kan du læge, hvad du vil saa nær som Spedalskhed. Et Saar kan du læge paa en Je(v)ndøger.

[6. Sympathi-Midler bestaaende af Sammenssetning af Gjenstande tilhørende de forskjellige Naturriger.]
g. Forskjellige Gjenstande af forskjellige Slags Vækster.

No. 724. At faa en Fæstald, som er skjemt, god igjen.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag 9 Slags Træ, som af Brisk, Led-Ved, Rogn med videre; det skal være Enstønninger. Tag 3 m Illustrasjon

omtrent af hvert Slags Træ. Hug saa Træet et halvt Korter lange Stumper. Disse Stumper klyver du i 3 Hug saaledes, at hver Stump bliver til 6 Deler. Disse 9 Slags Træer koges i saa meget Vand efter Boskabens Storlighed; dette koges en halv Time. Da denne Suppe er kold, giver man hvert Kreatur som en Pægl ind i Halsen og begynder paa Tyren først og siden paa Bjeldkoen og siden de andre. Men Kreaturer, som har Vank eller er modfaldne, vadskes udvendig.ⁿ⁵⁸⁸ Da skal det vist blive godt igjen. Det er et herligt Raad.

No. 725. At se Troldkjærringerne.

(Efter Folkevennen, 1859, Side 456).

Guldalen 1859.

Man tager Ved af ni Slags Løvtrær og brænder St. Hans Nat paa en Krosvei hvor Lig ikke har faret; saa kan man se Troldkjærringerne.

No. 726. Om Fæet pisser Blod.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Da maa man tagha Akerne erⁿ⁵⁸⁹ Ege-Eble, Ringe-Blommer samt og Tornestilke og sjuda dem i Vand og komme det i Fæet. Det hjælper hvisseligen; jahg haver det oftta forsøgt.

No. 727. At man ei skal blive drukken, om en(d) man drak den hele Dag.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Tag Saften af Hvid-Kaal, 4 Lod Granat-Æbler og 2 Lod Edike; kog det sammen, gjør en Sirup deraf og giv Drankeren 2 Lod deraf at drikke, førend han begynder at drikke; saa bliver han ei drukken.

Eller drik fastende et Bægerfuldt Fæsken-Lov Saft; det er ogsaa et godt Middel mod Drukkenskab.

No. 728. At en Pige ei skal blive med Barn.

(Efter A).

Urskog 1815.

Tag Sebenbom og Savegryn og lad hende bære paa sig Nat og Dag; saa er hun fri.

No. 729. At kaste Søvn paa Folk.

(Efter U).

? 1790.

Tag Elle-Bark og Moer-Rødder og Rødder-Frø; sy(d) det i Vand og tørⁿ⁵⁹⁰ det, strø og kast det imod Veiret paa hvem du vilt. Saa sover han indtil du giver ham Edikke at drikke.

No. 730. At hjælpe en Hest tilrette, som ei kan æde.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Hvidløg og Pebber, stød det vel sammen og gnid dermed Hestens Tænder. Saa æder han igjen.

No. 731. Styrke at bekomme.

(Efter A og Y. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Urskog 1815.

Tag Pedersille og Dille, kog det i nordrindendes Vand og drik det udi 3de Morgener. Saa faar du Styrke.ⁿ⁵⁹¹

No. 732. At afvende Avind og Troldom fra Mennesker og Kvæg.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Tag disse 3 Slags Urter, som er: Alyssus, St. Johannesgræs og Moly; hæng det op udi Huset, samt tag Orant eller Letteblomster, Arod, Getterulle, Bolige; bind det sammen og grav det ned under Syllen, hvor Kreaturerne gaa.

No. 733. At fordrive Mus.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Gjør en Røg med den Rod Atikⁿ⁵⁹² og Kalmus.ⁿ⁵⁹³ Da bliver de borte af Huset.

No. 734. [For alt Ondt.]

(Efter P og a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Storelvedal c. 1830.ⁿ⁵⁹⁴

Tag Berge-Knup, Kalmusrod, Malurt, Hvidløg og Angelikarod eller Kvanne, kog dette altsammen udi Vand, som er taget paa et Sted, hvor det rinder imod Nord; drik deraf og smør dig dermed over din hele Krop, gjør det i 3 Kvælder, før du gaar til Sengs. Ligger noget ondt ved dig, skal du vist faa høre eller se noget underligt nogenⁿ⁵⁹⁵ af de samme Kvælder eller Nætter. – Siden skal du vadske dig 3 Thordag-kvælder derefter.

No. 735. For Melk, skjæmt ved Hekseri.

(Efter Wilse, Spydebergs Beskrivelse, Side 443).

Spydeberg 1779.

Man indgiver Koen i Deig: Vivang, Roden af orchis bifolia og Barken af Tusbast, alt samlet før St. Hans-Dag.

Dette Raad har en Mand faaet af en Hulder.

No. 736. For ondt paa Koen.

(Efter Wille, Silljords Beskrivelse, Side 121).

Seljord 1786.

Herom har man følgende Forskrift, lært af en Tusse:

Tag Vier-Baand

og Mari-Haand

og Amon-Lauv, vil frie (?)

det skal du røge Koen din med,

saa kvæk alt ondt fra Sie.

No. 737. For dvergslagne Dyr.

(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 133).

Søndmøre 1762.

Man bruger Tjære og Vendelsrod, efter det gamle Vers:

Tjære-Spo

og Vendel-Rod

skal give din Ko

god Helsebod.

No. 738. At optage en Orm med bare Haanden uden at faa Skade.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Smør Hænderne med Saften af Verbena og Salve Naive; da optages Ormen uden at skade Haanden.

No. 739. Kunst at fiske med Krog.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Jomfru-Honning og Aftenblom, gjør en Salve og smør paa. Det første for 8 ß og det sidste for 4 ß.

No. 740. At en Hest ei skal blive skjæmt af onde Folk.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1730.

Hav Hvidløk og Divelsdræk i en Pung, heng den i Hestens Svands; det hjælper vist.

[6. Sympathi-Midler bestaaende af Sammenssetning af Gjenstande tilhørende de forskjellige Naturriger.]
h. Gjenstande af Vækstriget + Gjenstande af den livløse Natur.

No. 741. For Smør, naar Kjernen er skjemt og ikke vil give Smør.

(Efter a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Tag Kjernen og gak til en nordrindende Bæk og lad den ligge der Natten over. Kog siden i den en god Briskelaag. Gak siden til Skogen og find dig 9 Slags Ved foruden Tallⁿ⁵⁹⁶ og kog den lukt og kom (den) i Kjernen. Gak siden til en fri, alfar Vei og find dig 9 Hestesko-Søm; lad dem vel ned i Kjernestaven, førend du haver Rømmen ned i Kjernen.

No. 742. Konst, at Fanden ei kan tage Penge fra dig.

(Efter U).

? 1790

Tag 2 Mairøn(n)e-Pinde(r) og læg dem over Kors i Pengene og derhos et lidet Stykke Rugbrød og Salt. Saa skal Pengene ikke blive borte uden din Vidskab.

No. 743. En skjøn Konst for Kvindfolk, som ere med Børn og ikke ere 12 à 16 Uger borte med det.

(Efter U).

? 1790.

Tag Teglstensolje for 2 Skilling og Sevenbomolje for 2 Skilling og deriblandt Kornetⁿ⁵⁹⁷ Sevenbombark. Kog det i Vand, Øl eller Melk og drik eller søb noget af det; saa fordrives det straks.

No. 744. At ingen Troldhexe skal tage Mælken fra Koen med Trolddom.

(Efter H og I*)

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Romedal c. 1830.

Om St. Valborgs Aften – Valborgs Messedag er den 1ste Mai –, da forgjøre Troldfolk og tager Nytten af Kjørene for andre. Her imod skal tages: Annegbrød,ⁿ⁵⁹⁸ Malt, Salt, Hvidløg og Svovel, bland det tilsammen og giv Kjørene det, da de har lagt ned. Da ere de frie et helt Aar.

No. 745 Mod Mælke-Harer.

(Efter H og b).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Hurum c. 1830.

Bergen 1592

Man blæser en Pibe fuld med Luft og træder paa den med sine Fødder.

Eller:

Man sætter en Blæsebælg ned i et i Jorden gravet Hul og sætter en Tønde ovenpaa, hvorpaa man blæser Tønden fuld med Vind og slipper den saa løs.

No. 762. At gjøre Vind.

(Redigeret efter Udtog af en Thing-Protokol for Finmarken, trykt i Keihaus Reise i Øst- og Vest-Finmarken, Side 216).

Vardehus 1621.

Man binder hver sin Knude paa et Stykke Snøre og blæser derpaa; saa opstaar der Storm.

No. 763. For Vorter.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Vorter afskaffes ved at knytte en Knude for hver og lægge i en Grav, i Træ eller i Vand eller i en + Vei. Hjælper og for Blodkugler, Konger og alle slige Ting.

No. 764. [For Ondt.]

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag et Gevær og læg Muld over Krudtet og skyd over den syge. Det er i mange Tilfælde nyttigt.

No. 765. For Steg.

(Efter f No. 5).

Nes (Hallingdal) 1897.

Man spikker 3 Spik af Stegene i en Krak, hvorpaa der har ligget Lig, og røger med dem ind i Øiet.

No. 766. At Barselkonen skal blive forløst.

(Efter Folkevennen 1859, Side 468).

Guldalen 1859.

Alle Knuder, som kan findes i Huset, paa Folks Klæder o s. v., løses.

Bliver Forløsningen besværlig, hjælper det, at man gaar ud i Gaarden og hugger itu en Slæde, Plog eller lignende sammensat Redskab.

No. 767. [At Barselkoner skal blive forløst.]

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Tag Strømpebaandet af en Mandspersons vingstre Fod og fly til at binde om Livet paa en Kvinde, der er i Baand i Barsels-Nød. Da løsner Fosteret gjerne derpaa strax.

No. 768. For Barselkvinders Fødsel.

(Redigeret efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Slaa en Kile igjennem en enstaket Rogn, og tag 3 Æg eller 3 Myre-Æg, eller 3 Stykker Kjød, Smør eller hvad det er, og giv Kvinden det at æde.

No. 769. [Bloddæmning.]

(Efter f No. 5).

Nes (Hallingdal) 1897.

Slaa en Øks af Skaftet og kline Blod paa Skaftet, der Øksen har siddet, og derefter slaa Øksen paa igjen.

No. 770. a. At hjælpe et Menneske i sin sidste Strid til at faa dø.

(Redigeret efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Man lukker Døren op paa vid Væg et Øieblik.

[No. 770.] b.

(Redigeret efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 98, og Hiterdals Beskrivelse, Side 64).

Hiterdal 1878.

Sundalen 1889.

Man gaar op paa Taget, tager Ljoren af og raaber: ut, ut!

No. 771. Naar en Hest har traadtⁿ⁶⁰⁸ sig.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Da skal du ikke tage paa Saaret, men trædⁿ⁶⁰⁹ derpaa. Da bliver det strax godt igjen.

No. 772. For Alv-Gust.

(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 544).

Søndmøre 1762.

Man blaaser med Smidje-Belgen paa det angrebne Lem. Eller man blaaser med Belgen i Vand, hvormed den syge Del af Legemet vadskes.

No. 773. Antuss-Eld.

(Efter f No. 6).

Gol 1897.

Man skal gaa til Smedjen og lægge sig ned til Avlen og med Bælgen lade blæse 3 Gange paa sig.

No. 774. For Gevækster.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Man tager en Gevækst, som sidder i Barken paa et Træ, brænder den til Aske sammen med rød Silke og Hvidløgsaft og gjør deraf en Salve at bruge.

No. 775 Bloddæmning.

(Eker f No. 5)

Nes (Hallingdal) 1897.

Stege Blodet i en Pande, male det smaat og strø det i Saaret.

No. 776. Mod Kattetaa.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 464).

Lister og Mandals Amt 1862.

Naar En har Kattetaa, klippes en Kat i Øret og Blodet smøres paa Kattetaaen. Det hjælper.

No. 777. [For Ben i Halsen.]

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

For den, som har faaet Ben i Halsen, er det probatum:

Tag et Ben af samme Fisk, stik det i Panden under Haaret. Da løsner Benet i Halsen straks.

No. 778. Antuss-Eld.

(Efter f No. 6).

Gol 1897.

Man skal tage gammel Talg og Kul af et Hus, der er beskadiget ved Ild, ælte dette sammen og smøre sig med samme der, hvor der føles Smerter.

No. 779. At ikke Hugg eller Slag kan skade.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Naar En en anden af Vrede har slaaet, og det siden angrer ham, skal han straks spytte i den flade Haand, med hvilken han har slaaet den anden; saa kommer ingen Skade deraf.

No. 780. For Mat-loug eller Mosot, som er hos et Menneske.

(Efter X).

Strømsø (Drammen) 1777.

Tag for 2 ß Fransbrenvin og for 2 Silling branngult Silke og for 1 Skilling Offer(g)jeld, som skal tages paa en Jonge-odd,ⁿ⁶¹⁰ hver Gang saa stort som en hal(v) Net, fas(t)enes. Kjøb saa for 1 ß Salpeter og tag ind lidt hver Gang.

No. 781. Mod Gulsot.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 462).

Lister og Mandals Amt 1862

Man drikker et Glas Brændevin, hvori man tilforn har havt lidt gul Silke.

No. 782. At en Høne kan udligge Kyllinger med mange Slags Farver.

(Efter NN*)

Eker c. 1850.

Mal alle Æggene med mange Slags Farver, efter som du vil have Kyllingerne farvede; smør saa Æggene med Bomolje og lad dem tørres, læg dem saa til Hønen.

No. 783. Naar et Kreatur er galdespreng(t).

(Efter I, NN og NN* og a).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Da tag Galden af en Fisk og giv den. Saa bliver den brav.

No. 784. For Hovenhed, som man har paadraget sig ved at aande over Huldre-ild.

(Efter Al. L. Huus i «Kvinden» gjengivet af Haukenæs, Hardanger, VII, Side 364).

Hardanger 1891.

Man lader den syge bade sig i «Herslevand», som har staaet i Smedjen tre Tordagskvælder.

No. 785. At blive meget stærk.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag en Flaske med Rødvin, grav den ned udi en Myre-Hobⁿ⁶¹¹ og lad staa i 366 Dage; og tag den saa igjen og dermed salve Ryg, Skulder og Arme, og drik noget deraf en Tid lang. (Da) tør du ikke ræddes for den stærkeste.

No. 786. Konst at kaste Lede imellem forelskede Personer.

(Efter U).

? 1790.

Naar du ser 2 Hunde hænge sammen, saa tag en Kjæp eller Kaarde og stik og slaa imellem dem dermed, indtil de skilles ad. Hvilket Par Folk, du vilt slaa imellem med den Kjæp eller Kaarde, efter den Dag skal straks komme den største Lede imellem, som det kunde være Hund eller Katte.

No. 787. At komme en Hane at sidde paa en Høne, saalænge dig lyster.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag din Kniv og stik den i Jorden, naar Hanen sidder paa Hønen; (da) skal han sidde paa Hønen, saa længe du vil.

No. 788. For Maren.

(Efter c og Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid).

Nordland 1889.

Flaa (Hallingdal) 1889.

Man tager en Kniv og stikker den gjennem Skindfælden saaledes, at den staar lige ud fra Bringen, medens man ligger under den og sover. Naar saa Maren kommer for at lægge sig over En, stikker den Kniven tvært igjennem sig.

Det Menneske, der om Natten rider en i Skikkelse af Mare, vil man om Morgenen finde død af et Knivstik i Brystet.

No. 789. At gjøre en Børse god.

(Efter NN, NN* og a).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Tag Julfyr, og hav hver Skrue eller Nagle løs og hav (dem) i Ilden, og da skal du lade di Børse, og gjør et Billede paa et Træ, og da skal du skyde til Billedet og have Børse(n) paa den venstre Aksel.

Det er proberet.ⁿ⁶¹²

No. 790. Naar en stjæler din Hest.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Da tag den(s) Sadel-Bredsel og Grime, eller den Sele som bruges til Hesten, og Dækkenet, luk det vel i en Bagerovn.ⁿ⁶¹³ Saa kan Tyven ingen Sted komme. Dette kan gjøres med andet Kreatur, som er stjaalen.

No. 791. At en Tyv skal bringe igjen det, han har stjaalet.

(Efter U).

? 1790.

Hvor en Tyv har været, opgrav der hans Fodspor; eller om du kan faa noget af hans Klæder, hæng dette i Skorstenen; saa maa Tyven tilbage med det, han har stjaalet.

En Tyv stjal nogle Gange (fra) en lærd Mand al hans Kjød (og) Flesk, saa der var intet mere tilbage end de bare Træer, hvorpaa (det) tilforn hængte i Skorstenen. Konen i Huset, da hun fornam dette, tog strax afⁿ⁶¹⁴ Fodsporet paa fire Steder og kogte det sterkt i en Potte, og dermed pinte (hun) Tyven saa heftigt, at han kom; og bar det staalne Kjød og Flesk tilbage igjen og bad for Guds Skyld at hun vilde tage Potten af Ilden. Thi al hansⁿ⁶¹⁵ Blod i hans Legeme kogte ligesaa sterkt som Asken i Potten.

No. 792. At gjøre en Hest halt og lam.

(Efter NN* og W).

Hadeland 1793.

Eker c. 1850.

Naar en Hest nylig har traadt en Vei, saa hans Spor vises, da gak strax hen og slaa en Spiger eller et Søm i hans Fodspor. Saa bliver Hesten halt,ⁿ⁶¹⁶ indtil man tager Sømmet op igjen. Men da maa man endelig komme nogen Salve eller Smørelse ned i Hullet, hvor Spigeren har staaet; thi ellers bliver Hesten aldrig god igjen.

793. Hvorledes man kan fornagle en Hest, endskjønt man ikke saa lige kjører med den.

(Efter U).

? 1790.

Tag 3 Søm af en gammel Hestesko, saa og 1 som er af en gammel Ligkiste, som Graveren tidt og ofte opgraver. Disse 4 Søm slaa tilsammen i en Hestes Trin eller Fodspor udi Jorden, paa hvilken du vil have, denⁿ⁶¹⁷ skal lamme(s) eller hinke.ⁿ⁶¹⁸ Lad det saaledes være slagen, saa viser det sig straks, hvorledes han i saulme (?) Ben er fornaglet eller lammet. Og dette Ben bliver lam, indtil du igjen trækker Sømmet ud af Jorden, saa halter Hesten ikke mere og er ligesaa frisk som tilforn.

No. 794. At en Hest ikke skal blive halt.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 470).

Lister og Mandals amt 1862.

Det Søm, som har saaret Hestens Hov, saa den bløder, tages ud og slaaes ind i en Væg; saa skal Hesten ikke blive halt.

No. 795. At fjettre Fugle.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Naar du finder en halv Hestesko udi en alfar Vei, og det mellemste Søm sidder i, og de to ere borte, da skal du tage Fjer af en Fugl, du vil fjettre, og sætte i begge de andre Hul. Og se saa igjennem det mellemste Hul paa Fuglen. Da skal han ingensteds komme. Men saa snart som du haver seet paa Fuglen, da maa du sætte Sømmet i Hullet igjen.

No. 796. At hævne sig paa et Menneske, saa han aldrig skal have en Hilse-Dag.

(Efter W).

Hadeland 1793.

Pas paa, naar han lader sit Vand; og medens det endnu er varmt, tag da en spi(d)s Kniv og sæt fast i Jorden deri. Saa faar han en forskrækkelig Pine og Smerte, indtil Kniven tages bort igjen.

No. 797. En Konst, hvorledes en skal hver Nat, saalænge du vil have det, skide i Sengen.

(Efter U).

? 1790.

Du maa se til, at du kan faa noget af detⁿ⁶¹⁹ Menniskes excrementoⁿ⁶²⁰ alvi, som du vil gjøre Skaden ved, imedens det endnu er varmt. Kom det i en ny ubrugt linnet Klud. Bind først derom, saa at det bliver som en liden Pose; denne liden Pose bind vel fast paa en Kjæp, og stik den hen i rendendes Vand, saa at Posen er under Vandet. Saalænge du nu lader denne Pose blive under eller i Vandet, saalænge «mocollerer» han i Sengen hver Morgen, som Excrementetⁿ⁶²¹ er kommen fra. Og er dette et vist secretumⁿ⁶²² magicum naturale,ⁿ⁶²³ saavel som det forrige, hvorunder meget er forborgent, som ikke her kan fortælles.

No. 798. Hvorledes du kan hev(n)e dig paa en, som du haver Had til, og du vil ham ilde.

(Efter U).

? 1790.

Saa tag hans eller hendes Møg eller Lort, saa varmt du kan faa det, hæng det i Røg i en liden Pose, og lad det hænge der, saa længe du lyster. Hver Dag der efter svinder han ind, bliver afmægtig og svinder bort.

Raad herimod.

Men du vil hjælpe ham eller hende tilrette igjen, saa tag Posen ned igjen af Røgen og kast den i rendede Vand. Hver Dag tager han til og friskes.

No. 799. Raad for Hester og Fe, som er forhekset og svigte.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag Gummi Afeti og ren Aske, grav det vel ned under Træskelen, hvor de gaar ind og ud. Da fortørkes den, som det haver gjort, og du kan og dræbe ham, om du vil, han skal dø dette Aar. Da tag en Flis af alle fireⁿ⁶²⁴ Høteneⁿ⁶²⁵ og 3 af de øverste Haarⁿ⁶²⁶ paa (de) to Ørneⁿ⁶²⁷ og 3 over hvert Øie; bind det telsamme, og naar der jordes et Lig, saa begrav dette med. Saa dør han inden Aar og Dag.

No. 800. Ατ ταγε λιυετ λανγσομτ αφ ετ μσχε.

(Efter W).

Hadeland 1793.

Tag et Mæreben og fyld det med det μνσχεϛ σχαϱν og Urenlighed, som du vil ιλδε. Læg det saa i en Tagrende, saa at Vandet kan rinde derigjennem. Efterhvert da at Skarnet fortæres af Vandet, φοϱσυιδεϱ μσχετ, og naar σχαϱνετ ganske er fortæret, maa μσχετ nødvendig χϱεπεϱε.

No. 801. At en Pige skal tro paa dig.

(Efter U).

? 1790.

Kjøb en Laas udi Kramboden uopryk(k)et, og tag nogle af samme Piges Haar og Traad af hendes Linklæder og sæt Haaret og Traaden i Hullet, som Laasen laases udi. Saa sker det.

No. 802. Om Pigers Kjærlighed.

(Efter N, NN og NN*).

Fron (Gbdl.) c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag de Æg, som er gjort paa en Pintsedag,ⁿ⁶²⁸ og skriv dit og Pigens Navn derpaa, læg det paa Ilden, at det bliver varmt. Saa kommer hun og gjør din Vilje udi alle Ting.
Skriv dit og Pigens Navn paa et Æble, dit paa den grønne og hendes paa den røde, varm det ved Ilden og giv hende at æde.ⁿ⁶²⁹

No. 803. Konst at en Piges hemmelige naturlige Vandgang ganske skal forstoppes og indkrympes.

(Efter U).

? 1790.

Søg dig først et Sneglehus og bær det hos dig. Giv saa Agt paa hvor hun lader sit Vand eller Urin gaa fra sig. Fyldⁿ⁶³⁰ Sneglehuset med det Pis og Jord, bær det hos dig, at det bliver varmt og tørt hos dig af dit Legemes naturlige Varme. Jo mere dette Pis og Jord tørres hos dig jo mere tørres og indkrympes hendes Hemmelighed og, saa at hun derfor ikke kan lade sit Vand, men maa sprekke og dø deraf, hvis ikke snart raades Bod.

Vil du kurere hende og derved forskaffe dig brav Penger. Saa giv dig an for en Læge og smør Maven med spiritus olieteter, og læg et Maveplaster over Maven straks nede ved Hemmeligheden, hvilket altsammen dog intet koster og ikke heller hjælper, om man enskjønt brugte til hende det ganske Apothek. Da, paa (det) at din Konst ikke skal slaa Feil og at din hemmelige Praktik ikke skal vorde aabenbaret, saa kast lidet første Gang af Jorden og af Urin udaf Sneglehuset i et rendendes Vand; saa pisser hun igjen bedre. Smør hende saa igjen kvantvis,ⁿ⁶³¹ og Dagen derefter kast mere af Sneglehuset i det rendende Vand; saa faar hun mere Luft og pisser bedre. Gjør saaledes nogle Gange; saa kan du omsider kaste alt Sneglehuset med Jord altsammen udi det rendendes Vand. Straks er hun lige saa frisk igjen som hun var tilforn.

NB. Der kan ingen læge den Brek, uden du, som haver (gjort den og) som ene ved den Konst.

No. 804. Om din Mælk er skjæmt.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Dersom du finder den saakaldte Tuslort, saa gjør dig unyttig i den; bland det vel sammen. Da er dens Mælk skjæmt, som skjæmte din, at det smager Ræva-Skidt af den. Men vil du pine ham, saa læg Lorten paa en gammel Skosaale mod Ilden og piske den med Older-Ris eller med 9 Slags Løv-Ris.

No. 805. [At skaffe Troldkjærringen frem.]

(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro paa Voss, Side 487).

Voss 1887.

Man brænder det saakaldte «Troldkone»-Spyt i en Bøssepibe. Saa kommer den, som har kastet det, og beder om Drikke. Faar hun det, er hun berget; i modsat Fald sprækker hun.

No. 806. [At opdage Troldkjærringen.]

(Efter O. Nicolaissen, Sagn og eventyr fra Nordland, 1ste Samling, Side 67, og Olaf Sande, Fraa Sogn, Side 54).

Nordland 1879.

Sogn 1887.

Det saakaldte Troldkatsmør bestaar af en hvidgraa klæbrig Masse af en modbydelig Lugt og findes paa Planter og undertiden paa Husvægge. Dette skulde man St. Hansnatten brænde med 7 Slags Ved,ⁿ⁶³² saa kunde man være sikker paa, at Troldkjærringen kom og bad om Vand. Vilde man spare hendes Liv, gav man hende Vand, men hvis man bad hende selv tage det, saa døde hun.

No. 807. At opdage Troldkjærringer.

(Efter Olaf Sande, Fraa Sogn, Side 53).

Sogn 1887.

Ein skal leggja eit beitsel under kyrkjedyrr-stokken; daa slepp dei, som er trollkjeringer, inkje inn, fyrr dei hev kneggjat.

No. 808. Raad, om nogen er forgjort.

(Efter a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Da skal du tage den Syges Pis, som nylig er ladet, udi en Butelje eller Flaske. I samme Flaske kommer du 9 ubrugte Synaaler og Staal-Knappenaaler, saamange, du vil, 21 eller 24 eller 51, alle ulige store, og saa stikke(r) du en Kork i Flasken og binde(r) over en Blære. Derefter sætter du det hen paa et lønligt Sted en Torsdags Aften. Sæt en Kjedel paa Ilden med Vand udi og lad den koge, og saa binder du et Baand om Halsen paa Flasken med en Løkke paa, som du sætter en Kjæp igjennem og læg(g)e(r) over Kjedelen, saa at Flasken hænger midt i Vandet og ei rører ved nogen Side eller ved Bunden, men hænger midt i Kjedelen i Vandet. Lad saa Vandet med Flasken deri koge saa stærk, det kan, men hav alle Tingene vel tillukte og i al Stilhed. Saa kommer den, som det onde haver gjort, og jamrer sig ilde og beder dig tage Kjedelen af Ilden; thi hans Legeme koger ligesaa stærkt som det, der er i Kjedelen. Men du maa ikke tage Kjedelen af Ilden, før han have(r) sagt dig Raad for den Syge; thi han kan ikke gjøre den Syge god, men du eller en anden kan gjøre det. Tag saa Kjedelen af Ilden, saa faar han strax Lindring og gaar sin Vei.

Forsøm ikke at bruge de Lægedomme, som han haver sagt dig. Dette skal du gjøre om Morgenen tidlig, naar det er ganske stille, og du skal være ganske alene. Det er probatum.

No. 809. Raad for Troldkvinder, der berøver Kjørene Mjælken.

(Efter H, Y og b; trykt i Skilling-Magasinet 1859 og i «Svarteboka» 1859).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Hurum c. 1780.

Det Raad, Dr. Pommerⁿ⁶³³ brugte herimod, læses i Doctor Luthersⁿ⁶³⁴ Discreta,ⁿ⁶³⁵ at man maa først gjøre nogleⁿ⁶³⁶ Segle gloendes udi Ilden og slukke i Mjælken og øse det siden ud i Privetet.ⁿ⁶³⁷ Saa er Troldkvinden saltet nok og kommer ikke snart igjen.

No. 810. Raad imod Troldkvinder, der berøver Kjørene Melken.

(Efter Y og b; trykt i «Svarteboka»).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Hurum c. 1780.

Man maa malke ½ Spand fuld(t) af Mælk – nogle malke lidet af hver Ko –, kaste en Haandfuld Salt, ½ saa meget Sod taget forud af Kakkelovns-Tude(n), item en Ægge-Skal fuld af stødt Svovel derudi, rør det vel sammen; stik saa 2de gloendes Sigle derudi og øs samme Mælk gjennem en Trægt udi (en) færsk Ko-Blære og hæng siden Blæren med Mælken op udi Skorstenen; lad denne samme hænge, (saalænge) der er noget udi. Det hjælper.

Expertus liquor siger Casparus Ingelius Crimnicens.ⁿ⁶³⁸

No. 811. For forskjellige Slags Sygdomme.

(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 13).

Nordland 1889.

Man bruger Vand, hvori et fra Smedjeavlen udtaget rødglødende Jern er bleven stukket ned.

Virkningen forhøies, om den syge har staaet over Blæsebælgens Pust, medens Jernet glødedes.

No. 812. At faa Smør, naar man kjerner.

(Efter Folkevennen for 1862, Side 451).

Lister og Mandals Amt 1862.

Man kaster en gloende rød Hestesko i Kjernen og vedbliver at kjerne uophørlig. Derved vil Troldkjerringens Magt tilintetgjøres.

No. 813. [At nybær Ko ikke skal fortrolles.]

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

Første Gang, Koen bærer, skal man tage det første Maal Melk og hede 3 Sigder deri og stryge Koen efter Ryggen med; saa kan Koen ikke fortrolles.

En slig Ko, som bærer første Gang, kaldes «Frams». Nogle bruge at staute den i 3 Netter efter Kalvingen og kvase med Tjærekvas over Baasen. Da kan ikke Tussefolket melke den.

No. 814. Om nogen er forgjort.

(Efter NN*).

Eker c. 1850

Da skal du tage den Syges Urin, hvilken han rigtigen haver ladt, og fyld paa en Butellie; hav i samme 9 ubrugte Synaale og Staalknappenaale enten 21, 24 eller 51, alle lige store, stik en Kork i Butillien og bind over en Blære. Derefter sætter du denne hen paa et lønligt Sted en Torsdagsaften. Sæt saa en Kjedel paa Ilden og hæng denne Butellie paa en Kjæp i Vandet, men ikke saaledes, at du rører ved nogen af Siderne eller Bunden. Lad saa Vandet med Butillien koge saa stærkt, det kan; men hav alle Døre vel tillukkede, og i al Stilhed. Saa kommer den, som det onde haver gjort, og jamrende sig beder dig tage Kjedelen af Ilden; thi hans Kjød koger ligesaa stærkt som det, der er i Kjedelen. Men du maa ikke tage Kjedelen af Ilden; thi han kan ikke gjøre den syge god igjen, men maa sige dig Raad til hans Helbredelse, som du eller en anden kan bruge. Tag saa Kjedelen af Ilden; saa føler han straks Lindring og gaar sin Vei. Forsøm nu ikke at gjøre, hvad han haver lært dig, og det maa du gjøre om Aftenen silde eller tidlig om Morgenen, naar det er ganske stille, og du maa være alene.

Dette er probatum.

No. 815. At fremvise det Troldmenneske, som har fortryllet andres Kreature.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Tag af den fortryllede Mælk, kom den i en Blære og hæng samme over gloende Ild. Da vil straks det Troldmenneske indfinde sig og bede om noget til Laans eller begjære Drikke. Men sig Nei, indtil samme bekjender sig og beder om Forladelse, som sker ved at borttage Blæren fra Ilden.

No. 816. At en Ko skal mælke.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Tag en Pisse-Blaaseⁿ⁶³⁹ og kom den fuld af Mælk første Maal. Del et «Eyge»-Skal i to Parter, og kom den ene Halvdel fuld af … Sæt og den anden Halvedel fuld af stødt B. …, hed den paa 3 Sigder og stil den ned i Mælken; og den over(s)blevne Mælk slaaes ned under Koen i Baasen, og Pisse-Blaasen skal hænges paa (en) Spiger i Skorstens-Piben.

No. 817. At Kalve og Kjør skal trives vel.

(Efter H, Y og b).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Hurum c. 1780.

Tag et Horn, en Blære eller en Buttel Mælk, en halv Pægel af hver Ko, som mælkes, om Paaskedags Morgen. Tag den usilet og slaa den i et tillavet Kar, det som du kan have for Haanden. Slaa Mælken der udi og hæng den op i Skorstenen og lad den hænge det hele Aar igjennem urørt. Da skal baade Kjør og Kalve trives vel og være fri for Trolddom og anden Uheld.ⁿ⁶⁴⁰

No. 818. For Sole-brændt.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Tag 1 Pot Gjede-Mælk af en hvid Gjed saa varm, som den er malket; og er den ikke varm, saa maa du slaa Mælken i en ny Potte, som ikke har været brugt, og dip den først i rent Vand, førend Mælken kommer i. Sæt det saa paa Ilden og lad den blive noget mere end mælkevarm. Tag den saa af Ilden og slaa den saa i et Glas, som er vidt oventil. Slaa saa en Pægl rent Brændevin deri. Bind saa tæt over Glasset. Grav det saa ned i Jorden, som Solen skinner paa. Læg vel Jord paa Glasset, saa det ikke er kjendt, hvor det staar. Tag det op den niende Dag. Sil det saa igjennem et Linklæde og derigjennem Osten fra Vallen. Kast Osten bort og held Vallen i samme Glas igjen. Kom Kamfer i for 4 ß. Bind saa over Glasset. Sæt (det) paa en Hylde imod Solen. Nogen Tid derefter saa dip en ren Linklud i det og vadsk dit Ansigt dermed, naar du vil lægge dig. Det hjælper.

No. 819. At ingen skal forfalske en Hest.

(Efter a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Naar man kjører en Hest, da skal man lede den lige ind i Stuen og fyre rangsølen om ham 3 Gange og saa slaa ham lige i Panden med Ildebranden og kast saa Branden lige bag mellem Benene paa ham. Probatum.

No. 820. At en ny Hest skal trives.

(Efter Schübeler, Viridarium Norvegicum, I, Side 315).

Throndhjems Stift 1889.

Man leder Hesten ind i Stuen til Middagsbordet, hvor den faar lidt at æde.

No. 821. At en paa et fremmed Sted kjøbt Ko skal trives.

(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 21).

Nordland 1889.

Man leder Koen tre Gange rundt en jordfast Sten; da vil den trives i sit nye Hjem.

No. 822. [Mod Sippe Sauren.]

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

Før Kornet skyder, tager man en Brand og bringer ved at puste til den et Kornstraa til at snerpe sig; det hjælper.

No. 823. Ræve at klumse.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Klore et Lam med en Ræveklo, saa at Kloen bliver blodig, og sæt Kloen i Faarehuset; saa skader han ikke dine Kreaturer.

No. 824. At gjøre et Hus fuldt af Orme.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Tag en levende Orm og kog i en Potte Voks, gjør deraf Lys og lad dette allene brænde i et Hus. Saa er det, som alting er fuldt af Orme.

No. 825. At dølge en Bøsse.

(Efter U).

? 1790.

Naar du ser en vil til at skyde, da læg din Tommelfinger inden i Haanden, eller og begge dine Tommelfingre inden i begge dine Hænder ind under Klæderne ved Lommehullet, at ingen kan se dem. Saa slaar Laasen alle Tider Klik, og han kan ikke faa den af, saalænge Tommelfingrene ligger indkrum(me)t i Haanden og ingen ser den.

No. 826. Om en Orm kryber i et Menneske.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Da tag en Sko-Saale og tænd den og lad dens Røg gaa igjennem Munden; da gaar Slangen ud. Det er forsøgt.

No. 827. For forskjellige Slags Sygdomme. «Stenbadet».

(Efter Hagemann, Blandt Lapper og Bumænd, Side 101, samt A. P. Stabfors, Om Overtro o. s. v. i Nordland, Side 9).

Helgeland 1882.

Salten 1889.

For at udfinde, hvorfra Sygdommen skriver sig, opheder man stærkt tre flade Stene, en sort, en blaa og en rød, og derpaa har man dem ned i et Vandkar. Syder den sorte længst, naar den kommer i Vandet, skriver Sygdommen sig fra Jorden; er det samme Tilfældet med den blaa, har man faaet Sygdommen paa Søen; piber den røde længst, er der ingen Raad, da bærer det til Kirkegaarden. I de to førstnævnte Tilfælde derimod kan man faa Helsebod derved, at man tager Vandet fra den blaa eller sorte Sten og har det paa Flasker for senere at drikke det eller bruge det udvendigt som Lægemiddel.ⁿ⁶⁴¹

No. 828. For forhexede Kjør.

(Efter Schübeler, Viridarium Norvegicum, I, Side 314; cfr. Haukenæs, Hardanger, VII, Side 366).

Bergens Stift 1889.

Konen, som eier Koen, gaar med tildækket Hoved bort til Nabogaarden, gaar ind i Stuen og tager tre forskjellige spiselige Ting. Kan hun ikke finde saadanne, banker hun i Bordet, og ethvert forstandigt Menneske ved da, hvad hun gaar efter. Naar hun har faaet, hvad hun vil, gaar hun taus hjem og giver Koen, hvad hun har modtaget.

No. 829. For Aavund.

(Efter K. L. Huus i «Kvinden» gjengivet af Haukenæs, Hardanger, VII, Side 366).

Hardanger 1891.

Man tager 3 Hødotter af 3 forskjellige Lader. Eller man gaar til et Kværnhus og tager en Haandfuld Mel, lidt i hver Krog, efter at man har slaaet Kors over Gulvet; dette gives det syge Dyr.

No. 830. For Alv-eld.

(Efter Pontoppidan, Norges naturlige Historie, II, Side 422).

Bergens Stift 1752.

Man nyder en eller anden Ret, hvis Bestanddele er skaffet tilveie af 9 Kvinder, og som er lavet af 3 Gutter, om Patienten er en Kvinde, men af 3 Jenter, hvis den syge er af Mandkjøn.

No. 831. For Kjør, magtstjaalne af Avind.

(Redigeret efter Sørensen, Lidt om Sandeherred, Side 81. Cfr. Schübeler, Viridarium Norvegicum, I, Side 314).

Sandeherred 1872.

Konen, der eier Koen, beder en Gut gaa afsted og laane en «Klomme-Bete». Han gaar da bort til en Stue med Kjøkkendør paa Østvæggen, lukker op Døren og sætter sig ned paa Dørstokken med Hænderne paa Ryggen uden at mæle et Ord. Forstandige Folk forstaar, hvad Gutten vil. Man laver sammen et Bete Fladbrød med lidt Fløde imellem og lægger den i hans Hænder. Denne «Klomme-Bete» bærer han da hjem med Hænderne paa Ryggen; Husmoderen tager den og giver Koen den at æde.

No. 832. For Børn, der er syge, fordi de ikke er blevne opkaldte efter den Afdøde, der «gik efter Navnet».

Nordland 1889.

Man skjærer det Navn, Barnet skulde have havt, i et Stykke Træ og kaster det i Søen, om den døde, der vilde blive opkaldt, er omkommen paa Havet, eller stikker det ned i Kirkegaarden, hvis han ligger begraven der.

Det hjælper ogsaa at skjære eller skrive Navnet paa Bagsiden af Altertavlen i Kirken.

No. 833. [At faa vide, om en Ven lever.]

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735

Haver du en god Ven udenlands og ved ei, om han er levende eller død, saa tag et nygjort Æg og skriv hans Navn paa. Derefter tag en Favn hvid Traad og bind kryds-vis om Ægget, og læg det ved Ilden til at steges. Er han karsk, saa bliver Traaden uskadt; er han syg, saa bliver Traaden sort; er han død, opbrænder Traaden straks.

No. 834. At dine Fiender skal ulykkes.

(Efter U).

? 1790.

Tag tiende et friskt Hønseæg. Dette Æg skal være gjort Dagen før Juledag, som ellers kaldes Juleaften, og saa friskt og varmt, som man kan faa det fra Hønen, skal det koges samme Aften, efter Solens Nedgang, udi Vand, indtil det bliver ganske haardt. Stik saa samme Aften tre lange Knappenaale enten af Staal eller Messing overkors igjennem Ægget saaledes: Illustrasjon

og lad dem der blive siddende, og bær (det) hos dig. Naar du nu derefter møder din Modstander første Gang, og du er gaaet hannem forbi, vend dig saa om og slaa det saa tiende efter ham, dog at han eller hun ikke mærker det, og at ingen ser det. Inden 24 Timer herefter (faar) han tre slemme Sting i Lænderne som varer længe, og forværres, hvis ikke raades Bod derfor.

NB. Ægget har ingen Kraft længere end udi ni Dage, og derfor skal det endelig kastes efter ham, inden (den) Tid har Ende.

Vil du hjælpe ham eller hende igjen tilrette.

Naar du brygger, da lad (de) tre første Draaber, som gaar fra Tappestangen, falde ned i en Flaske, og forvar den, indtil du bryggerⁿ⁶⁴² igjen. Tag saa atter de tre første Draaber, som gaar fra Tappestangen, lad dem ligeledes falde derned i Flasken, og gjør ligesaa den tredie Gang, du brygger, med samme Flaske. Saa har du ung (?) Draaber i Flasken, hvormed du smører hans Lænder. Eller kjøb ni Lacrets Kjærnerⁿ⁶⁴³ paa Apotheket, stryg dem paa et gloende Pandejern og vend imidlertid hver Kjærne tre Gange. Stød dem smaa i en Morter eller riv dem smaa paa et lidet Rivjern, kom dem saa paa et Stykke Smørrebrød og lad ham æde det; og det hjælper.

No. 835. Mod Mosot.

(Redigeret efter f No. 9).

Øvre Hallingdal c. 1896.

Man tager en Traad af sort, hvid og graa Uld, som er spundet paa en Søndag eller Dag, et Menneske er død. Denne Traad former man i begge Ender som en Kattefod og binder den saa om Livet paa den syge i Høide med Mavemunden, idet man samtidig gjør Korsets Tegn.

No. 836. Hugvenda.

(Efter N. Hertzberg i Budstikken for 1821; optrykt i Haukenæs, Hardanger, VII, Side 343 fg.).

Kintservik 1821.

Vil man gjøre en forlibt i sig, da bærer man et Klædningsstykke omvendt paa Kroppen.

No. 837. a. At en Pige skal elske dig.

(Efter T og W).

Hadeland 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Tag den første Orm, du finder om Aaret, og en unødtⁿ⁶⁴⁴ Silketraad, som er rød, og træd den udi en Synaal og sy 3 Gange igjønom Ormens venstre Øie, og lad saa Ormen gaa.ⁿ⁶⁴⁵ Og naar du da syerⁿ⁶⁴⁶ den Traadⁿ⁶⁴⁷ i Pigens Skjørt,ⁿ⁶⁴⁸ saa skal hun elske dig (og) give dig, hvad du vil have.

No. 838. b. Aa forville Gjentun.

(Efter K, optegnet efter Folkemunde)

Fron (Gbdl.) 1880.ⁿ⁶⁴⁹

Det kan gjerast paa mange Maatar, men probatum est:

Tak ei Naal med ein Silketraad og drag igjennem Huvudet paa ein Orm, med'n er livandes, og bøt den Traaden inn i Klæde hennar. Saa legg ho Hug aat deg.

No. 839 At fordrive Mus.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Klappe 3 Fredager eller Søndage med en Prygle-Stokⁿ⁶⁵⁰ i alle Værelser. Da løber alle bort. Men det skal ske, førend Solens Opgang, helst Langfredag.

No. 840. For onde Kast.

(Efter e)

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Gak stiltiende hen og tag en Ild-Brandⁿ⁶⁵¹ og gjør 3 Gange avint omkring, slaa 3 Slag, sputte og gak tilbage baglængs.

Det er et Under; det kan forekomme meget ondt.

[7. Sympathi-Midler i symbolske eller magiske Operationer.]
b. Smøyjing.

No. 841. For Svek. a.

(Biskop J. Nilssons Visitatsbøger, udg. af Dr. Y. Nielsen, Side 376. Cfr. Prof. Dr. E. Schønberg, Norsk Mag. for Lægev. 1892, No. 11).

Vinje (Telemark) 1595.

Straks søndenfor Graven (i Manaas Grænd) ved en Korsvei var en Grav i Jorden, som Folket brugte at smøyje Syge igjennem.

[No. 841.] b.

(Efter H. J. Wille, Hist. Tidsskrift, R. II, B. III, Side 202 fg.).

Seljord 1786.

Man undersøger først, hvorfra Vantrivselen skriver sig, paa følgende Maade:

Man tager en Sten af Elven, en af Hampeakeren, en af en Høi eller et Bjerg, en af Vandet og en af Kirkegaarden og lægger dem i Ilden, til de blir røde, hvorefter de kastes i et Spand Vand, en efter en anden. Den Sten, som mest piber i Vandet, viser, hvorfra det onde kommer, fra Bergrisen, Nøkken eller Dødninger.

Saa gjøres der Brug af Botemidlet:

To Kvinder tager ganske stiltiende Barnet tre Torsdagskvælde og smøyjer det ind og ud igjennem 3 Stole i Kirken, eller 3 Gange mellem to Grave, to Ligstene, to Gravstokke, eller 3 Gange gjennem en Prestekrave, Messeskjorte eller Messehagel eller 3 Gange under et Træ i Skogen, hvis Top hælder ned mod Jorden, eller 3 Gange gjennem Aabningen paa et Privet. Naar Barnet føres hjem, skal det leveres ind gjennem Vinduet og ikke gjennem Døren.

[No. 841.] c. For den engelske Syge.

(Efter Folkevennen for 1859, Side 468).

Guldalen 1859.

Man trækker et af det syge Barns Klædningsstykker gjennem Prestens Messeskjorte.

[No. 841.] d. For Sveeg

(Efter H. N. Wilse, Beskrivelse over Eidsberg, Top. Journal, Bd. 5, Hefte 17, Side 23. Han oplyser, at nedenstaaende Middel var foreskrevet af «et vei-farende nordlandsk Kvindfolk«, det vil vel sige en Taterkvinde).

Eidsberg 1796.

Man lader den syge gaa 3 Gange «afvendt» eller til venstre Haand under en frisk optagen Torv, som er opsat paa 2 Stænger og det 3 Torsdagsaftener i Rad.

No. 842 At helbrede Byttinger.

(Redigeret efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Man opleder en stor Rogn paa et Sted, hvor de Underjordiske kan tænkes at bo, som f. Ex. i Nærheden af Berg eller dybe Dale. Denne Rogn kløver man med Kiler i to Dele og sprænger dem saa langt fra hverandre, at Barnet kan stikkes indimellem. Tre Torsdagskvælde i Rad bringer man saa Barnet did. To Personer maa være tilstede; den ene stikker Barnet baglænds gjennem Sprækken, den anden tager imod det. Denne Operation gjentages tre Gange hver Gang, altid i den dybeste Taushed. Færdig hermed gaar de hjem, tager ud en Glasrude i Høisædesvinduet og putter Barnet ind derigjennem. Samtidig med, at En tager imod «Byttingen», maa en Soldat, helst en Veteran, der har været med i Krigen og skudt paa Fienden, fyre af et Skud over dens Hoved. Kvækker Barnet ved Skudet, da lykkes Kuren. Hvis ikke, vil Barnet vedblive at være Bytting som før.

No. 843. At gjøre en forgjort Bøsse god igjen.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

Forgjort Bøsse gjøres sikkrest god igjen ved at tage op Græstørv, saa at den sidder fast med begge Ender, og smyge Bøssen under der.

No. 844. a. Om din Børse er forgjort.

(Efter T, W og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Hadeland 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Tag eller skjær med din Kniv en Strimmelⁿ⁶⁵² Jord ogⁿ⁶⁵³ drag din Børse under den Strimmel Jord op i Vesten og om i Østen, og ikke snak. Det er probatum.ⁿ⁶⁵⁴

[No. 844.] b. Om din Børse er skjæmt.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Da tag en strømmet Jord, som er strømmet fra Øst til Vest, og smør din Børse dermed, og ikke snak det for nogen.ⁿ⁶⁵⁵

No. 845. At dølge en Bøsse.

(Efter U).

? 1790.

Item naar du ikke hører Skraldet af Bøssen, og du dog ser en, som vil skyde, saa grav straks paa Stedet i J… Navn en liden Græstørv, og vend den omkring saa at det øverste kommer nederst. Han skal derefter aldrig have noget godt af den Børse mere, saalænge Tørven er vaad.

No. 846. At døve Skud.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Naar du hører, nogen skyder, da skjær en Torv op under din høire Fod, vend den om og læg det grønne ned. Saalænge som Torven ligger saaledes, træffes intet med denne Bøsse.

No. 847. At gjøre en liden Hund af et stort Slags.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Drag den gjennem et Hjulnav.

[7. Sympathi-Midler i symbolske eller magiske Operationer.]
c. Støbning.

No. 848. At støbe for Svek.

(Efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Man støber Bly ned i Vand. Kommer det til at ligne «et Rumpetrold», da har Barnet Vand-Svek, der helbredes saaledes:

Tre Torsdagskvælde efter hverandre stikker man Barnet ind under en Kværn-Rende; de, der gjør dette, maa ikke tale, før de har sovet. Sidste Gang kaster man en Fille ud i Elven og siger:

Reis med Vandet, du onde Svek,

enten du er kommen fra Elv eller Bæk.

Dig Elvetroldet skal sluge nu,

enten du kom fra Va eller Bru!

Viser Blyet andre Figurer, har Barnet andre Slags Svek, som Trold- Svek, Jord-Svek, Stein-Svek, Arve-Svek o. s. v. Da læser man enten i Salt eller i Afkjølingsvandet fra Smidjen, røger med «Elvanæver» eller lignende. Samtidig bruges Formularer, som:

Svek, som gjør Skræk,

jeg blæser dig væk

med Smedjens Bælg

til Troldets Svælg.

Jeg driver dig ned i dette Vand,

jeg driver dig ud i Havets Sand.

No. 849. Støbe for Svek.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

Man støber Sølv til en Ring i en Form og sætter den paa den Syge. Bliver Ringen hel, lykkes Kuren.

No. 850. For Vindkast eller Veirslag.

(Efter H. J. Wilse i Top. Journal, B. V, Hefte 17, Side 23).

Eidsberg 1796.

For at opdage, fra hvem det onde skriver sig, lægger man en Havrelefse over et Spand og støber over den smeltet Bly eller Tin, der da trænger gjennem Lefsen og ned i Vandet og danner Figurer, efter hvilke man kan kjende de onde Mennesker, der har sat Sygdommen paa Folk eller Dyr. Derpaa bruges Midlet: at hænge paa Patienten en «Veirring», det vil sige en i Jorden fundet Metalring.

8. Sympathimidler i symbolske, magiske Operationer, ledsagede af Formularer.
a. Sympathimidler + Formularer.

No. 851 [Kirkejord]

(Efter H)

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Naar du tager Kirkejord til Lykke over dig, da læg saa meget Jord paa samme Sted igjen, og saaledes siger du:

Denne tager jeg til Lykke

for Hester og Fæ,

at al Avunds Værk skal blive ødelagt.

Paa en anden Maade:

Denne tager jeg til Forargelse, at baade Hester og Faar skal blive øde.

No. 852. At binde en Tyv, som vil stjæle.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Om du har Væver ude paa Marken, som du er ræd for, saa skal du gaa paa Kirkegaarden og tage et Ben og begjære det til Laans og bære det 3 Gange andsølesⁿ⁶⁵⁶ omkring Væverne med de Ord:

Hvo, som tager mit Ben,

skal staa her som Stok og Steen,

til jeg kommer igjen.

Derpaa lægges Benet i Væverne, som du er ræd for.

No. 853. At ramme alt det, man sigter (paa).

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Tag et Stykke af et Steile-Hjul og sig:

Heraus Ratzlix (?) trift wundt traf als der Hertz in deinem Leibe getroffen ist.

Brend samme til Aske; kom deraf et lidet i Bøssen tilligemed den Urt Trauben-Kraft; saa træffer du det.

No. 854. Om Kjærlighed.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag dit eget Blod og skriv dit og hendes Navn paa et Stykke Papir; rør saa paa hendes bare Legeme med Skriften og læs strax ved dig selv disse Ord:

Jeg formaner dig i den allerhøieste Frelsermands Navn, at ligesom dit Navn er beblandet med mit Blod, saa skal og din Kjærlighed blive beblandet med min Kjærlighed. In nomini patris et filii et speritus sancti. Amen.

No. 855. Om Kjærlighed.

(Efter Y; trykt i Skillings-Magazinet 1859 og i «Svarteboka» 1859).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag dit Blod og Muldvarp-Blod og skriv i din Haand hendes Navn og dit Navn, giv hende saa Haand og sig disse Ord:

Giv din med min Kjærlighed kunde blive saa beblandet, som mit og Muldvarpens Blod er beblandet!

I Navn Gud Faders, Søns og den Helligaands. Amen.

No. 856. At en Pige skal løbe efter dig.

(Efter U).

? 1790.

Tag af hendes Haar og gjør en Ring deraf og gak paa et hemmeligt Sted og gjør en Fortegnelse for dig saaledes: +, og læs:

Acdus, han som gjorde Adam Evam, han give mig denne Jomfru! Tag saa Ringen og sig igjen:

Aldus, ligesom jeg denne Fingerring brænder, saa lad hendes Hjerte brænde til mig.

No. 857. At komme Folk til at slaas.

(Efter U).

? 1790.

Se til, at du kan faa nogle af de Fontanelle-Ærter, som har været i Fontanellerⁿ⁶⁵⁷ tilforn. Det første Solen er nedgaaet om Aftenen, læg disse Ærter (at) tørres i en Times Tid paa en varm Fyrsted-Arne, hvoraf Asken er vel renfeiet. Kom dem saa i ny Æske, hvorudi aldrig noget tilforn har været, og bær den hos dig 24 Timer. Derefter kan de bruges. Hvor nu en Hoben Folk er samlet udi et Værtshus eller Gjæstebud, og du vil have dem at slaas, saa hold dig først til en og stik ham uformærkt en Ært i Klæderne og sig: I (den) fallende Syges Navn op og af og op og af!

Gak strax til en anden, og gjør lige saadant ved ham, og sig samme Ord til ham, dog at han ikke mærker det, ligesaa med den tredie, fjerde og femte eller saa mange, som du vil, eller saa faa. Saa skal de fare sammen og slaas 9 Minutter derefter, at Ærterne ere komne paa dem.

No. 858. Hvorledes man kan faa gjort tilbage det onde, som er gjort paa ham, om det var med en Hest.

(Efter I, NN, NN* og a).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Tag 3 Haar af Maven og 3 af Rumpen og 3 Fliser af vinstre Framfod i Frosken (udeladt af NN) og 3 af høire Bagfod, 1 indenbens og 1 udenbens og læg det paa en jordfast Sten, og deromkring byg et lidet Hus af fed Tyrived og tomme-langeⁿ⁶⁵⁸ Stikker, og lad det ligge derinde i, og lad det brænde, til det bliver til Fal og Aske, og slaa til med en Øx-Hammer, og slaa til og sig saaledes:

Til Helvede, did, du kom fra!

No. 859. At Troldfolk ikke skal forgive nybær Ko.

(Efter H (hvor Opskriften forekommer 2 Gange) og Y).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag en Æggeskal, mælk derudi 3 Draaber af hver Patte, strax Koen kalver, og giv disse Draaber ind i Koens Hals og sig 3 Gange disse Ord, som følger:

«Nu forbyder jeg alle Troldfolk over Jorden og under Jorden at fortrylleⁿ⁶⁵⁹ denne Koes Mjælk ogⁿ⁶⁶⁰ Smør, førend I faar disse Draaber, som første Gang blev mjælket».ⁿ⁶⁶¹

I 3 N.

No. 860. At skjæmme en Hest.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Tag Tyggen af Munden paa den og giv din egen Hest og sig disse Ord:

In Nomina Patres, & Fillis & Spiritus Sanctus Amen.

No. 861. Vil du være syn.

(Efter Y; trykt i Skillings-Magasinet 1859 og i «Svarteboka» 1859).

Bø (Vesteraal) c. 1770

Da skal du passe en Thorsdags Aften, naar en Hund staar og skjælder, og tag ham oppaa dit Fang, og gjør en «Riss» eller Ring af hans Rumpe og se derigjennem, og sig disse Ord:

«Jeg vil være siunsk»!

No. 862 a. At vinde i Kort og Tærning.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag Hjertet af en sort Han-Kat, eller Hjertet af en Flaggermus, sy det i en Silkeklud og hav det under din venstre Arme-Hul, naar du spiller, og sig derhos ved dig selv, naar du tager Kortet:

Jeg vinder, men du aldrig Spillet med mig, i Navn F. S. H. a.

Og bruges baade i Kort og Tærning.

[No. 862] b. At vinde i Kort og Terning.

(Efter NN og NN*)

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag Hjertet af en sort Kat eller Flaggermus og sy ind i en Silkeklud og hav den i den venstre Arm-Hul, naar du spiller, og sig:

Jeg skal vinde i Spillet, saa sandt som Gud eier Dagen. I. N. F. S. og H. aand.

No. 863. At bøte magtstjaalne Heste.

(Efter Lørdags-Aftenblad, 1865, Side 50).

Solør 1865.

Tag 3 Smuler af venstre Fremben og 3 af høire Bagben og 3 af høire Fremben og 3 af venstre Bagben, af Bugen nogle Haar af Manluggen 3 lange Tagl af Rumpen og 3 Blodsdraaber af Rumpen og Mel og Salt og Aske af 3 Ildsteder og hav dette i et Askelaak og staa ved Hestens Hoved og læs Fadervor til det Ord: «men frels os fra det onde», og befal Djævelen at fare hjem til sin Eiermand.

Dette Raad duer baade for Hest og Fæ.

No. 864. Om Kjærlighed.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag en Svale og skjær hende op og tag Hjertet af hende og læg det for dit Hjerte, tag hendes Tunge, læg under din Tunge, tag hendes høire Fod og læg under din høire Fod. Og naar du gaar til den, som du haver Kjærlighed til, da læs:

Jeg besvær dig ved den levende Gud og ved hans Søns Død og Pine, hans hellige Opstandelse og røde Rosens Blod, at dit Hjerte skal blive saa bange som dette Kreatur, da jeg tog hendes Hjerte, som ligger under mit Illustrasjon

te, hendes Tunge under min Tunge, og den Tid, jeg tog hendes Fod, som ligger under min Fod. In nomini patris et filii et speritus sanctii. Amen.

No. 865. For god Trevne paa Hesterne.

(Efter I, NN og a).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Tag en levende Orm, førend Gjøgen galer, og sig til ham, naar du tager ham: «Jeg tager dig for mine Heste» og læg ham i Dørstokken.ⁿ⁶⁶²

Det hjælper.

No. 866. For Blod-ægten.

(Efter A).

Urskog 1815.

Læses i Hvidløg og Brændevin 3 Gange, ligesaa Fadervor.

Ægten gik til Strande,

Jesus leide i Lande.

«Hvor skal du hen?»

sagde Jesus, Guds Søn.

«Ben skal jeg bryde,

deres Blod skal jeg su(g)e.»

«Enten (det er) den Gul-Ægt,

enten (det er) den Blod-Ægt,

enten (det er) den Sort-Ægt,

(eller) Flue-Ægt,

med Guds Ord og Hvidløg og Brændevin skal jeg dig udrage»

I 3 Mands Navn: F. S. H.

No. 867. Om Kjærlighed.

(Efter Y; trykt i Skillings-Magazinet 1859 og i «Svarteboka» 1859).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag tvende Draaber Kvægsølv og kast i Øl, at hun kan drikke deraf, og sig:

Elsk mig frem for andre in nomini patris et filii et speritus Sancti. Amen.

No. 868. At bøte paa Børse, naar den er skjemt.

(Efter Folkemunde optegnet af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 164).

Urskog 1882.

Snu dig tre Gange rundt i en Korsvei paa venstre Hæl mod Solen. Tag Jord under din Hæl og læg den i Stry; dermed gjøres ren din Børse sigende:

Saavel vasker jeg min Børse, som Jomfru Maria vaskede de 9 Saar.

No. 869. For Braae i Kreatur.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag Salt og Jord og sig:

Spret din Næse, spret din Mund,

karsk og sund

i samme Stund!

I Navn F. S. H.

No. 870. For Egt (Gigt).

(Fra Lisbet Nypens Proces 1670. Trykt i Evensens Samlinger, Bd. 1, Hefte 4, Side 35)

Leinstranden 1670.

– Læses over Salt, som Folk gives at smøres med –

Jomfrue Maria satte sig paa Stein,ⁿ⁶⁶³

Jomfru Maria lagde kvasse Hein.ⁿ⁶⁶⁴

Guds Ord. Amen.

No. 871. Mod Rødsot.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Jeg tager Saltkop i min Næve

og giver Kjørene mine Salt i Jesu Navn.

O du røde,

rindende

Rødsot!

Dig stemmer jeg, som Gudfader stemmede Vandet i Jordans Flod og det i Nav(net): Fader, Søn og Helligaand.

Fadervor 3 Gange.

No. 872. [For ladebrændt Korn.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Ffor ladhebrent korn

gurubus (?) sodhæ thuubus (?) skær

stancti michill thill sammen bær;

jomfro maria hwn gordæ saa,

her skall ey mws eller rotther iuen gaa,

ey ower skære, ey vnder skære,

ey ladhe brennæ

ey wodæ ylld indh at komme.

I naffn fadres och sons og then hellyge ondh.

[8. Sympathimidler i symbolske, magiske Operationer, ledsagede af Formularer.]
b. Symbolske Handlinger + Formularer.

No. 873. For Traa paa Hesten.

(Redigeret efter M No. 5 og N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Gausdal 1880.

Naar Hesten har staldet, skal man læse over Ekskrementerne følgende Ord:

I Namn Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand,

og spytte neri 3 Gange, og det skal være for hver Gang, det læses.

No. 874. For Traa paa Hesten

(Efter M No. 5 og N*)

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Gausdal 1880.

Naar det nyst er skeet, saa skal man læse 3 Gange Fadervor til Enden og spytte neri for hver Gang, det læses.

No. 875. «Taka Næglen or Sauinne»

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemark) 1878.

Over Øinene paa Sauen kommer der undertiden frem noget, som lukker dem og gjør Dyret blindt. Da skal man læse Fadervor tre Gange og for hvert Fadervor spytte tre Gange i Øiet, saa gaar «Næglen» aldeles bort.

No. 876. For Trø paa Hesten der nylig er skeet.

(Efter N*).

Gausdal 1880.

Saa skal du læse tre Gange Fadervor til Enden og spytte neri for hver Gang, det læses.

No. 877. [Raad for en dølget Bøsse.]

(Efter U.)

? 1790.

Læs Fadervor lige frem til Enden 3 Gange ind i Piben eller Løbet paa Bøssen og det i Navn F. S. og H. A. 3 Gange, og blæs det i den; og om du om Morgenen førend du gaar ud at skyde, læser Fadervor 3 Gange, da er ingen kapabelⁿ⁶⁶⁵ at dølge din Bøsse den Dag.

No. 878. Naar en Hest har traadt sig.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Naar du læser Fadervor og siden pisser i Saaret, saa skader det aldrig mere.

No. 879. At Koen skal faa Melk.

(Efter Folkevennen for 1862, Side 450).

Lister og Mandals Amt 1862.

Naar Koen holder op med at melke, krosses den ved at sætte et Kors med Melk enten paa Ryggen eller Juret, medens de sidste Draaber melkes paa Fjøsgulvet. Med det samme siger man:

Kors, Kors i Jesu Navn,

Saa ska du ha Tak for denne Gang,

Gu gje du naa maatte komme igjen

paa di Ti.

No. 880. [For Finskot.]

(Efter R**).

Vestre Slidre c. 1780.

For at hjælpe Kreaturer og Hester, som haver faaet Fin-skot, saa at det gaar bag ud som af en Tønde, tager man lidet Salt i en Klud og slipper det 3 Gange igjennem Skorstenspiben i de 3 høiestes Navn, Gud Fader første Gang, Gud Søn anden Gang og Gud den Helligaand den tredie Gang, og giver saa det Kreatur eller Hest, som haver den Syge. Saa bliver den god igjen. – Dette Salt haver man i lidet Brændevin og tager saa lidet fint «Treagels» og haver i Brændevinet og røres om og giver det ind. Saa gaar det bort.

No. 881. Om en Hest er forhekset.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Før Hesten til et rindende Vand op til hans Bug og øs af Floden paa den og sig ved dig selv disse Ord:

Jeg øser af den dybe Grund,

heri er druknet baade Hest og Hund,

Ich bitte Meyne Pfert von Dem Anfahl.ⁿ⁶⁶⁶

Tag af dette Vand og kast Ildⁿ⁶⁶⁷ deri og 3 Stykker brændt Brød og en Visk Høe, og stryg 3 Gang korsvis i Vandet og lad Hesten drikke; og det overblevne slaaes bort paa en +Vei; og ikke tale eller hilse nogen.

No. 882. For Braasyge.

(Efter Aarflot, Norsk Landboblad for 1811, Side 94).

Søndmøre 1811.

Han Blaa

sad i Bakke

og bødte ham Braa:

Han bed i Grund

og spytted i Lund,

saa faar han Bod i samme Stund.

(Læses i Salt).

No. 883. Mod Maren. a.

(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 251. Ogsaa trykt i Fayes Folkesagn 2, Side 76).

Seljord 1786.

Muro! Muro! Minde!

Er du herinde,

saa skal du herud;

her er Sax, her er Spjut,

her er Simon-Svipu inde.

Formularen foreskrives at skulle udtales samtidig med, at man «tager en Kniv, lægger den i et Klæde og paa en vis Maade lader den gaa tre Gange rundt Livet».

En Variant af denne Formular i saadan Form:

Mara inne, Mara ude,

her er Saks,

her er Sværd,

her er Sigmundssvøba inne,

er i Lister og Mandals Amt (Bakke) bleven brugt mod Aakereien. Se Storaker og Fuglestvedt, Folkesagn, I, Side 107.

[No. 883.] b.

(Efter Nicolaissen, Sagn og Eventyr fra Nordland, 1. Saml., Side 71, efter Folkemunde).

Nordland 1879.

Man tager et Tørklæde og lægger en Foldekniv ind i det, og dette føres saa frem og tilbage fra høire til venstre omkring den, som skal drive Maren ud. Saa fremsiges da Mara-Ordene, og de lyde saa:

Mara, Mara minde

er du iⁿ⁶⁶⁸ inde,

saa skal du ut

med Stok og med Stein

med Jern og Bein.

Saa kjem han Staint Ola med sit Sverd

og slaar dig bak – – –

du skal fare en Fandens Færd,

agte dæg, Mara, Mara minde!

[No. 883.] c. Murobøna.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemark) 1878.

Muro, Muro minne!

Baaraa, baaraa binne!

Eg har Soks,

eg har Skjære,

eg har Murokvistenⁿ⁶⁶⁹ inne.

[No. 883.] d. For Maren.

(Efter Prof. Dr. S. Bugges Samlinger, Bd. IV).

Fyresdal c. 1860.

Mara, Mara minni!

Hev du Soks,

hev du Skjæri,

hev du Simonssvipa inni!

No. 884. At mane Maren.

(Efter Olaf Sande, Fraa Sogn, Side 57)

Sogn 1887.

Mana, mana Mara herut,

er ho herinne, so ska' ho herut,

dra Stokk og Stein

og Torv og Bein

og ut paa Havsens Botn!

No. 885. Mod Nykken.

(Efter Wille, Sillejords Beskrivelse, Side 251).

Seljord 1786

Nyk, Nyk! Naal i Vatten!

Jomfru Maria kasted Staal i Vatten.

Du sæk,

æk flyt!

No. 886. For Fin-Skødt.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Odels Moder stod paa Fjeldet og skud

et Skødt for alle 9 Slags Fin-Skødt,

for Hjerte-Skødt,

for Lunge-Skødt,

for Lever-Skødt,

for Blod-Skødt,

for Kjød-Skødt,

for Tarme-Skødt,

for Gør-Skødt

for Nyre-Skødt

for alle 9 Slags Skødt,

som fer imellem Himmel og Jord, under Maane og Sol

I 3 N.

No. 887. [For ondt paa Hesten.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Item Ffor then hesth som kr. hauer i ben

Schall man legghe bodhe synæ hennær om benitt och stryghe soo op ath hestens bæn och syghe soo: in nomine patris inicitas et ffilij inquisitas et sspiriti incitas in ru bos, oc less v pater noster og v ave maria, sancti staffen thyll hedher.

No. 888. For Tøver.

(Efter E og f No. 4).

Hedrum c. 1800.

Hemsedal 1897.

Jeg strygerⁿ⁶⁷⁰ af digⁿ⁶⁷¹ i N. G. F. S. H.:

Man(d)-Tøver,

Kvinde-Tøver,

Græs-Tøver,

Vrier-Tøver,ⁿ⁶⁷²

Vand-Tøver,

Land-Tøverⁿ⁶⁷³

og alt det Tøver,

som flyr og ferⁿ⁶⁷⁴ imellem Himmel og Jord

ned og Nordⁿ⁶⁷⁵

til Helvedes Afgrund.

No. 889. For Tøvretⁿ⁶⁷⁶ paa Hesten

(Efter M No. 2; ogsaa afskrevet i K).

Skaabu (Kvikne) c. 1860.ⁿ⁶⁷⁷

Tag din Lue og stryg Hesten paa Hovedet bag over Lænden 3 Gange og sig for hver Gang, du stryger:

Jeg stryger af dig Tøvre-Tand,ⁿ⁶⁷⁸

jeg stryger af dig en Helvedes-And,

jeg stryger af dig Fiattusⁿ⁶⁷⁹ Blaamand,

baadeⁿ⁶⁸⁰ Dreng(e)-Kvinde-Tøver,ⁿ⁶⁸¹

jeg stryger af dig alt det Tøver,

som flyver mellem Himmelen og Jorden,

i Navn Gud F. S. og H-aand. Amen.

No. 890. At signe godt Tove eller Stouer.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle, Sætersdal 1847.

Troldmanden stryger Hesten fra «Frøse» op efter Hovedet, langs efter Manen og Ryggen og ned efter Rumpen med følgende Formel:

E stryker deg, Gubben min,

E stryker deg for Tannetove,

E stryke de for Mannetove,

E stryke de for Døds-Mands Tove,

E stryke de for alle dei Tove,

som flyger og far

mellem Himmel og Jord.

Derpaa endes med Fadervor.

No. 891. At en klippet Sau skal faa Uld igjen.

(Efter Folkevennen for 1862, Side 450).

Lister og Mandals Amt 1862.

Naar man har klippet et Faar, maa man klippe et Kors paa det i den korte Uld mellem begge Ørene. Derpaa skal man stryge Saxen, som man har klippet med, i Munden paa Faaret og sige:

Gaa bort snøen,

kom atte løen

enten med Son eller Dotter,

hvilket du vil.

No. 892. Raad for Blod-Skud.

(Efter U).

? 1790.

Sig:

«Jeg træer dig.» «Hvorfor træer du mig?» «For Blod-Skud, og det i Navn F. S. og H. A.» Og det tre Gange at trine med den høire Fod og gaa over og sig:

«Stat nu op og faa det aldrig mere!»

Men det skal være Moderens første, som det skal gjøre; det hjælper.

No. 893. Mod Jøiren.

(Efter Folkevennen, for 1862, Side 463).

Lister og Mandals Amt 1862.

Man søger et Halmstraa, hvorpaa der findes 3 Led. Derpaa gaar man bort og opsøger 3 Brødre. Disse gaa ind i et Hus, hvori der findes 3 Døre i Række efter hverandre. Nu gaa de til den første Dør og lægger Halmstraaet tværs over Dørsvillen. De 2 andre holde Straaet i hver sin Ende, medens den 3die hugger Halmstraaet over i det ene Led med en Tintalerken. Den, som hugger, siger da: «Naa hogg eg Jøira!» Den anden svarer da: «Jøira æ hoggen!» – Ligedan gjør man ved de 2 andre Døre, saa at Halmstraaet bliver hugget over i alle Led.

Den Syge vil nu snart blive god.

No. 894. For Rena.

(Efter Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 98).

Sundalen 1889.

En hugger med en stor Økse over Dørstokken. Paa Spørgsmaalet af en anden om, hvad han gjør, svarer han:

«Eg høgg Rena, eg.»

No. 895. For Vakrom.

(Redigeret efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 6).

Nordland 1889.

En, der ikke er i Slægt med den Syge, tager et Stykke Træ og skjærer deri med en Kniv. Den Syge spørger: «Hvad skjærer du?» Svar: «Jeg skjærer Vakrom ud af Haanden hans N. N.» (den Syges Navn).

No. 896. At faa Lykke til Sildefiskerier.

(Efter De Fines Beskrivelse over Stavanger, Norsk Magasin, III, Side 184. Forskriften brugt af den saakaldte Pinker-Ane, der blev brændt for Trolddom).

Stavanger 1633.

Man brænder 3 Masker sønder paa Garnet med 3 Svovlstikker og læser 3 Gange Fadervor og nævner Jesu og Maria Navne 3 Gange og slaar saa en Kande af bedste Øl eller Mungaat derover. Saa vil det ikke mangle paa godt Fiskende.

No. 897. For Tandverk.

(Efter Folkevennen for 1862, Side 468).

Lister og Mandals Amt 1862.

Følgende Formular foresiges den Syge, der gjentager den Linie for Linie:

Tandværk

er en F. Plage

for de, som har den;

men jeg har den ikke.

Hvad F. skriger du da for?

No. 898. At faa Gunst hos sit Herskab, saa og at vinde udi Spil.

(Efter U).

? 1790

Førend du gaar ind til dem, da løs dit venstre Hosebaand op og bind det løseligen igjen og sig 3 Gange:

Jeg binder dig og ikke binder dig.

Stop det saa ind med Enden foruden Knude, løs saa det høire op og (bind) det saa sterkt igjen eller vel fast igjen og sig 3 Gange:

Jeg binder dig i N. F., S. og H. A. Gud give mig saa en god Gunst hos mit Herskap, som jeg vil forlange.

Og bind saa imidlertid en god Knude derpaa; men det skal være paa deres egen Grund. Gaa saa ind til dem.

No. 899. a. At faa nye Tænder.

(Folkevennen for 1862, Side 393).

Lister og Mandals Amt 1862.

Naar man har fældet en Tand, skal man kaste den i Ilden og sige:

Guldmori,

Gje meg ei Beintaann,

saa ska du faa ei Guldtaann.

Dette skal siges 3 Gange. Siger man det ikke, vil man ikke faa nogen Tand igjen. NB! Istedenfor Guldmori siger andre: Mus.

[No. 899.] b.

(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 13).

Nordland 1889

Man kaster den fældede Tand i Ilden med disse Ord:

Giv mig en Bentand

for en Guldtand.

No. 900. En Konst Rotter og Mus at fordrive.

(Efter U).

? 1790.

Sig saaledes:

«Jeg byder Eder alle Rotter og Mus,ⁿ⁶⁸²

at I skal vige fraa vort Hus!»

Dette skal siges 2 Gange, imedens han eller hun binder Negen. Og det skal være den første Neg, og i samme Neg skal være udi bunden 3 Straa af hvert Slags Korn, som skal tages tiende. Samme Neg skal (lægges) paa Vangen (=Vognen) løslig, saa at hun kan falde af. Lad den blive liggende, og tag den ikke op. Og naar (d)en første Ogneⁿ⁶⁸³ ind-(kjøres?), skal han og hun selv staa i Laden og spørge:

«Hvad skal Rotter og Mus æde?«

Den anden derpaa svarer den anden:

«Ben og Sten

og Bynke-Rod.»

Begge ovenværende Poster skal nævnes 3 Gange.

No. 901. For Mus-Skaar.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Naar du kjører det første Lo-Læs, da tag 3 Stener og læg paa din venstre Fod og kast dem baglænds ind paa Laaven. Og du skal tage dem med dig igjen i Barmen, og naar du lader, skal du lægge en Sten i hvert Baand af de 3 første og sige: Intet skal Rotter og Mus gjøre min Lad-Stad mere Skade end disse 3 Stene.

Og siden skal du strø Aske omkring Ladegulvet.

No. 902. En Konst, Rotter og Mus at fordrive.

(Efter U).

? 1790.

Det første Læs, man kjører ind, skal Manden og Konen eller to andre gode Venner, som ved denne Konst med hinanden indbyrdes, være tilstede. Den, som kommer kjørendes med Sæden, bliver tilspurgt først:

«Hvad har du at føre?»

Saa svarer den, der kjører ind:

»Godt Korn, Havre» (o. s. v.)

Og det siges 3 Gange. Saa siger den anden igjen, som tager imod Kornet:

«Til Folke-Føde,

Munke-Øde

og Muse-Døde!»

Dette siges 3 Gange.

No. 903. At gjøre Bør.

(Redigeret efter Udtog af en Thing-Protokol for Finmarken, trykt i Keilhaus Reise i Vest- og Øst-Finmarken, Side 217).

Hasvog (Finmarken) 1627.

Man tager en Svinunge og kaster den i Søen, idet man siger:

Havveir, Havveir!

(NB! Dersom Svinungen snoer sig for meget «under Solen», bliver Børen for stærk).

No. 904. At skaffe Medbør.

(Redigeret efter Udtog af en Thing-Protokol for Finmarken, trykt i Keilhaus Reise i Vest og øst-Finmarken, Side 217).

Hasvog (Finmarken) 1627.

Man tager Komagen af sin høire Fod og vadsker den der, hvor Vandet staar stille, idet man siger:

Landveir, Landveir!

Saa kommer Børen.

No. 905. [Naar man skal for Retten.]

(Redigeret efter De Fines Beskrivelse over Stavanger Amt, Norske Magasin, III, Side 188. Brugt af den for Hexeri anklagede Atlaug Eriksdatter).

Stavanger 1633.

Om Morgenen skal man æde fastende noget kogt Kaal eller bide paa tre Kaalstokker og sige:

Nu æder jeg Kaal,

vor Herre Jesus greieⁿ⁶⁸⁴ mit Maal;

thi Kaal gjør kringtⁿ⁶⁸⁵ Maal.

No. 906. [Naar man skal for Retten.]

(Redigeret efter De Fines Beskrivelse over Stavanger Amt, Norske Magasin, III, Side 189. Brugt af den for Trolddom anklagede Atlaug Eriksdatter).

Stavanger 1633.

Naar man drager til Things og rider over en Vandbæk, skal man stige af Hesten, tage sit Forklæde, vadske det i Skummet, som fryder ovenpaa, to sit Ansigt dermed og sige:

Gud give min Tale gaa saa ret,

som denne Skum flyder ret!

No. 907. At en ikke kan komme over Marke-Skjel, som haver gjort en «Mandat».ⁿ⁶⁸⁶

(Efter U).

? 1790.

Tag det døde og blodige Menniskes Blod eller Skjorte og læg det paa en Ild og sig:

«Tilbage og ikke frem!»

Og sig:

«Tag Brøde for dine Misgjerninger i Navn Gud Fader, Søn og Helligaand.»

No. 908. For Orm i Tænderne.

(Efter U).

? 1790.

Det første, man ser Is paa Vandet efter Mikkelsdag, saa tag tre Stykker Is i Munden (og sig): Lig stil, Lam, under Gam, indtil der bliver dræit(?) i Rug i det hellige trefoldige Navn Gud Fader, Søn, og Gud den Helligaand. Og spyt saa tre Gange for hvert et Stykke du synker, og gjør det ligesaa, naar du siger:ⁿ⁶⁸⁷ dræet(?) i Rug, nemlig: tag tre Rugaks i Munden og sig: Lig stil, Lam, under Gam, til Is kommer paa Vandet etc. etc.

No. 909. [At skjæmme en Børse.]

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Du slipper en Fjært i det samme, du hører Skuddet, og siger i det samme: den skal ind igjen!

No. 910. At Gjæs skal formere sig og ikke faa Misvæxt.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Naar du vil lægge Æg under Gjæs, da kast først Ild og Hvidløg i Reden; læg Æggene under Gaasen paa den Dag i Ugen, som Juledag falder ind paa samme Aar, men ikke paa en Fredag eller Løverdag, ikke heller paa den Dag, Nyet antændes. Saa, naar alle Gjæslingerne ere udklækket, saa tag alle Æggeskallerne, bind dem i et Stykke Fiskegarn og hæng dem op i dit Loft eller i din Skorsten Aaret igjennem. Og giv Ungerne Havregryn og Hvidløg tilsammens; og naar du sætter dom første Gang paa Græs, da sig disse Ord 3 Gange:

Frede mig og mine,

jeg vil frede dig og dine

fra Ravne, Krager og Skader, fra Høker og Glenter,ⁿ⁶⁸⁸ fra Ræve og Tyve samt fra alle Dyr, som dem er skadelige.

In nomineⁿ⁶⁸⁹ patris et filii et spiritus sancti. Amen.

No. 911. Sjaa taa att Sand taa Augom.

(Efter K. Optegnet efter Folkemunde).

Vaage 1880.

Da skal ein reikne nie Reisor tjuge, medan ein ser innpaa Augat. Optast lyt ein slippa att Augat millom kvart tri tjuge (60).

VII. Overtroiske Kunster ved sympathi-lignende Midler

1. At se sin vordende Ægtefælle. At se ind i Fremtiden.

No. 912. Vil du vide, hvem du skal have.

(Efter U. Tidligere trykt i Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 209).

? 1790.

Paa St. Thomas Aften, naar du gaar tilsengs, da sig:

Jeg lægger mig nedⁿ⁶⁹⁰ St. Thomas til Ære, at han skal give mig tilkjende, hvem mig er beskjært at leve med.

Læs saa 3 Gange «Fader vor» og 3 Gange «Aveⁿ⁶⁹¹ Maria» og 3 Gange «Troen». Læg dig dernæst paa den høire Side og sig:

Est du mig beskjæret at leve med til Vanære, da kom og bær mig Vand. Men est du mig beskjæret at leve med til Ære, da kom og bring mig Vin.

No. 913 [At se i Drømme sin tilkommende Ægtemage.]

(Optegnet efter Folkemunde af Prof. S. Bugge. Bugges Samlinger, IV, 209).

Fyresdal c. 1860.

Naar man ligger med et og samme Bygkorn tre Thorsdagsnætter – uden at le og uden at tale –, da drømmer man om den, som man skal faa.

No. 914. [At se i Drømme sin tilkommende Ægtemage.]

(Optegnet af Prof. S. Bugge efter Folkemunde. Bugges Samlinger, III, 93).

Kviteseid og Fyresdal c. 1860.

Man bager til Mortensmesse 3 Mortenskakurⁿ⁶⁹² lidt større end en Kobberskilling og æder disse uden at drikke dertil. Den, der saa i Drømme kommer og giver En at drikke, skal han faa.

No. 915. Klæ ut Jolestolen.

(Efter Prof. Dr. S. Bugges Samlinger, Bd. IV).

Fyresdal c. 1860.

Julaften klæder man ud en Stol med sine bedste Klæder og lægger sig derpaa «i Skyggen». Saa faar man drømme om, hvem man skal faa.

No. 916. At faste til Mands.

(Efter O. A. Øverland, Af Sagnet og Historien, Side 55 fg.).

Bergens Stift 1749.

En eller flere Jenter dækker et Bord i et enligt Kammer eller Udhus, sætter Mad og en Skaal Øl paa Bordet og sidder fastende hele Dagen uden at mæle et Ord. Om Aftenen høres da en Susen som af en stærk Vind, Døren gaar op, og ind træder en Lignelse af den, Jenten skal have. Hun drikker ham til; vil han drikke, blir det en god Mand, hun faar, vil han ikke, da en ond.

No. 917. At se sin tilkommende Ægtemage.

(Efter H. J. Willes oprindelige Manuskript til Seljords Beskrivelse. Meddelt af Prof. Dr. L. Daae, Hist. Tidsskrift R. II, B. III, Side 183).

Seljord c. 1780.

Efter at man om Juleaften har taget sig et Bad, staar man stiltiende op af Badet, klæder sig og gaar tre Gange baglængs om Stuen med en Ølskaal i Haanden. Naar man tredie Gang nærmer sig Døren, høres et græsseligt Smæld, og da kommer den tilkommende Ægtemages Gjenferd og drikker af Skaalen.

No. 918. a. [At faa se sin kommende Ægtemage.]

(Redigeret efter Chr. Glückstad, Hitterdals Beskrivelse, Side 66–67).

Hitterdal 1878.

Foretages en Høitidsaften, helst en Juleaften, naar Folk har lagt sig. Om Kvælden maatte man hverken have læst eller befattet sig med «heilage» Ting og Tale. Forsøget kunde ogsaa ske af to i Fælleskab; kun maatte ingen mæle et Ord.

Man forsyner sig med et Glas Brændevin, en Skaal Øl, en Kop Mælk og en Skaal Vand, hvilket alt sættes paa Bordet ved Høisædesenden. Derpaa tager man en Kubbestol og ifører den Gangklæder; Gutten ifører den Jenteklæder, Jenten Gutteklæder. Derpaa sætter man sig ved Høisædesenden; er der bare en Person, sætter han sig i Høisædet. Kl. 12 skal da den vordende Ægtemage vise sig. Først høres ude paa Tunet en Dur eller Tummel, og man gjør sig da færdig til at modtage Gjæsten. Derpaa ser man Skikkelsen komme ind og gaa frem til Bordet og tage og drikke af en af de fremsatte Drikke-Skaaler. Tager den Brændevin, bliver man rig, tager den Øl, bliver man ganske velstaaende, drikker den Mælk, bliver Fremtiden ikke rar, men tager den Vand, betyder det Fattigdom. – Er vedkommende saa langt borte, at den ikke kunde vise sig personlig, kommer en Kniv eller anden Gjenstand farende tvertigjennem Væggen, berører en af Skaalene og bliver derpaa liggende paa Bordet.

NB! Den, som fremmaner, falder ofte i en svær Sygdom.

[No. 918.] b.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe; omtrent ligelydende hos J. H. Wille, Hist. Tidsskrift, R. II, B. III, Side 186).

Seljord c. 1780.

Valle (Sætersdal) 1847.

Jenten sidder paa en Stol ved Bordet, pyntet, men taus og stille; hun maa ikke tale et Ord. Foran hende staar en Ølskaal, en Melkeskaal og en Vandskaal. Kl. 12 kommer den, som hun skal have, og optager en af Kopperne, drikker og sætter den ned igjen. Tager han Ølkoppen, bliver deres Kaar rige, tager han Melkekoppen, bliver de velstaaende, men tager han Vandkoppen, kommer de til at leve i Armod.

[No. 918.] c. At se sin tilkommende Kjæreste.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 374).

Lister og Mandals Amt 1862.

Natten mellem Julaften og Juledag, naar de øvrige Husets Folk har lagt sig, sætter man paa Bordet en Flaske eller et Glas med Vand, en med Øl og en med Brændevin. Derpaa skal man indhylle sig i et Lagen og sætte sig paa en Stol midt paa Gulvet. Ens tilkommende Ægtefælle kommer da ind med stor Larm, gaar bort til Bordet og drikker af en af Flaskerne. Drikker Vedkommende af Vandet, skal de blive fattige o. s. v.

Skal man ikke blive gift, vil en Benrad vise sig.

Faar man se en Ligkiste komme ind ad Døren for derpaa at fjerne sig, vil man dø inden næste Jul.

NB. Ogsaa her kjendes den Skik, at Mænd ifører sig Kvindeklæder. Cfr. Lit. a.

[No. 918.] d. At faa vide sin Fremtids Skjæbne.

(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro paa Voss, Side 362 fg.).

Voss 1887.

Fra to Dage før Jul faster man og opholder sig i en Kjælder eller paa et andet mørkt Sted. Juleaften, efter at det er bleven mørkt, sættes 3 Ølboller paa Bordet, en med stærkt Øl, en anden med en svagere Sort og en tredie med den simpleste, det saakaldte «Spidsøl». Alle gaar ud, Dørene lukkes, Lys staar og brænder paa Bordet. Vedkommende gaar da ind med lukkede Øine frem til Bordet og griber efter en af Ølbollerne. I Forhold til den Ølsort, han tog, bliver han rig, middels velstaaende eller fattig. – Skulde han blive gift i det kommende Aar, kom hans tilkommende Hustru frem paa Gulvet; skulde han blive ugift, kom der en Bengrind ind til ham. Forsaavidt han skulde ende sit Liv paa en uhæderlig Maade f. Ex. ved Selvmord eller Henrettelse, da blev Knive af usynlige Hænder slyngede i Væggen over ham saa voldsomt, at Huset dirrede. Mærkedes derimod intet, skulde han dø en fredelig Død.

[No. 918.] e. [At se sin tilkommende Ægtemage.]

(Efter Landsbladet, 1895, No. 304).

Hallingdal 1893.

Om Juleaften maa man være allene i den mørke Stue. Der sætter man sig ovenfor Bordet med en Bolle Øl, en Bolle Mælk og en Bolle Vand ret foran sig paa Bordet. Ens vordende Ægtefælle kom da og drak af en af Bollerne. Drak den af Mælken, blev det Velstand; tog den til sig af Øllet, blev det maadelige Kaar; nød den af Vandet, blev det bare Armod.

[No. 918.] f.

(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger, III, Side 189).

Ulvik 1883.

Man sætter sig alene i et Hus med 3 Glas foran sig, et med Brændevin, et med Øl og et med Vand. Da vil ens tilkommende Kjæreste indfinde sig. Tager han Brændevinet, da blev der Velstand, tager han Øllet, da almindeligt Udkomme, men tager han Vandet, da forestaar stor Fattigdom.

[No. 918.] g. At se sin tilkommende Ægtemage.

(Efter H. J. Willes oprindelige Manuskript til Seljords Beskrivelse. Meddelt af Prof. Dr. L. Daae i Hist. Tidsskrift, R. II, B. III, Side 183).

Seljord c. 1780.

Man feier Laavegulvet ren og gaar om Juleaften tre Gange baglængs rundt om samme. Naar man kommer tredie Gang, gaar man ind, og da staar ens vordende Kjæreste der med en Ølskaal i Haanden, om den er rig, en Melkeskaal, om den er af middels Formue, medens den er fattig, om den viser sig med en Skaal Vand.

[No. 918.] h. At se sin tilkommende Kjæreste.

(Efter Bugges Samlinger, II, 155).

Kviteseid 1860.

Juleaften eller Nytaarsaften gaar man ud af Stuen med en Ølbolle i den ene Haand og et Glas med Brændevin i den anden; foran gaar en Person med et Lys i Haanden. Uden at le eller tale hopper begge rundt Tunet og gaar derpaa 3 Gange omkring Laaven. Naar han nu ser ned, saa opdager han Hovedet af sin tilkommende Kjæreste enten drikkende af Ølbollen eller Brændevinsglasset; i første Tilfælde bliver han fattig, i sidste Tilfælde rig. Bliver han ikke gift, faar han se sig selv i Ligklæder.

[No. 918.] i. [At faa se sin tilkommende Kjæreste.]

(Redigeret efter Chr. Glückstad, Hitterdals Beskrivelse, Side 67).

Hitterdal 1878.

Medens Ens Familie er samlet ved Aftensbordet, tager man en Ølskaal og gaar med den 3 Gange baglængs rundt Huset. Sidste Gang ser man igjennem Vinduet og opdager da Skikkelsen siddende paa en Plads ved Bordet. Man maa da sige: «Godtaar» og drikke en Slurk Øl.

No. 919. [At se sin tilkommende Ægtemage.]

(Efter Landsbladet, 1895, No. 304).

Hallingdal 1895.

Man skal «apa» tre Gange rundt Stuen. Da faar man se sin kommende Kjæreste.

No. 920. At se sin tilkommende Ægtemage.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 375).

Lister og Mandals Amt. 1862.

Man tager et Glas Brændevin og gaar dermed tre Gange rundt enten i Laaven eller i en Stolpebod.

Ens tilkommende Ægtefælle vil da komme frem under store Smerter, og man kan tale med samme om hvad man ønsker.

No. 921. «Sita Glums».

(Efter Bugges Samlinger, II, 156).

Kviteseid c. 1860.

Juleaften eller Nytaarsaften sætter man en Stol, hvorpaa en har lagt sine Kirkeklæder, paa Gulvet, og foran samme et Bord, hvorpaa man anbringer et Glas med Brændevin, en Bolle Øl og en Skaal med Mælk. Derpaa sætter de Tilstedeværende sig rundt omkring Stolen og Bordet, uden at le eller tale. Om en Stund hører man et Smeld; tør man trods dette blive siddende, faar Eieren af Klæderne se sin tilkommende Kjæreste.

No. 922. [At se sin tilkommende Ægtemage.]

(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger, III, Side 189 og 179).

Ulvik 1885.

a. Juleaften sætter man sine Sko paa Laaven, springer derpaa tre Gange rundt Huset i bare Sokkerne; tredie Gang faar man da se sin tilkommende Kjæreste staa i Laavedøren med Skoene paa Benene.
b. Juleaften gaar man midt under Maaltidet fra Bordet med en Bid af Julekosten i Haanden ud til Laaven, hvor man sætter sine Sko. Derpaa gaar man tre Gange rundt Huset i bare Strømperne; tredie Gang faar man da se sin vordende Ægtemage staaende i Skoene. Skulde man dø ugift, da stod der en ukjendt Mand i Skoene og holdt en Spade og en Skovl i Haanden.

No. 923. At faa se sin tilkommende Ægtefælle.

(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro paa Voss, Side 365).

Voss 1887.

Om Julaften, naar man har vadsket sig om Kvelden, gaar man ud i Forstudøren og raaber efter Tørklæde. Saa kommer ens vordende Mand eller Hustru og rækker det frem.

No. 924. [At faa se sin tilkommende Kjæreste i Drømme.]

(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger, III, Side 188 fg.)

Ulvik 1885.

1. St. Hans Aften lægger man sig at sove ude paa Marken med Jonsok-Soleier under sit Hoved.
2. Første Gang, man sover om Natten i et Hus, hænger man sine Strømpe-Baand over Sengen.

No. 925. At se sin tilkommende Kjæreste.

(Efter Haukenæs, Hardanger, VI, Side 222).

Kvindherred 1888.

Man stiller sig paa en Korsvei St. Hans-Nat; da faar man se den Kvinde, med hvem man skal blive gift, komme gaaende forbi.

No. 926. At faa se sin tilkommende Ægtefælle.

(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro paa Voss, Side 364).

Voss 1887.

Juleaften tager man sine Hverdagsklæder, pakker dem sammen i en Bylt og lægger dem i sin Seng paa Fjøslemmen. Kl. 7–8 skal man op og se, om der ligger nogen i Sengen. Faar man se en paaklædt Person ligge der og holde i Klæderne, da bliver man gift i Aarets Løb; ligger der ingen, bliver man gift senere; ligger der en Bengrind, da vil man aldrig blive gift.

No. 927. Middel for Jenten at faa vide, hvem hun skal blive gift med.

(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro paa Voss, Side 363).

Voss 1887.

Jenten spinder et Nøste de tre sidste Fredagskvælder før Jul. Juleaften gaar alle Husets Folk ud; derpaa soper hun Gulvet, klyver op paa Hustaget, slipper Traadnøstet ned igjennem Ljorehullet og vinder det op fra den anden Ende. Da vil hendes vordende Mand komme ind i Stuen og gribe i Traaden.

No. 928. Faa se Beileren sin.

(Efter Folkemunde optegnet af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

Jenten skal paa Loven (om Jonsaaknatten) «haaga» tre Vendu med en List, som der har været et Barn revet i, dragende efter sig. Hun har en Kop med Vand staaende i en Krog, og deri sees Beilerens Skikkelse.

No. 929. a. At «ta Stein».

(Efter Landsbladet, 1895, No. 304).

Hallingdal 1895.

Aftenen før Helligtrekongers Dag gaar man ud og tager 3 Stene fra 3 forskjellige Brønde, tilhørende 3 forskjellige Eiermænd og gaar med dem ind i et Hus, hvor man ikke har sovet før. Men fra den Tid, man gaar ud, maa man hverken tale eller se Ild. Og før man lægger sig, maa man tælle Aaserne i Stuen og saa lægge Stenene under Hovedpuden. Naar man saa sovner ind, drømmer man om, hvem man skal faa.

[No. 929.] b. At «ta Stein».

(Efter A. Mehlum, Hallingdal og Hallingen, Side 71).

Hallingdal 1891.

Juleaften tager man 3 Stene, en fra hver Brønd, og lægger dem under sit Hoved, idet man lægger sig og sover i et Hus, hvor man ikke før har ligget. Den, man saa drømmer om, skal blive ens Ægtemage.

[No. 929.] c. At tage Sten og drømme sandt.

(Redigeret efter I. E. Nielsen, Søgnir fraa Hallingdal, Side 62).

Hallingdal 1868.

Trettendags-Aften, efter at man har været tilbords for tredie Gang og mættet sig vel med Mad og Drikke, forlader man Bordet uden at læse eller korse sig, gaar til de nærmeste tre Gaarde og kaster paa hver af disse en Sten i Brønden. Derpaa tager man paa Hjemveien hurtigst muligt, og uden at tale eller nyde noget lægger man sig straks i en Seng, man før ikke har ligget i. Da vil man i Søvne se sin tilkommende Ægtemage.

No. 930. At ligge paa Drømmegræs.

(Efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Jenten faster en hel Dag. Om Aftenen leder hun op paa Marken nogle Kløvergræs med tre, fire og fem Blade og lægger dem i sin Salmebog, som hun holder bag sin Ryg. Kommer de til at ligge ved en Gravsalme, er hendes Kjæreste feig. Derpaa gaar hun til et folketomt Hus, hvor hun ikke har sovet før. Her lægger hun sig i Taushed med Salmebogen under Hovedet; før hun sovner ind, tæller hun Tagbjælkerne i Huset. I Drømme faar hun da se sin tilkommende Kjæreste, og den maa hun tage, enten hun liker ham eller ikke.

No. 931. At se, hvem der er feig.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 373, og c)

Lister og Mandals Amt 1862.

Flaa (Hallingdal) 1889.

Om Juleaften (eller ogsaa 12te Marts eller Hvidetirsdag) sætter Husfaderen sig saaledes paa (efter andre: ved) Bordet, at Ryggen vender mod Døren. Med den venstre Haand holder han i det høire Øre, og den høire Haand, hvormed han skal kaste, stikkes ind i den Aabning, som bliver imellem den anden Haand og Brystet. Nu tager han fat bag i en Sko eller Tøffel, tilhørende en Person i Huset, og kaster den over sit Hoved henimod Døren. Vender nu Skoens Taaspids mod Døren, er den, som eier Skoen, feig. Dette gjøres nu for hver i Huset.ⁿ⁶⁹³

No. 932. At se, hvem der er feig.

(Redigeret efter c og Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 4, og Hist. Tidsskr. R. II, B. III, Side 185).

(Efter Strøm, Søndmørs Beskrivelse, I, Side 536 –537).

Søndmøre 1762.

Første Julenat sætter man paa Bordet et Fad med Søvand. Af de «Bevægelser eller Forandringer», man den følgende Morgen mærker i Vandet, faar man vide, hvorledes Fiskeriet efter Jul vil falde ud.

[No. 935.] b.

(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 4, og J. Olsen i Nordlands Trompet for 1891, Side 72).

Nordland 1889 og 1891.

Nytaarsaften sætter man ind et Tinfad fyldt med Vand; rundt om Kanten af samme skriver man Forbogstavet til hvert Rorvær i Lofoten. Hvor man om Morgenen finder Luftblærerne tættest, i det Vær bliver det bedste Fiske.

[No. 935.] c.

(Efter Hagemann, Blandt Lapper og Bumænd, Side 101).

Salten 1889.

Man tegner paa Bunden af et Fad et Rids af Lofotkysten, fylder det med Vand og lader det fryse. Har der om Natten samlet sig mange Luftblærer, bliver det et godt Fiske, der falder paa Indsiden eller Udsiden af Lofoten, alt eftersom Luftblærerne forefindes.

No. 936. At se, hvem af Ægtefolk der skal leve længst.

(Efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Paa det dækkede Julebord sætter Mand og Kone hver et lige stort Lys foran sig, efter at de andre er gaaet til Sengs. Den, hvis Lys først brænder ud, skal dø først.

No. 937 At faa vide, hvormange Aar man skal gaa for Præsten, før man slipper frem.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 381).

Søgne og Hartmark 1862.

Naar man hører Gjøgen, skal man sige til den:

Min Gjøg sidde paa Kvist

Aa spaa forvist;

Saamange Aar

Skal æ gaa aa læse.

Skriger den nu engang, skal man gaa et Aar; skriger den flere Gange, maa man gaa flere Aar.

No. 938. At spaa Veir.

(Optegnet efter Folkemunde af S. Bugge; Samlinger, III, 93).

Larvik og Telemark 1864.

Man tager en Gullhøne og sætter paa sin Haand og siger:

Jomfru Maria, fly, fly!

Idag er det godt Veir,

imorgen blir det vondt Veir.

2. At opdage Troldkjerringer.

No. 939. At kjende, hvilke der er Trold-Hexer blandt Folk i Kirken.

(Efter U).

? 1790.

Gak Aftenen før St. Hans Dag efter at Solen er nedgaaet, ganske nøgen ud i 3 Rugagere og tag 9 Ax. Den første Rug-Vang tager du saa 3 Rug-Ax af; af den anden og tredie Ager (ligesaa), tilsammen 9. Du udgaar tiende, tager dem tiende og kommer hjem igjen tiende. Derefter forvar dem meget vel og mag det saaledes, at du endelig er hjemme St. Hans Dag (og) da have(r) dem hos dig. Saa kan du se i Kirken, hvilken der er Troldkoner. Thi de haver paa Hovedet en Melkebøtte eller Sie-Bøtte. De, som ikke ved af deres Hexering, ved ikke andet, end det jo er en god, skjøn Hue, de haver paa Hovedet, da det dog vist og sandt er en Bøtte. Om du vilt, kan du staa i Kirkedøren, naar Prædiken er endt, og passe paa, naar de gaar ud. Tag saa fat paa den rigeste og sig hende det, du haver (seet) paa Hovedet; for hun tinger gjerne strax med dig og giver dig, hvad du vil have, og siger: «Røb og aabenbar mig ikke; du skal faa mere siden» o. s. v. Den fattige kan du tage fat paa og tiltale hende, paa alt de kan vide, at du ogsaa ved noget, og hermed kan du forhverve dig god Belønning.

No. 940. At Troldhexe ikke kan komme ud af Kirken, saalænge du vil have dem derinde.

(Efter U).

? 1790.

Naar et Lig bliver begravet, og Præsten har kastet de tre Skoffer Jord derpaa, da skal du strax, førend Folkene kaster Jord paa Liget, tage tiende tre Gange med tre Fingre af den Jord, som Præsten først har kastet paa Kisten og Liget, og gjem den vel i en liden Klud, lad den ikke komme paa Jorden. En Aften (eller) Nat derefter, naar Solen er nedgaaet, stikker du imellem Stenene et Hul, som du graver med din Kniv,ⁿ⁶⁹⁷ og kliner saa Hullet til igjen med Kalk. Dette skal du gjøre alle uvidende og stiltiende. Troldhexerne kan nok komme ind i Kirken; men de kan ei med al deres Magt komme ud igjen. Thi de maa dø der, hvis ikke dem enten bæres Æde eller Drikke til, som de kan fortære, eller Kluden med Jorden bliver borttaget, og paa saadant blive de aabenbarte, dem til største Skam og Skade. Er der nogen, som spørger dig ad, hvad du vil gjøre med denne Jord, saa kan du siden svare, at du vil binde den paa dig for Kulden.ⁿ⁶⁹⁸ Men naar du først tager den af Kisten, maa du ikke tale et eneste Ord.

No. 941. At kjende, hvilke der er Troldhexe iblandt andre Folk i Kirken.

(Efter U).

? 1790.

Det Lig, som er begravet en Skjærtorsdag, skal du opsøge. Naar du haver (fundet det) og ved det vist og tilfulde, saa tag en Søm eller finⁿ⁶⁹⁹ Nagle, og det skal du tage i ligemaade en Skjærtorsdag Morgen, førend Solen staar op,ⁿ⁷⁰⁰ og bær (det) hos dig, alle uafvidende. Naar du nu kommer i Kirken, da, imedens Præsten skrifter Prædiken, skal du strax se igjennem dette Hul paa samme lidet Stykke Træ af Ligkisten ud paa Folkene i Kirken. De, som nu ere Troldhexe, dem kan du paa samme Tid se at have et Horn midt ude i Panden, og tag vel Kjende paa dem.

3. At fremkalde Døde og at opdage Tyve.

No. 942. At frembringe de Døde.

(Efter W).

Hadeland 1793.

Naar man vil tage noget af et nylig dødt Menneskes eller ihjælslagen Menneskes Ben eller Kjød og pulverisere dette samt komme noget af en Magnetsten dertil og strø dette Pulver paa hede Gløder, skal den opstigende Røg foraarsage den Virkning, at de sovende ser forskrækkelige Spøgelser. Ligeledes naar man vil tillave en Salve af Vandneærke(?), Calmus, Femfinger-Urt, Natskade, Flaggermus-Blod og Olje og bestryge de tilstedeværendes Pander med den(n)e Salve, saa skal de komme til baade at høre og se forunderlige Ting.

No. 943. At vise noget igien, som er stjaalet.

(Efter N [ogsaa afskrevet i N*], NN, NN*, P og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Storelvedal c. 1830.

Gausdal c. 1880.

Tag en Kurvⁿ⁷⁰¹ og gak til Kirkenⁿ⁷⁰² en Torsdagsaften efter Solens Nedgang, gak saa 3 Gange baglængs omkring Kirken, gak saa til en Lig-Grav og tag der et Ben af en Dødnings Lem og læg det i Korgen; tag saa 3 Næver Jord af samme Lig-Grav og læg paa Benet i Korgen. Gak saa hjemⁿ⁷⁰³ og sæt Korgen ved din Seng i dit Kammer, saa ingen detⁿ⁷⁰⁴ ved af. Tag saa Benet af Korgen og læg det under dit Hoved. Naar da den Døde kommer og begjærer sit Ben igjen, skal du saaledes svare ham: «Naar du kommer igjen med det (N.N.), som stjaalet erⁿ⁷⁰⁵ fra N.N., saaⁿ⁷⁰⁶ skal du faa dit Benⁿ⁷⁰⁷ igjen, eller og, om du siger mig Navnet paa den Tyv.» Og naarⁿ⁷⁰⁸ den Døde dette har gjort, skal du straks bære det døde Ben tilbage og Jorden til det Sted, hvor du tog det.ⁿ⁷⁰⁹ Og naar du gaar frem og tilbage, skal du være stiltiende og ikke hilse eller svare nogen, om du møder nogen, og ikke tale.

4. At klomse Dyr. At gjøre sig usynlig for Dyr.

No. 944. a. At klomse en Hund eller noget Kreatur.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Gjør dig ligesom en Kikkert af et Ben af en Menneske-Haand; sæt et Glas i Enden derpaa; hav den hos dig 3 Søndags-Messer i Kirken, saa er den færdig. – Alt det, som du ser paa siden igjennem samme Kikkert, som haver Liv og Aande, standser derved og er fortabt og klomset, naar du i det samme nævner disse Ord, som følger:

Diabolus misilo doli ammolin, lion in Dominine Deus Patris el Files, et Speritui Sancti Amen.

[No. 944.] b. At faa et Dyr eller Fugl til at bie.

(Efter T og W).

Hadeland 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Tag en Tommelfinger af en Tyv, som er hængt, og bore et Hul igjønom den. Naar du ser enten en Fugl eller Dyr igjønom Hullet paa Benet, da kan det ikke undløbe eller komme videre, før det bliver skudt.ⁿ⁷¹⁰

No. 945. At gaa usynlig for Fugle eller Dyr.

(Ffter T og W).

Hadeland 1739.

Moland (Telemark) c. 1800.

Tag en Spiger, som har staaet igjønom en Misdæders Hoved,ⁿ⁷¹¹ og gjør en Ring deraf, men lad den ikke komme i Ilden. Naar du hænger den for dine Øine,ⁿ⁷¹² da kan de ikke se dig, og det Dyr er dødelig(t) for din Haand.

5. At vinde Gunst. At gjøre sig usynlig og stærk. At skaffe sig Penge.

No. 946. At faa Gunst hos sit Herskab, saa og at vinde i Spil.

(Efter U).

? 1790.

Gak en Torsdag ud til Galgen, hvor en Tyv hænger eller er hængt, og tag din Kniv og skjær 3 Spaaner af den ene Stolpe opad Stolpen, og sig 3 Gange for hver Spaan:

Gud give mig saa god Gunst hos mit Herskab herefter, som jeg vil ønske mig.

Og bind de 3 Spaaner ind, og forvar dem. Gak saa fra Galgen og sig:

Nu gaar jeg fra dig i Guds Navn. Gud give mig saa god Gunst hos mit Herskab herefter, at de saa nødig vil slippe mig, som du vil gaa til at hænge i Galgen.

Gak saa derfra og sig:

Bliv du nu hængendes i F… s Navn.

Tag saa og stik et lidet Hul i den ene Skosaale med en Gaffel indeni Skoen, og skjær et lidet Stykke af hver Spaan og stik i samme Hul i hvert Par Sko, du gaar med. Det skal hjælpe med Guds Hjælp.

No. 947. At gjøre sig usynlig.

(Efter Y; trykt i Skillings-Magazinet, 1859, og i «Svarteboka» 1859).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag et Aske-Fadⁿ⁷¹³ og grav det ned i en Kors-Vei en Løverdags Aften, naar Sol gaar ned; lad det ligge til anden Løverdags Morgen, naar Solen gaar op; grav det saa op; saa finder du en Speil og en Kjæp. Hvergang du ser dig i Speilet, kan ingen se dig; naar du støder paa Jorden med Kjæppen, da er du synlig igjen.

No. 948. [Middel til at blive stærk.]

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Tag en Butel rød Vin paa en Skjærtorsdag og grav (den) ned i Jorden, efter (at) du har forseglet den, og sæt Proppen vel til før. Du lad samme staa et helt Aar til Skjærtorsdag igjen. Tag saa den op og drik den ud, æd derefter stegt Fisk og Kjød eller Steg, naar den er at bekomme. Det giver dig store Kræfter fremfor alt andet.

No. 949. Konst at gjøre sig usynlig.

(Efter U).

? 1790.

Tag Hjertet af en kulsort Kat, og grav det en Torsdagsaften, naar Solen er nedgaaet ongefæhr Kl. 9, ned paa den nordre Side af Kirken i en liden ny Potte udi Jorden. Den tredie Torsdag paa samme Tid (om) Aftenen derefter tager du det op, og da er der en Ring i Potten. Naar du bær den paa din Finger, er du usjunlig.

No. 950. Vilt du have en Pung, som aldrig skal fattes Penge.

(Efter U).

? 1790.

Saa tag en kulsort Høne, hvorpaa ingen hvide Fjeder findes. Steg og tilred den, som en stegt Høne allerbedst bør at være, læg den mellem 2 Lerfade. Gak saa en Torsdagaften, naar Solen er gaaet ned, til en Korsvei og grav den ned midt i Veien. Den 9ende (Dag) derefter, naar Solen er undergaaet, graver du den op igjen, saa finder du i Fadene en Tudse eller Frø havende noget i Munden lig en Pung. Tag den og gak hjem.

Om du kjøber den sorte Høne, da skal du give for den, hvad de begjærer, og du skal stege den saa, at ingen ser eller faar det at vide.

No. 951. At bekomme Lykke til at faa Penge.

(Efter A, N [ogsaa afskrevet i N*], NN*, T, V* og W. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 173).

Valders c. 1700.

Hadeland 1793.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Moland (Telemark) c. 1800.

Urskog 1815.

Eker c. 1850

Tag en Kat, flaa ham Skindet af Hovedet, gjør dig deraf en Pung. Den første Penge, du faar deri, skal du stryge Mynten af og læg den paa en Lig-Greft,ⁿ⁷¹⁴ og lad den der ligge i 3 Torsdager. Tag den saa igjen, da skal du se et Under. Læg den i din Pung og lad den aldrig komme derudaf. Siden skal du hver Høitidsaften, som er Jul-, Paaske- og Pintstid-Aften, kaste en Skilling bortⁿ⁷¹⁵ over dit Hoved, og sig saaledes:

Denne Gave

giver jeg dig,

du Gudinde Dalix.ⁿ⁷¹⁶

No. 952. Om Veksle-Penge.

(Efter NN *).

Eker c. 1850.

Tag en sort Kat og gjør dig en Pung af dens Skind. Den første Penning du faar, stryg Mynten af den og læg den paa en Ligstraa i tre Torsdagsnætter; tag den saa op igjen, saa skal du se et Vidunder.

6. At optage Laase.

No. 953. Laase at opspringe.

(Efter NN og NN*, V* og W* og Y).

Valders c. 1700.

Hadeland 1793.

Bø (Vesteraal) c. 1700.

Eker c. 1800 og c. 1850

Gak til et Hakkespet-Hul, naar han haver Unger, og driv saa en Prop i Holet. Bred saa et rødt Klæde paa Marken og gjør op en liden Ild derhos. Da kommer han med et Straa og stikker ud Proppen.ⁿ⁷¹⁷ Den slipper han paa Klædet, mener, det er Ild. Tag detⁿ⁷¹⁸ og forvar. Men naar du vil tage Laas op, da stik paa Laasen med det Straa og blaas i den og sig:ⁿ⁷¹⁹

Pater Noster ist Nich Soelis qvintiomni potens Navn De oigto.

Da springer Laasen, om den var aldrig saa stærk.ⁿ⁷²⁰

No. 954. At aabne Laaser.

(Efter Y og d).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Der findesⁿ⁷²¹ en Urt, som paa Latin kaldes Calendula,ⁿ⁷²² paa Tydsk den Ringen Blomen. Hvo der vil opgrave samme Urt en Løverdag udi Juni Maaned, før Sol gaar op, og siden bære den samme Urt for sig og holder den lidt ind paa Laas-Pladen (og) spend(er) paa Døren,ⁿ⁷²³ saa gaar den op af sig selv.

No. 955. At optage Laase.

(Efter O. A. Øverland, Af Sagnet og Historien, Side 72 fg. Sammesteds faar man den interessante Oplysning, at vedkommende havde hjulpet til med at faa Døren op ved at opdirke Laasen med en liden Syl).

Valders 1737.

Springstraaet – et smalt Straa – tages før Pintse en Søndagsaften med disse Ord: jeg tager dig i Djævelens Vold, hvorefter det smøres med Blommen af et Svaleæg, som man tilforn har taget af et Svalerede. Naar man vil bruge det, sætter man det i Nøglehullet og siger:

Du skal op enten i Djævelens eller Guds Navn.

Saa gaar Døren op med et Smeld.

7. Ønske-Kvisten.

No. 956. Hvorledes man skal skjære en Pegestikke, som viser paa Guld, Sølv eller Juveler, som af et Menneske er nedgravet i Jorden.

(Efter Ø; lidt kortere redigeret i NN og NN*).

Eker c. 1800 og 1850.

Ørskog c. 1830.

Pegestikken maa skjæres af Hasseltræ saaledes, at den af 2 lige Grene er bestaaende og omtrent ser ud som en Gaffel. Denne maa skjæres paa den første Torsdagsmorgen i Nymaane før Solens Opgang og det i Guds Navn derhen, hvor man førud har seet sig ud samme Træ og stiller sig i Positur saaledes, at man vender Ansigtet mod Solens Opgang, griber paa Kvisten med den venstre Haand og holder sammen saalænge, indtil man har udtalt nedenunder følgende Besværelse. Og naar samme er tilende, skjærer man den af i den hellige Treenigheds Navn og det i 3 Snit med en Kniv, som ei tilforn har været brugt, og som maa derefter henkastes i dybt Vand, saa at den aldrig mere kommer i noget Menneskes Hænder. Man maa saavel paa Frem- som Tilbageveien ikke se sig tilbage.

Besværelsen er saaledes:

Jeg N. N. besvær dig, du dydefulde Kvist, at du i Navn Gud Faders, Gud Søns og Gud den Helligaands – at du viser og anslaar paa Guld, Sølv, Penger og alt saadant, som af Mennesker er nedgravet i Jorden. Og dette skal du saa vist og sandfærdig gjøre, som det er vist og sandt, at Maria baade før og efter er bleven en ren Jomfru, da hun havde født sin Guds Søn, vor Frelser, den Herre Kristum, og saa vist og saa sandt som Kristus er Guds Søn, og (saa) sandt som han er død og paa tredje Dag opstanden fra de Døde, og saa vist og saa sandt, som han til Himmels opfor og sidder hos Guds høire Haand over alle Ting, baade over og under Jorden regjerer. Jeg N. N. besvær dig ved den Magt og Kraft, hvormed Kristus haver uddrevet Djævelen med alle onde Aander og haver overvundet og gjort sig alle Ting underdanige. Jeg N. N. besvær dig til den Ende, at du alene viser og anslaar paa Guld, Sølv, Penger og Juveler, hvilket er af Mennesker nedgravet, og ikke paa nogen anden Ærts eller Metal, som ellers maatte findes i Jorden nedgraven. Og denne Besværelse gjør jeg ved det allerhelligste Guds Væsen, den allerhelligste og guddommelige Majestæt, ved det hellige Evangelium, ved Guds Almægtighed, ved alle Englers og Martyrers Hellighed, ved de 4 Elementer, ved Lucifers Fald, Lænker og Fængsel, ved den stærke Basuns Lyd, der skal opvække de Døde. Saa vist og saa sandt som Himmel og Jord skal forgaa og alle, baade levende og døde, paa den yderste Dag opstaa og stilles for Kristi Domstol, saa vist og saa sandt skal du ædle og dydefulde Kvist vise mig de hellige, forborgne Skatte. I Navn Gud Faders, Gud Søns og Gud den Helligaands!!!

Derefter skjæres Stikken af, og saa læses Fadervor og de 3 Troens Artikler paa Knæ.ⁿ⁷²⁴

No. 957. Hvorledes man skal skjære en Ønske-Pidsk.

(Efter Æ).ⁿ⁷²⁵

Borge (Sml.) c. 1735.

Naar det er Fuldmaane, da søg efter en Hassel-Pisk. Naar du finder den og vil afskjære den, saa tag den fort og sig:

In nomine patris qværo te,

in nomine filii dei inveni te,

in nomine spiritus sancti amputo.

Dernæst:

Jeg besvær og formaner dig, Pidsk, ved den hellige Trefoldigheds Kraft og Magt, at du sandferdeligen vil vise det forborgen Gods, som ved Menniskens Haand er skjult, enten det er Guld, Sølv, Ædelstene saa sandfærdig, som Johannes den Døber pegte paa Kristum i Jordan, da han døbte hannem. In nomine P: F: & S: S: Amen.

No. 958. At tage en Pege-Stikke ud.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Den skal tages udi Fuldmaaned, naar den har ingen Skaar paa sig, og Solen kan skinne den midt imellem om Middag; og den skal staa lige udi Øster og Vester. Og naar du tager den, da skal dit Ansigt vende lige til Sønden. Naar den er af Hassel, tages den med den høire Haand og afbrække den forkert af, naar du har læst disse Ord. Men da skal du falde paa Knæ og lægge din Hat af dig ved den vinstre Side og lægge den venstre Haand bag paa Ryggen; saa tager (du) med den høire Haand udi Toppen og holder udi Toppen, naar du læser Ordene:

Der gik 3 Jomfruer over en grøn Eng fri; de 3 talede, de tagede. Den første sagde, at Jesus Kristus er undfangen i Nazaret. Den anden sagde: Han er født i Bethlehem. Den tredie sagde: Jerusalem, Cudius. Saa sandt og saa vist skal Ruth eller Stikke vise mig, hvor Guld eller Sølv og Penger er, der har været i Synderes Hænder, ligger forborgen og skjulte. I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands! I Navn Gud Faders, S. og Hel.aands. Saa afbrækkes den til den venstre Haand Bladene, og Kvisterne skal man skjære til sig og skjære et Kors i den tykkeste Ende.

Tages af alle Slags Træer undtagen af Briske.

No. 959. Om den saakaldte Pegestikke eller Stragruda.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Man skal opsøge sig unge Skud af Hasseltræer og kløve dem i Toppen. I Kløften indlægges Filspaan, og binde Kløften til med en Traad og bestryge den med Podevoks. Paa denne Maade skal man indlægge mange af hvert Slags baade af Guld-, Sølv-, Kobber- og Jern-Filspaaner. Thi der tørres mange af dem. Disse Skud skal vokse i 3 Aar; da tager man det op. Og vil man vide, hvor skjult Sølv ligger, saa tager man den af Sølvpodingen, binder en Traad midt paa den, og lad svæve frit. Om der da er Sølv i Nærheden, vender den med Sølv belagte Ende didhen. Man maa da grave lige hen, og naar man kommer lige over Rummet, hvor Sølvet ligger, saa bøier den sig lige ned. Paa samme Maade udviser de hver paa sin beslægtede Materie. Man lægger Mærke til, at man maa have mange af hvert Slags, og enhver skal være 8 Tommer lang.

No. 960. At faa en Rogn til at vise sig nedgravede Skatte.

(A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 171).

Urskog 1882.

Rognen skal skjæres i Stille, og den er bedst, som er Enstamme. Vend Ansigtet mod Østen, hold Rognen i Haanden og sig:

Jeg besværger dig, du ædle Rogn, at du anviser mig Gul(d), Søl(v) og Penger, som er arbeidet og af Menneskehænder nergravet;ⁿ⁷²⁶ saa slaar og anviser mig disse forborgne Ting en Mons Paterent til Sanct Piritus.ⁿ⁷²⁷

Du ædle Rogn, jeg besværger dig, at du slaar og peger da intet andet end den døde Mands Penger, som er nedsat og bortgivet i denne Jord. Det gjør i 3 N.

No. 961. Peikestikken.

(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 16–17).

Nordland 1889.

Til Peikestikke tages en Rogn, der er vokset fast i en Bjerkestamme. Den bruges til at opdage skjulte Skatte og til at finde Vand, idet den paa Steder, hvor disse Ting findes, vender sig i Haanden og peger nedad med sin Spids.

No. 962. At tage en Pege-Stikke af Brisk.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Denne skal staa envoxet med 2de Grene, som skal staa akkurat fra Østen til Vesten, at Solens Skin gaar midt imellem. Og naar dette sees og er afmaalt med Skyggen i sin Akkuratesse, da vender man Ryggen i Nord og Ansigtet udi Sønden og holder Briskens Toppe i venstre Haand lige ud for sig og lige fra sig og skjærer den af neden for Kløften med et forkert Snit under Armen og siger: I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands. Vulcanus.

Derpaa tager jeg den med mig hen paa et Sted, hvor nedgravet Guld, Sølv eller Penge findes, og den skjærer jeg til saaledes, at alle Snittene vender til mig, og et Kors sættes udi Enden af Kløften. Derpaa sker Besværgelsen saaledes:

Ruth Vulcanus! Jeg besvær dig i Navn Gud Faders, Søns og Helligaands, at du rigtig viser, hvor nedgravet Penge, Guld, Sølv, som har været i Synderes Hænder, findes. Saaledes anden Gang og saaledes tredie Gang besvær(g)et. Naar den 3die Besvær(g)else er til Ende, gjør den sin Komplimang. NB. Hun maa staa opstilt i begge Hænder under alle 3 Besvær(g)elserne, hvor(ved) er at mærke, at hun først lystrer den 3die Gang. Og naar den opstilles, skal man have Penge udi begge sine Hænder, og Penge skal ligge paa samme Sted for ham. Og naar hun er bortskjæmt, som kan ske ved at nogen taler ilde paa den eller bander den, da tager man paa hvad Sted, man vil, i Enrum en hvas Kniv og skjær paa Kryds og Tværs først fra venstre til høire Haand og siden fra høire til venstre Haand og siger:

I Navn Gud Faders, Søns og den Helligaands og derpaa bruger Besvær(g)elsens Ord paany, dette undtagen, at Penge lægges allene for den. Saa er den god igjen.

NB. Ingen Fremmed maa tage den i Hænderne.

8. Kunster ved Hjælp af Fabel-Stene i forskjellige Slags Dyr.

No. 963. For Vattersot.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Tag en levende Slange og heng den saa længe i et Træ saa, at Hovedet hænger ned; lad ham der hænge en 24 Timer, og sæt, da man hænger ham, et Fad fuldt af Vand under hans Hoved, lad samme Fad staa, indtil de 24 Timer er omme. Da finder du en Sten, han haver givet fra sig, der han slugte Vandet i sig af Fadet. Tag denne og knu Vandet af; læg saa den paa Patientens Navle; saa udtrækker den Vandet i sig, og den syge kommer sig.

No. 964. Snoge-Stene at bekomme.

(Efter U).

? 1790.

Tag en Vand-Snog, bind ham fast med en Sime eller Baand paa et Træ med Rumpen over hans Hoved, saa at Hovedet hænger ned. Sæt et Fad under ham med Vand udi nogle Dage. Saa spyer han en Sten ud i Vandet af Fadet, som Vandet er udi. Samme Sten trækkes fra Fadet; bind denne Sten paa den vattersottige(s) Legeme, og lad ham idelig bære den paa sig. Saa fortørres Vandet af det hele Legeme paa den Vattersottige.

No. 965. Skrubbe-Tudse-Stene at bekomme.

(Efter U).

? 1790.

Dersom nogen udvortes paa Legemet er forgiftet af en Skrubbe-Tudse, saa er den Sten en vis Lægedom, naar man stryger den over Hævelsen. Men at faa den fraa Skrubbe-Tudsen, sker saaledes:

Bind en stor Skrubbe-Tudse fast om alle 4 Ben med en fin Seilgarn-Traad i en hul Ler-Skaalⁿ⁷²⁸ eller Fuglebur, og læg den for Munden et rødt Klæde, og slaa Tid efter anden gloendes Ild im(m)er paa den, eller sæt den nogle Dage imod Solen. Saa maa den omsider af stor Mathed spy Stenen ud. Og du maa altid være hos den, paa det at naar Stenene falder paa Klædet, at du strax kan tage dem; thi ellers sluger han dem i sig igjen. Derfor maa Karret eller Fugleburet være sat saaledes, at Stenene kan falde ud paa Klædetⁿ⁷²⁹ og at han ikke kan naa dem. Nogle Steder (sætter man) denne bundne Skrubbetudse i en Potte, som er runden om fuld af Huller, og binder et rødt Klæde derover lige op til Munden paa Potten eller Krukken, dog at Kluden ikke (dækker) Munden paa Krukken. Sæt den saa i en Myre-Bo; saa æder Myrene Skrubbe-Tudsen op indtil Stenene. Denne er som Ædelstenen ganske haard og af Kraft meget god ei alene for Forgift, men endog for nogle Sygdomme.

No. 966. At være sikker i Mad og Drikke for Forgift.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Tag en giftig Padde, sæt den i et Bur, som er overdækket med rødt Skarlagens-Klæde, hvilket hun ei kan lide. Derover spyr hun en Sten af sig, hvilken kan proberes ved en anden Padde; thi om hun den vil indsluge, saa er den rigtig og ægte. Lad den sætte i en Ring til den Finger paa den høire Haand. Fugter den Sten sig, saa er der Forgift deri eller nær; hvis ikke, er man sikker.

No. 967. Om Svale-Stenen. a.

(Efter A og Y. Tidligere trykt i Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 169).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Urskog 1815

For Usynligheds Skyld.

Tag en Svale udi Augusti Maaned; i hende findes da 3de Stene, en rød, en sort, en hvid. Læg den røde under din Tunge, saa skal ingen se dig. Og den, som har den sorte, skal vederfares Lykke paa alle hans Veie, og alle Mennesker skal have ham kjær. Og den, som har den hvide, ham skal ikke vederfares noget ondt.

[No. 967.] b.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

I Augusti Maaned findes 3 Stene i Svale-Hannens Hoved, 1 hvid, 1 sort, 1 rød. Hvem som har denne hvide, han vinder i Kort og er aldrig bedrøvet i Nød. Hvem den røde bær i sin Mund og kysser en Pige, han eier hende. Hvem den sorte bær, kan aldrig frygte for Troldfolk. Summa, hvo disse Stene har tilsammen paa sig, han faar, hvad han begjærer af Folk. Den hvide Sten gjør og en usynlig.

[No. 967.] c.

(Efter P og a)

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Storelvedal c. 1830.

I Augusti Maaned findes der 3 Stener i Svale-Hovedet, 1 hvid, 1 rød og 1 sort. De skal tages paa en Fredag, den 2den Time efter Solens Nedgang.

Den hvide at bære paa sig vinder han altid med Kort og Terninger.

Den røde faar Kvindfolk(s) Kjærlighed og er befriet fra den faldende Syge.

Den sorte at bære paa sig kan han aldrig frygte for Trolddom eller noget Slags Forgjørelse; han bliver og aldrig sørgefuld i nogen Maade.

In Summa: Alle 3 Stener at bære paa sig han faar alt, hvad han begjærer af Folk.

NB! Den hvide Sten gjør og en usynlig.

[No. 967.] d.

(Efter U og Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

? 1790.

Tag en Svale-Unge, som ligger i Reden, stik begge Øinene ud paa den. 3 Dage derefter gak til Reden igjen; men du skal binde en Silke-Traad om Halsen. Og naar du da kommer til Reden igjen, da finder du 3 Stene, en rød, en hvid og en sort.

Hvo, som holder den røde i Munden og køsser en Kvindes-Person, saa elskes han af hende.

Hvo, som den hvide bærer paa sig, han kommer aldrig i nogen Fare, ei heller vederfares noget ondt, men bliver befriet.

Hvo, som den sorte bærer, hamⁿ⁷³⁰ kan ingen Troldhexe skade noget.ⁿ⁷³¹

[No. 967.] e.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Der skrives, at Svalen haver 3 Stene i sin Sand-Sæk. De skal tages den anden Time om Fredagen efter Solens Nedgang og er af saadan Beskaffenhed: 1 sort, 1 hvid og 1 rød. Den første at bære forføres aldrig af nogen Kvinde og den frier for falden(de) Syge ogsaa. Og den hvide at bære bliver du aldrig sorgfuld. Og den røde at bære i Munden og kysse en Pige, da vendes hendes Kjærlighed til dig saa absolut, at Ingen af Wittenbergske Skole kan forhindre, om han end var udlært paa Tusen Gang Tusen sorte Konster.

[No. 967.] f.

(Efter N [ogsaa afskrevet i N* samt NN*]).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Eker c. 1850.

Gausdal 1880.

Tag en Svale; her finder (du) en Sten i hendes Hoved. Tag den ud og forvar den. Og naar du vil være usynlig, tag Kvægsølv for 1 Skilling og hvid Kjerkemuld samt den omtalte Sten, hav dette tilsammen i det venstre Ærmehul. Saa er du usynlig i 24 Timer.

No. 968. At alle Mennesker skal elske dig.

(Efter U).

? 1790.

Tag en Hus- eller Kirke-Svale, flek Hjertet istykker paa den; saa finder du en Sten der. Bær den, alle uafvidende, hos dig.

No. 969. At gjøre sig usynlig.

(Efter NN, NN* og a).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Naar man haver de tre Stene, som findes i Svale-Hannernes Hoved og den Sten, som findes i Korp-Hannernes,ⁿ⁷³² samt Jernurt og Blod-Kløver,ⁿ⁷³³ saa kan man blive usynlig for Menneskenes Øine.

No. 970. Om tre Friskud at have og ei nogen dig at skade, førend de Skud er forløbne af den, som vil skyde paa dig.

(Efter O).

Høland c. 1700.

Tag du en Svalerede med Ungerne og alt, og sæt den udi en ny, glasseret Potte og gak hen til en Myretuve og grav den ner derudi og lad den staa der i 3 Dage, og den fjerde Dag grav den saa op igjen; saa finder du i Potten blaa, røde, grønne smaa Stene derudi. Tag saa samme smaa Stene og vev dem ind i en Klud og derover unyttet Vox omkring, og sig saa:

Den almægtige Gud, Fader, Søn og Helligaand med sine fim Vunder.

No. 971. At gjøre sig haard.

(Efter M No. 12 og a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Skaabu (Kvikne) 1820.

Tag en Svale, der er en Sten i hendes Hoved, Kirkejord og Kvægsølv for 2 ß, bær det paa dig.

No. 972. At alle Mennesker skal elske dig.

(Efter U).

? 1790.

Tag en Sten, som findes i en Aftenbakkes Hoved, og læg den hos dig. Saa skal hver Mand elske dig.

No. 973. At gjøre sig usjunlig.

(Efter U).

? 1790.

Gak til 2 Vibe-Rederⁿ⁷³⁴ og tag Æggene deraf og laug dem i rendendes Vand, og læg dem i den ene Rede igjen. Gak saa til det en Gang hver Dag i 3 Dage. Saa hitter du en Sten i Reden hos dem. Og naar du har den i Haanden, da ser ingen dig.

Eller tag den føde(?) Svale-Sten, som findes i et Svale-Rede, saa ingen ser dig.ⁿ⁷³⁵

No 974. Vilt du have godt Minde.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Da skal du finde en Vibe(s) Hoved; derudi ligger en Sten; den skal du altid have paa dig. Saa haver du et godt Minde.

No. 975. a. At gjøre sig usynlig.

(Efter NN, NN*, P og Z).

Sandeherred c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Storelvedal c. 1830.

Gak til en Ravne-Rede en Langfredag, før Solen opgaar, og tag den største Unge; hæng med en Jernlænke ham op og sæt et Staal-Stykke i hans Næb, at Næbbet kan staa aabent. Saa kommer Ravnen og slipper en Sten i hans Næb. Tag den Sten op og forvar den. Og da du vil (blive) usynlig, saa læg Stenen under din Tunge. Saa er du usynlig for Mennesker.

[No. 975.] b. At gjøre sig usynlig.

(Efter U).

? 1790.

Gak til en Skov, som er en Ravne-Rede udi, og kryb op i Træet, som hendes Rede er, tag Æggene ned, og kog dem; læg dem saa i Reden igjen. Saa flyver hun til det røde Hav og henter en Sten og lægger den imellem Æggene, somⁿ⁷³⁶ bliver frisk og raa igjen. Tag saa Stenen og læg den over dit Hoved. Saa bliver du usjunlig.

No. 976. At vinde i Spil.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag en Sten, som sidder i Ryggen paa en Flaggermus, og gjæm den hos dig.

9. Nød-Ild.

No 977. Naueld for Fiskelykke.

(Efter Glückstad, Sundelvens Beskrivelse, Side 100)

Sundelven 1889.

Man tager en Stang og sætter Enderne ind mellem to Furustubber, hvori der er gjort Fordybninger, saa den kan staa fast. Derpaa vikler man et Taug om Stangen og trækker stærkt i dette saaledes, at Stangen uafbrudt dreier sig rundt frem og tilbage. Ved denne gjentagne Omdreining vil der tilsidst gaa Ild i begge Ender af Stangen, og da faar man atter Fiskelykke, om man har mistet den.

No. 978. For Øreværk.

(Efter Folkevennen, 1862, Side 464).

Lister og Mandals Amt 1862.

Naar man har Øreværk, skal man bore med en Naver i en Kvist saa stærkt, at den bliver hed. Paa denne smelter man da noget Smør, som man helder i Øret.

No. 979. Nødild.

(Redigeret efter Kristianiaposten 1860, No. 117).

Birid 1810.

Naar man faar Ulykke i Fjøset og Kjørene kaster Kalven, da skal man tage Nødvarme og dermed brænde sine Kreaturer paa den venstre Side. Nødilden faar man paa den Maade, at man tager en Trækavl og en tør Planke, hvori man gjør en passende Fordybning. Efter at have gjort en lignende Fordybning udenpaa Fjøsvæggen, lægger man Planken paa denne med Trækavlen imellem. Ved Hjælp af et Reb dreier man derefter saalænge Trækavlen, indtil den tager Ild.

VIII. Transplantation

Almindelige Overplantninger af forskjellig Slags.

No. 980. At faa et Vildt at staa stille.

(Efter G og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780 og 1800.

Tag et Dødnings-Hoved, læg Jord deri og saa Bønner;ⁿ⁷³⁷ sæt det et Sted hen og lad Bønnen voxe. Tag saa Stilken tilligemed Væxten og sæt den paa din Hatt.ⁿ⁷³⁸ Naar da et Vildt ser dig, maa det staa et Skud.ⁿ⁷³⁹

No. 981. Hvorledes man paa en naturlig Maade kan tage Styrken fra en Hest og indpode den i et Menniske.

(Efter U).

? 1790.

Tag Naturens Sæd af en Hingst, hvilken man kan faa af Hopperne, naar de giver den fra sig. Bland den med god Jord og plant derudi «Camelseangerum», lad den opvokse og giv et Menniske derefter at æde, hæng ham den om Halsen, og lad ham have sit Værelse hos Hesten; saa bliver Hesten svag og Mennisket sterk, men Roden af den Urt skal man forplante straks efter Nymaane,ⁿ⁷⁴⁰ og 2 eller 3 Dage før Nymaane,ⁿ⁷⁴¹ som følger derefter, graver (man) den op igjen. Paa samme Maade kan man tage Kraften fra andre Dyr og meddele den Mennisket som omtalt er. Og den Forplantelse er ganske vist, hvorunder stor Hemmelighed er forborgen.

No. 982. En underlig Urt at faa, som er ganske nyttig.

(Efter NN og NN*, P, a og Z).

Sandeherred c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Storelvedal c. 1830.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

I Hundedagene eller Røt-Maanedenⁿ⁷⁴² skal du tage en Kat, som er af ens Kolør, dræb den, grav den ned i god Jord og læg en Ærter i dens Øre. Er det ikke Regnveir, saa vand det undertiden. Naar Aadselet raadner, saa voxer der en Urt udaf dens Øre, som er blegagtig. Læg denne Urt under Alteret i 3 Thorsdagsnætter under Gulvet, hvor Presten uddeler Sakramentet. Bær den siden hos dig i en Pung. Naar da nogen vil stjæle fra dig, da begynder dette Græs at murre i Pungen som en Kat, og Tyven skal ikke kunne komme af Stedet, om det end kostede hans Liv, førend han lægger det fra sig igjen.

NB! Naar du hører, at Græsset murrer, da siger du saaledes: «Alle Djævle, som er i Helvede, binde den Tyv, til jeg selv løser ham!»

No. 983. At gjøre sig usynlig.

(Efter U).

? 1790.

Hug Hovedet af en sort Kat, plant Ærter deri udi Fandens Navn. Samme Ærter bliver i en kort Tid grønne, blomstrer og bærer Frugt. Dersom 3 af samme Ærter bliver lagt under din Tunge, saa kan din Skygge eller Person ikke sees. Og dersom du æder 3 af Blomsterne in nomine diaboli, saa har du frie Skud.

No. 984. At fange Fisk med Angel.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Tag en sort Høne, kog den vel og gnid hende inden- og udentil med Honning og fyld hende med grønne Erter, som staa endnu i Blomster. Nedgrav saa Hønen i en Møding en Maaneds Tid; saa vokser deraf grønne Maderter. De samme kan du et helt Aar forvare til at sætte paa Angelen, naar du vil fiske.

No. 985. At støbe Kugler, saa de skal fange Blod.

(Efter T, W og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Hadeland 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Tag en Orm før Kormes, hug Hovede(t)ⁿ⁷⁴³ af hamⁿ⁷⁴⁴ og tag en Ært ogⁿ⁷⁴⁵ sæt det tilsammen i Jorden. Saa voxer da en Urt og op med Skalmer. Og naar den er moden, da tag den op, forvar den, til du støber Kugler. Tag saa en af de Ærter og skjær den smaa, før du lader den i Blyet. Saa «raamer» du, hvad du vil holde paa, som er Dyr eller Fugle; men ikke skyde til Maals.ⁿ⁷⁴⁶

No. 986. At fjettre Dyr af alle Slags.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

(Efter NN, NN*, a, e og f No. 2 og 9).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Aal (Hallingdal) c. 1800 og 1896.

Wagerin-Jagerin + 2

Spagerin-Sepia + 2ⁿ⁷⁶³

No. 1017. Raad for Ligtorne.

(Efter U).

? 1790.

Kan du faa en Synaadel, som Ligklæderne ere tilsammennæstede med paa et dødt Menniske, efterat det er klædt, og ikke er stukket i noget derefter, men bide eller skjære Traaen af, og svøb hende i et Stykke Papir, og stik hende siden i Ligtornen, kast saa hende bort til en Væg eller Side, og lad dem tage hende, hvem der vil. Læg saa et Stykke Flæsk derpaa et Par Dage; saa gaar det bort.

No. 1018. For Tandværk.

(Efter U).

? 1790.

Tag ligesaa en Naal, som foreskrevet staar om Liget, og stik imellem dine Tænder dermed, som du haver Ondt udi. Kast den saa foran dig; saa skal du aldrig faa Tandpine eller Værk mere.

No. 1019. For alle Slags Saar.

(Efter U)

? 1790.

Tag en Kors-Hvid eller eneste Skilling og kom noget tiendes derpaa af den første Materie, der ud kommer; rør det tilsammen i en liden Klud og gak tiendes dermed ud til en Korsvei. Vend lige om paa Korsveien og kast den bag dig over Hovedet og se dig ikke tilbage.

Gak saa tiendes hjem igjen.

Probattum.

No. 1020. Vorter at fordrive.

(Efter U og Folkevennen, 1862, Side 462).

? 1790.

Lister og Mandals Amt 1862.

I den samme Tid, som Maanen tændes, da rør hver Vorte med hver sin Ert. Derefter bind samme Erter i en liden Klud, og kast den baglængs over Hovedet; saaⁿ⁷⁶⁴ skal de alle forgaa.

No. 1021. En Bøn for et sygt Menneske.

(Efter A).

Urskog 1815.

Af dette Menneske, som gjøres aat for, tages tre Haar-Lokke under venstre Øre, 9 Nægler af Hænder og Fød(d)er og af 3 Sølvenkeler og 3 Klude af den Syges Klæder, og der lægges en Haar-Lok, 3 Nægler og 11 i hver Klud. Disse 3 Klude giver man til den, som gjøres aat for, og kaste dem bagover den venstre Axel og sig disse Ord:

Tag disse og reis nord og nær med En(d)e til Helvedes Pine!

Og sig de(t) og ikke: Kristen Mands Blod, Kjød og Ben i 3 N.

No. 1022. For Tandpine.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Skriv disse Ord paa Brød og ædes op:

1ste Dag: Jageron. 2den Dag: Ageron. 3dje Dag: Nageron. 4de Dag: Vageron. 5te Dag: Sepio. Dette sidste Ord kastes bort i Skauven.

1023. For Vred.

(Efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Naar en Ko har forvredet sig i Klov-Leddet, lader man den staa paa en Græs-Plæn. Derpaa tager man en Kniv og skjærer rangsøles ud Græstorven rundt om Benet og hænger den i Solvarmen. Naar Græstorven bliver tør, er Koen helbredet.

1024. For halte Kreaturer.

(Efter Folkevennen, 1859, Side 455, og Glückstad, Sundalens Beskrivelse, Side 101).

Valders 1859.

Sundalen 1889.

Man skjærer løs den Græstorv, som Dyret staar paa med det syge Ben, tager den op og fæster den paa en Skigardsstaur. Bedring vil da snart indtræde.ⁿ⁷⁶⁵

No. 1025. Grep.

(Efter f No. 6).

Gol 1897.

Den der skal gjøre aat (gripa), han maa have grepet over et Lig. Han skal tage over Hovedet paa den Syge 3 Gange samt spytte gjennem Hænderne 3 Gange og saa tage paa Peis-Teinen med Hænderne 3 Gange og endnu engang spytte gjennem Hænderne 3 Gange.

No. 1026. For Gul-Sot.

(Efter U).

? 1790.

Patienten skal lade sit Urin eller Vand paa en linnet Klud, at den bliver igjennem blødt deraf; heng Kluden i Luften, at den bliver vel tør. Naar han igjen vil slaa Vand eller Pis fra sig, saa skal han i lige Maade, lade det komme i samme Klud ligesom tilforn. Tør den vel, gjør det saa fremdeles og da bliver Kluden ganske gul og Patienten bliver liberiret fra Sygdommen og bliver frisk og sund. Det er en Luft-Kur.

No. 1027. Mod «Daukys».

(Efter Folkevennen, 1862, side 464).

Lister og Mandals Amt 1862.

Naar man har faaet «Daukys», skal man kysse Kakkelovnsrøret 3 Gange. Det hjælper.

No. 1028. Kunst at slaa Dyllen tor Ageren.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Staa tidlig op 3 Søndagsmorgener efter hinanden, før Gjøgen galer, og saa skal du grave dig op en Haandfuld Jord hver Morgen og gaa hen og strø den i en Vei og lad den reise fra dig; saa bliver den borte.

NB! Jorden skal tages paa den Ager, hvor du vil blive Dyllen kvit.

No. 1029. Vorter at fordrive.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag et Sølvbækken, hæng den imod Maanenⁿ⁷⁶⁶ til den bliver ganske fugtig, tør Vorterne dermed.

Er et proberet Middel.

No. 1030. For Kusma.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780

Den, som denne Sygdom har, han skal ikkun stryge Hævelsen paa den Sted, hvor Svinⁿ⁷⁶⁷ har skubbetⁿ⁷⁶⁸ sig. Saa bliver han hjulpen.

No. 1031. For Kusma.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

[Man skal stryge Hævelsen] der, hvor Hunde lader deres Vand; er ogsaaⁿ⁷⁶⁹ en forunderlig Kur, som ogsaa hjælper.

IX. Magiske Formularer og Opskrifter af forskjellig Slags

1. a. Pentaculum. b. Tetragrammaton. c. Agla.

No. 1032. [At faa, hvad man vil.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Istud est pentaculum salomonis regis; nam per istud potest quilibet operari, si vult, et habeat quidquid voluerit. primo quere sanguinem upupe, et custodi bene in vitro. et cum operari volueris, tunc vade ad nemus secretum cum ense lucido, com quo facies circulum, et habeas pergamenum virginium. com veneris ad nemus, vbi operari vis, ante introitum nemoris scribe cum sanguine prædicto hæc nomina in prædicto pergameno ι barula ✠ mispirati in exa melen augens fons decede baldakye separy. post intraras, et post ea fac circulum quadratum, et in quolibet pentaculum fac circum: on ✠ eli ✠ eloy ✠ aglaⁿ⁷⁷⁰ ✠, et des scribere in circulo, quod vix possit legi. et post ea stans in medio circulo et hæc verba prædicta, scilicet barula;ⁿ⁷⁷¹ quibus dictis aparebit tibi miles super equum sedens in manu tenens ancipitrem, et dicit tibi: quid vis? quid petis? ad quid me vocaris? paratus sum ad omnia facere, quaque vis. tu vero indignatus et auerte oculos, et domino dicis ei quidquam, et ipse stati(m) resedat. et post ea te surgente versus orientem dic iterum prædicta, scilicet barula ✠, iterum,ⁿ⁷⁷² et apparebit tibi miles pulcrior primo, et dicit, tibi ut prius fecit, et (fac) vt primo scilicet fecisti. iterum perverte sedem in medio circuli surgens (versus) orientem dic iterum verba supradicta, scilicet barula ✠, et pulcrior primis duobus apparebit tibi miles auro dia(de)mate coronatus; apparebit tibi dicens: quid vis? tota die me fatigatus (!); loquere nun, et dicam tibi, quid vis. tu enim loqueris, et post potes loqui, quidvis volueris; et placide respondet tibi, et fac peticionem tuam. qua audita statim resedit, at mane invenies in circulo, quidquid pecieris sine dubio. hec sequitur figura ad predictam artem.

No. 1033. a. [For Maren.]

(Redigeret efter S. Sørensen, Lidt om Sandeherred før i Tiden. Side 79).

Sandeherred 1872.

Man skriver (med et Træk) over Kreaturernes Baas et «Muruakors» enten enkelt:

eller dobbelt:

[No. 1033.] b. For tussredent Dyr.

(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 20).

Nordland 1889.

Man skjærer Tussemærket vrangt.

No. 1034. [Mod Mareridt paa Kreaturene.]

(Efter Chr. Glückstad, Hitterdals Beskrivelse, Side 65 fg.).

Hitterdal 1878.

Naar en Ko eller Hest paa Grund af almindelige Symtomer – Sved paa Stalden om Morgenen o. s. v. – antages at have «Mareridt», maatte der findes en saakaldet «Murukvist» – en ualmindelig tæt, til en Kvast forkrøblet Top eller Kvist af et Træ, – der hængtes over Dyret. Desuden blev der skaaret paa Stokken over Dyret et saakaldet «Muruspjæld», der saa saaledes ud:

No. 1035. Naar en Hest er hekset

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag en Kniv, som en er dødet med, skjær et + lige over Krydset, løft 3 Gange paa Skindet, at der kommer Luft ind, og lad Bomolje heri, og etⁿ⁷⁷³ i Overlæben af Munden, og gjør en Figur paa begge Forhoverne og paa Vegen lige frem for Hesten, og røge ham i Næsen med Castoreum og Gumi Afeti. ✱

No. 1036. For den slemme Syge.

(Efter U).

? 1790.

Bind Mennisket disse efterfølgende Karakter(e)s paa den blotte Aare-Krop:

No. 1037. Vind at stille.

(Efter T)

Moland (Telemark) c. 1800.

Ovenstaaende Kryds sættes eller skrives paa en Tallerk med ovenstaaende Bogstaver eller saakaldt Kara(k)ter. Stik en Kniv midt i Krydset. Gak Vinden imøde med det skarpe imod. Saa stillis Vinden ganske af.

No. 1038. Kontra-Vind at dreie.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Gjør saadanne tvende Hjerter med Siden imod hinanden paa Jorden, eller Dækket paa et Skib eller Fartøi. Skriv saadant et Spyd igjønom og tegn de vedstaaende Bogstaver eller Kara(k)ter, dog saaledes, at intet Bogstav paa nogen Kant rører Hjerterne; men Spydet og Hjerterne vende (mod) den Kant, som du vil have Vinden af. Saa skikker det sig rigtig.

No. 1039. De Venere.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Skrif disse Ord i din høire Haand med dit eget Blod:

Alga Acekita Aula; tal saa med hende.

No. 1040. For Faare-Død

(Efter H, I, NN, NN* og e).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Rygge c. 1780.

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Saa mange Faar, saa mange Sedler i Deig. Ordene er:

Alga algatem algus alge gogye algeti algoe algitind algtin alpha.ⁿ⁷⁷⁴

No. 1041. At være skud-fri.

(Efter Y; trykt i Skillings-Magazinet, 1859, og i «Svarteboka«).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Skriv disse Ord paa et Stykke hvidt Pergament og bær det paa dig under din høire Ærme-Hul paa dig:

+ Alga + Algas + Algat + ana

+ Seketum + Essolatum + Dragor

+ Mecsit + Arnols + Artesie

+ Arthimei.

No. 1042. En Ring at gjøre.

(Efter U).

? 1790.

Tag de 7 Metaller, liget meget hver, og smelt dem efter de 7 Planeter. Om Søndagen smelt […], om Mandagen […], om Tirsdagen om Mandagen […], om Onsdagen om Mandagen […]. Gjør og handle der med samme saaledes: Tag en Sum (eller Sølvet) og smelt det, og naar det vil til at blive haardt, gjør saa en liden Grube eller Hul derudi, strø neden ved Bunden smaafilet Jern og Staal og giv dertil Kvægsølv, saa koagulererⁿ⁷⁷⁵ det sig. Tag det saa af og forvar det til om Torsdagen, smelt (da) […], om Fredagen […], om Lørdagen […]. Det kan man gjøre, i hvilken Uge man vil; og naar det sker, se saa slaaⁿ⁷⁷⁶ de 7 Metaller af. Og naar de tre Løver konjugerer sig, hvilken man kan se i Almanaken, se saa tag paa den første Løves Dag alle 7 Metaller tilsammen i en Digl, og smelt dem alle i hinanden og driv det af paa samme Dag med tre Gange saa meget […], paa den anden Løves Dag gjør en Ring – saa mange du kan og vil. – Den tredje Løves Dag lad stikke disse efterfølgende Ord i Ringen:

+ Asia. + Tara. + Penta.

Ringen skal du gjøre og forgylde efter Behag. Den Ring stik paa din høire Haand paa Illustrasjon

Fingeren, det er den næste den mindste Finger, og det paa en Fredag, og naar du sætter den paa dig, saa sig:

O Fuska – Criame – Lera.

Og bær denne Ring, og naar du spiller, kan du ikke tabe, men altid vinde, og(saa) omendskjøndt det gjaldt et helt Fyrstendømme.ⁿ⁷⁷⁷ Det er vist og probatum.

2. Abracadabra og dermed beslægtede Formularer.

No. 1043. For Kold-Sjuge.

(Efter U).

? 1790.

Skriv disse Bogstaver og Navne saavel som den sjuges Navn tillige med hans Faders Navn paa et Stykke Papir, for Eksempels Skyld som følger. De tvende første Navne, nemlig Rabi ham(a) skal skrives paa alle Steder; de andre to Navne nemlig Peder, som er den (sjuges) Navn, det andet som v. gr. Hansen, er hans Faders Navn. Skriv da saaledes:

Abracadabra

Abracadabr

Abracadab

Abracada

Abracad

Abraca

Abrac

Abra

Abr

Bind det med en Traad om den syges Hals paa Brystet, som Feberen vil omkomme. Lad det saaledes hænge 24 Timer. Tag det saa af lige den samme Time, det er paabunden, og kast det straks paa Ilden. Dette er tidt og ofte probiert in serectung.

No. 1044. For Tandværk.

(Efter N*, hvor Formularen er optegnet efter Folkemunde, NN, NN*, P, U, a og e [2 Gange]).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

? 1790.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Storelvedal c. 1830.

Fron (Gbdl.) 1880.

Kalamarisⁿ⁷⁷⁸

Kalamari

Kalamar

Kalama

Kalam

Kala

Kal

No. 1045. For Kold-Sjuge.

(Efter U).

? 1790.

Accadabra

Accadabr

Accadab

Accada

Accad

Acca

Acc

Dette skal foldes tilsammen og hænges om Halsen paa den Syge, naar Solen er gaaet ned, og saaledes hænges paa udi 9 Dage, og det skal tages af paa den samme Tid, det er hængt paa, og det skal brændes; men den Syge maa ikke lugte Røgen, naar (det) brændes.

No. 1046. For Tandværk.

(Efter P, V, X og a)

Strømsø (Drammen) 1777.

Hadeland 1789.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Slorelvedal c. 1830.

Katalibusⁿ⁷⁷⁹

Katalibu

Katalib

Katali

Katal

Kata

Kat

No. 1047. At skrive bort den kolde Sjugen.

(Efter V).

Hadeland 1789.

Catanomare

Catanomar +

Catanoma +

Catanom +

Catano +

Catan +

Cata +

Cat +

Ca +

C +

Skriv disse Ord paa et Stykke Brød, et Ord hver Morgen, i 8 Dage, og det 9de skal bortkastes. Giv Patienten et Ord hver Morgen. Det er probatom.

No. 1048. At gjøre godt for Tandpine.

(Efter R✝).

Vestre Slidre c. 1780.

Cattatibusantrakus

Cattatibusantraku

Cattatibusantrak

Cattatibusantra

Cattatibusantr

Cattatibusantⁿ⁷⁸⁰

Cattatibusan

Cattatibusa

Cattatibus

No. 1049. For Tandverk.

(Efter B✝, N* (optegnet efter Folkemunde), NN, NN*, P, e og f No. 2).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Aal (Hallingdal) c. 1800.

Gudbrandsdalenⁿ⁷⁸¹ c. 1830.

Storelvedal c. 1830.

Fron (Gbdl.) 1880.

Ratalibus +

Ratalibu +

Ratalib +

Ratali +

Ratal +

Rata +

Rat +

Ra + NB +

+ + + iiiⁿ⁷⁸²

No. 1050. For Tandpine.

(Efter NN).

Eker c. 1800.ⁿ⁷⁸³

Horiandus +

Horiandu +

Horiand +

Horian +

Horia +

Hori +

Hor +

Ho +

H +

No. 1051. Argum skrives saaledes.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Aragum +

Aragu +

Arag +

Ara +

Ar +

A +

Eller:

Acagum +

Acagu +

Acag +

Aca +

Ac +

A +

No. 1052. At fjetre en Tyv.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Skriv følgende over Døren af det Hus, som Tyven gik igjennem, i 9 Linier.

Auratabul

Arautabu

Auratab

Aurata

Aurat

Aura

Aur

[No. 1052.] b. At fjetre en Tyv.

(Efter A. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).

Urskog 1815.

Skriv følgende Ord over Døren af det Hus, som Tyven gik si(d)st udaf igjennem, og skriv det 9 Gange, som følger:

Aurtabul, Aurtabu, Aurtab, Aurta, Aurt, Aur, Au, A.

[No. 1052.] c. At fjetre en Tyv.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Skriv den Formaning, nemlig Auratabuk, 3 Gange paa det Hus, som han sidst udgik fra, dog 9 Gange er sikrest, om han er kommen langt bort.

No. 1053. For Kold-Sjuge.

(Efter U).

? 1790.

ALMAgata

ALMAgat

ALMAga

ALMAg

ALMA

ALM

Skriv disse Caracteres og Bogstaver paa et Stykke Papir. Naar Feberen kommer, hænges det om den Syges Hals paa Brystet, og (man) lader det saaledes hænge udi 9 Dage. Og samme Dag og Time, det paabindes, samme Tid skal det afløses igjen og kastes i en Strøm, eller i en Ild at brændes.

No. 1054. For Tandverk.

(Efter A).

Urskog 1815.

TANVERKKU

TANVERKK

TANVERK

TANVER

TANVE

TANV

TAN

No. 1055. For alle Slags Kolde-Sjuger og hidsige Febere.

(Efter U).

? 1790.

Begynd at skrive en vis Linje, hvilken Dag du vil – naar Klokken er tolv om Dagen kan det skrives, om man vil med bart Hoved og stiltiende for dig selv paa en Strimmel rent Papir disse Ord, hvert Bogstav for sig selv lige nedad og det paa efterfølgende Maade:

Naar det er skrevet, læg det saa sammen, saa at hvert Bogstav kommer i sit Rum, bind det saa med en Traad paa den syges bare Bryst tiendes i samme Time, lad det saa hænge der i 24 Timer, og samme Klokkeslet efter disse Timer, det er bunden, samme Klokkeslet derefter skal det tiende aftages, det første Bogstav ubeseet afrives og kastes i Ilden, og ikke se, at det brænder, da det dog skal brændes. Bind det saa tiende igjen. Straks naar nu 24 Timer igjen ere forløbne, rives det andet Bogstav af, og handles dermed som det første, og saa fremdeles hver 24 Timer, indtil at Sygdommen er forgaaet. Naar Sygdommen er rent borte, tager man det, som er tilovers, alt sammen tilligemed Traaden tiendes af Halsen og kaster det tilhobe paa Ilden at opbrændes.

3. Oipulu.

No. 1056. a. At standse Næse-Blod.

(Efter W).

Hadeland 1793.

Tag en Træ-Pind endnu, medens Blodet flyter, og skriv med den disse Ord:

OIPULU.

Lad den saa staa, indtil de tørkes af sig selv; og naar de saa ere tørkede, er og Blodet standset. Siden tørkes de af med et Klæde og kal(d)t Vatn.

[No. 1056.] b. En Maade at stevne Blod med.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Naar En bløder Næseblod og ikke vil standse, saa skriv disse Bogstaver i Skallen paa den, som bløder, med hans eget Blod; tag en Pinde og skriv med.

O: I: P: U: L: U:

[No. 1056.]c. Standse Næseblod.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) (?) 1847.

Man stiller sig foran den Blødende, og i kort Afstand fra hans Pande ridser man, uden at den berøres:

O. I. P. U. L. O.

4. Pax-Max.

No. 1058. For Magt-Steling.

(Efter E).

Hedrum c. 1800.

Da skal du sige:

Pax, Maxⁿ⁷⁸⁴

udred strax;ⁿ⁷⁸⁵

Max, Max

taa de og paa den,

som paa dig satte!

I de 3 N. G. F. S. H.

No. 1059. At æde op et Glas.

(Efter M No. 5).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Tag Hjertet af en Ramn og Hjertet af en Mulvarp og ha det paa dig. Sig saa disse Ord:

Hax Fax mensik asin lakom mano gievfe.

No. 1060 At vinde i Kortspilⁿ⁷⁸⁶

(Efter F, NN, NN*, P, Z og e).

Tinn c. 1650.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Sandeherred c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Storelvedal c. 1830.

Tag Blod af en sort Hund og skriv disse Ord paa din vingstreⁿ⁷⁸⁷ Haand;ⁿ⁷⁸⁸ men det maa ikke staa Natten over.

Pax Max urnax.ⁿ⁷⁸⁹

No. 1061. For den, som haver staalet.

(Efter A).

Urskog c. 1815.

Skriv disse Ord:

Pax, pox, Bizax, og giv Tyven det at æde; saa tilstaar han det.

No. 1062. At kjende en Tyv, som haver stjaalet fra dig, og du ved ikke, hvem da haver stjaalet fra dig.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Da tag et Stykke Ost og skriv efterfølgende Ord paa:

Pax + Dax ++ Emax +++. Hvo da haver stjaalet fra dig, kan ikke æde sit Stykke op.

No. 1063. At aabenbare en Tyv i et Stykke Ost.

(Efter N, N* NN, NN*, a og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og c. 1880.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Skriv disse Ord paa et Stykke Ost med Allun-Vand:

Max pax Firax urgux Exqeidax Arare-lingstram Tuam Fasie Dolore +.ⁿ⁷⁹⁰

Læs saa Fadervor 3 Søndage fastendes og ingen Gang Amen. Og naar den kommer, som du tænker til Tyveriet, da giv ham Osten at æde. Er han da skyldig i Tyveriet, bryder han det straks op igjen.

No. 1064. Naar du er fjettret.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skriv med Blodet af en stor Han-Kat disse Ord og bind under din venstre Fod:

Vax maxⁿ⁷⁹¹ cax.

No. 1065. At opdage en Tyv.

(Efter M No. 3; ogsaa afskrevet i N*).

Skaabu (Kvikne) c. 1800.

Gausdal 1880.

Haver du nogen Mistanke, saa skriv disse Ord paa et Stykke Ost og giv ham at æde den. Har han da stjaalet det, da kan han ikke æde det, uden han spytter dig. Ordene lyder saa:

Rabun Rattacu fluxa max Parvenech.

Men har han ikke stjaalet det, du tænker ham til, so spytter han Osten som sædvanligt.

5. Amuletter til Værn mod Ondt
a. Skrevne paa forskjellige Slags Gjenstande.

No. 1066. [Amulet.]

(Efter Aarsberetning fra Foreningen til Norske Fortidsmindesmærkers Bevaring for 1868, Side 38. Inskriptionen indridset med Runebogstaver i et lidet Stykke Træ, forsynet med Hul i den ene Ende og bestemt til at bæres om Halsen. Fundet ved Nedrivningen af Aardals Kirke i Sogn. Tydningen af Prof. Dr. S. Bugge. Ogsaa trykt i Theol. Tidsskrift R. II B. X, Side 200).

Aardal (Sogn) 13de Aarhundrede.

Gutrit in nomine patris et fili et spiritu santo Amen. Tominus Jesus Christus Amen.

No. 1067. [Amulet.]

(Inskriptionen paa et Blykors, fundet i 1850 paa Gaarden Grude, Jæderen; dechiffreret af Dr. Undset; se hans Indskrifter fra Throndhjems Domkirke, Side 94, Anm. 2. - Originalen i Bergens Museum).

Grude (Jæderen) 13de Aarhundrede.

Ecce crucem domini, fugite partes adverse, vicit leo de tribu iuda, radi(x) davidi … enven … (a)donæ +.

No. 1068. [Amulet.]

(Runeinskription paa et Blykors, fundet paa Malle Kirkegaard i 1886, dechiffreret af Prof. S. Bugge og Dr. Undset. – Originalen i Stavanger Museum).

Malle (Jæderen) 13de Aarhundrede.

Ecce crucem domini, fugite partes adverse, vicit leo de tribu juda, radix David. Qvatuor (e)rant, intrant alum,ⁿ⁷⁹² qvomodo te erant: Jesus, Kristus, Marikus, Matheus, Lukas, Johannes. Tetragrammaton a tergo Deo.

No. 1069. [Amulet.]

(Runeindskrift paa et Træstykke, fundet i 1870 under Gulvet i Borgund Kirke; tilhører Universitetets Oldsagsamling. Dechiffreret af Professor Rygh).

Borgund (Leirdal) 13de Aarhundrede.

Mæssiassoþer

imanuel sabaoþ aþo

naiusion agioss oþan

naþos ælæison

alfaæþo

filæhsartifæhs

deus iesus saluat

or agios oþonna

þos ælæison aæl

kaagelai agela

No. 1070. [Amanulet.]

(Runeindskrift paa en Blyplade fra Ulstad i Lom. I Universitetets Oldsamling. Dechiffr. af Prof. Rygh).

Lom 13de Aarhundrede.

No. 1071. [Amulet.]

(Diplomatarium Norvegicum VII, 441 – Vistnok solgt af en eller anden omreisende til en Mand ved Navn Gunnulf Gunnarssøn).

c. 1430.

Begyndelsen af Johannes Evangelium – Jn principio – gratia et veritate. Derpaa fortsættes saaledes:

Per hec ewangelica dicta deleat deus vniuersa nostra dilicta. Jn nomine patris et filij et spiritus sancti amen. Ora pro nobis sancte Johannes baptista vt tecum associamur jn gloria. Domine exaudi et clamor meus (...) ecclesiamqueⁿ⁷⁹³ domine beningnus illustra vt qui beati Johannis appostoli et ewangeliste illuminata doctrina ad dona perveniat sempiterna per Christum dominum nostrum amen.

Crvx bona,

crvx dingna

pre omnia lingna

benigna

tu me consingna

ne moriar morte malingna.

Alma chorus dominj dei pangat nomina summi: Messias, sother, emanuel, sabaoth, adonay est vnigenitus, via, vita, manus, homo, vsyon, principium, primogenitus, sapientia, virtus, alpha, caput, finis, qui filius vocitatur, et esto fons et origo boni, paraclitus ac mediator, agnus, ouis, vitulus, serpens, aries, leo, vermis, os, verum, splendor, sol, gloria, lux et ymago patris, flos vite, mons, janua, petra lapisque, angelus et sponsus, pastor, propheta, sacerdos, autacros, kyrios, theos, panton craton et ysuon, salms … frus te sit cui secula per omnia doxa jn nomine patris et filij et spiritus sanctus sancti amen.

Bag paa Dokumentet en Tegning af flere Cirkellinjer, hvori staar:

Sanctus, sanctus, sanctus dominus deus sabaoth; pleni sunt celus et terra gloria tua osanna in excelsis agyos ys(ter)os tetragramaton. Jesus Nazarenus rex Judeorum. benio. bi⁰ bu⁰ bi⁰.

No. 1072. [Amulet.]

(Diplomatarium Norvegicum XII, 266. Original i Rigsarkivet. Fundet i Torpe Kirke i Hallingdal).

Torpe (Hallingdal) c. 1500.

… virtuosa Dorathea vernans rosa mundi vita patens … pro nobis speciosa interuentrix graciosa ora pro nobis beata … vt digni efficiamur gracia Christi omnipotens sempiterne … Dorathee virg(i)nis tue tantam gloriam contulisti … ssum ut eius intersseteptibus et meritis (ad) misericordiam pervenir … domini nostri amen Crux Christi sit mecum et ecclesia nostraⁿ⁷⁹⁴ crux Christi est enim quam … adoro crux Christi est vita salus crux Christi superat gladium crux Christi … nt vincula mortis crux Christi admirabile signum crux Christi sit mihi … crux Christi sit mihi via virtutum cuper cruciem Christi aggrediar omne …r crux Christi expandit omne bonum crux Christi aufferat a me omne. … l. um crux Christi saluet me se et hodie super me ante me post … ante me et post me et vbiqve me viderit antiquus hosttis … giat a me jn nomine domini nostri Iesv Christi benedicat me Ihesus … piternus rex Judeorum … per medium illorum ibat … s Ihesus Christus crucifixus et filius dei viui benedicat me erigat … studiat Christus defendat me et dominus auertat a me omne … um jn nomine patris et filii et spiritus sanctus amen.

No. 1073. [For Kvinder i Barselnød].

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Om quynner pynes medh barn, Tha skryff eth breff sso langtth medh tessæ ord, ath the reckæ om hennis qwidh nedhen: + de wyro vicit leo ✠ de tribu Judæ. Maria peperit Christum ✠, celena vermigium ✠, Elizabet Johannem baptistam ✠, Anna peperit mariam, adiuro te infans per patrem ✠ et ffilium ✠ spiritum ✠, si masculus es aut femina, vt exeas de wlua …: N: in nomine patris et filij.

No. 1074. At Kalve skal voxe og trives vel.

(Efter A).

Urskog c. 1815.

Tag og skriv paa et Ægge-Skal, som er gjort en Skjærtorsdag, disse efterfølgende Ord:

Christus Vinset, Christus Vinset, Christus Vinset.

I 3 Mands Navn, F. S. og H.aand. Derpaa læses 3 Gange Fadervor.

No. 1075. Om du vil slaaes med din arrigste Fiende.

(Efter W).

Hadeland 1793.

Da tag denne Karakter paa dig; saa skal du faa Seier over ham om han endog var besat med Djævelen.

Seddelen skal skrives saaledes:

Jesus Christus Dominus meus mecum est et Fortitudine ejus vincam.

No. 1076. For den engelske Syge.

(Efter Prof. Dr. E. Schønberg i Norsk Magasin for Lægevidenskaben, 1892, No. 11).

Ringsaker 1892

Paa en Papirlap, der lægges i en Silkepose og bæres om det syge Barns Hals, skrives følgende 3 Gange:

I Navn Gud Faders, Gud Søns, Gud den Helligaands.

No. 1077. Mod Rakit.

(Meddelt Prof. Dr. Johannessen af Læge Randers i Aalesund, der oplyser, at Bønderne paa hans Kanter skriver til en Mand i Gudbrandsdalen og faar da tilbage en Lap, hvorpaa Formularen er skrevet. Lappen syes fast indvendig paa Barnets Skjorte over Hjertet og maa ikke rives bort, men brændes efter at være opslidt. Aftrykt efter Prof. Dr. A. Johannessen i Bidrag til Studiet af Rakit, Side 57).

Gudbrandsdal 1896.

I det treenige Navn Gudfader Gudsøn og Gud den Helligaands +

I det treenige Navn Gudfader Gudsøn og Gud den Helligaand +

I det treenige Navn Gudfader Gudsøn og Gud den Helligaands +

Lie–Tyro–Lame–Sydome–Aig–Tonit–Amnind.

9. 8. 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. intet.

No. 1078. [For ondt paa Mennesker eller Dyr.]

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

I det treenige Navn, Gudfader, Guds Søn og Gud den Helligaand +.

Dette skal skrives paa en Seddel 3 Gange og bindes paa den Syges Hals en Tid, være sig Folk eller Kreatur, som ondt er kommet paa, Smaabørn og gamle Folk. Naar de faar denne Seddel om Halsen, begynder de Tid efter anden at faa sine Kræfter og Magt igjen, eller det bliver deres Bane.

No. 1079. Om nogen stjæler fra dig noget, og du vilt vide, hvem der har stjaalet det.

(Efter U).

? 1790.

Da skriv disse Ord paa Papir og læg det under dit Hoved, naar du gaar tilsengs eller sover; da skal Tyven bæres dig for i Drømmen, som har stjaalet fra dig:

Agios. Agios. Agios.

No. 1080. Om Kjørene er forhekset, at man ikke kan faa Smør af Melken.

(Efter U).

? 1790.

Tag en Kniv, som er tre Kors paa; stik den først i Kjernen; saa faar du Smør.

No. 1081. Mod de underjordiske og onde Folk.

(Redigeret efter c).

Flaa (Hallingdal) 1889.

Man korser med Tjære Kreaturerne paa Panden og Korsryggen, naar man slipper dem ud om Vaaren.

No. 1082. a. Om at stille Ild.

(Efter F).

Tinn c. 1650.

Werbom Dei manet meterunum.

Skriv disse Ord paa den Dør, der Ilden gjør Skade, da og løft Døren neder. Da udslukkes Ilden.

[No. 1082.] b.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Skriv paa Døren til det Hus, som Ilden er løs:

4erbum Die manet me Fre runen.

Kast saa Døren med og gjør det stiltiende. Saa udslukkes den straks.ⁿ⁷⁹⁵

[No. 1082.] c.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skriv paa et Stykke Bly disse Ord, som du skal kaste over Ilden. Da brænder det ikke mere.

Ordene er disse følgende:

No. 1083. At vinde i Slagsmaal.

(Efter F).

Tinn c. 1650.

Om du skal slaas med nogen, som er din arge Fiende, da tag dette Brev paa dig, da faar du Overhaand:

[No. 1083.] b.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Om du vil slaas med Nogen, som er din arrigste Fiende, da tag denne efterfølgende Kara(k)ter paa dig. Da skal du faa Seier, om han var saa besat. – Sed(d)elen skal skrives, som følger:

[No. 1083.] c.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Om du vil slaas med arrigste Uven, tag denne Kara(k)ter paa dig, daa faar du Overhaand, om han var bansat, nemlig:

[No. 1083.] d.

(Efter V).

Hadeland 1789.

No. 1084. [At vinde i Slagsmaal.] a.

(Efter F)

Tinn c. 1650.

Om du skal slaas med nogen, som er din Overmand, da tag dette Brev paa dig; da faar du Overhaand, om han er værre heller Fanden.

Sillomondus et hæritid

Filli hongstus nobis

Coriander Cordo

tempus alliqvo

tugarj motan

Commidatibus.

[No. 1084.] b. Sværd-Brev.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skriv den Seddel, som følger, og hav paa dig, naar du kommer i Feide. Saa er du haard for Fiendens Sværd og Kugler, dog kun 12 Timer at regne fra Stridens Begyndelse.

Sole / Mando / Ocsilutas / Saba / Spesis / Sera / habat / Tabenta Doza / Sanas / Qvadua / Dimas / Pulmonorumfamma / Seice?-esapas / Crema / Alfuit / Debæmus / Seara Sierasla volo / Seuruto – Babi / Colubos / je Nominematris / Silius Spiritus Amen.

Naar du haver denne Seddel paa dig, bider aldrig noget ondt paa dig.

[No. 1084.] Sverdbrev c.

(Efter a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Sola manda be selu os sabra svises sen gabet labent dastet solulux guaviex simuk ulmerum somit sel fifesupas levenecol suel D bemult seara sirosta nalo aabi lululakin nomine maleris leleines spiritus amelies.

Hav denne Seddel hos dig, (da) bider intet, (hverken) Øks eller Kniv, paa dig.

[No. 1084.] Sverdbrev. d.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Sola mande ós febudt os Sabra Sviris seri gabel labent daſlit sansax Qvadur Simuch Gilmorum sounl Ferfipapai levenekol suit benult se are serosta Neilo aabi labulax in Nomine Pateris lehimis Spiritus Amelus.

Hav denne Seddel paa dig. Da bider intet Sverd, Økse eller Kniv paa dig.

[No. 1084.] Sverd-Brev. e.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Sole Mande øs selut of Jabra Svisis Seri gabet tabent dustec Sausax qvadur Simax gemorom fomedset Sofa Sapas levenocol Suit briult Seara Siv rosta noloe sui reto aabie lalulax in nomine materis lelimes Spiritui Amelus.

Og for(an)staaende skal skrives paa et Stykke Papir med Flagermus-Blod. Bær denne Seddel paa dig; saa bider aldrig noget ondt paa dig.

[No. 1084.] f.ⁿ⁷⁹⁶

(Efter P, NN og NN *).

Eker c. 1800 og c. 1850

Storelvedal 1830.

Om du vil slaas med nogen, som er din Overmand, saa tag følgende Seddel paa dig. Saa bliver du Overmand.

Karaktererne følger:

Jok vil Wellem gathes des almuchliser Domini Z hang vir Domine Jesus meus Pil 3. 16. F. E. Malolen meas mit Standen Z: o: m: S |: t:.ⁿ⁷⁹⁷

No. 1085. [Karakterer.]

(Efter V og Z).

Hadeland 1789.

Sandeherred c. 1800.

Hvo, som disse efterskrevne Karakterer paa sig bær, da er han skudfri for allehaande onde Skud og Gand og andet saadant on(d)t:

No. 1086. [For ondt.]

(Efter B).

Gudbrandsdal c. 1830.

Jeg ren. To, afløs mig med Isop, saa bliver jeg ren. To mig, saa bliver jeg (h)videre end Sne. Lad mig høre Fryd og Glæde, at de Ben fryde sig, som du haver sønderslaget.

B. H. A. B. C. D. C. O.

No. 1087. [For Tandværk.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Ffor tanuerck

Skriff paa eth hanbret støckæ bly: job idrasson + iob zarobabatos + job tha nobratos + in nomine patris et filii; och less v pater noster och aue maria, gud thyll loff och sancth Apollonia.

No. 1088. At Hus aldrig skal blive antændt af Vaade-Ild.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Skriv disse Ord paa Bly, indsæt dem i Huset(s) 4 Hjørner:

Rusiriab + Sidrach + Phaas + Smisorich + Misael + Misach + Hertz vil din ortz amen.

No. 1089 At faa alle Menniskers Venskab og Yndest

(Efter Y og Z).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Sandeherred c. 1800.

Da skriv dette og bær det stedse paa dig:

No. 1090 Karakterer at læse hver Dag

(Efter NN, NN*, T, V og W).

Hadeland 1789 og 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Hvo, som disse Karaktererⁿ⁷⁹⁸ hver Dag over ser, han er fri og ikke vederfaris hannem noget ondt, hverken Vaaben eller Værge, og han bliver vel antagenⁿ⁷⁹⁹ hos alle Menniske:

No. 1091. Om nogen haver staalet fra dig.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Skriv disse Ord paa et Stykke rent Papir:

Ad: Cer: Rub:

og læg det under dit høire Øre; saa synes Personen i Søvne for dig.

No. 1092. At stille Blod

(Efter NN, NN* (2 Gange), P, Y, Æ og a; trykt i «Svarteboka»).

Borge (Sml.) c. 1735.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Storelvedal c. 1830.

Skriv disse Ord paa et Stykke Papir, som er rent:

Burig, Berto, Berigⁿ⁸⁰⁰

og sæt det i Næsen. Det hjælper.

No. 1093. At ingen Troldfolk skal forgjøre dig.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Bind disse Ord paa dig:

Habor Ahtloger Æratin in somiso Pstres I: T: S:, Amen.

No. 1094. At ingen kan forgjøre dig.

(Efter Y; trykt i Skillings-Magazinet for 1859 og i «Svarteboka» 1859).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Skriv disse Ord paa fint Papir. Skriv Thorsdags-Morgen, før Sol gaar op, med store Bogstaver, og bær den hemmelig paa dig under din høire Arm-Hulle, saa ingen faar det at vide:

Merida, Meron, Mionda, Ragon.

No. 1095. At Skade-Pil ei skal skade dig.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Skriv disse Ord paa Papir: Araba. Omet. Arliful Cultaru om et Aruoru, Prole. Kablamat y all (?) canus.

No. 1096. For Trolddom.

(Efter A. Benyttet af en Forf. i «Aftenposten», No. 653 for 1887).

Urskog 1815.

Skriv disse Ord med en ny Pen paa Papir og grav under Fe-Huset:

Patus, Arnnepe, Remu operantus, innonune, Paves, et, Spiritus Sanstye, Amen.

No. 1097. Om at tale ved en i Søvne.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skriv i den høire Manus:

Eller:

No. 1098. At faa alle i et Hus til at danse.ⁿ⁸⁰¹

(Efter NN. NN * og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag et Æspeløvⁿ⁸⁰² og skriv disse Ord paa og læg under Dørtærskelen.ⁿ⁸⁰³ Og Ordene er disse, som skal skrives:

No. 1099. At ingen skal forgjøre dig noget.

(Efter I, NN og NN*).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Skriv disse Ord og bær paa dig:

No. 1100. At ingen skal tage dig fangen.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Skriv følgende Ord og bær paa dig: + + lole + + alila ay yg b b de ali as + + +.

No. 1101. For Trolddom.

(Efter T og W).

Hadeland 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Skriv disse Ord og hold (dem) hos dig:

Haber Andavex o Vort.ⁿ⁸⁰⁴

No. 1102. For Tandverk at skrive af.

(Efter X).

Strømsø (Drammen) c. 1777.

Ca Ta Timus
No. 2
Ca Ta Ti mus
No. 3.
Ca Ta Ti mus.

No. 1103. For Næseblod.

(Efter M No. 5 og N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Gausdal 1880.

Curu Cus Co Cal.

No. 1104. Charaktererne.

(Efter F, T, V, W og Z).

Tinn c. 1650.

Hadeland 1789 og 1793.

Sandeherred c. 1800.

Moland (Telemark) c. 1800.

Hvo, som disse Charaktererⁿ⁸⁰⁵ paa sig bær, er fri fra Orme og Forgift og fra Forræderi og Trolddom.ⁿ⁸⁰⁶

No. 1105. For onde Skud.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Hvem som disse Karakterer paa sig bær, han er skudfri for onde Skud med mere:

L L m m

Z L X S A T A N G Rerive Nau Zwa Peitril suc git lederi D L X L obrat gevma Gj Kainor Juaret 2e6 ſlia auderli Fransius Gaepaud 3 Aletib Z L X Leva L Rumret mei gt Lecly Xv aliatili Lei X B Ʒ X dali ✠ Paler audoi a y mei Z Z Z Z Z omp L L L m L L Vor? X L P 5 R ip C + Rmo.

No. 1106. Karaktererne.ⁿ⁸⁰⁷

(Efter NN, NN* og P).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Storelvedal c. 1830.

Hvo, som denne Karakter skriver og paa sig bær, er fri fra Orm og Forgift, fra Trolddom og Svig og fra meget ondt.ⁿ⁸⁰⁸

I: X: X: e) L: V: X: C: a: L: Z: C: M: a: L: R: X: R: X 2: 7236.ⁿ⁸⁰⁹

No. 1107. [Karakterer.]

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Den, som bærer efterskrevne Karakterer paa sig, er fri fra alt ondt og tillige vel lid af alle Mennisker. Og naar man vil lede eller grave efter Skatter, skal man have denne Sed(d)el paa sig; men den, som er den nærmeste for Gravningen, skal have 2 Sedler; han lægger den ene paa Skatten til Vexel, naar man bliver den var.

Kara(k)ter-Sedlerne er, som følger:

P: X: X: O: H: V: I: +: H: T: Z: O: 8: M: A: F: R: F: Z: 2: 3: 6 X X X.

No. 1108. For Tandpine.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Ace Romei eeclen m Necerom Sidid skal kastes for Hunden.

No. 1109. At se en Tyv i Søvne.

(Efter A).

Urskog 1815.

Skriv disse Bogstaver en Onsdags Morgen og læg under det høire Øre om Natten; da kommer Tyvens Skikkelse for Dig i Søvne.

A. K. K. L. R. R. U. C. G. D. A. B. I.

No. 1110. [Karakterer.]

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Hvem, som efterskrevne Kara(k)ter paa sig bær, daa er han fri fra allehaande ondt Skud, som er Fin-Skud og Gandⁿ⁸¹⁰ og andet saadant.

L. M N 22 R: S: T A N F.

No. 1111. At en Pige skal tage op Skjørterne.

(Efter A og Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Urskog 1815.

Skriv disse Ord paa et Stykke Pergament og læg det under Dørtærskelen: Amista Asterit.ⁿ⁸¹¹

Saa tager hun sine Klæder op.ⁿ⁸¹²

No. 1112. At være skudfri.

(Efter W, NN, NN* og a).

Hadeland 1793.

Eker c. 1800 og c. 1850

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Tag et Stykke Pergament, skriv disse Ord derpaa og bær dem hos dig: Amol. Aribilop. Arnolqⁿ⁸¹³

No. 1113. Til at have paa sig for det, som vondt er.

(Efter N; ogsaa afskrevet i N *).

Skaabu (Fron, Gbdl) 1800.

la la

la li la:
ag: iy: b: b: de: Illustrasjon

alias

:
Arabaomel Arli SSus
Culteaum Armoem
Proba Cablanis
Wartilnum.

No. 1114 For onde Men(n)eskers Forargelse.

(Efter d).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Lie Tyre Lammo Syd m¯o me aigt Tonnis Amen Ale gas Ale gal amma Sextum E holetem Dra ger Misit Arnoles Ar noless Artine Arttine Hand.

+ a 3: 6 Ma: N. 3 + + +. g.

No. 1115. For Uvenner at overvinde.

(Efter T).

Moland (Telemark) c 1800.

Tag et Stykke «Pergement» og skriv disse Ord, som følger:

Anal Avnol Arbitnps Prolet um.

Dette skal du bære hos dig, naar det er skrevet.

No. 1116. At en Pige skal løbe efter dig.

(Efter U).

? 1790.

Skriv disse Ord:

Agna Agilla Agilla paa et rent Stykke Pergament og stik det i din høire Kindbakke; hun skal derefter gjøre din Vilje.

No. 1117. At gjøre sig haard eller fri for Kugler og Sverd.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

+ D. A. B. I. +

+ H. A. B. I. +

+ H. A. B. E. R. I. +

+ H. E. R. E. R. I. +

+ H. E. B. R. I. +

Ovenanførte Tegn skrives paa en Penge eller andet og hænges som et Amulet om Halsen ned over Brystet eller under venstre Arm. Saa er han fri for Hug eller Stik samt Skud.

Anbringes disse Tegn paa Gevær, træffer de desto lykkeligere.

No. 1118. At vise igjen staalet Gods.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag et Stykke Bly, som ikke er brugt, og skriv disse Ord derpaa:

Abria Sollitie oat i sachi Redempt, Jacob vomum, Redugbit

og læg det ene Stykke under Døren og det andet over Døren. Saa skal han levere dig det igjen.

No. 1119 At stille Vaade-Ild

(Efter A, NN, NN*, T, W, Y og e. Tidligere trykt i Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 107).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Rygge c. 1780.

Hadeland 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Urskog 1815.

Eker c. 1800 og c. 1850

Skriv efterfølgende Ord paa et Stykke Bly og kast over Ilden. Da udslukker den straks:ⁿ⁸¹⁴

Ansrand, Emansran, Notan.ⁿ⁸¹⁵

No. 1120. At standse Tand-Pine, som ikke er over 9 Nætter gammel.

(Efter Z).

Sandeherred c. 1800.

Skriv Lørdags Aften, og skav Alun i Blækket, paa et Stykke Papir:

Ca D I b V S I N R ter na duis.

No. 1121. At vinde med Terning.

(Efter A; cfr. Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).

Urskog 1815.

Skriv disse Ord paa et Stykke Papir og læg (det) hos dig:

Max. A. E. Mix. I. A. Røt torbul.

Bindes paa din høire Arm.

No. 1122. Aa gjæra aat før Tainnværk.ⁿ⁸¹⁶

(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).

Øier 1881.

Unser, unser raaddent Træ,

Unser, unser raaddent Træ.

Detta skriv du paa'n Lapp aa leigg dæ paa Tounna. Den sjuke ska leiggje se aa saavaa. Ner'n vaktne att, ska'n inte taala, mein gaa sta aa spytte Lappen frampaa Varmen: aa da æ'n kvitt Tainnværka.

No. 1123. Vil du, at en Pige skal faa dig kjær.

(Efter U).

? 1790.

Skriv disse Bogstaver udi din høire Haand en Torsdagaften:

a. b. a. g. a. p.

og faa hende din Haand; saa gjør hun din Vilje. Og klap hende paa Brystet.

No. 1124. Om Pigers Kjærlighed.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850

Skriv i din venstre Haand disse Ord og klap hende dermed:

Supililie Farer garislia Sacra Illustrasjon

Ordinia Venta Venta urum Camiter Spen San Fattus Sarum.

No. 1125. At stille Blod.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Skriv paa den Øx eller Kniv, som Skaden er gjort med, og hold den til Saaret:

Barto, Berto i dem Batio, Bruta Bruta Brixa.

NB! Gal(d)æble, brændt til Aske og i strøet.

1126. For Tandpine.

(Efter C, NN* og a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Eker c. 1850.

Ringerike 1885.

Utragen, Utragen, Utragen. De tvende første Ord brændes op, og det tredie lægges paa Tanden.

NB! Dette skal skrives med en ny Pen, som ikke er skrevet med før.ⁿ⁸¹⁷

No. 1127. For Slau-Verk.

(Efter V).

Hadeland 1789.

Artus, Pratus, Sartus

Pratus, Sartus, Artus

Sartus, Artus, Pratus

Vragen Ragen Seragen

Ragen Seragen Vragen

Seragen Vragen Ragen

Ageront Nageront Sebeont.

[5. Amuletter til Værn mod Ondt]
b. Skrevne med Blod af Mennesker eller Dyr.

No. 1128. [Pro amore.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Item om tu wilt haffwe naakendes qwinnyses williæ et cetra.

om fredagh ath morghen, før sol gaar wp, scriff tesse eftherskrefne caracteres med blodh aff tyn lislæ fingher i tyn høgre handh Illustrasjon

ok thee them før then tw haffwe wil, et fiat tibi sicut vis. probatum est.

No. 1129. At en Kvinde eller Pige skal tro og elske dig.

(Efter U).

? 1790.

Skriv med dit eget Blod paa en Skaal eller Bæger disse Ord:

Jorsa. Morsa. Dorsa.

Og drik hende til; saa gjør hun, hvad du vil.

En anden Maade.

Skriv paa Bunden af en Skaal disse Ord:

Morsa Jorsa Dorsa,

og ræk hende med din høire Haand; saa elsker hun dig.

Eller:

Agia: Adulla Aulla

ligeledes brugt.

Nok en anden Maade:

Fratter. Matter. Ecriger

og giv hende Haand; saa elsker hun dig.

No. 1130. Om en Pige eller Kvindesperson, som man elsker, lader sig bruge af andre.

(Efter U).

? 1790.

Da tegn disse Ord med dit eget Blod i din Haand, ræk hende den:

Algalat. Estnu.

Saa bekjender hun det straks.

No. 1131. At du kan have Yndest hos alle Folk.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Skriv disse Ord paa et Stykke rent Papir med dit eget Blod:

Mersus Stalon, Metoro Texto.

No. 1132. Vil du, at en Pige skal have dig kjær.

(Efter U).

? 1790.

Saa skriv med dit eget Blod disse Bogstaver i din Haand en Morgen, førend Solen gaar op, og læg din Haand i hendes Haand og sig: Følg mig!

Bogstaverne ere disse:

Ky Cygmopum.

No. 1133. Konst at vinde i Kort- og andre Spil.

(Efter U).

? 1790.

Tag en kulsort Kat og skjær en Skure udi hans ene Øre med en Kniv i F…s Navn, at det bløder. Med dette Blod skriv i din venstre Haand disse Ord:

Røysehampis Rabis.

Saa vinder du end og det, som er sat paa Spil. Men du skal skrive med en ny Pen, som aldrig har været brugt tilforn.

No. 1134. At vinde med Kort.

(Efter A. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).

Urskog 1815.

Skriv i din høire Haand med dit eget Blod:

B. R. O. D. L. Y.

No. 1135. At vinde i Kort og Terning.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skriv i din Haand med dit eget Blod:

Nesi Axus Prosus,

og tag Kortet stedse med den Haand. (Da) taber du aldrig.

Dette haver jeg selv brugt, men skrækkedes, saa jeg aldrig bruger det mere.

No. 1136. At vinde i Kort og Terning.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Skriv disse Ord med dit eget Blod paa Papir og bind dem om dig med en Traad af Hamp, som er spundet en Søndag under Messen:

Arols, Arsine, Arabor Asasus.

No. 1137. At vinde i Kort og Tærninger.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag Blod af en sort Hund og skriv med samme disse Ord:

Ananis Arsimus Arabor eisusus,

og bind dem om dig med en Hampe-Traad, som er spunden under en Søndags-Prædiken. Da vinder du baade med Kort og Tærninger.

No. 1138. Til at vinde i Kort eller Tærning.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Bactra. Bactrus. Bactrum. a e i o u Illustrasjon

Dette skal skrives med Hunde-Blod paa Haanden.

No. 1139. Naar du er fjettret.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skriv med Blodet af en sort Hankat disse Ord og bind under den venstre Arm:

Aranis + Arsimus + Arabor + Ausus +.

No. 1140. At vinde med Terning.ⁿ⁸¹⁸

(Efter A, NN og NN*. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Urskog 1815.

Tag Blod af en Flaggermus, skriv dermed i din egen Haand disse Ord:

Maxis, Amaxis, Orbl.ⁿ⁸¹⁹

No. 1141. At komme en til at danse foruden hendes Vilje.

(Efter U).

? 1790.

Tag Flaggermusblod og skriv paa Papir:

Pela Amon Ole Satorum Lentum Ovins

og læg det under Dørskeden.

Eller og:

Skriv disse Ord paa et Stykke vokset Lærred:

Eras. Niras. piralla

og lægⁿ⁸²⁰ det under Dørtræet i Navn F. S. og H. A. Amen.

No. 1142. At vinde i Kort og Tærninger.

(Efter U).

? 1790.

Skriv disse Ord med Aftenbakke-Blod, ombind dem under din høire Arm:

Anex Anexis Arabs.

No. 1143. For Uvenner at overvinde.

(Efter W).

Hadeland 1793.

Tag en Hane-Klo af den høire Foten levendes og hold den hos dig. Hav saa stedse disse efterskrevne Bogstaver paa dig:

V. V. M. A. X. O. G. S. T. H. 12. N. Z. J. H. 4.

[5. Amuletter til Værn mod Ondt]
c. Skrevne paa spiselige Gjenstande, der opædes.

No. 1144. [At opdage en Tyv ved Ost.]

(Efter Y og Ø)

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Ørskog c. 1830.

Skriv disse Ord paa et Stykke Ost og giv den, som (du) tror at have stjaalet fra dig:

Anuoll, Aorda, Laboro dolor paupertin. Giam tuam.ⁿ⁸²¹

Saa kommer strax Osten, som du gav ham, og han kan ikke svælge den.

No. 1145. At skrive paa Ost at give den ind at æde, som man kan have mistænkt at have stjaalet.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

(Skriv) disse Ord; den (som har stjaalet), maa udspy dem og ikke kan faa det nedsvælget:

for froe Nobalutz est.

1146. At opdage en Tyv.

(Efter A. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 168).

Urskog 1815.

Skriv følgende Ord paa et Stykke Ost og giv en Tyv det at æde; saa tilstaar han det selv.

P ++ M Coga Illustrasjon

III

No. 1147. Raad for Fæ-Død.

(Efter H, I, NN, NN*, M No. 5, M No. 11 [ogsaa afskrevet i N*] og e).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Romedal c. 1780.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og c. 1830.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Gausdal 1880.

Saa mange Kreaturer du har, saa mange Sedler af Papir skal du skrive, og giv en Seddel i Deig hvert Fæ. Ordene er disse:

2 Z Crux Christi Crux dali Crux Jurilo Crux 1Z.ⁿ⁸²²

No. 1148. For Svin-Død.

(Efter H og I, NN, NN* og e).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Romedal c. 1780.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Saa mange Sedler som Svin gives ind i Deig. Ordene ere:

futus, Eiortus ful, kout, Erfratus.ⁿ⁸²³

No. 1149. For Orm i Tænderne.

(Efter U).

? 1790.

Skriv disse Bogstaver eller Karakteres paa et Stykke Smørrebrød og giv ham det Aftenen saaledes:

Agata + Sagata + Amen.

No. 1150. At forskrive Kolden.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Ab. Ra: Ca = D. A: – b. R: a.

Fortæres, et Stykke hver Dag i 7 Dage. Og den 8de (Dag) opbrændes det første, som er A.

Og skrives paa Brød og give(s) Patienten at æde.

No. 1151. At bortskrive Tandverk.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Skriv paa et Stykke Brød disse efterfølgende Ord. Og naar Tandpinen er stilt, spyttes Brødet paa Varmen og (der) spyttes 3 Gange derefter.

athagon

No. 1152. For Tandværk.

(Efter NN*, Y og a).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Eker c. 1850.

Skriv disse Ord paa 4 Stykker Brød og giv Patienten hver Morgen 1 Stykke. Naar du giver ham det sidste Stykke, faar han den ikke mere.

1. Aragon. 2. Saragon. 3. Atragon. 4. Sutagon.ⁿ⁸²⁴

No. 1153.

Skaabu (Fron, Gbdl.)

(Efter M. No. 5 og N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Gausdal 1880.

Hager Orm Jæger Orm Næger Orm.

No. 1154. At en Pige skal løbe efter dig.

(Efter U og Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

? 1790.

Skriv disse Ord paa et Æble:

Eløn Eløne Elonorumⁿ⁸²⁵

og giv hende det at æde. Saa skal hun derefter elske dig.

No. 1155. At skrive paa et Æble og give en Pige.

(Efter A).

Urskog 1815.

Morsat, Forsat, Morsat.

No. 1156. At en Pige skal elske dig.

(Efter U).

? 1790.

Skriv disse Ord i et Æble og …

Nave Jameth. Raris Atocora Mematus.

Giv hende det at æde; hun skal derefter elske dig.

No. 1157. For Kolden en vis Kunst.

(Efter U).

? 1790.

A. F. S.

F. S. A.

S. A. F.

Skriv disse Bogstaver paa 3 Mandel-Kjerner, og naar Kolden begynder at tage den Syge, saa tag dem ind ligesom Bogstaverne.

[5. Amuletter til Værn mod Ondt]
d. Bestemte til at fremsiges.

No. 1158. E Vikkel-Raa.

(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).

Øierⁿ⁸²⁶ 1881.

Fadervor læses tre Gange til og med den syvende Bøn.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850

Nu gaar jeg i Jesu Navn

til denne Mands Gaard,

ja, god Yndest jeg der faar

først af den ene,

saa af den anden,

og saa af den tredje

og af alle dem, mig møder

af Nevart Neris

In Nomine Patris Et Fili

Et Spiritus Sancti.

No. 1163. At stemme Blod.

(Efter N*; optegnet efter Folkemunde).

Valders 1880.

Om! Om! statt-om ers!

No. 1164. Konst at vinde med Tærninger.

(Efter U).

? 1790.

Læs disse Ord over Tærningerne, førend du kaster:

Bastam Basta Briora.

No. 1165. At belønne den, som har forhekset et Gevær.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Naar et Gevær er forhekset, da lugter det ilde, og da skal straks Geværet lades og affyre det mod en jordfast Sten, sigende i det samme:

ESPAS FACTUM.

Saa faar dette Menneske ingen Ro, førend han kommer til dig og beder om Forladelse, hvilket sker ved at sige disse sympatiske Ord tilbage.

No. 1166. Tyv at binde.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Roden af den plettede Horndrager optages kort førend St.Hansdag, og ved Optagelsen læses følgende Ord 3 Gange:

Da sa la ma la rukka, fikka.

Derpaa lægges en Sølvenkelskilling i Rodens Sted og dækkes igjen. Gjemmes nu denne Rod blandt de Ting, som du frygter for kan stjæles, saa kan Tyven ikke komme derfra, førend Eieren kommer og med Stilhed lader ham gaa sin Vei.

No. 1167. For Uvenner at overvinde.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Tag enⁿ⁸²⁷ Hane-Kloⁿ⁸²⁸ af den høire Fod levendes, og holdⁿ⁸²⁹ den hos dig, saa og holdⁿ⁸³⁰ efterskrevne Bogstaver hos dig:

V: H: M: A: Xo: p. S: F: H: I: L: N: L: J. X: 4: 1:

No. 1168. a. Om Kvindernes Kjærlighed.

(Efter A. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 169).

Urskog 1815.

Læs disse Ord saa sagte ved dig selv over en Kande Øl, ei puste deri; bed hende drikke, saa elsker hun dig.

Melchecedich, Vol, fregum, qvarti, qvame.

[No. 1168.] b. [At blive elsket.]

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Milkefe Quisen Gund qvara ligeami.

Læs dette i en Øl-krus og puste det i. Saa blir du elsket.

[No. 1168.] c. De Venere.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Tag et fuldt Krus Øl og drik en Pige til med, som du elsker, og sig disse Ord i Kruset hemmeligen, og imellem hvert Ord skal du aande i Kruset baade med Næse og Mund:

Melchisedech qvi Siiguet gros Religani.

Saa elsker hun dig.

[No. 1168.] d. Omvende Kjærlighed.

(Efter N; ogsaa afskrevet i N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Gausdal 1880.

Læs følgende Ord sagte ved dig selv over en Kande Øl eller Krus and' eller pust deri og lad hende ikke se det; saa elsker hun dig og gjør din Vilje. Ordene ere:

El Kos gui sen gued

gvara lige ami.

No. 1169. At fjettre Klo-Dyrene, at de ikke skader Kjørene.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Da læs tre Gange i Mel og Salt disse Ord:

C Korsmise den 1 May.

No. 1170. At fjetre Fugle (og) Dyr.

(Efter A. Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 168).

Urskog 1815.

Først naar du gaar ud af din Stue-Dør, da gak baglængs og sig det Ord: Miertr. Og naar du kommer i Skove, da tag 3 Klyper Jord under din venstre Fod og kast det over dit Hoved, men se ikke efter det; da faar du List.

6. Magiske Figurer.

No. 1171. En Karakter eller Figur at gjøre.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

Hvo, som haver den hos sig, kan ikke overvindes, ei heller af Kugle eller Vaaben faa Skade; ultimo, begjærer du at gaa et Sted, hvor en forborgen Skat er nedgraven, didhen skyder eller skuffer den dig.

Denne Figur maa udi Bly være skaaren paa Hellig Krist Middag ante ortum solisⁿ⁸³¹

No. 1172. [At mane Tyven til at bære hjem det stjaalne, saa og at se ham i Søvne.]

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Haver nogen stjaalet dig fra, da skriv denne Figur, som her under staar, paa Jorden eller paa det Sted, Tyven (har) stjaalet; saa bær han det stjaalne hjem. NB. Vil du ikke tro dette, da skriv denne Figur paa Pergament og læg det under dit Hoved om Natten; (da) ser du Tyven i Søvne.

No. 1173 At faa se en Tyv.

(Efter A)

Urskog 1815.

Skriv denne Figur paa et Pergament og læg det under dit Hoved om Natten; saa ser du Tyven i Søvne.

7. Magiske Ord i Forbindelse med Sympathi-Midler.

No. 1174. a. Fiske-Konstenⁿ⁸³²

(Efter A, F, NN, NN* T, V+, Z og e.

Tinn c. 1650.

Valders c. 1700.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Moland (Telemark) c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Urskog 1815.

Skriv disse Ord paa en Sed(del)ⁿ⁸³³

Qvinta Cerbumluo Climu optima Pellium opta faut filliorum nostra.ⁿ⁸³⁴

Tag et Orme-Hoved og dyp det i varmt Bukke-Blod ogⁿ⁸³⁵ lad det vel indtørkes.ⁿ⁸³⁶ Læg det saa i denne Sed(d)el og lad det ligge i 3 Ugers Tidⁿ⁸³⁷ i sammeⁿ⁸³⁸ Sed(d)el. Naar duⁿ⁸³⁹ vil fiske med Nod og Garn,ⁿ⁸⁴⁰ da læg Orme-hovedetⁿ⁸⁴¹ i en Nat tilforn, daⁿ⁸⁴² faar du Fisk nok;ⁿ⁸⁴³ hellerⁿ⁸⁴⁴ du vil fiske med Krog, da stryg Orme-Hovedet med Krogen, da faar du Fisk nok.ⁿ⁸⁴⁵

[No. 1174.] b. Mørk-Seddelens Besværing.

(Efter NN*, P og a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Storelvedal c. 1830.

Eker c. 1850.

Følgende Ord skrives paa et Stykke Papir og bindes sammen om Halsen med et rødt Silke-Baand.

Qamla Clebsin Luo ſlesmo optime Pilium Faut apta Sant Filionna nostra Rum.ⁿ⁸⁴⁶

(En meget nyttig Bøn).

[No. 1174.] c. Kunst at bekomme Fiske med Krog, Garn eller Nod.

(Efter H).

Fron (Gbdl) c. 1750.

Skriv en Seddel med disse Ord:

Qvinta. Corbuta. Olium. Optima. Optasunt, Setiorum. Nostra.

Tag et Ormehoved og læg det i Noden eller Garnet med Seddelen Natten over. Da faar du Fiske nok.

[No. 1174.] d. Hvad Raad man skal bruge, at bekomme Fiske.

(Efter O).

Høland c. 1700.

Tag et Ormehoved og stik det i varmt Bukkeblod og lad det siden vel …, skriv saa disse Ord paa et Stykke Papir:

Nolimun Optima Primum, esta, Sunt, Silicrum, Nostra.

Læg saa Ormehoved(et) udi samme Skrift i 3 Uger. – Og naar du siden vil fiske, da lægger (du) Hovedet i Garnet en Nat tilforn. Saa skal du se et underlig Ting.

[No. 1174.] e. Hvad Raad at bruge til Vei(d)eri.

(Efter O).

Høland c. 1700.

Skriv først disse Ord paa et Stykke Papir:

Noster ist, Pallolaum grepus, fera tantum vbi sunt, artis specir babunt.

Tag siden 2 spanske Naaler og et lidet Stykke Bævergjeld og læg udi samme Skrift, og forvar det udi dine Klæder. Og naar du gaar til Skogs, da lad ingen det forstaa, og se dig ikke tilbage. Hvad Djur eller Fugle du da ser, førend det ser dig, er du vis paa, som du haver det (i) Hænderne.

[No. 1174.] f. At fiske.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Qvintacerbo, in luo Qimo, optimo Tilium Faust opta Fant Fillorum Nostrarum.

Tag et Ormehoved, kom det udi denne Skrift, lad det ligge i 9 Dages Tid udi samme Skrift. Og naar man vil fiske med Vad, Garn eller Krog, da stryg Ormehovedet derpaa.

[No. 1174.] g. At bekomme Fiske.

(Efter W).

Hadeland 1793.

Skriv denne Seddelen:

Tag saa et Ormehoved og dryp det i varmt Vatn og i varmt Bukkeblod; lad det saa vel indtørkes; læg det saa i denne Seddelen og lad det ligge i 3 Søndage efter hinanden. Naar du da fisker med Krog eller Garn eller Snor, da læg Ormehovedet og Seddelen deri en Nat tilforn; og naar du vil fiske med Krog, da bestryg Krogen med Ormehuvudet. Saa faar du Fiske nug.

Eller og tag Qvægsølv og sæt det med en Pind i Vatnet, og tag saa Kirkemuld og kast i Vatnet 3 Gange. Saa bindis Fisken.

No. 1175. Konst at man kan faa alt, hvad man vil ønske sig her i Verden.

(Efter U).

? 1790.

Tag en Muldvarpes Hjerte og stryg det i Salt, og naar du haver saltet det, saa skal du støde det saa smaa som Sand. Tag saa noget Mel i din høire Haand og lag det i Haanden. Tag saa alt det, som saa bliver i det til og gjør en liden Æltning deraf og lag den saa som en Sten, og gak ud paa Marken første Gang og ønsk dig:

Du liden Orm tvinges, at du ønsker mig Magt at ønske af dig den Del, som OCN haver.

Tag saa samme og læg hende (i) noget Sand udi paa Marken, og gak saa til det i 3 Dage igjen, tag det saa og tag en Kniv og skjær den saa smaa som Sand paa et Stykke Papir og brænd det saa op. Saa kan du ønske dig al den Del, du vilt have paa Guds Jord. Ei andet tør du sige: Kom S. G. og G., det er, kom Sølv, kom Guld. Du kan og ønske dig: Kom Svin, kom Gjæs, kom Heste, kom Kjør, kom Faar, eller hvad du andet lyster at ønske dig.

OCN er en Fyrste i Himlen, og han regjerer paa første Time om Søndagen, som ellers kaldes Solen, alene forretter alle Ting, og alle de andre tjener ham som Capitainer. Hvem som nu respecterer og ærer ham med dette sit efterfølgende Caracteres, den gjør han, at han bliver ligesom æret og dyrket af alle, ja af alle Verdens Konger.

Caracter

ⁿ⁸⁴⁷

8. De ulykkelige Dage.

No. 1176. De ulykkelige Dage.ⁿ⁸⁴⁸

(Efter A, O og M No. 5, NN* og a).

Høland c. 1700.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Urskog 1815.

Fron (Gbdl.) 1830.

Eker c. 1850.

Januari den 1–4–6–11–17.ⁿ⁸⁴⁹
Feberuvari den 11–17–18.ⁿ⁸⁵⁰
Marti den 1–4–14–15.ⁿ⁸⁵¹
April den 10–17–18–.ⁿ⁸⁵²
Majus den 15–17–18.ⁿ⁸⁵³
Juni den 6.ⁿ⁸⁵⁴
Juli den 17–21.ⁿ⁸⁵⁵
Agusti den 20–21.ⁿ⁸⁵⁶
September den 10–18.ⁿ⁸⁵⁷
Oktober den 6.ⁿ⁸⁵⁸
November den 16–18.ⁿ⁸⁵⁹
December den 6–11–18.ⁿ⁸⁶⁰

X. Besværgelser ved det Hellige

1. Forskjellige Slags Besværgelser.
a. Af almindelig Art.

No. 1177. [For Gigt.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

in nomine patris et ff. et ss. sa.

Jieg maner dich icht om the hellige v vundher, ieg maner teg om the hellige III naglele (!), som igiennem ginge guds hendher och fødher, ieg maner teg icht vith thet hellige suære kors, om worherre iesus christus holdte sin sinnede døth oppaa, ieg maner thig icht om sol och mane och allæ planeter, ieg maner thig icht vith guds domstoll +, ieg maner teg icht per lac beatæ mariæ virginis +, ieg maner thig icht vith the veldige XII apostelæ +, ieg maner tig icht om allæ the IIII verdighe ewangelistæ +, ieg maner teg icht om allæ the hellige martyres och allæ conffessores + och allæ iomfrwer + och allæ hellighe viduer +, ieg (maner) thig icht om then yterstæ domme dagh +.

Ieg maner thig icht thet thu borth flyr aff thet guds menniskæ N. aff hennes hoffwit och aff hennes hertthæ, aff henæ øwen och aff hennes armæ och aff fødher och hendher + och aff hennes righ och aff hennes ben + och aff allæ hennes ledher indvorthes och vdvor thes +, och saa ledh worde teg icht och werck tenne guds tenneste quinne eller mand N. i kød och saa som iomfrv maria ledh gordes aff syn sinedhe søns dødh, dum proffisset (?) Christus monstraverit sanctus gallus (?) in valum evasit dic conjuro te macula rogita per patrem et ff. et spiritum s. saluat et sanat N: dei in nomine patris et filij et spiritus sancti Amen.

No. 1178. For Blod-Ægten.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Crux Christi +

Clavis est Paradisi, hvormed jeg heler og læger,ⁿ⁸⁶¹ løser og binder Blod-Ægten paa NN. Du skal uddrives, ligesom Aanderne af Jomfru Maria. Og det skal fuldkommes og ske i Navn En τοντω Nonⁿ⁸⁶² +.

No. 1179. At gjøre sig haard.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Læs dette om Morgenen, naar du fører dig i din Skjorte den Dag, du vil være haard:

Vor Herre Jesus Kristi Ord, som jeg idag oplæser, skal bevare mig fra Had og Avind, fra Kiv og Trætte; jeg skal være bevaret fra alle mine Fiender, synlige og usynlige, og fra al deres Vold og Kraft. Idag skal jeg være, som min Hals var af Jern, mit Hoved af Kobber, min Ryg som Horn, mine Armer som Staal,

idag bevaret under Sankt Mortens Skjold,

under den Mands Skjold,

som al Verden haver i Vold.

In nomine patris et filis et spiretus sancti. Amen.

No. 1180. For Hug og Stik at staa.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Jeg, NN., gaar herved af denne (Dør),ⁿ⁸⁶³

vor Herre Jesus være min Broder;

Hvem mere kan,

end denne Mand,

have mig i denne Mand,

give mig idag an?

Han være mig i denne Dagⁿ⁸⁶⁴

og al min (Tid)ⁿ⁸⁶⁵ Skjold og Værn.

Min Nomiue Patris + et Sant. Spiritus +

Dette læser du, førend du gaar ud.

No. 1181. [Mod Ondt.]

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1730.

Gud allerhøieste med dit høie Val(d)

bevare alle mine gode Deler fra Nederfald,

rige Mænds, urene og onde Mænds grumme.ⁿ⁸⁶⁶

Den, mig ilde vil,

Gud give hannem ingen Raad dertil,

Gud lægge Band under deres falske Raad og Svig, indtil de faar

3 Draaber af vor Herres Jesu Saar!

Amen.

No. 1182. At dølge Vrede hos en Anden.ⁿ⁸⁶⁷

(Efter A og Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Urskog 1815.

Læs disse Ord hemmelig ved dig selv, naar du ser din Uven, førend han faar se dig:

Jeg over-ser dig med 6 Øine

de to er Gud Faders,

de to er mine,

de to er dine.

Og jeg ser dig ind udi Hjertet og udaf dine Øine med 12 Guds Engle. Og jeg binder dig nu med Guds Ords Baand, saasnart som Gud lader Solen, Maanen og Planeterne skinne over Jorden, at du nu strax skal forglemme din Vrede, som du haver til mig.

I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands. Amen.

No. 1183. At bindeⁿ⁸⁶⁸ En til Thinge.

(Efter Y og d).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Jeg dig, N.N., overser med 6 Øine,

de tvende er mine,

de tvende er dine,

og de tvende er Gud Faders:

Du skal tie

og jeg skal tale!

I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands. Amen.

No. 1184. At forstumme sin Vederpart for Retten.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Sig for dig selv, naar du skal gaa i Retten:

Min Modstander skal vige og staa til Skamme. Saa taler den gudfrygtige Davi(d)s Mund.

I den hellige Trefoldigheds Navn, Faders + Guds Søns + og Helligaands + Amen.

Læs Fadervor med sandⁿ⁸⁶⁹ Andagt.

No. 1185. At gjøre En blid, naar han er vred.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Stat bag hans Ryg, saa han ikke ser dig, og læs disse Ord:

Jeg ser dig igjennem i dit høire Øie

og igjennem det Bryst.

Saasnart skal din Vrede blive stilt,

som Lucifer blev sendt til Helvede!

I 3 Navn, Gudfaders, Søns og Helligaands. Amen.

No. 1186. Faa vekk Pina i Verkfing,ⁿ⁸⁷⁰ Saar, o. s. v.

(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).

Øierⁿ⁸⁷¹ 1881.

Som Jesus om paa Jorden drog,

de ti spedalske[s] Smerter borttog,

saa borttager jeg og Smerter i din Fod

(ell. Haand, Finger etc).

I N. Gf. o. s. v.

No. 1187. At Hug, Slag eller Bylder ei skal bolne, før dette bliver læst derover, inden de sover.

(Efter U. Trykt i Ill. Nyhedsblad for 1874, Side 180, og Theol. Tidsskrift, R. II, B. X. Side 172).

? 1790.

Læs derimod:

Jomfru Maria sidder paa Marmorstene,

hun saa en Ild optændes,

han vil al Verden opbrænde.

Hun slukker den Ild med sine 10 Fingre

og 12 Guds Engle:

Denne Ild skal aldrig brænde mere,

før Jomfru Maria faar Sønner flere

saa gode, som Kristus var.

Aldrig faar Jomfru Maria flere:

Aldrig skal denne Byld eller Saar bolne mere.

I Navn 3 Gange G. F. S. og H. A. Amen.

Og spyt saa 3 Gange imellem hver Gang, du læser det, og gjør 3 Kors over dit Hoved, (hver) Gang du læser det.

No. 1188. [At dølge Ild.]

(Efter U).

? 1790.

Se, JesusU: Jeng. ser denne Ild optændeⁿ⁸⁷²

og i Luften høit at brænde.

Maria slog sin Kaabe over den.

Jeg forbyder dig, at du ikke brænder, førend

der opstaar en Jomfru, som føder en Søn,

som aldrig var og aldrig sker.

I Navn F. S. og H. A.

No. 1189. For Orm i Tænderne.

(Efter U).

? 1790.

Skriv og bær det paa dig i Navn G. F. S. og H. A.:

Jeg besver(g)er Eder, I Orme, som æder N.N.s Kjød og drikker af hans Blod, at I ikke æder af hans Kjød eller drikker af hans Blod, førend Jomfru Maria føder bedre Sønner. I Navn G. F. S. og G. den Helligaand. Amen.

No. 1190. At en Snog eller Slange skal dø i en Kreds.

(Efter U).

? 1790.

Gjør en Circul eller Kreds om ham med en Kjæp, og sig disse Ord: Her skal du i denne Circul blive liggendes, indtil Jomfru Marie (føder) bedre Sønner end Christus.

I Navn G. F. S. og H. A. X X X.

No. 1191. [For ondt paa Kreaturene.]

(Efter A).

Urskog 1813.

Jeg gjør … til mine Fe,

som Jomfru Marja gjorde til sine Fe

med sine 5 Finger,

saa at ikke Trold eller Troldkvinder

skal have Magt over mine Fe,

før de kommer til Jesu Vunder

og faar 3de Draaber

naar di inte i 3de Navn

F... og Avind i deres Hjerte-Rødder og Nyrer,ⁿ⁸⁷³

lad min Bøling være i Fred!

I 3de N: F. S. og H.aand.

No. 1192. Døve Skud.

(Efter M No. 5 og N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Gausdal 1880.

Jeg stemmer det Skødt,

som jeg havde hørt;

det skal ikke blive til Nytte,

førend du faar Satans Magt at tvinge.

No. 1193. At dølge Hugormen.

(Efter U).

? 1790.

Sig til ham, naar du ser ham:

Lig fast, du jordiske Orm, for mig,

som Træet staar fast paa Rod for dig,

indtil jeg har havt min Haand paa dig.

I 3 N, G. F. G. S. og Gud den Helligaand.

Dette siges 1 Gang. Tag saa fat paa ham.

No. 1194. At dølge Hugormen.

(Efter U).

1790.

Sig disse Ord 1 Gang, naar du ser ham:

Se, I er Adams Fristerⁿ⁸⁷⁴ og Eva var min Moder, som du saa snildelig i Haven har forraadet. Derfor har jeg nu Magt at sønderknuse dig; Edder og Forgift det skader ikke mig. I N 3, G. F. S. og H. Aand.

No. 1195. At mane Ulve og Ræve.

(Efter A).

Urskog 1813.

Saa sandt som Peder hjalp de Sy(g)e,

saa sandt som Jernet paa Vandet monneⁿ⁸⁷⁵ flyde,

saa vist hidmaner jeg de skadelige Dyr,

her menes de Orme, Røskat, Rotter, Mus, Ulve, Ræve,

som her i Skoven gjør mig Ustyr.

Har du ei dinⁿ⁸⁷⁶ Bolig her,

saa maner jeg dig, hvor du er,

500 Alen i Rund-Del bort,

jeg maner dig (til) Aat-Holet fort;

gaa saa mange Kroger, du vil,

dit Liv skal (du) dog hen sætte til.

Elec, Omsides, Abenedegod

Tag en Varme-Brand og brænd paa Aat-Holet med, og læs det 3de Gange, som er skrevet; gaa siden hen, hvor du vil skyde.

No. 1196. For at faa mange Fiske.

(Efter A).

Urskog 1815.

Saa san(d)t som Peder hjalp de Syge,

saa sandt som Jernet paa Vandet monne flyde,

saa sandt maner jeg alle de Fiske, i Floder er,

500 Alen i Rund-Del om.

Og paa det kaster jeg mit Garn ud

og drager den største Fiske-Dræt.ⁿ⁸⁷⁷

I 3de N.

No. 1197. At drive Mus af Huset.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Den Dag, du gaar til Alters, da gak tiendes hjem igjen, og naar du kommer i din Gaard, da gak i alle Huse og (sig) disse Ord med høi Røst:

Jeg forbyder Rotter og Mus

at være i dette mit Hus,

førend I har været i den Flod,

hvor Elisæus sig døbe lod.

I Navn Gud F., Søns og H.aand.

No. 1198. At fordrive Rotter og Mus.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Gak tiende hen i dine Huse, naar du er berettet, og sig disse Ord:

Nu forbyder jeg alle Rotter og Mus her i dette Hus at være, at æde, bide, gnave, skjære enten Kjød eller Flæsk, Ost, Smør eller noget, som er i Huset, førend de faar været ved den Flod, St. Johannes døbte Jes(um) Kristum udi. Men ligesom Ravnen rømte af Noe Ark og kom ikke tilbage, ligesaa skal alle Rotter og Mus nu strax rømme af dette Hus og aldrig komme her mere igjen. In nomini patris et filii et speritus sanctij. Amen.

No. 1199. At Mus ikke skal æde Kornet.

(Efter Y og en Optegnelse af Løitnant Jørgen Brochman paa Kisterud i Nordby Annex; meddelt af Hr. Rigsarkivar Huitfeldt-Kaas).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Aas c. 1800.

Naar du lægger det første Baand i Laden, da sig disse Ord:

Sancte Gregorius haver saaet,

Jomfru Maria haver skaaret,

Jesus Kristus haver det sammen baaret.

Saavist skal dette Korn bevares

fra Rotter og Mus,

som den Mand, der stod paa Thinget,

ved ret og vidned uret,

skal være Himmelen udelukket.

Viger fra mig, alle Rotter og Mus,

til Skov og Mark,

til Fjeld og Krat!

Der skal I have eders Føde

af dette Aars Grøde.ⁿ⁸⁷⁸

No. 1200. At faa en Tyv at staa stille i 24 Timer.

(Efter Z).

Sandeherred c. 1800.

Da læs dette efterfølgende; vil du, han skal staa længere, da læs det atter igjen:

Maria, vor kjære Frue, gik i Hagen. Da var der tre Engle, som tjente hende og varted hende op: den Engel Sankt Mikael, Sancte Gabriel, Sancte Gabel. Da sagde Sancte Peder til vor kjære Frue: Peder bind, Peder bind, Peder bind med Strikker og Bændler og med Baand og med Rudsⁿ⁸⁷⁹ Haand og med sine hellige 5 Vunder, saa at alle mine Varer kan blive bevaret; og forbind den Tyv, som vil angribe det, at han maa der stille staa som en Sæk og maa alle Stjerner paa Himmelen tælle, de som staa og op gaa, til jeg ham med mine Øine kan se og saadan en Tyv med min Tunge kan Forlov give. Og hvad jeg synder dermed, skal Tyven selv svare til. I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands. Amen.

No. 1201. For Tandværk.

(Efter NN * og a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Eker c. 1850

Jeg har Orm i mine Tænder

hvad heller de ere røde eller hvide eller graa,ⁿ⁸⁸⁰

da skal de saa

visselig dø,

som Jesus er fød af en Jomfru Mø.

I Navn Gud Fader, Søn og Helligaand. Amen.

No. 1202. Ffor trodh.

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Ffor trodh.

Saa gør ett kors over thet trodh med thyn fodh och sygh sso: the hellige fem wundher thel helæ tessæ wundher in nomine patris et filij et sspiritus sancti.

No. 1203. At klomse et Klodyr.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Jesus spyttede i Jorden og sagde: «Efata, lad dig op!» Og disse samme Ord skal hjelpe mig til, at dette Klodyr skal bie mig, og det (i) den Trefoldigheds Navn, og det i den Treenigheds Navn, og det i disse tre Navne o. s. v.

No. 1204. For Braane.

(Efter A).

Urskog 1815.

Vor Herre Jesus –

gik ud en brændende Ild af hans Tænder

og en blaasende Ild-And ud af hans Næse.

I 3 N.

No. 1205. At sætte god Vind i en ny Smede-Bælg.

(Efter NN og P).

Eker c. 1800.

Storelvedal c. 1830.

Med den samme Vind

blæses denne nye Bælg ind,ⁿ⁸⁸¹

som blæste paa det Gallilæiske Hav,

da Jesus laa og sov.

I 3 N. F. S. H. a. 3 G. Fv.ⁿ⁸⁸²

No. 1206. Mod Trold.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Gud sprenge den, som denne Ko (Stud, Hest o. s. v.) vil sprenge!

I Navn o. s. v.

Fadervor 3 Gange

No. 1207. Mod Bylder.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

O Jesu Bøn, hjælp mig at gjøre godt. Fadervor 3 Gange.

No. 1208. [For Tandværk.]

(Efter M No. 4 c, (ogsaa afskrevet i N*) og Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1850.

Gausdal 1880.

Jeg staar paa Jorden den grønne

og ser til Himlen den skjønne:

Gud skille mig ved den onde Gjæst,ⁿ⁸⁸³

som sidder i mine Tænder fæst

i Namn Gudfader, Søn og Helligaand. Probatum.ⁿ⁸⁸⁴

No. 1209. For Greb.

(Efter E og f No. 4).

Hedrum c. 1800.

Hemsedal 1897.

Jeg har Høl(d)-Greb,

jeg har Trøl(d)-Greb,ⁿ⁸⁸⁵

jeg har Dødsmands-Greb,

jeg har Man(d)e-Greb,ⁿ⁸⁸⁶

jeg har Blod-Greb,

jeg har Norden-Greb,ⁿ⁸⁸⁷

jeg har Sønden-Greb,ⁿ⁸⁸⁸

jeg har Øster-Greb,ⁿ⁸⁸⁹

jeg har Vester-Greb,

jeg har (alle) Slags Greb,

som svæver imellem Himmel og Jord,

Vor Herre Jesus Kristus hør mine Ord!

I de 3 N. G. F. S. H.

No. 1210. Imod din Modstanders og onde Menniskers Efterfølgelse.

(Efter U).

? 1790.

Læs tre Torsdags-Morgen førend Solen staar op, den Bøn efter Davids Salme, som staar skrevet i Salmen den 119, engang hver Morgen; saa faar (de) skyldige sin Løn og Betaling.

Eller og du kan læse de tre Søndagmorgener, før Solen staar op; saa sker det samme.

Men læser du det hver Søndag og Torsdag et halvt Aar igjennem, da visner den skyldige rent bort og dør; ja alting forulykkes for ham og gaar bort.

NB! Men man agter, at man selv er uskyldig og har ren Fod at staa paa, og at man ikke læser den ubesindig og uden Aarsag; thi er man selv skyldig, da maa Læserne selv frygte for Fare. Gjør ingen Uret, men vederfares du Uret, saa læs den, som skrevet staar. Saa faar du Ret, og saa se derefter, at din Fiende bliver straffet.

Eller læs paa samme Maade den 3 og 5 Davids Salme 3 Torsdag- eller 3 Søndag-Morgener, førend Solen staar op; saa overvinder du dine Modstandere og Fiender.

No. 1211. At kaste Lede for en Tyv og faa ham til at bære hjem det igjen, han har stjaalet.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Mandags Morgen efter, at Godset er stjaalet, eller og første Nyet er tændt, da stat op tiendes og gak i dit Kammer for dig selv i Enrum og gjør 3 + paa Gaarden, og sig, naar du gjør det første +:

Abraham skal dig binde;

naar du gjør det andet +:

Isak skal dig holde;

og naar du gjør det 3die +, da sig:

Salomon den vise, som aldrig noget Menniske igjen skrive(!), skal dig paa finde o. s. v.

No. 1212. Tyven at løse igjen.

(Efter U).

? 1790

Vor Herre Jesu Kristi sagde til sine Discipler: Hvilken I løser paa Jorden, skal og være løst i Himmelen, og hvilken I forlader Synderne paa Jorden, skal evig være forladt. – Herfore skal du tegne hamⁿ⁸⁹⁰ med det hellige Kors. – Gjør Pønitentse og Omvendelse og fortryd, at du foruden andre Synder ogsaa har mættet din Sjæl med Tyveri og uretfærdigt Gods og syndet i mod Herren din Gud, F., S. og H. A. I Navn Silo Elohims Adonays er du løst af Helvedes Baand ogⁿ⁸⁹¹ tvækker(?) Abdamons og Satans Tilhængeres Skat og Løn i Sol og Maane og Stjerner, deres Uvidenhed, hvilken og staar ligesom Adams Fødder, alt sammen skal være mig regnet for Synden til Retfærdighed. – Gjør saa igjen Kors over ham – ved Jesu Kristi. Amen. Stad op og vandre, og synd ikke saaledes mere!

[1. Forskjellige Slags Besværgelser.]
b. Besværgelser over Saar og Værk

No. 1213. [For Hug eller Stik.]

(Efter C).

Ringerike 1885.

Om et Menneske har stukket eller hugget sig, saa læs følgende i Brændevin og Smør over Saaret, saa kommer det hverken Værk eller Svia:

Vor Herre Jesus Kristus, Guds og Marias Søn, havde 7 Vunder og Saar. De 7 Vunder og Saar

skal grø(d)e med dine og mine Saar.

Intet mere Svie og Værk skal du have i dine Saar,

end Jesus Kristus, Guds og Marias Søn, havde i sine Saar.

I 3 N.

No. 1214 [For Saar.]

(Efter B).

Gudbrandsdal c. 1830.

Du maa ikke svi(e) og værke mer

end Kristus('s) 15 Saar svier og værker,

som staar paa Korset.

Kristus op paa Korset staar,ⁿ⁸⁹²

han havde vel mere end 15 Saar;

den Værk og Vaag,ⁿ⁸⁹³

der udgaar,

skal heleⁿ⁸⁹⁴ alle dine Saar.

Vor Herre Jesus somned,

hans Saar dovned,

Vor Herre Jesus vakna,ⁿ⁸⁹⁵

hans Saar batna.ⁿ⁸⁹⁶

I 3 Navn.

No. 1215. For Værk i Legemet.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus gik over til Kirkegaard,

han sagde at stille NN Værk og Saar.

Jesus søvna,

Værken døvna,

Jesus vakna,

Værken sakna.

I Navn F. S. H.

No. 1216. [For Værk og Svie i Saar.]

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus søvna,

Værk og Svea døvna.

Jesus vaagnede,

og alle hans Saar lægte var.

Og Jomfru Maria gav mig (at)

læge den, jeg læge vil,

bøde den, jeg bøde vil,

grøe den, jeg grøe vil,

og stille Værk og Svie,

at læge og grøe NN af sine Saar.

I Navn F. S. H. Amen. 3 Gange Fader vor.

No. 1217. Blodstemmen.

(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).

Øierⁿ⁸⁹⁷ 1881.

Jesus red over Kirkegaard,

der gjorde han sig et blodigt Saar,

Jesus somna, Bloe domna,

Jesus vakna,ⁿ⁸⁹⁸ Bloe sakna.ⁿ⁸⁹⁹

Statt blo i N. G. F. o. s. v

No. 1218. For Værk.

(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 165).

Urskog 1882.

Jesus rider over Kirkegaard,

døvede Værken.

Jesus sovne,

Værken dovne,

Jesus vakne,

Værken sagtne.

No. 1219. At døve Værk.

(Efter C).

Ringerike 1885.

Jesus gik over Kirkegaard,

han døvede Værk og Svie i alle Saar.

Vor Herre Jesus Kristus vaagnede,

al Værk og Svie dovnede.

Vor Herre Jesus Kristus vendte (?),

al Værk og Svie endte.

I 3 N.

No. 1220. At stille Blod.

(Efter Y; trykt i Skillings-Magasinet for 1859 og i «Svarteboka» 1859).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Naar nogen bliver huggen, skaaret eller stukket, da læses disse Ord trende Gange over Saaret:

Vor Herre Jesus fik Saaret i Jorderig

og det var lægt i Himmerig.

No. 1221. For Braane.

(Efter A).

Urskog 1815.

Vor Herre Jesus havde 5000de Saar,

inteⁿ⁹⁰⁰ havde han Værk, ei Vaag.

I 3de Navn.

No. 1222. For Verk.

(Efter G. Tidligere trykt i Skillings-Magasinet for 1859, Side 219.)

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Gud velsigne mit nye Saar!

jeg læg(g)er ned mit nye Saar,

ned for Jesu Knæ,

han velsigner min Verk og Ve

i tre Navn, Gudfader, Søn og Helligaand.

No. 1223. For Verk.

(Redigeret efter De Fines Beskrivelse over Stavanger Amt, Norske Magasin III, Side 197)

Stavanger c. 1630–1660.

(Læses i Brændevin, som man smører Vedkommende med).

Nu døver jeg din Verk,

som Jomfru Maria døvede sin Verk

om sig og sin velsignede Søn.

Jomfru Maria sovner,

og al hendes Verk dovner.

I Navn Gud Faders, Søns og Helligaands.

No. 1224. For Værk.

(Efter Lørdags-Aftenblad 1865, Side 51).

Solør 1865.

Jomfru Maria gik paa Kirkegaarden,

hun døyvdeⁿ⁹⁰¹ⁿ⁹⁰² Værk og Svea.

Værken gik ned,

og selv stod hun op igjen

i 3 Navn o. s. v.

No. 1225. [For Værk og Svie.]

(Efter M No. 5 og M No. 11; ogsaa afskrevet i N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og c. 1830.

Gausdal 1880.

Jomfru Maria befriede sin kjære Søn Jesus for Værk og for Sve.

I hellig 3 Navn, Fader, Søn og Helligaand.

Spyt 3 Gange paa Saaret.

No. 1226. [At døve Værk.]

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg døver det ved Jomfruens Foster,

han din Værk forøde

ved den Førstegrøde,

for Jomfruⁿ⁹⁰³ Marie Bøn,

for Jesu Blod saa rødt.

No. 1227. For Værk og Hævelse i Saar.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jesus var selv syg i Jorderig; saa der alle Værk og Svul(l) og Svagheder.

Inte ske dig Værk

inte ske dig Svideⁿ⁹⁰⁴

inte ske dig Svul(l)en,

men du skal være som Jomfru Marias Førstegrøde.

I Navn F. S. H.

No. 1228. At døve Værk i Saar.

(Efter H, I, NN, NN* og e)

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Romedal c. 1780.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Maria Magdalena gik til Jesus,ⁿ⁹⁰⁵ Faderen sin,

og bad til Fader sin:ⁿ⁹⁰⁶

Lad mig ikke faa Værk i Saarene mine.

Jesus svarede Maria Magdalena:

Ikke skal du faa Værk i Saarene dine.ⁿ⁹⁰⁷

Jesus, den Stund han paa Jorden gik,

da gik han saar, og Værk han fik.ⁿ⁹⁰⁸

De bade for hannem i Himmerig,ⁿ⁹⁰⁹

NN, jeg beder for dig paa Jorderig,

som de bade for Kristo i Himmerig.

I 3 N. Fadervor 3 Gange.

No. 1229. At døve Værk og Svea.

(Efter H, I, NN, NN * og e).

Fron (Gbdl.) c. 1750

Romedal c. 1780.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

St. Larsⁿ⁹¹⁰ blev stegt paa en Rist

og indbaaren for vor Herre Jesus Krist.ⁿ⁹¹¹

Jesus med sin Guddomsⁿ⁹¹² Haand

han stilte Ild og Brand,

han stilte Værk og Svea,ⁿ⁹¹³

han stilte Øl

og Kjøl

og alt Utøl.ⁿ⁹¹⁴

I 3 N. 3 Gange Fadervor.

No. 1230. For Utoldⁿ⁹¹⁵ i Saar.

(Efter f No. 2).

Aal (Hallingdal) c. 1800.

Jesus han red over Bakke,

seanⁿ⁹¹⁶ Svade hos alle,ⁿ⁹¹⁷

Saar døvede.

Gud bevare dette Saar

fra Bold,

fra Kjøld,

fra al Utold,

og det i Navn F. S. og H. Amen. F. v. til Ende.

[1. Forskjellige Slags Besværgelser.]
c. Besværgelser til at døve Sverd og stille Skud.

No. 1231. At døve Sverd.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Vor Herre red i Herre-Færd

med sine 10 Fingre og 12 Apostler

han døvede alle dragne Sverd:

Stat Staal, bliv død som en Sten,

bid hverken paa Kjød eller Ben,

førend der bliver født et bedre Barn,

end Jomfru Maria fødte Jesum Krist –

det aldrig var, det aldrig blev!

In nomine patris et filii et spiritus sancti. Amen.

No. 1232. At dølge Vaaben.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) 1735.

Vor Herre red i Herre-Færd

saa forbød han alle dragne og uddragne Sverd,

han forbød Eg og Led(?), saa og Piler, Lod og Krud; alle de Knive og Jern, som er smedet, siden Jomfru Maria er født, skal hverken bide i min Bug eller Kjød mere, end Mus kan bide i en jordfast Sten.

In N: P: F & S: S: Amen.

No. 1233. Konst at døve Sverd.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1730.

Jesus rider i Herrens Fred,

der døver han alle dragne Sverd,

Berburus, Berefirø-Bertrott, Bernort.

Om Jern eller Sten var aldrig saa kvast,

det skal ikke paa mig bide;

om du huggede tusinder Pas paa mig,

ikke mere paa mig bide

end paa en jordfast Sten,

der aldrig groede Løv eller Græs paa.

I 3 N.

No. 1234. At døve Sverd.

(Efter L).

Dovre 1864.

Vorherre rider i Herrens Fred,

han døvede alle dragne Sverd,

han saag, dem intetⁿ⁹¹⁸ skade kan

hverken paa Kvinde eller Mand.

Petrus med sit Sverd

gjorde en Fandens Færd.

At gjøre det godt igjen

Kast dit Sverd 3 Gange omkring og stik siden i Jord.

No. 1235. At døve Sverd.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Naar du ser nogen drage sit Sverd, Kniv, Kaarde eller andet Værge, da læs disse Ord:

Stat Odd og Egg med samme Ord,

som Gud skabte Himmel og Jord!

Stat Odd og Egg med samme Ord,

som Kristus skabte sit Kjød og Blod

i Jomfru Mariæ Liv!

In nomine patris et filii et spiritus sancti. Amen.

Repeteres disse Ord 2 Gange.

1236. At døve Sverd.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Vor Herre forhindrede og døve(de) alle dragende Sverd; alle de Vaaben han tog, saa tog han Odd og Ægg, fra Æggen til Bakken, fraⁿ⁹¹⁹ Odd til Handfanget;ⁿ⁹²⁰ alle de Mænd, som Vaaben bar, som Vaaben kan binde ved Side. Vor Herre blev født; der skulde staa som Stene og hverken bide Kjød, Skind eller Ben, før Jomfru Maria føder anden Søn; det engang var og aldrig mer, i 3 N. F. S. og H.aand. Amen.

Jeg forbyder dig at bide hverken Kjød eller Ben, hverken i Guds eller Fandens Navn.

Alligevel du stikker det i Jord,

alligevel saa hjælper Guds Ord.

No. 1237. a. Døve Skud.

(Efter M No. 5 (hvor Formelen forekommer to Gange), M No. 11 og N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og c. 1830.

Gausdal 1880.

Skud, staa stille

for hans Skyld,

som skabte Himmel og Jord,

og den ganske Verden, –

for hans Dom

og for Jesu Kristi Skyld!

[No. 1237.] b.

(Efter NN, NN* og M No. 12).

Eker c. 1800 og 1850.

Skaabu (Fron Gbdl.) c. 1820.

Skud, staa stille formedelst hannem, som skabte Himmel og Jorden og formedelst alt det, i Verden er, og den forskrækkeligeⁿ⁹²¹ Dom og for Jesu Kristi Lidelse og Bods Kraft.

Bind disse Ord paa dit Bryst.

[1. Forskjellige Slags Besværgelser.]
d. Besværgelser til at stille Blod.

No. 1238. Blod at stemme.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Lige saa hart,

som Jesus stemte

Noæ Flod,

da stemmer jeg dit Blod

i Stok og Sten,

intet Menneske til Mod eller Men.

I tre Navn, Gud Faders +: Søns +: og Helligaands. Amen +:

No. 1239. Bloddæmning.

(Efter f No. 5).

Nes (Hallingdal) 1897.

Stat Blod,

staa Blod,

som No i Flo

satte Sunflo.

I 3 Navn, Fader, Søn og Helligaand.

No. 1240. Stille Blod-Ægten.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Stin + stil +,

stin + stil +,

I Jesu (Navn)!

9de Ægt, bryd ikke Brusk eller Ben,

rør ikke Aare eller Sener paa NN.,

rør ikke Jesu Blod

mere end Jomfru Maria god.

No. 1241. Aa stemme Bloe.

(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).

Øier 1881.

Stat stille, Blod,

som Jesus stilte Vandflod,

og som de tre Mænd i Ovnen stod.

I N. G. F. o. s. v.

No. 1242. [At stille Blod.]

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Vor Herre Jesus gjek seg til Jordans Hav

aa satte der ned sin Kjæp og Stav,

Blo!

stil Blo,

likesom Jesus stilte Jordans Flod!

I Navn Gud Faders, Søns og Hellig(aands).

No. 1243. En Blodstemme.

(Optegnet efter Folkemunde af Johs. Skar).

Øierⁿ⁹²² 1881.

Som Jesus stod ved Jordans Flod

og der den hellige Daab modtog,

saa stanser jeg den ulykkeliges Blod

I N. G. F. o. s. v.

No. 1244. Blod-Stevning.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Stad, Blod rød,

staa Blod skyldig,

staa som Jordans Flod,

den Tid, Jesus var døbt paa Jorden!

I Navn Gudfader, i Navn Guds Søn, i Navn Gud den Helligaand.

Fadervor 3 Gange til «det onde».

No. 1245. At stemme Blod.

(Protokol og Tingbog for Lister Amt 1667–68, Rigsarkivet)

Lister og Mandals Amt 1668.

Stat Blod

og still Blod!

Saa gjorde Jordan,

da Jesus igjennem for.ⁿ⁹²³

No. 1246. Blodstemning.

(Efter f No. 12).

Øvre Hallingdal c. 1896.

Jeg læger dit Saar, (NN)

jeg stiller dit Blod, (NN)

som Kristus reiste over Jordans Flod

for at døve al Værk

og stille alt Blod.

Førⁿ⁹²⁴ Kristus var død,

bar Værk og Blod,

stille i Navn Gud Fader, Søn

og den Helligaand.

No. 1247. a. Blodstemning.

(Efter Segner fraa Bygdom I, 110).ⁿ⁹²⁵

Hallingdal 1871.

I Jesu Navn

støgge Blo,

som Vatne sto

i Jordans Flo!

(Læses 3 Gange, idet Lillefingeren sættes paa Aaren, som er beskadiget).

[No. 1247.] b.

(Efter N*; optegnet efter Folkemunde).

Valders 1880.

Stat, du stygge Blod,

som Vandet stod

i Jordans Flod!

[No. 1247.] c.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemarken) 1878.

Staa Blo

aa stem Blo,

som Vatne sto

i Jordans Flo.

i tre Navn: Gud Fader og Gud Søn og Gud den Helligaand.

[No. 1247.] d.

(Optegnet efter Folkemunde af Sogneprest N. Hertzberg, Budstikken 1821. Ogsaa trykt i Haukenæs, Hardanger VII, 352).

Kintservik 1821.

Stat Blo,

so Vatne sto

i Jordans Flo.

Stat Blo,

so Mannen i Helvete sto,

der viste ret, men gjorde vrangt.

Stat Blo, stil Bo!

[No. 1247.] e.

(Efter f No. 1).

Aal c. 1800

Stat Blod,

stil Blod,

ligesom Jomfru Mari stilte Jordans Flod!

I 3 Navn, Gud Fader, Gud Søn og Helligaand. Amen. Amen. Amen.

Dette skal læses 3 Gange, og Fadervor efter 3 Gange.

No. 1248. At stemme Blod.

(Efter Nicolaissen, Fra Nordlands Fortid, Side 38).

Nordland 1889.

Da Jesus gik at lide,

gik han frem til Jordans Flod,

saa han Blodet rinde,

holdt han for sin høire Haand,

sagde: «Stat du Blod.»

Saa Jesus led ved Jordans Flod.

I Navn o. s. v.

No. 1249. Blodstemma.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemarken) 1878.

Statt og still deg, Blod,

som Jomfru Maria stillede Syndens Flod!

I tre Navn, Gud Faders, Søns og Helligaands.

No. 1250. Blod-Stemme.

(Efter E).

Hedrum c. 1800.

Stat Blod

stil Blod

stat som Jomfruⁿ⁹²⁶ (Maria) stilte Jordans Flod.

Stat Blod imag enⁿ⁹²⁷ Stund,

stat i sam(m)e Stund!

I de 3 N. G. F. S. H.

No. 1251. [At stemme Blod.]

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

Jesus stod i Jordans Flod,

døvteⁿ⁹²⁸ Veer,ⁿ⁹²⁹ stemte Blod.

Blodet stod paa jordfast Sten,

som Jesus stod i Gaarden med.

Jesus op paa hang,

af hans Side Blodet udrand,

Blod og Vand,

men hans Kraft den stemte han,

saa den aldrig mere rand.

Gjør du saa ved denne Mand (N)

NB! eller Kvind (N)

og det i 3 N. F. S. og H.aand. Fadervor.

No. 1252. For kvindelig Bloflod.ⁿ⁹³⁰

(Efter L, N*, NN, NN*, M No. 5, e og f No. 2).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Aal (Hallingdal) c. 1800.

Eker c. 1800 og 1850.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Dovre 1864.

Valders 1880.

Stat stille, Blodflod,ⁿ⁹³¹

paa NN.,

ligesomⁿ⁹³² Strømmen stille stod,

der Jesus med sine 12 Disciple overⁿ⁹³³ for.

I N. F. S. H.ⁿ⁹³⁴

No. 1253. a. Blod at dæmpe.

(Efter I, NN og NN*).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Stat stille Blod,

og stilles Blod,

ligesaa stille som det røde Hav stille stod

for Josvaⁿ⁹³⁵ Børn,

da de gik over med tørre Fødder.

I Navn F. S. og H.aand. Amen.

[No. 1253.] b. Stemme Blod.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Land 1849.

Stat Blod,

staa Blod

som det røde Hav stod!

No. 1254. At stille Blod.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Stat og stilles Aare-Blod,

ligesom den forhærdede Farao stod

i det røde Hav!

Og det i 3 N. F. S. H. 3 Fadervor.

No. 1255. [Stille Blod.]

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Krødsherred 1853–63.

Stat Blo

stil Blod,

som Kristi Blo

paa Korset stod!

I Treenighedens Navn.

No. 1256. [At stille Blod.] a.

(Efter X).

Strømsø (Drammen) 1777.

Stat Blodⁿ⁹³⁶

stille Blod,ⁿ⁹³⁷

som Jesus Kristus i Helvede stod.

I 3 Navne, Gud Faders, Gud Søns og Gud den Helligaands. Amen.

[No. 1256.] b.

Jeg stemmer Blod,ⁿ⁹³⁸

som vor Herre Jesus Kristus i Helvede stod.

I 3 Navn, Gud Faders, Guds Søns og Gud den Helligaands. Amen.

No. 1257. Blod-Stevning.

(Efter P).

Storelvedal c. 1830.

I den samme Nat, som Jesus døde paa Korset, ind stevner jeg dit Blod, N. N. i Navn Gudfaders, i Navn Guds Søn, i Navn Gud den Helligaand.

Fadervor 3 G.

No. 1258. Blod-Stemme.

(Efter E).

Hedrum c. 1800.

Jesus iled,ⁿ⁹³⁹

Blodet siled.ⁿ⁹⁴⁰

Stat (Blod),

som Jomfru Maria

Magt stod!

I de 3 N. G. F. S. H.

No. 1259. At stille Blod.

(Efter e)

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Staa, du Aare,

stat du Flod,

til Jomfru Maria føder sin Søn saa god!

I 3 N., F. S. Ha. Og 3 Gange Fadervor.

No. 1260. [Stille Blod.]

(Optegnet af Jørg. Moe efter Folkemunde).

Krødsherred 1853–63.

Jomfru Marias hvide Flor(?)

kan ogsaa stille Mandeblod.

(Mon ikke «Flor» skulde være = «Flod»?)

No. 1261. At standse Blod.

(Optegnet efter Folkemunde af Doktor O. Tybring. Bruges, naar man ikke bander efter at have skaaret sig).

? 1884

Der for tre Mænd til Things,

som vidste ret og vidnet ret.

Stat Blod

som støvelⁿ⁹⁴¹ Flod,

som Jesus og Jomfru Maria stod,

som tre Mænd i Himmerig stod.

No. 1262. Mod Ville.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Blodet randt af Jesu Kors,

kom over alle os.

Gak Blod din rette Gang

i (vor) Herre Jesu Navn.

Amen.

Faderv.

No. 1263. [Stille Blod.]

(Efter M No. 13).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1830.

Staar du her, du Burod stande, ja jeg vil dig og ta med mine ti Fingre og tolv Guds Engle.

I 3 og eni(g)e Navn, Gudfader, Søn og Helligaand.

No. 1264. Blodstemning.

(Efter f No. 12).

Hallingdal c. 1896.

NN. Jeg læger dit Saar, jeg dæmper dit Blod. Alt Blod stilles i den Treenigheds Navn. Og saa Herrens Bøn.

No. 1265. At stille Næse-Blod. a.

(Efter A, I, P, V og Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Romedal c. 1780.

Hadeland 1789.

Urskog 1815.

Storelvedal c. 1830.

Det var en god Tid og en god Stund,

der Jesus kom i Jomfru Mariæ Fund;

han løste fra hende al Sorg og Nød

med sin haarde Død.

Visselig skal dette Blod stilles

ved Guds Barmhjertighed

i Navn Gud Faders og Søns og den Heligaand. Amen.ⁿ⁹⁴²

[No. 1265.] b.

(Efter NN, NN* og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Det var en salig Tid og Stund,

at Jesus kom i Mariæ Fund.ⁿ⁹⁴³

Han løste os fra den evige Død

med sit Blod saa deilig og rødⁿ⁹⁴⁴

Og saa visselig som det er sandt

og vist, saaⁿ⁹⁴⁵ stilles dette Blod ved

Jesu Kristi Magt og i Jesu Kristi

Navn. Nino.ⁿ⁹⁴⁶

[1. Forskjellige Slags Besværgelser.]
e. Besværgelser til at slukke Ild.

No. 1266. At stille Ild.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Jesus reiste igjennem Zions Land,

saa han den haarde Ildebrand.

Staa,ⁿ⁹⁴⁷ du haarde Ildebrand,

som Jesus gjek (og) stod

i Jordans Flod.

I Navn Gudfader +: Søns +: og Helligaands +: Amen.

No. 1267. a. For Vaade-Ild at døve.

(Efter Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 170 samt G, NN, NN*, a og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780 og c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Urskog 1882.ⁿ⁹⁴⁸

Jeg formaner dig, du Vaade-Ild og Skade-Varme, ved Gud, den allerhøieste Herre, som haver skabt dig og alle Elementer, at du skal udgaaⁿ⁹⁴⁹ og forsvinde som Dug for Solen og Salt for rindende Vand.ⁿ⁹⁵⁰ I tre Navn, Gudfader, Søn og Helligaand

No. 1268. a. At døve Ilden, naar den er løs.

(Efter NN, NN* og a).

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Jesus og Ste Peder gik Veien fram,

mødte de den store Ildebrand.

Kristus tog en Ildebrand

i sin høire Haand

og slukte saa den store Ildebrand.

Mens dette tales, springer man 3 Gange omkring den skadelige Ild; og hver Gang tager noget, som man finder foran sig, i hvad det er for noget, og kaster til Ilden.ⁿ⁹⁵¹ Og siden læses Fadervor 3 Gange, medens man springer deromkring.

[No. 1268.] b. At stille Ild.

(Efter Æ).

Borge (Sml.) c. 1735.

O du Lue, jeg maner dig ved din Herre, som dig haver skabt, at du skal forgaa og miste din Kraft; du skal undergaa og forsvinde, som Dug for Solen, naar den oprinder. In. n. P: F: SS. Amen.

[No. 1268.] c. At slukke Skade-Varme.

(Efter I, V og Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Romedal 1788.

Hadeland c. 1789.

Jeg formaner dig Ild og Fyr ved den allerhøiestes Kraft, som er en regjerende Herre over alle Elementer, at du forsvinder og udgaar, ligesom Solen stod stille i Josvas Tid.ⁿ⁹⁵²

No. 1269. Døve Ild.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Vor Herre Jesus Kristus gik til Gideons Bæk, tog Vand i sin høire Haand og slukkede den skadelige Ildebrand. I Navn G. F. Søns og den Helligaand. Her tages lidet Vand i den høire Haand og kast paa Ilden, og sam(me) omgaaet(!) gjøres og læses 3 Gange. Da kommer den ikke videre.

No. 1270 [At stille Vaade-Ild.]

(Efter V).

Hadeland 1789.

Jesus Kristus, Gud og Mand, hand stilte og dæmped Vaade-Ild og Varme. Udi Jesu Navn stat stille og dæmpe dig, du Vaade-Ild og Feyr, og bliv til intet og forsvind bort ligesom Dug for Solen, og stil dig, ret ligesom Jesus Kristus stilte Gud Faders Vrede. Stat stille og dæmpe dig, du Vaade-Ild og Feyr og bliv til intet, og stil dig, ret ligesom Jesus Kristus stilte Noæ Flod. Stat stille og dæmpe dig, du Vaade-Ild og Feyr og bliv til intet og stat stille ligesom den Mand i Helvede staar, der gik til Tings og vidste ret og provede vrangt. Stat stille, du Vaade-Ild og Fyrd og Varme i Jesu Navn. A. A.

No. 1271 At slukke Ild, som ved en ulykkelig Hændelse kan gjøre Skade.

(Efter T og W).

Hadeland 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Da tal til den første, du ser, disse efterfølgende Ord:

Jeg ser dig, Eldⁿ⁹⁵³

jeg binder dig

med St. Arentsⁿ⁹⁵⁴ Baand

med Guds Haand,

med Guds hellige 5 Vunders Kraft.

I Navn Gudfaders, Søns og den Helligaands.

Siden læs 3 Gange Fadervor, og var dig vel, at ikke Ilden skader dig.ⁿ⁹⁵⁵

No. 1272. Døyve Varme.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemarken) 1878.

Jeg maner dig, Ilden, under Guds Haands Kraftes Maal, at du nu ikke kommer videre, end du nu gjort haver, i Navn Gud Faders, Søns og den Helligaands.

No. 1273. Om Ildebrand.

(Efter NN, NN* og P).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Storelvedal c. 1830.

Stat stille i din Lue ogⁿ⁹⁵⁶ Glød,

som Jesus stod i sin Lidelse og Død,

da han til + spigret var,

da han alle vore Synder bar,

ved Gud Faders Magt,

ved Guds Søns Kraft,

og ved den Helligaands Visdom.

I 3 N. F. S. og Hell. A. 3 Gange Fadervor.NN foreskriver bare ett Fadervor.

No. 1274. For Varme at døve.

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Du Ild, stat

i din Glør saa fast

som Jesus stod paa Korset.

I tre Navn, Gudfader, Søn og Helligaand.

NB! dertil læses 3de Gange Fadervor.

No. 1275. Døyve Varme.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemarken) 1878.

Statt, vaadeskadelige Ild, alt udi dine Gløder, som Jesus der han stod bunden paa sit Hellige Kors med sine syv Vunder og Saar. Jeg forbyder dig ved Guds Magt og ved Jesu Magt og ved den Helligaands Visdoms-Magt og det i Treenigheds Navn, Gud Faders, Søns og Helligaands.

No. 1276. Døve Ild.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) 1770.

Stat, du Ild, udi din Glød, som Jesus stod bunden paa det hellige Korsets Træ med hans hellige Rosens Blods Udgydelse os alle til gode. Jeg maner dig, Ild, ikke at gaa videre frem, ved Faderens Kraft, Sønnens Magt, ved den Helligaands Visdom. I Navn Gud Fader, Søn og Helligaand. Amen.

No. 1277. For Varme at døve.

(Efter G, I, NN, NN*, V, Y og e).

Bø (Vesteraal) c. 1780.ⁿ⁹⁵⁷

Jeløen (Rygge) c. 1770 og 1800.

Romedal c. 1780.

Hadeland 1789.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Stil dig nu ærbødig,ⁿ⁹⁵⁸

og ræddes for Guds Hevns Straf!

I tre Navn, Gud Fader Søn og Helligaand.

NB! Slaa saa begge Hænderne tilsammen.ⁿ⁹⁵⁹

No. 1278. At stille Ild.

(Efter A).

Urskog 1815.

Du Ildens Glør!

Stil dig, ligesom vor Herre Jesus staarⁿ⁹⁶⁰

paa Korset med sine fem Vunder og Saar.

I 3 N: F. S. H.

No. 1279. Varme at stille.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Vor Herre Jesus Kristus still(ede) Varmen for de trende Mænd udi den gloende Ovn udi deⁿ⁹⁶¹ hellige 3 Engles Navn, Gud Fader +, Søn + og Helligaand + Amen.

Læs derpaa Fadervor etc. – Det skal ske udenfor det Hus, Varmen er først kommen fra, naar denⁿ⁹⁶² brænderⁿ⁹⁶³ i Haanden, som man a(a)nder paa.

No. 1280. At slukke Ild.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Vend dit Ansigt mod Østen og sig saa disse Ord:

Bliv stille, Ild, som vor Herre Kristus standsede Ilden for de 3 Mænd i den gloende Ovn!

I Navn Gud Fader + Gud Søns + og Gud den Helligaands + Amen.

Læs saa Fadervor med sand Andagt. Og du maa være nær ved Ilden.

No. 1281. At døve Ilden, naar der er Fare paa Færde.

(Efter b).

Hurum c. 1780.

Da læs 3 Gange det efterfølgende og gak en Gang om Ilden:

Velkommen være du mig; kom ei videre, end du nu er, det beder jeg dig i N. G. Fader, som mig haver skaft, i N. G. Søn, som mig haver igjenløst, og i N. G. den Helligaand, som mig haver helliggjort. Ild! Jeg beder dig formedelst Guds Kraft, at du staar stille, saa vist som Kristus stod stille udi Jordan, da han af den hellige Johannes blev døbt, – det byder jeg dig, du Varme, i N. G. Fader, Søn og H.aands. Ild, jeg byder dig ved Guds almægtige Kraft, at du vil nedlægge dine Flammer, saa vist og saa sandt som den hellige Jomfru Maria beholdt sin Jomfrudom og forblev Jomfru og Mø foruden Mands Beblandelse, – det beder jeg dig, du fortørnede Ild i N. G. Fader, S. og H.aaands. Ild! Jeg byder dig ved din Flammes Gløder, læg din herskende Magt ned, – det byder jeg dig i N. G. Fader, S. og H.aands. Amen. Hellige Gud! Forbarme dig over os og vær os naadig; frels os formedelst denne vor Bøn, derom sukke vi, derom bede vi i N. G. Fader, Søn og H.aands. Amen.

[1. Forskjellige Slags Besværgelser.]
f. Besværgelser ledsagede af Brug af Sympatimidler og symbolske Handlinger.

No. 1282. [At faa en bortløben tilbage.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

Item om Noghen løffwer bortth, som thu vilth ij ghen haffwe, thag noghet aff hanss kledher, och lægh vnder I kuern, och dragh v ræsær om krijng, och less: crux christi ab oriente reducat te N, crux christi ab occidente reducat te N, crux christi a meridie reducat te N, crux christi ab aquilone reducat te N; och less v pater noster och v aue maria in honore quinque vulnera ihsu christi et sanctæ crucis;

och dragh quernen om krijngh medhen thu læss et cetra.

No. 1283. Pro amore virginum, qui est confusio apud clerum.

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

accipe sinistram spatulam vnius bufonis, qvæ inuenitur in bufone grisia, qvæ habet ab una cuspide furcam porro ab alia cuspide hammum. quo hamo vestes mulieris tangas, et statim te sequetur. probatum est et verum. coniuro te sspatula per sanctam trinitatem patrem videlicet filium et spiritum sanctum. coniuro te per passionem iehsu christi coniuro te per virginem mariam, per omnes sanctos patriarcas, prophetas, appostolos, martires et confessores, coniuro te per omnes sanctas virgines, viduas et continentes, per omnes sanctos et sanctas dei. coniuro te per celum et terram, per omnia, quæ in eis sunt. coniuro te per ista sancta nomina dei: ely, eloy, el, eleon, on, thetragrammathon, vnitas, deus. coniuro te insuper per omnia, quibus potes coniurari, vt mulier hec vel virgo, quam per tetigi, non habeat requiem, stabilitatem seu quietem, nisi ad me quamtitius venerit, adiuratus per eum, qui venturus est iudi care vivos et mortuos et seculum per ignem.ⁿ⁹⁶⁴ Amen.

No. 1284. Konst at en Pige skal lade dig faa din Vilje med hende.

(Efter U).

? 1790.

Tag en levende Frø, som man ellers kalder en Hessel Skrække. Kom den i en liden, langagtig Æske, boret runden om oven og neden fuld af mange smaa Huller, og bind Laaget om den med et Baand, og gak saa tiende til en Myrehob og kast Frøen med Æsken derudi. Og hav dine Øren tilforn vel tilstoppede med Voks, at du ikke hører Frøen skrige; thi hører du den skrige, saa bliver du døv eller tunghørt. Gak saa 9 Trin tilbage fra Myrehoben, skynd dig derfra og gak hjem og se dig ikke tilbage. Den 9ende Dag derefter tag Æsken af Myrehoben; saa finder du af Frøen en Krog eller Gaffel;ⁿ⁹⁶⁵ thi Myrene har rent ædt Kjødet af Frøen indtil disse 2 Poster.

Naar du nu vil have, at en Pige skal løbe efter dig og elske dig, saa fæst Krogen fast i hendes Klæder; straks elsker hun dig. Men vil du intet mere have med hende at bestille, saa stik sagte i hendes Klæder med Gaffelen; saa forlader hun dig.

Forvar vel Krogen og Gaffelen, indtil du bruger den igjen.

No. 1285. [At se en Tyvs Ansigt i et Spand Vand.]

(Efter Y).

Giv det tre Gange paa en Tid af Haanden, og sig det samme Ord hver Gang; det hjælper med Guds Hjælp.

No. 1293. At stille Blodet, naar man hugger eller skjærer sig (d)jupt i Ben eller Laar.

(Efter W).

Hadeland 1793.

Tag og slaa Øxen af Skaftet og tag saa af det Blod, som flyder, og bestryk den Ende, hvorpaa Øxen sitter, dermed. Slaa saa Øxen strax paa igjen paa Skaftet dygtig fast og sig saa derhos:

Staa Blod i Jesu Navn! Saa kan Blodet ikke mere springe.

No. 1294. At faa vide, hvem der haver stjaalet. a.

(Efter F, I*, N [ogsaa afskrevet i N*], NN, NN*, (4 Varianter) V, W*, Z og e).

Tinn c. 1650.

Jeløen (Rygge) 1780.

Hadeland 1789 og 1793.

Skaabu (Fron, Gbdl.) e. 1800.

Sandeherred c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Romedal c. 1830.

Gausdal c. 1880.

Dersom du vil vide Sandingen, (hvem) som staalet haver, da tag Røgelse af Paaske-Ljus og viet Vand, Mælk af en Kvinde, som haver født Drengebarn. Dette gjøres en Konfekt og Smørelse af. Tag et Speil og smør Glasset over med samme Konfekt, da Klokken har slaaet 9 og Natten til Fredag, og skriv et Illustrasjon

Hjerte midt i Speilen og Jesu Kristi Side, som er gjennemstungen med Spjudet:

Gjem siden Speilen i et lønligt Rum i 3 Nætter. Gak siden til Speilen igjen; da faar du se Tyvens Navn og hvor det er henkommet, som staalet er, og saa hvor det igjen findes.ⁿ⁹⁶⁹

[No. 1294.] b. Om at se Tyven i Vandet.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Da gjør, som herefter følger. Tag et halvt Ark og skriv disse Ord og sæt Bønnen 3 Gange paa Papiret og tørk det igjen. Tag hvidt Vox, saa stort som en Ært, til at fæste det fast med i alle Bredder paa Papiret i en Vandbøtte. Tag rindendes Vand.

Gjør siden Speilet i et lønligt Rum i 3de Nætter. Gaa siden til det igjen. Da faar du se Tyvens Navn, og hvor det er henkommen, som staalet er, og hvor det maa igjen findes.

No. 1295. Konst at gjøre sig haard.

(Efter U).

? 1790.

Naar Klokken er 12 Julenat, saa hav hos dig beredt Jomfru- eller meget fint Pergament; heraf gjør smaa Stykker Sedler, og skriv paa hver Seddel disse 4 Bogstaver:

I. N. R. I.

Tag saa Vand, somme tager viet Vand, og Hvedemel, ælt det sammen til en Deig, og gjør smaa Kager deraf. I hver Kage læg en Seddel med Bogstaverne skreven paa fint Pergament eller fint Papir, og i den selvsamme Time faa dig gjort færdig saaledes. Lad (dem) tørres eller bages og læg dem hemmelig paa Alteret at sjunge eller læse Messer over dem, nemlig den første om Paaske(dag), den anden om Kristi Himmelfarts(dag) og den tredie Pintse(dag). Tag dem saa igjen af Alteret og forvar dem paa et rent Sted. Naar du nu skal slaaes med din Fiende, eller naar du ellers om Morgenen opstaar, og du har toet og vasket dig, saa sig:

I Navn F. S. og H. A. Amen. Herre, i dine Hænder befaler jeg min Sjæl og Aand.

Derpaa tag en Kage og slug den, og derefter sig:

Men I., som gik midt iblandt dem, skal gaa i Fred; min Gud skal bevare mig (Hans, Peder, Jacob etc.) fra alt ondt.

Saa er du altid sikker i 24 Timer. Gjør dette igjen, saa ofte du lyster, og bær Sigmar-Rod, det er Altheo-Rod hos dig. Saa skal du fornemme underlige Ting. Tak Herren din Gud.

No. 1296. At vide, om Mjelken er forgjort.

(Efter H og Y. Cfr. Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 210).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Da vil den ikke løbe og blive til Ost eller Rømmen til Smør, naar man kjerner;ⁿ⁹⁷⁰ da lukter den ilde; undertiden er denne Materie seig, undertiden er den blød og vandagtig.

At raade Bod paa saadant.

Gjør et trehjørnet Ostefad, male eller skjær et Kors paa Bunden og i det ene Hjørnet med store Bogstaver: I. N. I. P. S. O., i det andet Hjørnet: C. U. M. I. P. S. O. og i det tredie Hjørnet: P. E. R. I. P. S. U. M., og runden omkring Korset: S. U. M. O.ⁿ⁹⁷¹ M. N. I. A. Mjælk saa alle Kjørene Fredags Morgen og gjør en Ost deraf og sæt den i samme Ostefad. Gjør saa Bagerovnen vel varm med 9 Slags Frugt-Træer.ⁿ⁹⁷² Naar det er udbrændt, da skil Glørene ud i 2 Parter; sæt saa Ostekarret med Osten imellem begge Parterneⁿ⁹⁷³ og lad saa langsomt stege og forbrænde. Saaⁿ⁹⁷⁴ kommer strax Troldkvinden indrendendes til dig og begjærer noget af dig enten givendes eller tilkjøbs eller tillaans; men lad hun slet ikke faa. Da faar deres Kjør Mjælk og Smør igjen; men Troldkvinden bliver forbrændt paa al sin Krop.

No. 1297. At faa Guds Engle, som staar for Thronen og Lammet, til at svare dig paa, hvad du spørger.

(Efter A).

Urskog 1815.

Gjør først et Blik; tagⁿ⁹⁷⁵ 7 Svale-Unger, brænd demⁿ⁹⁷⁶ i en meget tillukket Potte til Pulver, stød det vel til fint Pulver. Derefter tag Pedersille eller Vintergrøn og tryk det udi et rundt Fadⁿ⁹⁷⁷ og bland det med Rosenvand, at (det) ikke bliver for tykt. Kare det paa Svale-Pulveret udi et Glas og rør det vel omkring med dette Blik.

Skriv de paa et tyndt Messing-Blik eller Kobber-Blik disse efterfølgende Kara(k)terer:

Og naar Kara(k)tererne er tørre, læg Blik-Pladen udi et Bæger varmt Vand og tag derudi 3 L(a)urbær; sæt saa Bægeret paa et Brandjern, at det bliver meget varmt; sæt saa Bægeret paa et Bord og tal 10 Gange, som følger: Pakelialis, Gemulek, avangen Gemalx Erubarmes, gaa Ben Benedilse over denne NN. ligeledes førend Verdens Begyndelse, de gjord(e) og stikkede den store Flod, og den løb af hende og skiltes ad 4 Floder, som er Gitror, Peson, Tygris, Euphrates. Af Himlen haver Vandet den ganske Verden, og intet derimod kan staa, saa ei Djævelen eller Troldkonst eller noget Slags Gjørelse kan staa denne N., i hvilken jeg afløser denne N. ved Cherubin og Cerabin, ved alle Engle og Over-Engle, ved dette Herredom, og ved Engle, som staar og tjener for Guds Ansigt Dag og Nat, og ved de 3 Brødre, som var i den skarpe Ild og gloende Ovn og paa denne og blev ikke et Haar forbrændt, fordi Guds Engel var hos dem og løste dem af deres Baand, hvis Navn var Sedrach, Mesak og Abednego. Saa afløser jeg denne Trolddoms Raad og Troldfolks Raad i N. G. F. S. og H. Jeg afløser denne N. ved 12 Apostler, ved de 10 Discipler og alle Confessorerⁿ⁹⁷⁸ og ved alle Martyrers Blod og alle Hellige Jomfruers Bønner fra alle Forgjørelser ved Pilegrimes Idrighed, ved Adams Skabelse, ved Apels Opfart, ved Serus Retfærdighed, Arons Hellighed, ved Cains Ukydskhed, ved Raphaels Godhed, ved Enos Føde fortagelse(!), ved Jacobs Offer, hvilken her befriede med sin Engel, ved Melchecedich(s) Lidelse og Hellighed, ved Jacob Patriarchen, ved Josephs Fængsel, ved Jobs Taalmodighed, ved Simons Bønner, ved Davids Salmer, ved Jeremias Børns Graad, ved Asia Børns, ved Propheternes Prophetier, ved Helgener, som ikke sover, men altid vaager og lover Gud, ved Dybhedens Dybhed, ved Guddommens Klarhed, ved Evangelisternes Tunger, ved Engles Røst, ved den Tornebusk, som Moses sad, ved den Støtte, som førte Israelitiske igjennem det røde Hav, ved det himmelske Herredom, ved de(t) hellige Evangelium, som prædike(s) for os til Bod og Penitense, ved vor Herre Jesu Christi Fødsel og ved hans Daab udi Jordans Flod, og ved Røst, som hørtes udi Daaben og sagde: denne er min elskelige Søn, (i) hvilken jeg haver Behagelighed, hannem skulle I høre, og ved vor Herre Jesu Christi Pine og ved hans Blod, Nedfart til Helvede og den Magt, føren(d) han brød Helvede(s) Porte, ved hans glædelige Opstandelse og ærefulde Himmelfart, ved 100,000 Engle, som opfor med ham til Himlen, og ved den svore(!) hans Aands H.aands Bisendelse til Apostlene, og ved den svore (!) alle Ting skabte, ved den samme afløser jeg denne N. ved disse foreskrevne kjæv ladaren (!).

Og naar du 10 Gange har talet disse Ord, da har du at høre en mild og sød Røst eller Stemme, saa du maa græde af Glæde, og den gode Aand gjør med dig. Spørg ham saa om, hvad du begjærer, og han skal give dig Svar. Og naar du ikke vil spørge ham, da sig:

Gaa nu hen i Guds N., og Guds Fred være med Eder.

Held saa Vandet ud, og naar du lyster, kan du skrive paa igjen denne Hem(me)lighed, maa du helle og for det yp(p)erste. Og aabenbar det ikke uden for en from og gudfrygtig. Thi ved dette kan erfares forunderlige Ting. Den treenige Gud være da evig Ære! Amen.

NB! Derefter maa du paa det allerbedste forvare Blikket ved, og naar det er bleven tørt, da kan du igjen opmænge det med Rosenvand og for ommældte udpræssende Saft.

[1. Forskjellige Slags Besværgelser.]
g. Koskinoskopie (At spaa ved Hjælp af et Sold).

No. 1298. [At spaa ved et Sold.]

(Efter S).

Vinje (Telemark) c. 1520.

O herre iesv Christo, som er sandh gwd og sandh mand offer hijmmijl och offer iordh, gør ffor dijn store velwijsshed och ffor dijn store Barmhertighed och thææ meg ij dhette sold, om N. er skijllijgh i dennæ sagh; er han skijll lijgh, da løffwer dette soldh om krijngh, in nomine patris et fijlij et cetra, som sancte peder och som sancte pawell och som sancte kijllijan, han er skijllijg, II han er ikkæ, III han er.

No. 1299. At gjøre efter eller vise igjen, hvem der har stjaalet.

(Redigeret efter de Fines Beskrivelse over Stavanger Amt, Norske Magazin III, Side 197).

Stavanger c. 1630–1660.

Man bruger en Sax og et Sold, hvorpaa man har skrevet Forbogstaverne paa de for Tyveri mistænkte Personer, og disse Ord dertil:

Saa sandt som Jomfru Maria fødte Jesus Kristus, en ren Jomfru, saa sandt haver P. M. I. o. s. v. taget Pengene.

(Ifølge Norske Samlinger I, 246 brugte en Kvinde i Bergen Aar 1594 at lade en Dreng holde i Soldet med Saxen i Hænder, medens hun selv læste, og da «gik Soldet og Saxen rundt omkring»).

No. 1300. Hvorledes man skal bære sig ad for at faa vide, hvem der har stjaalet et eller andet.

(Efter W).

Hadeland 1793.

Tag en Saue-Sax, en Grynsold og en Psalmebog, sæt Saxen fast i den yderste Side af Trøsken paa Soldet, saa at det kan hænge blyret ned fra Spidsen paa Saxen. Bogen skal lægges inden i Soldet paa Trøsken lige under, hvor Saxen staar. Derpaa skal Soldet holdes af Tvende saaledes: Man stiller sig enhver paa sin Side af Soldet, dog saa, at ingen kommer Soldet nær eller rører det med sine Klæder, og holder i hver Bøiel, saa at man sætter Tommelfingeren paa Bøielen af Saxen og saaledes holde Soldet i fri Luft. Derpaa maa der være en, som forelæser de Tvende, som holder Soldet, følgende Ed, som Ord for Ord maa læses efter den ene læser eller siger:

Jeg NN. svær(g)er ved Ste. Peder og St. Povel og alle Guds Hellige at NN. [man nævner da dens Navn, man har mistænkt for Tyveriet] har stjaalet det, som paa NN. er bleven borte.

Derpaa vender man sig til den anden og lader ham sige efterfølgende Ed:

Jeg NN. sværger ved St. Peder og St. Povel og alle Guds Hellige at NN. ikke har stjaalet det, som paa NN. er bleven borte.

Derpaa begynder Soldet at bevæge sig eller dreie sig i en Runddel af sig selv, saa ofte Tyven bliver nævnt. Man kan nævne adskillige Navne; men saa snart man nævner Tyvens Navn, bevæger Soldet sig og dreier sig, hvor stille man end holder, saa at man sikkert kan forlade sig til, at den, ved hvis Navn Soldet bevæger sig, er Gjerningsmanden. Thi om man ellers nævner tusinde andre Navne, staar Soldet altid stille, indtil det kommer til den rette.

No. 1301. Gjenvisning med Sold.

(Efter NN og NN *).

Eker c. 1800 og 1850

Om det er bortstjaalet noget, og du vil vide Navnet, saa tag en Uldsaks, en Sold. Man slaar Saksen i Trøsken paa Soldet, da det holdes under Bøilen af to Personer med to Fingre hver, og den mistænkte Person nævnes. Da rører Saksen sig tilligemed Soldet, naar den, som skyldig er, nævnes med 6 Besværinger, som følger:

Anmo Sator Arepo Tenet Opera Rotas.

No. 1302. Tyv at opdage.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

I en Kirkesalmebog opledes den Salme: Sover I, hvor kan I sove o. s. v. (Man) sætter den ind i Skjægget af en Nøgel, som haver staaet 3 Julenætter i Laas, spænder Bogen sammen og lader 2 Personer holde den efter Nøgelhanken, saa at Bogen hænger horisontal og kan svinge frit. Nu spørger en af dem, som holder Bogen, den anden, om du NN. haver staalet den eller den Ting; man nævner herved en af de mistænkte ved Navn og siger tillige, hvad som er staalet, hvortil den anden Person svarer Nei, indtil man rammer Tyvens Navn, da Bogen sagtelig dreier sig om.

NB! Den, som forretter Kunsten, er altid den spørgende.

Paa denne Maade kan ogsaa erfares, hvem som har gjort et eller andet Fortræd eller Avindstykke mod nogen.

2. Cyprian-Besvergelser og hermed beslægtede Formularer.

No. 1303. For Manelse.

At bortmane alt Djævelskab og Vil(d)farelse, hvor som helst det være kan, endog at bortmane Djævelen selv.

(Efter A).

Urskog 1815.

Jeg Cyprianus i vor H. Jesu Navn. Jeg forsaa mig med min Syn(d), og Hukommelse har jeg til Dig af denne gamle Tid. Du saa over Din Tjeners Synder og Ondskab, (i) hvilket jeg var nedsunket under Djævelens Vold. Jeg forbød Him(m)elen, at den kunde ikke regne, og Jorden gav ei sin Grød(e) af sig. Jeg bandt Kvindfolk, at de kunde ikke føde deres Fostre, – meget andet, som jeg gjorde, altsammen med min mangfoldige Ondskab.ⁿ⁹⁷⁹ O Herre Jesu Christe!ⁿ⁹⁸⁰ Jeg kjender nu dit hellige Navn og er afleveret (!) fra mine Synder og Ondskab, og beder Dig, min Herre og Gud, at Du sønderbryder Skyerne, at Regnen kan stige ned paa Jorden, og Jorden give sin Grøde og bær Frugt, og Kvinderne de maatte føde deres Børn, og Børn maatte su(g)e deres Moders Spener,ⁿ⁹⁸¹ og alle de Fiske, som rørtes i Vandet, og alle Fugle i Luften, og alt det, som paa Jorden er, maatte, maatte afføde for dit hellig(e) Navn(s) Skyld. Amen.

O du hellige Herre Jesu Christe!ⁿ⁹⁸² Jeg uværdige Synder – i dit hellige Navn afløser jeg og bortmaner fra denne NN. alleⁿ⁹⁸³ alle Gjørelser og Trolddomme, af alle onde Øine og svigefulde Tunger og af alle Uvenner ved Abrahams, Isach(s) og Jacobs Gud, som er en stor Konge i Himmelen og paa Jorden, og jeg stadfester mig N. ved dit hellige Navn og Evangelium, det som udsagt er, er Gud medens (!), og ligesom Stenen ophølt (!) sig i Ørken, Moses Folk drak deraf, Herren befriede dem fra den Egyptiske Magt og Trolddom ved Mose og Aron sin Tjener, saa sætter, o du Herre, fuld med Navn og Kræfter og Bønner, som i den hellige Bog staar skrevet, Gud til Lov. I N. G. F. S. og H.aand. Amen.

Om der er nogen Djævelskab, som er ham om Børde (!), være sig Djævelens Fantasiⁿ⁹⁸⁴ gjort af Sølv eller Guld, af noget Orme-Ben eller Faar-Ben, eller af noget Slags Haar, af Uld eller Lin eller af noget Djævelskab, da skal disse dine sønderbrydes og bortsvindes ligesom Dug for Solen ved disse foreskrevne Navne og Kræfter og Bønner, som indeholdes i denne Bog. I N. S. og H.aand.

Eller om der er nogen Djævelskab, som (maatte) være forhaanden, være sig paa Børde (!) eller paa Gulvet, i Hus eller udenfor Huset, oppe eller under, i Seng, i Væg(g)e, i Kilde, i Brønd, paa Bjerge eller i Dale, i Skov eller i Mark, i Led eller i Grin(d), i Gjærder eller nogen anden Sted, eller i hvad Slags Hus det endog er, paa Ager og Eng, i Kister eller Graver eller i noget Vand, paa Veier eller paa Stier,ⁿ⁹⁸⁵ paa Korsvei eller Alfarvei, hvad det endog er, da skal alle disse foreskrevne Navne og Kræfter og Bønner, som indeholdes i denne Bog. I N. F. S. og H.aand.

Saa skal og vige fra mig og denne N. alt ondt hver Time paa Nat(t)en, hvad heller andre sovende eller vaagende, vandrendes + + +, saa skal ingen Trolddom staa den imod hverken Dag eller Nat, hverken naar han æder eller drikker eller fastendes, hverken i Ny eller Neden, (i) aandelig eller legemlige Gjerninger, at de andre Aander ikke skal staa denne N. (imod) eller noget Menneske paa denne Gaard, ikke fremmede Tunger, ja ikke Djævelen selv eller noget ondt skal staa denne N. imod, hvilken jeg idag afløser i N. F. S. og H.aand. Amen.

Jeg maner Eder, de onde Aanders Troldfolk og Djævelskab, i hvad det er for Slags, ved den levende Gud, og binder alle deres Vrede til Djævelens Fod, og maner Eder i det Fjeld, som ingen Solskin nogen Tid, og derfra i den Skov, der ingen Mand hugger eller noget Menneske kommer, og hen i det Van(d), der ingen (Mand) eller Kvinde, Kvæg eller Kreaturer æder eller drikker af, og ned i Helvedes Afgrund. Der binder jeg Eder alle ved Guds Haand, og de skal der aldrig udkomme, føren(d) jeg afløser denne ved min Haand. I N. F. S. og H.aand.

Saa skal og vige fra denne Guds Tjener N.N. alt ondt hver Time paa Dagen eller Natten, hvad heller han er sovendes, vaagendes eller vandrendes, ædendes eller drikkendes, i Ny eller Neden, i aandelige eller legemlige Gjerninger. Saa skal intet intet ondt skade denne N.N. mere, end en Mus kan skade en jordfast Sten, indtil saa længe Jomfru Maria føder en bedre Søn end Christus, hvilket ikke sker, saa skal og ingen Djævels Menneske eller svigefulde Tunger skade denne N., hvilkenⁿ⁹⁸⁶ jeg i Dag haver afløst i N. G. F. S. og H.aand. Amen.

Hvo som denne Bog haver eller lader læse over sig, fra hannem skal vige alt ondt, fra hans Kvæg og fra hans Børn og fra alle hans Eiendomme, i hvilket det og være kan. Og den skal læses 3 Søndager efter hinanden, før Solen opgaar.

No. 1304. [Cyprian-Besvergelse.]

(Efter R).

Vestre Slidre c. 1780.

(Kor)s i Navn Gud Fader, Kors i Navn Gud Søn, Kors i Navn Gud den Helligaand. Amen. Amen. Amen.

Jeg binder onde Aander, onde Tunger, onde Øien. Jeg binder deres Hænder og Fødder, deres Syn og Hørelse, deres Rød(d)er og Hjerte-Rød(d)er. Ligesaa binder jeg, binder Bjørn og Ulv nu ved Rubens Haand, nu ved Gud Fader, nu ved St. Hans Baand, nu ved Gud Fader, Søn og Hellig Aand, Aand, Aand, Amen, Amen, Amen. Jeg binder, binder Bjørn og Ulv nu ved 3 Patriarker, Abraham, Isak og Jakob, aaa. Jeg binder Bjørn og Ulv nu ved de 4 Evangelister Amen, aa. Jeg binder Bjørn og Ulv nu ved de hellige Profeters Minde, Amen, Amen, Amen. Jeg binder dig Bjørn og Ulv nu ved de Ord, Jesus Guds Søn talede paa Korsets Galje: Eli, Eli Lama Asabtanie, Amen, Amen, Amen. Jeg binder dig Bjørn og Ulv nu ved de(t) hellige Evangelium Amen, aa. Jeg binder al Trolddom. Jeg binder i dem deres Mund og Tunge, deres Hænder og Fødder, deres Syn og Hørelse. De skal ikke mere Magt faa med mine Kreature end Jøderne finge med vor Herre Jesus, Guds Søn, i Ørken. Jeg binder i dem deres Tænder og Tunge, deres Lever og Lunge; de skal være fremløen men bag kvas, og ikke bide eller rive mine Kreaturer mere end Linde-Bast, aa a fia volun.

Jeg Cyprianusⁿ⁹⁸⁷ Jesu Kristi Tjener besvær(ger) dig, du onde Menniske, og onde Aander og onde Tunger og onde Øien formaner jeg ved Jesu Fødelse, ved Jesu Reise, ved Jesu Skolegang, ved Jesu Hjerterum, ved Jesu Graad, ved Jesu Fangelse, ved Jesu Sved, ved Jesu Drik, ved Jesu Ord, ved Jesu Smerte, ved Jesu Pine, ved Jesu Død, ved Jesu Begravelse, ved Jesu Hvile, ved Jesu Kors, ved Jesu Blod, ved Jesu Legem, ved Jesu Salver, ved Jesu Reise til Emaus, ved Jesu Opførelse, ved Jesu Gjenkommelse at dømme Levende og Døde. Jeg binder deres Lunger og Tunge-Rødder og deres Hænder og Fødder og forbin(der) deres Syn og Hørelse og binder dem med Lucifers Lænke og Baand i Helvedes Tvang. Jeg binder dem med St. Hans Baand, med St. Peders Baand, med Apostelens Baand, med St. Povels Baand. Jeg binder dig med Solens Straaler, med Dagens Lys.ⁿ⁹⁸⁸ Jeg binder ved Lazarum (!) Opstandelse, ved Elias, ved Enok, ved Abel, ved Josua, ved David. Jeg maner al Trolddom, og alt Troldfolksⁿ⁹⁸⁹ Forgjørelse formaner jeg af min Gaard og Kreature, hen af min Gaard og hen til min Avinds Mand paa hans Kreatur, (og) paa hans Go(d)s. Der skal det være og bo indtil Kristenhedens Tid og Bølger bryd. Amen. Amen. Amen.

No. 1305. Afløsning imod Forgjørelse og Trolddoms Besvær(g)else og Forbandelse saa og Beteelseⁿ⁹⁹⁰ at være afløst her paa Jorden formedelst Troen til Jesum Kristum, hvilken skal læses 3 Søndage om Morgenen, førend Solen opstaar.

(Efter U).

? 1790.

Ved den og almægtige Guds Navn og ved Jesu Kristi Pine og Død, Kraft og Magt i den Helligaands Amen og vedⁿ⁹⁹¹ Jesu Kristi Manddom. Jegⁿ⁹⁹² Cyprianus ved Guds store Naade afløser udi vor Herres Jesu Kristi Navn, fordi min Bøn og min Ihukommelse er storligen til dig, du øverste og almægtige Gud, til hvilken jeg siger: du est den største og almægtige Gud, som bor i den store Bygning, og (den) allerhøieste af Evighed. Daⁿ⁹⁹³ saa du, Herre og evige Gud, dine Tjeneres Ondskab og grove Synder i Himmelen. Og jeg var undersynket og truet under Djævelens Magt, saa at jeg ikke kjendteⁿ⁹⁹⁴ dit hellige Navn. Thi den Tid band(t)e jeg, Cyprianus, Skyerne, at de ei gav Regn ned paa Jorden, og Jorden ei gav sin Frugt og Grøde. Jeg bandtⁿ⁹⁹⁵ til for Hjorden, og strax, førend Tiden kom, kastede (de) deres Lam; og jeg tvingede Kvinderne, som vare med deres Foster, at de ikke kunde føde deres Foster; og jeg bandtⁿ⁹⁹⁶ Fiskene, at de ei kunde vandre deres Vei under Havets Dybhed. O Herre! I min Vankundigheds Ondskab bedrev jeg disse Ting. O Herre Jesu Kriste! Nu kjender jeg dit hellige Navn, som er sandt, og jeg elsker det, og jeg takker dig, fordi du haver afværget mig fra mine undelige Gjerninger, Synders og Ondskabs Misgjerninger. Jeg af mit ganske Hu og Hjerte, Sjel og ganske Sind og Styrke beder og formaner din Almægtighed, min Herre og Gud, at du sønderbryder Skyerne deres Baand og løser dennem, at Regn kunde komme ned paa Jorden, og at Jorden maatte give sin Grøde og Frugt, og at Kvinderne maatte føde deres Børn ubesmittede,ⁿ⁹⁹⁷ og at Fiskene maatte løses i Havsens Bund, og at Dyrene paa Landet og Fuglene i Luften maatte (flyve) for dit hellige Navns Skyld og at alt Ondt maatte flyve fra din Tjener N. N., og at alt Ondt maatte flyve fra din Guddoms Kraft, for dit hellige Navns Skyld. For hannem, som lader dette Skrift læse for sig eller over sig, fra hannem skal fly alt Ondt og alle Aanders Plage med al Forgift, og alt Trolddoms Baand skal fly fra hannem N. N. og hans Hus og Gaard, Hustru og Børn og fra al hans Jord og Eiendom, og Israels Gud hjælpe imod alt Ondt. I Navn Gud Fader, Søn og Helligaand. Amen.

O Gud, du som er Himmelens og Jordens Herre og alles vores Hjælper og Beskjærmer! Jeg, din uværdige Tjener afløser denne Tjener N. N. af al Forgjørelse og alle Trolddoms-Konster og af al Djævelens Magt af (hans eller hendes) N. N. eller vore Uvenners Farlighed, og fra alle onde Syne(r) og fra alle svigefulde Tunger, fra alt Ondt og fra alle onde Aanders Fordømmelse forⁿ⁹⁹⁸ dit hellige Navns Skyld, som stort og ærefuld(t) er i Himlene og paa Jorden. Amen.

O kjære Herre Gud! Jeg stadfester ved dit hellige Ord dit hellige Navn Immanuel, som er udlagt: Er Gud med os, hvo kan da være imod os? O Herre! Ligesom Stenen er og lagt for din Haand, og der udflød Vand af den, og Israels Børn drukke af den, og Herren friede dennem fra Trolddommen og den ægyptiske Trolddoms Magt ved Mosen og Aron, sine Tjenere, saa send os, kjære Herre og Gud, din høire Haand hel fuld med Benedidelseⁿ⁹⁹⁹ overⁿ¹⁰⁰⁰ din Tjener N. N. Og ligesom du udi Verdens Begyndelse udi Paradis stiftede og gjorde der den store Vandflodⁿ¹⁰⁰¹ som en Hovedkilde, hvoraf Pison, Gihan, Hiddechel og Phad udflyder der, af hvilke 4 Strømmer den ganske Verden haver Vand, og ingen kan der imod staa, saa skal ei Djævelen, ei heller de onde Aander, ei heller onde Mennesker imodstaa denne Guds Tjener N. N., hvilke(n) jeg idag afløser. Fra ham skal langt bortgaa alt alt ondt og alle onde Aander og Djævler, ligesom Raphael, Herrens Engel bortførte de onde Aander fra Sara, den unge Tobie Hustru, langt bort ved Guds Aand i Ørken, saa maner jeg vedⁿ¹⁰⁰² Guds Aand Djævelen og alle onde Aander, og alle onde Mennesker med deres Kunst skal være formaledidede,ⁿ¹⁰⁰³ forbande(de) og bandsatte. – O Gud, du som er Himmelens og Jordens Herre og alles vores Hjælper og Beskjærmer! Jeg din uværdige Tjener afløser denne din Tjener N. N. af al Forgjørelse og af alle Trolddomskunster og af al Djævelens Magt. O Herre Jesu Kriste, du som er Verdens Frelsere, min eneste Tilflugt! Fri du mig og regjer du mig. Giv mig Magt, og ved Cirubins og Seraphins Magt den, som al Tid lever hos den levende Guds Søns Throne, som er ærefuld af Naade og af tilbørlig Ære, at jeg kunde afløse denne din Tjeners Navn, at der ei skal komme over ham nogen Fantasi,ⁿ¹⁰⁰⁴ eller Djævelens Insnigelse skal have Magt over ham, men skulde vige fra ham og for lade ham i Fred. Men Djævelen og alle onde Aander skal være for maledidede,ⁿ¹⁰⁰⁵ og al deres Kraft skal være magtesløse ved Pauli og Simon Petri Bann,ⁿ¹⁰⁰⁶ som ere Hoved(er) over alle Apostlerne, og ved de ypperste Bønner og ved Apostlernes Bønner og Formaninger og Pillegrims-Ydmyghed, ved Adams Styrke, ved Abels Offer, ved Seths Spagfærdighed, ved Amos Figus,ⁿ¹⁰⁰⁷ ved Thamars Listighed, ved Raphaels Godhed, ved Enochs Borttagelse,ⁿ¹⁰⁰⁸ ved Sems Fødsel, ved Jakobs Offer, hvilken Herren friede ved sin Engel, ved Maladidensⁿ¹⁰⁰⁹ Herlighed, ved Jakobs Anger, Josefs Fængsel, ved Jobs Taalmodighed, ved Abels Hellighed, ved Davids Salmer,ⁿ¹⁰¹⁰ ved Isaks Bebudelse, ved Jeremiæ Graad, ved Zakarias Bønner, ved Profeternes aandelige Profeti og ved alle Hellige, som ikke sover, men vaager altid og lover dig, O Herre Gud i det Høie! Jeg bekjender din den evige Guddoms Kraft og ved de 4 Evangelisters Tunger, (som) ere Matthæus, Markus, Lukas og Johannes, og ved Englenes Røst, og ved Busken, som Moses saa Gud i en Skystøtte og ved den gloende Ilds Aske, ved vor Herres og Frelsers Jesu Kristi Fødsel, ved hans Daab og ved den Røst, som blev hørt, der sagde: denne er min elskelige Søn, i hvilken jeg haver min Velbehag i, ham skulle I høre, og ved den, der omvendte Vand til Vin, ved den, som mættede 5 000 Mand i Ørken foruden Kvinder og Børn, og ved den, som vakte Enkens Søn af Nain og Lazarus fra de Døde. Ja, ved hannem blev du hjulpen ogⁿ¹⁰¹¹ helbredet. Og ved den, som gjorde Stilhed i Havet, da han bød, at det skulde være stille, saa det stillede sig strax, og de vandrede derover, – ved den, som er korsfestet, død og jordet og (op)stod den 3die Dag, – ved mange 1000 Engler, som (ere) hos hannem, og ved alle Helgeners Sjele, som ere hos ham i Himlen, og ved den Helligaands Udsendelse (til) sine Apostler, og ved Gud Fader, som alting skabte, afløser jeg dig Guds Tjener N. N. af alle Forgjørelser og af al(le) Baand og af al Trolddoms Besværing og af alle Djævelens Kunster og List, som under er gjort eller haver været gjort imod mig og nogen anden Guds Barn; fra hannem skal vige alt ondt, og alle urene Aander skal vige og ingen Magt have at gjøre os Skade i denne vores Gjerning, men skal vige langt bort med Beskjæmmelse og Skade ved alle disse foreskrevne Kræfter og Bønner, som i denne Bog staar skreven, den alsom mægtigste Gud, som alting haver skabt, til Lov og Ære.

+ Og ved den Røst, som er hørt paa Korset, der sagde: Eli, Lama, Asabtani, det er udlagt: min Gud, min Gud, hvorfor haver du forladt mig i disse grumme Løve(r)s Hænder? Jeg formaner Eder ved den levende Guds Navn, som er ærefuld gjort, og jeg tilbeder Faderen, Sønnen og den Helligaand, at alt Baand og al Forgjørelse og alt Fantasi, som er gjorte af Guld eller Sølv, Kobber eller Jern eller Bly eller Tin, i hvad Materie det er eller være kan, af Vox eller Træ, af Kridt eller Jord, af Urter eller Urters Rødder, af Ulden eller Linnet, af døde Mennisker eller Dyrenes Ben, – saa skal det altsammen synderbrydes og tilintetgjøres over denne Guds Tjener N. N., hvad heller det er i Bøger eller Papirer eller Pergament eller i nogen Kjæmpe-Grav. Ja, om der er nogen Forgjørelse i nogen Ild, Vei eller Vand, Jord eller Straa, Stene eller Vægge oven eller nedenⁿ¹⁰¹² i nogen Lerkarⁿ¹⁰¹³ eller i nogen Menniskes Grav, i Mands eller Kvindes, i Bjerge eller Dale, i Marke-Skjel, Korsveie, i Kirkegaard eller Mose eller Gjærde, da skal det altsammen brydes til intet over denne Guds Tjener N. N. Ja, om der er nogen Forgjørelse af Øster eller Vester, Sønden eller Norden eller af nogen Menniskes Ledemoder eller nogen anden Steds, oven eller under Døren, da skal det altsammen synderbrydes og tilintetgjøres ved Gud Faders Kraft og Magt Illustrasjon

. Og barmhjertige Gud og vor Herres Jesu Kristi Fader! Jeg beder din grundløse Barmhjertighed, at du vilde naadeligen bevare mig, N. N., fra alt ondt og (fra) urene Aander, som ere baade paa Jorden og under Himmelen, og fra alt andet ondt eller onde Mennisker, og fra alle vores aandelige og legemlige Fiender, synlig(e) og usynlige, lønlige eller aabenbare. O du Abrahams Gud, Isaks og Jakobs Gud! Hjælp mig, og fri du mig, Du som est en stor Konge i Himmelen og paa Jorden! Hjælp, at alle disse Ting maa synderbrydes og tilintetgjøres over denne din Tjener N. N. O Herre Jesu Kriste! for din uskyldige Døds og Pine(s) Skyld opladⁿ¹⁰¹⁴ din Miskundheds Haand og faderlige Hjerte for mig og hannem N. N., vi, som ere dine Hænders Gjerninger og dit Ords Skabning. For alle levende og for alle Helgener, Englene, Michael Engel, Gabriel Engel, Rafael Engel, for alle Throner og for Herredømmet og for alle Hellige, som ikke sover, men lover den Herre Jesum Kristum, og for alle hellige Aanders Værelse, og ved alle hellige Skribentere, ved St. Johannis Bapitista og ved Profeternes aandelige Profetier og ved Apostlernes kraftige Bønner og ved det hellige Korsets Paafindelse, ved alt Menniskens Kjøn, som ere frelste fra Mørkhedens Magt, ved alle deres Bønner, som staa skrevne, skal den Guds Tjener N. N. afløses af al Forgjørelse og Baand og af alle Djævelens Magt og Lister – ved Gud Fader, Gud Søn og Gud den hellige Aand. Amen. Amen. Amen.

Jeg maner Eder Alle, I Trold-Kvinder og Trold-Karle og alle onde og urene Aander, i hvad som helst Parti I ere af, ved den levende Guds Navn og ved hans Kraft, som ei haver Begyndelse eller Ende, ved den som vandrede over Verdens Vinger, hvis Ansigt skjultes,ⁿ¹⁰¹⁵ at de ei kunde se Høihedens Magt og Sæde og ei understaa hans Visdom eller Værelses Magt. Jeg besværer og formaner og vedersiger Eder alle, I onde Aander og alle Trold-Kvinder og Trold-Karle, ved den levende Guds Navn og ved alle disse Ting, som ere skrevne i denne Bog, at I ei længer skal have Magt over denne Guds Tjener N.N. og ei heller over os at fordærve Dag eller Nat, hvad heller han er i Huset eller paa andre Steder. O(g) ligervis som Ilden er udslukt og ei haver brændt de 3 Mænd, som var i den gloende Ovn, hvilke vare Sidragh, Mesach og Abednego, fordi Herrens Engel var hos dem og friede dem, ligesaa vil Gud frie denne Guds Tjener N.N. fra Djævelen og alle onde Aander og fra alle onde Mennisker, at de ei skulde imodstaa denne Guds Tjener N.N., hvilken jeg idag afløser ved Herrens Jesu Kristi, Navn. Og ligesom David overvandt den hovmodige Goliath, thi han stod, ligesom han havde været bundet, ligesaa skal bunden staa alle onde og urene Aander, og de skulle fly og bortvige fra denne Guds Tjener N.N., hvilken jeg idag afløser fra alt Ondt, Gud den almægtigste til evig Lov og Ære og alle onde, ugudelige til Fordømmelse, som saa haver gjort Dag eller Tid, og den alsommægtigste Gud skal fordømme dem i deres Synder, og han skal sætte dem udi den udvortes Mørkhed, hvor der skal være Graad og Tænders Gnidsel og evige Pine.

Jeg maner Eder, alle I Trold-Kvinder og Trold-Karle, I onde og urene Aander, som er baade paa Jorden, under Jorden og under Himmelen! I hvad Parti I ere af, da maner jeg Eder ved de hellige Engler, som love den Herre Jesu Kristum, og ved Torden(s) Røst paa Sinai Bjerg, derved maatte fly alt ondt og Forgjørelse og al Trolddoms Magt, ligesaa skal alt ondt fly fra denne Guds Tjener N.N., og han skal være fri ved det hellige Embede, som idag bliver holdt i den Kristen Kirke og Menighed, vor Herre Jesus Kristus til Ære, – og ved hans Blod, som bliver udgydet paa Korset ved Golgatha, og ved St. Johannis Tro og ved Guds Hellige og ved Kong Davids Throne og ved alle Helgeners og Martyrers Blod og ved de 12 Apostlers og 70 Disciplers kraftige Bønner da afløser jeg denne Jesu Tjener N.N. af alle de onde Baand, som ere gjorte eller haver været af Djævelens Lemmer eller nogen Djævels Lemmer, og han skal være fri for dem og deres onde Tunger og for deres Øine. Og Herrenⁿ¹⁰¹⁶ vil af sin grundløse Barmhjertighed afløse sin Miskundhed og udsende sin naadige Hjælp til sin arme Tjener N.N., paa det vi kunde have Fremgang i alle aandelige og timelige Gjerninger, at alle onde Aander ei kunde skade hannem eller os. Som du hørde Daniel i Løve-Kulen og hjalp ham derud af, og ligesom du hørde Elias, da han bad, at det ikke skulde regne, og det regnede ikke i 3 Aar og 6 Maaneder, og han bad igjen, at det skulde regne, og det regnede, og Jorden gav sin Frugt,ⁿ¹⁰¹⁷ ligesaa bede vi dig af Hjertet, at du vilde give ham N.N. sit Helbrede og ham og hans ganske Legeme give din Helligaand, at han kan finde dig evindelig, i Navn Gud Faders, Søn og den Helligaands. Amen. Herren velsigne og bevare Eder, Herren lade lyse sit Ansigt over Eder og være Eder naadig og give Eder Fred.

Jeg uværdige vor Herres Jesu Christi Tjener formaner og forbyder Eder alle, I Trold-Kvinder og Trold-Karle og alle underjordiske og urene Aander, i hvadsomhelst Parti I ere af, at I skal overgive al den Troldom og Djævelens Fantasi, som I bruger eller haver brugt ved denne Jesu Tjener N.N, hans eller hendes Hustru eller Børn, da skal I overgive hannem ved Gud Fader, som haver skabt baade Himmel og Jord, Sol og Stjerner og Planeter og alle Kreaturer, og ikke have mere Magt over hannem end som Jomfru Mariæ Magt over Jomfru Mariæ Søn Jesum Christum. Ydermere skal være forbuden hans og hendes Hus og alt det, som ham tilhører, ved Jesu Christi Fødsel, ved hans Omskjærelse paa den ottende Dag og ved hans Landflygtighed for Herodes og ved hans Lærdom i Jerusalem og i den ganske Verden og alle hans underlige Gjerninger. Jeg maner og tvinger (Eder) alle, I Trold-Kvinder og Karle, ved vor Herres Jesu Christi Pine og Død og ved hans hellige Vunder og Saar og ved hans hellige Usigelighed, at I skal forlade og overgive Eders Troldom og Djævelens Fantasi, som I bruger eller haver brugt. Jeg maner Eder alle, I Trold-Kvinder og Karle af Øster og Vester af Sønden og Norden, i hvadsomhelst Parti I ere af, da tvinger (jeg) Eder alle ved vor Herres Jesu Christi Korsfestelseⁿ¹⁰¹⁸ og ved hans Udstrækkelse paa det hellige Kors og ved det sidste Ord, den Herre Jesus talte paa Korset saaledes: O Fader! i dine Hænder befalerⁿ¹⁰¹⁹ jeg dig min Sjæl. Derimod skal I være befalet i Djævelens Hænder med alle Eders Raad og Gjerninger, uden I omvender og gjør Pønitense. Nu tvinger jeg Eder alle I Trold-Kvinder og Karle ved vor Herres Jesu Christi Død og ved hans hellige Begravelse og ved hans hellige Himmelfart og ved den Helligaands Udsendelse og ved den store og usigelige Dom, som skal gaa over Eder og alle ugudelige paa den yderste Doms Dag. Thi I da blive udstødt i de evige Kvaler, uden I gjøre her i Verden aabenbare Pønitense, og han NN. da skal blive beholden formedelst Faderens Kraft i Glæde til Evighed i Navn Faderens, Sønnens og den Helligaands.

Amen. Amen. Amen.

No. 1306. En Formaning

at læse i Salt og Malt og give sine Kreaturer om Sommerdagen; da er de fri fra al Troldom og Svig og onde Djur det Aar igjennem.ⁿ¹⁰²⁰

(Efter F, H, NN, NN*, O, T, V, Z, I (hvor Formelen forekommer 2 Gange (I¹ og I²), samt a (begynder med St. Line). Man har lagt til Grund den ældste Afskrift (F) og nyttet de yngre Afskrifter til Rettelser hist og her).

Tinn c. 1650.

Høland c. 1700.

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Romedal c. 1780.

Hadeland 1789.

Moland (Telem.) c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Sandeherred c. 1800.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Ved Krummeⁿ¹⁰²¹ Brød, ved sysken Grund,ⁿ¹⁰²² ved alle Profeters Prov, ved Helgener, som ere hendøde, ved dem, som lover hannem i Himmelen, og ved den hellige Guddoms Kraft!

Og jeg, Cyprianus, maner og bjuderⁿ¹⁰²³ dig, du onde Menniske med alle dine Kunster ved de fire Elementer: Ild, Veir, Vand og Jord, ved de fire Evangelister, Mat., Mark., Luk. og Joh., ved deres hellige Lærdom og Evangelium, ved Englenes Røst og den Sky, som gik for Guds Folk, og den Stjerne, som gik for de hellige tre Konger til Betlehem og stod over det Hus, som Jesus var født udi!

Og jeg, Cyprianus, maner og bjuder dig, du onde Menniske med alle dine Kunster, at de skulle ikke have Magt over eller mod disse Menniskers Kvæg, Ko, Kalver, Hest eller Gjeder, Faar, Lam. Men jeg bevarer altsammen ved Jesuⁿ¹⁰²⁴ Røst, som sagde: denne er min elskelige Søn; han skulle I høre.

Og jeg, Cyprianus, maner og bjuder dig, du onde Menniske, hvad heller du er nær eller fjærn eller langt herifra, at du skal ikke svige disse Mennisker eller Kvæg inden- eller udengaards, i Skog eller Mark, i Ager eller Eng, – Ko eller Kalver, Hester, Hors, Faar, Lam, Gjeder, Kid; men jeg haver det altsammen ved Jesu Kristi Sved, som han lod, der de hudflettede ham, og ved det tunge ✝, som Jesus bar, der han skulde selver dø paa ✝ Galje, og (ved) den beske Drik, som Jesus drak paa ✝et, som var Edike og Galde, og ved Jesu Kristi hellige Jordeferd og ved Jesu Opstandelse fra de Døde og ved (hans) Igjenkommelse paa den yderste Dag, naar han skal dømme Levende og Døde.ⁿ¹⁰²⁵

Og jeg, Cyprianus, Jesu Kristi Tjener, maner og bortdriver al Trolddom og al Forgjørelse ved det første Jertegn, som Jesus gjorde i Cana omvendte Vand til Vin, og ved den levende Guds Søns Magt, som mætted 5 000 Mand i Ørken, og ved den levende Gud Søn, som opvakte Enkens Søn af Døde og Lazarum af Graven, og ved den levende Gud, som lod Vandet være stilt og Isragelsⁿ¹⁰²⁶ Folk gik over det røde Hav med tørre Fødder, og ved de 7 Maal Tusinde gode Engle, som var hos hannem, og ved den Helligaands Undfangelse til Apostlene og ved den levende Guds Søn, som alting skabte. Ved alle disse Guds Kræfter og Magterⁿ¹⁰²⁷ da bevarer jeg disse Guds Mennisker med det, de skal have godt af i Skog og Mark, i Hus og Hjem, i Ager og Eng, med Ko og Kalver, Hester og Hors, Gjeder og Kid.

Jeg indvier i dette Malt og Salt alle Guds Engle og Apostle, som disse Guds Mennisker skal bevare fra alt ondt og al Forgjørelse, som er:

Den førsteⁿ¹⁰²⁸ St. Stefen, St. Line,ⁿ¹⁰²⁹ St. Clete,ⁿ¹⁰³⁰ St. Sevold, St. Marcus,ⁿ¹⁰³¹ St. Germune,ⁿ¹⁰³² St. Kari,ⁿ¹⁰³³ St. Lars, St. Andris, St. Peder, St. Agata,ⁿ¹⁰³⁴ St. Kristofer, St. Povel, St. Kristine,ⁿ¹⁰³⁵ St. Johan, St. Hieronymeⁿ¹⁰³⁶ og de 9 Simeonisⁿ¹⁰³⁷ Staldbrødre og ved de hellige ✝-Paasigelser.

Jeg indvier Guds Velsignelse og Benedidelse ved alle ✝-fæstede,ⁿ¹⁰³⁸ som er:

St. Nikolai, St. Sølfester, St. Augusten,ⁿ¹⁰³⁹ St. Benidekt, St. Culunberg,ⁿ¹⁰⁴⁰ St. Berent,ⁿ¹⁰⁴¹ St. Antonis, St. Andris, St. Frans, St. Oluf.

Og ved Himmelens Høihed og ved Sol og Maane og ved den ypperste Engel Mekael og Rafael, som skal disse Mennisker (og) Kvæg bevare.

Og jeg, Cyprianus, Jesu Kristi Tjener maner alt det onde,ⁿ¹⁰⁴² som er paakommen denne Gaard heller Grund, at det skal forsvinde og forvisne som Kuld' i Foraaretⁿ¹⁰⁴³ og som Salt for rindendes Vand og som Dug for Solen og under en jordfast Sten, i Jorden staar og aldrig udgaar, og hjem til den samme Stad, det er kommen ifra.

In Nommenij Patris et fille et Spiretus Sanctj. Amen.ⁿ¹⁰⁴⁴

No. 1307. Cypriani. Anden Afløsning.

(Efter U).

? 1790.

Jeg besværger dig, du urene Aand, ved vor Herres Jesu Christi Magt og ved den Helligaands Naade og Kraft, at du viger fra denne Guds Tjener N. N., og at du aldrig kommer til ham eller hende N. N. igjen.

Du Herre almægtigste Gud! Oplad din Haand med megen Benedidelseⁿ¹⁰⁴⁵ og Velsignelse over denne Guds Tjeners Navn. I Navn Gud Faders, Søns og den Helligaands. Amen.

Jeg Cyprianus haver i vor Herres Jesu Christi Navn sat mig for i mit Hu og Sind ved den store og høieste Gud at forliges og bedet ham: Se, du est min Gud, som bor i det store Hus, den ypperste og almægtigste og priset af gammel Tid. Herre! Du har seet din Tjeners Ondskab og Synd, hvilken jeg var med, under Djævelens Magt og jeg kjendte ikke dit hellige Navn. Men nu, Herre Jesu Christe, har jeg lært at kjende det, og jeg sørger for mine mangfoldige store Synder og Ondskab af mit ganske Hjerte og af mit ganske Sind, og nu vil jeg blive i dine Bud, hvorfor jeg ønsker og beder dig, min Gud, at du vil anamme mig i din Hands Beskelighedⁿ¹⁰⁴⁶ og forlade mig alle mine Synder. Thi du est min Gud, allerhøieste Fader(s) eneste Ord. Jeg beder dig ogsaa, min Gud, at alt maatte fare fra mig og ingen uren Aandⁿ¹⁰⁴⁷ at blive hos mig eller denne din Tjener N. N., ei heller hos dem, som bærer dette Skrift hos sig eller lader den læse over sig. Alt Ondt fly fra dem, al Djævelens Kunst og Magt skal forstyrres og tilintetgjøres og vige fra ham og alt det, som han haver og eier, fra alt hans Kvæg og fra alt andet, han haver. Jesu Christe, du levende Guds Søn! Bevar din Tjener og fri ham fra al Djævelens Magt og fra alle hans Uvenners Svig og Bedrageri, og løs ham af al Djævelens Magt, og fri ham fra al Ondskab og fra alle svigefulde Tunger og fra alle onde Aander for dit hellige Navns Skyld i Himlen og paa Jorden. Jeg uværdige, dog stadig, tror, at Imanuel, det er Gud med os, i dit aller helligste Navn, som er Jesus Kristus, bøier alle Knæ i Himlen og paa Jorden og under Jorden og i Helvede. Ved din Tjener Mosis og Arons Hænder saa besværger jeg dig, du Ondskab og Djævelens Skrøbelighed, ved den almægtigste Gud, Faders Søns og vor Herres Jesu Kristi Magt og ved den Helligaands Kraft, at du viger og udfarer fra denne Guds Tjener N. N. Du urene Aand skal forsmægte og forsvinde og ødelægges, forstyrres, og til intet blive, miste al din Kraft og Magt for Gud, dit hellige Navns Skyld, som er velsignet fra Evighed til Evighed. Amen.

O Herre, allermægtigste Gud! Regjer og giv mig din Naade, hjælp, at jeg kan i dit hellige Navn uddrive Djævelen med al Ondskab og Djævelens Kunst fra dette Menniske N.N. Jeg forbyder dig ved Cherubim og Seraphim og ved alle Engler, at du haver ingen Magt mod dette Menniske eller at plage nogen, ei heller anden, som kan skade eller tilføie nogen Sorg(!). Men du skal vige fra disse Mennisker og miste al dinⁿ¹⁰⁴⁸ al din Kraft. Vor Herre Jesu Christi Guds Søn og den værdige Helligaand regjer dem. Du skal ikke skade ham N. N. paa sit Legeme i nogen Maade, ei heller nogen, som hænger i Ledemoderne eller nogen anden Sted. Al Djævelens Kunst skal vige fra dem ved vor Herres Jesu Christi Kraft. Amen.

Og dersom nogen djævelsk Kunst er gjort til dette Menniskes Skrøbelighed for denne eller andre Ulykker, dersom nogen Gjerning er gjort ved Middel eller andet Raad, da skal det ske udi Gud Faders Navn. Men er det af Kobber, Jern, Staal, Sten, Tin eller Bly samt døde Menniskers Ben, af Dyre-Haar eller Hud, eller af Fugles Ben, eller af deres Dun eller Klør, og dersom den Gjerning er af en Ting eller anden, være sig Æggeskaller, Gaasefeder, eller hvad Navn det have kan, da skal det udslukkes og miste sin Kraft ved vor Herres Jesu Christi Navn og Kraft. Og dersom den Gjerning høres eller bemærkes, skal hun forstyrres og forsvinde, hvad heller hun er forvaret bagtil, begravet i Jorden eller over Jorden, i Huset eller ovenpaa Taget eller i Veiret eller paa Marken, i By, i Mose, i Mødding, i Port, i Døre, i Fæhus, i Lo eller i Lade, i Klæder eller Dyner, i Havet eller Brønde; dersom den er paa Ager eller Enge, i Skov, Bjerge eller Dale, eller nogen anden Sted, i hvor det og være kan, da skal det ødes og forstødes og fordærves, ja skal miste al sin Kraft under din Velsignelse og guddommelige Magt i vor Herres Jesu Christi allerhelligste Navn, som ved dig bliver og regjerer, en sand Gud fra Evighed og til Evighed. Amen.

Vor Herres Jesu Christi Navn rense denne N. N.! Den almægtigste Gud opløse, husvale dine ved din Søns Pine og Død, ved hans hellige Sved og Blod og Kindheste, som han led, ved hans Baand, ved hans Graad og Ve. Jeg besvær(g)er dig, du Ondskab og Djævelens Kunst ved den Støtte, vor Herre Jesus var bunden til, og ved hans Hudstrygelse, Marter, Pine og haarde Død, ved Gud Faders almægtige Hjælp, ved Jesu Suk og Aandedræt, ved Aabenbarelsen, ved Renselsen. Ved dette og alt andet dermed skal der og herefter intet Ondt mere enten med Pine eller Plage eller Smerte røre denne N. N. ved den haarde Hudstrygelse, som han taalde og led, ved alle de Saar, som var paa vor Herres Jesu Christi velsignede Legeme.

Jeg besværger dig ved den samme vor Herres Jesu Christi Pine saa og ved den Pine, han led i sine allerhelligste Hænder og Fødder og i hans Side, ved deres Magt og Kraft. Jeg besvær dig ved hans hellige og dyrebare Blods Kraft og ved de 7 allerhelligste Ord, som han talede paa Korset, der han hængte derpaa. Jeg besvær og byder dig ved vor Herres Jesu Christi Blods Sakramente og uskyldige Døds Kraft og ved de tre Nagler, som han var festet til Korset med, og ved det Spyd, som han var stungen med i hans Side, og ved hans Begravelse og hans hellige Grav, at du straks viger fra dette Menniskes Legeme og aldrig kommer til den Guds Tjener N.N. igjen. Jeg besvær dig, du Ondskabs og Djævelens Kunst, ved vor Herres Jesu Christi ærefulde og hellige Opstandelse, ved hans guddommelig Magt og Kraft, ved hvilken han opstod fra det døde, og ved hans hellige Fødsel og ved den Helligaand og ved hans Magt og ved den Ed, han s(v)or vore Forfedre,ⁿ¹⁰⁴⁹ og ved hans Hukommelse og ved Jesu Christi Tilkommelse til den yderste Dag at dømme de levende og døde, da han vil sige: Gaar bort, I forbandede, i den evige Ild, som er beredt for Djævelen og hans Engle. Jeg siger dig, Ondskab og Djævelens Kunst, at bortfare og bortvige fra dette Menniske N. N. og ei have Magt over ham med Plage eller Sorg, ei heller nogen Helvedes Brynde paa nogen af hans Lemmer, Hu eller Sind; ikke nogen Øie eller svigefuld Tunge skal have Magt over hannem eller over nogen Guds Tjenere eller Tjenerinde, hvad heller de gaar eller staar, eller de ligger vaagende eller sovende, hvad heller de æder eller drikker, enten i Skov, Mark eller By, i hvadsomhelst, det dog være kan, i Lyset eller Mørket, paa Havet eller paa Landet, paa Jorden eller under Jorden. Jeg besvær dig, du urene Aand, som haver gjort denneⁿ¹⁰⁵⁰ Skrøbeligheds Ondskab og Djævelens Kunst, ved den levende Gud og ved den sande Gud og ved den hellige Gud. Jeg besvær dig, du urene Aand, ved den udødelige Guds Kraft og ved den samme Guds Søn, som været haver af Begyndelsen og bliver til Evighed, og er i Himlen og ser ned i Afgrunden, og jeg besvær dig ved de hellige, som altid staar for Guds Trone, som haver Magt fra nu og indtil Evighed, at du gjør, hvad jeg befaler dig. Amen, Herre Jesu! Amen. Amen.

No. 1308

En Form(anelse) at læse i Salt og (Malt og) at give sine Kreature ind i Salt og Malt i det høie Jesu Navn. Da est dem (fri) fra Trolddom og Svig det Aar.

(Efter R).

Vestre Slidre c. 1780.

Jeg formaner dig, du onde Menniske, at du ikke skal svige disse Guds Mennisker ifra den Del, de skulle have godt af her i Ver(den), at du maa ikke svige eller forholde mig i nogen Maade. Haver du i Sinde (at) svige mig nogen Maade, da skal du fly mig 3 af Kristi Hoved-Haar, den ene skal være i Solen, den anden skal være i Maanen, den tredie skal være den gode Herre Jesus selv. Kalder, forsamler, oplyser og (hellig)gjører mig, alle (Menn)isker, som ville bygge paa den sande Gud Fader, Søn og Helligaand, som udfordrer af os det, som ham tilhører, du onde Menniske, at ikke skal bedrage eller forholde mig nogen Maade. Har du i Sinde forsvige mig, da skal aller(mes)t betragte det femte Bud, hvorledis du kan ihjælslaa din Broder, da skal du se, hvad Tjenest du gjør din Gud dermed, saa kan du se, hvad godt du gjør mig dermed. Derfor vil jeg mane dig hen i det Fjeld, som ikke er gaaendis, i det Van(d), som ikke er roendis, og Helvedes underste Steder, som ‹…› dens nederste, ‹…›, som Dagen skal finde din ‹…› Jeg forviser dig, du onde Minniske, at du skal ikke formaa dig at svige noget Minniske ifra det, Gud giver ham, det maa dog nyde for alle og hver, som vil takke og tilbede den sande og udødelige Gud derfor og blive saa i Fred. (Jeg f)ormaner dig (Tro)lddoms Forgift og Fordærvelse som du kan gjøre med dine Konster og Djævels En(g)le og Sodomitters Bedrageri. Derfor skal du ikke maa komme mig nær til nogen Ulykke i nogen Slags Maade, som du komme kan paa mig eller mine Kreature, smaa eller stor, Ku eller Kalv, Gjeder eller ‹…› eller Lam. (Men jeg) bevarer altsammen ved den store og almægtige Gud Fader, Gud Søn og den værdig Helligaand. Jeg fordriver ved den levende Gud selv skal al Satans-Folk og Trolddoms Forgjørelse aldelis forsvinde og til intet blive, alde(les) udelukt ifra mig og mine Kreature og ‹…› jeg udlade ‹…› nde Jorde Vetter. Jeg tilvætter mig de 7 og halvfjerdsindstyve Profeter og Prædikantere; ved deris hellige Munds Opladelse og deres Benedidelse nu skal denne Forgjørelse aldrig findis mere og hengjord(t) ved Jesu tie velsignede Fingre ‹…› mine tie ‹…› 3 og 30 Tusinde Guds Engle, som her staar tilligemed Løve og al(t) det Græs, som Jorden bær, skal forbande dig, som sviger, og disse hellige Guds Engle skal raabe Ve og vogte over dig, over alle dem, som gjør ‹…› vil saa ‹…› haver en Dag i Himmelen … XXX.

Formelen, som man ser, meget forvirret; den synes at være nedskrevet efter Hukommelsen af en, der har glemt meget af den Opskrift, han har forefundet i en eller anden Cyprian.

No. 1309. En Formaning at læse i Salt og rindende Vand og give et Menneske, som er kastet ondt paa eller forgjort.

(Efter F, H, I, NN*, T, V, W, Z, a og e).

Tinn c. 1650.

Romedal c. 1780.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Fron (Gbdl.) c. 1750 og 1830.

Hadeland 1789 og 1793.

Moland (Telemarken) c. 1800.

Sandeherred c. 1800.

Eker c. 1850.

Idag, som er en beskikket Dagⁿ¹⁰⁵¹ den ganske Verden over, løserⁿ¹⁰⁵² jeg migⁿ¹⁰⁵³ udi Guds Magt medⁿ¹⁰⁵⁴ Guds Kraft, ved Jesu Kristi Finger. Er der nogen Forgjørelse, paasendt afⁿ¹⁰⁵⁵ Troldmænd ogⁿ¹⁰⁵⁶ Trold-Kvinder,ⁿ¹⁰⁵⁷ heller Trolddom af Fiske-Ben eller Fugle-Ben, af Norden-Veir eller Sønden-Veir, af Bjerge-Trold heller Fosse-Trold, af Jorde-Trold heller Tue-Trold,ⁿ¹⁰⁵⁸ af nogen Hændelse heller Ulykke indengaar(d)s heller udengaar(d)s, i Mad heller Drikke, sovendes eller vaagendes, sid(d)endes heller staaendes: da binder jeg idag deres Lever og Lunge,ⁿ¹⁰⁵⁹ deres Tand og Tunge;ⁿ¹⁰⁶⁰ jeg binderⁿ¹⁰⁶¹ deres Hænder og Fødder og alle deres Hjerterødder. Duⁿ¹⁰⁶² skal blive blive under Steren stungen, under Bjerget bundenⁿ¹⁰⁶³ og aldrig faa nogen Magt med mig en(d) som Salt for rindende Vand og som Dug for den hede Sol. Og det skal ske udi 3 Navn, Gud Faders + Guds Søns +, Gud den Helligaands. Amen. Amen. Amen.

No. 1310. At befrie sin Gaard og Grund og alle sine Ting fra alt ondt.

(Efter A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 170).

Urskog 1882.

Idag, som er den hellige Dag over den ganske vide Verden, overlæser jeg mig med Guds Magt udi den Treenigheds Kraft med Jesu Christi Finger. Er der nogen Forgjørelse i og paa denne Gaard og Grund enten paa Heste eller Høns, Ko eller So, Faar eller Gjed eller Kjed af nogen Hændelse eller Ulykke af Trold eller Troldmænd, Troldkvinder eller andre onde Mennesker, som ondt haver udsendt, som ved Avind og Forgjørelse haver tilføiet denne Gaard og Grund, saa maner jeg og bortdriver jeg fra denne Gaard og Grund al Had og Avind, al Forgjørelse fra Mennesker og Kvæg, fra Hest og Høns, fra Ko og So, fra Faar og Gjed og Gjæs og inddriver trevne Benedidelse udi dette Malt og Salt ved Droune og Brond og ved Sønskens Grund og ved de hellige Profeters Prov og ved de hellige Apostler, som er St. Lars, St. Ole, St. Andris,ⁿ¹⁰⁶⁴ St. Germand, St. Bernhardus, St. Benedicteⁿ¹⁰⁶⁵ – og alt ondt skal forsvinde for dennem som Kuld fore Varme og Salt for rindende Vand og Sne for den hedeste Sol.

No. 1311. En Formaning at bedrive Avin(d) og Svig imod Troldfolk.

(Efter T, V og Z).

Hadeland 1789.

Moland (Telemark) c. 1800.

Sandeherred c. 1800.

Idag, som er den hellige Søndag over den ganske Verden, maner og besværⁿ¹⁰⁶⁶ jeg alle Forgjørelser, Had og Avind, som erⁿ¹⁰⁶⁷ eller komme kan, som er dig paa sendt,ⁿ¹⁰⁶⁸ ved alle de Guds Ord, som prædikes over den ganske Verden, ved de 12 Apostler, som var udsendte at forkynde Guds Ord over den ganske Verden, og ved de 4 Evangelister, som er Math. Mark. Luc. og Joh., og ved alle deⁿ¹⁰⁶⁹ Under, som Gud har gjort i Himmel og paa Jorden, ogⁿ¹⁰⁷⁰ ved Jesu Kristi Fødsel af sin rene Moder Mariæ Bryst, der hun gav sin kjære, velsignede Søn Dieⁿ¹⁰⁷¹ deraf i Bethlehem, ved Jesus Kristi Død og Pine, ved hans hæderlige Opstandelse fra de Døde, ved hans ærefulde Himmelfart til sin himmelske Glæde og Fader, ved alle Guds hellige Engleⁿ¹⁰⁷² og alle Profeterⁿ¹⁰⁷³ og Patriarker, som staar for Guds Throne, som siger: hellig, hellig est du til evig Tid. Ja, jeg maner og besvær det ved Himmel og Jord og ved det himmelske Firmament, som er Sol og Maane, Himmel og Jord, Veir og Vand, Stjerner og Planeter, al den store himmelske corpora,ⁿ¹⁰⁷⁴ at det skal ikke have nogen Magt over mig N. N. Det skal ikke bryde mine Ben, skal ikke su(g)e mit Blod, men det skal forsvinde og vige ifra mig N. N.,ⁿ¹⁰⁷⁵ ligesom Jøderne fulde fra den Herre Kristus i Urtegaarden, og som Røgen forsvindis bort i Luften; saa skal Had og Avind og Vrede forsvindis og bortrykkes og aldrig faa nogen Magt med mig N. N. eller mine. Udi tre Navn, Gudfaders + Søns + og Gud den Helligaands + Amen, Amen. Fadervor.

No. 1312. Mod Avinden, eller den saakaldede Kloms-Bøn.

(Efter H. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 206).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Disse Ord skal læses i Salt og Malt og gives Kreaturerne.

Idag, som er den beskikkede Dag af Gud, maner og besvær(g)er jeg al Forgjørelse, Had og Avind, som er eller kan komme paa denne Gaard eller Jord. Jeg bortdriver det alt med Guds Ord, som prædikes over den ganske Verden, og ved de 4 Evangelister, som er St. Mattæi, St. Marci, St. Lucæ og St. Johannes, og ved alle Under, som er gjorte i Himmelen og paa Jorden af Jesus Kristus, og ved hans kjære Moder Maria og ved Jesu Kristi Død og Pine, Opstandelse og Himmelfart og ved Guds Throne, ved Englene og Helgene. Jeg maner alt det Onde fra mig og mine Kreature ved Himmel og Jord, Sol, Maane og Planeter, at det skal ikke bryde noget Ben eller su(g)e noget Blod af mine Kreaturer, men alt det Onde skal forsvinde fra mig og mine, ja ligesom Salt for Vand og Sne for Solens Hede.

I 3 N.

Dette Salt gives Kreaturerne nogle Gange om Vaaren. Da er de frie et helt Aar.

No. 1313. [For Avind.]

(Efter R).

Vestre Slidre ca. 1780.

Kors i Navn Gud (Fader), Kors i Navn Gud Søn, (Kors i) Navn Gud den Helligaand.

Nu idag, som er den hellige Hvile og Bede-Dag over den ganske Verden, formaner jeg af mine Kreature, Gaard og Gods al Trolddom og alle Troldfolkes Forgjørelse, og alt det Onde, som farer og fly(v)er imellem Himmel og Jord, og alt det Onde, som kommer af onde Menniskers Munde, af onde Menniskers Hjerte, af onde Øien, af onde ‹…› der, af ond Lugt, af ‹…› og Urter og Støv, af Land og Vandⁿ¹⁰⁷⁶ og Jord og alt det Onde, som kommer af onde Dyr og Berge-Katter, af fødte og ufødteⁿ¹⁰⁷⁷ formaner jeg af mine Kreature, Gaard og Gods og hen til den, det udsendte, paa hans Kreature, Gaard og Gods. Der skal det være og bo til Kristenhedens Tid og Bølgen bryd og ikke mere Magt have med mine Kreature eller Gods, end Jøderne finge med vor Herre Jesus, Guds Søn. Nu idag, som er den hellige Søndag over den ganske Verden, formaner jeg af mine Kreature, Gaard og Gods og i det Fjeld, som ikke er gaaende, og i det Vand, som ikke er roende, og nord til Helvedes Afgrund, nu ved de hellige 10 Guds Bud, nu ved den hellige Troens Artikle, nu (ved) de 5 Herrens Bønner, nu ved Guds Sententser, nu ved de hellige Profeters Munde, nu ved de hellige Patriarker, nu ved de 4 Evangelister, nu ved den hellige Evangelium, som falder (paa) San(k)te Hans Dag, nu ved det hellige Fadervor. Jesu Lennis Sanna nos Jottem Mettoie fia volua.

Denne Formaning læses 3 Gange i Salt og Smørelse med en Sax, paa Alle(hel)gens Dag 3 Gange, den 14de April 3 Gange, og 3 Gange San(k)te Hans Dag. Da skal du finde en ret probatum.

No. 1314. En Formaning for Aakast og Trolddom og svigefulde Mennesker og alle Uvenner.

(Efter I, NN, NN*, og M No. 1; ogsaa afskrevet i N*).

Romedal 1780.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1820.

Eker c. 1800 og c. 1850.

I vor Herres Jesu Namn binder jeg alle mine Fiender og Uvenner ved vor Herres Jesu Saar og Vunder. Jeg binder deres Hjerter og Mund, Tænder og Tunge, deres Lever og Lunge.ⁿ¹⁰⁷⁸ Hasper for deres Hjerte, Sabel for deres Mund, at de ikke skal tale eller imod mig sigeⁿ¹⁰⁷⁹ i denne Dag ved vor Herres Marterⁿ¹⁰⁸⁰ og bedske Pine, som han liddeⁿ¹⁰⁸¹ for den ganske Verdensⁿ¹⁰⁸² Synder. Jeg binder alle mineⁿ¹⁰⁸³ Fiender ved den uretfærdige Dom, som Pilatus dømte paa vor Herre Jesus. Jeg binder, jeg binder alle mine Fiender og Uvenner ved stompedeⁿ¹⁰⁸⁴ Jern-Nagler, som blev slaget igjennem Jesu hellige Hænder og Fødder, og den bedske Galde-Drik, som hanⁿ¹⁰⁸⁵ drak paa Korsets Galge for vore Synder.

I Namnⁿ¹⁰⁸⁶ Gud F. S. og H.aand. Amen.

No. 1315. Mod den flyvende Igt og Verkbrudenhed.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Jesus med sine 12 Disciple reiste over det galilæiske Hav til sin egenⁿ¹⁰⁸⁷ Stad Kapernaum. Der fremførte de en Værkbruden for hannem, da de brøde itu Taget paa Huset, sænkedeⁿ¹⁰⁸⁸ ned den Syge med sin Seng for Jesu Fødder og bad om Hjælp. Jesus han bad den Syge staa op, tage sin Seng med sig og gaa bort. Jesus med din Kraft, hjælp denne Mand! Jesus for din Pine, hjælp denne Kvinde af sin Værkbrudenhed og Igt og for de hellige Patriarker, Profeter, Evangelister, Apostler, Martyrer og hellige Helgener, ved din Død og Pine, Opstandelse og Himmelfart, ved din Dom, ved de Ord, som stod skrevet paa Korset paa 3 Maader, ved de 30 Sølvpenge, du var solgt for, ved de 3 Parter, ved de tvende Sakramenter, og den hellige Jomfru Maria, ved alle Ting, som helligt er, ved Englene og alle Hellige. I 3 N. Fader vor 3 Gange.

No. 1316. En Nytaarsdags-Bøn.

(Efter I, NN, og NN*).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Jeg beder dig, kjære himmelske Fader, ved din kjære Søn Jesum Kristum, at du vil i dette tilkommende Nytaar med denne din førstlige og de hellige Engles Beskjærmelse vilde vogte og bevare mig N. N. med Hus og Gaard og Boskab, Ager og Eng, Fiskevand og Fremgang til Fjelds og Lier og al den Del, som mig med Rette tilhører. Gud den Almægtige bevare mig fra Trolddom, Edder og Forgift, fra Galde og Finskud og al Ulykke, og naadelig hjælpe mig, at alt det, jeg foretager udi de hellige Engle, som stande for dit Aasyn og tjene dig Nat og Dag, de hellige Apostle deres Bønner,ⁿ¹⁰⁸⁹ Petri, Pauli, Anders og alle andre, hver med sit Navn. Emanuel, som er udlagt: «Gud med os», besvær(g)er alle Troldmennesker, hvad dere ere, Mand eller Kvinde, Pige eller Dreng, ung eller gammel, som Trolddom haver lært, at alt det onde, de mig har og t(æn)kt at gjøre, det forsvinder fra mig og til dem selv – og forgiftige Lem, som ondt haver i Sinde; det skal være dem saa haardt forbøden at gjøre mig N. N. nogen Svig paa nogen Del, som min kommer, som Lucifer er forbuden fra Helvede og til Himmelen at fare; det aldrig sker og aldrig bliver.

I Navn Gud F. S. og H. aand. Amen.

No. 1317. Held og Yndest at vinde.

(Efter H og Y).

Fron (Gdbl.) c. 1750.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Om Morgenen, før du opstaar, skal du læse 3 Gange disse Ord:

Jeg inden fire Vægger befaler mig i Jesu Kristi Hænder. Himlen være mig blid. Al Verden være mig god ligesom Jesu Kristi Legem og Blod. Alle Mænd og Kvinder, Piger og Drenge, Unge og Gamle, Smaa og Store, Fattig(e) og Rige, ja alle Kreaturer skal neie og bukke for mig, ligesom Englene neiede for Jomfru Maria ved hendes velsignede Søn Jesum Kristum. Og jeg N. N. jeg skal vinde Held og Yndest ved G. fader, Søn og Helligaand. Amen.

No. 1318. Mod Avind og Forgjørelse af onde Folk. a.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) ca. 1750.

Jesus Kristus og Sankte Johannes Evangelist haver sendt denne Bøn til Jorderig, at den skal (fordrive) al Trolddom og Forgjørelse fra «Vitter», Trold og Djævle i dit Hus eller paa din Gaard. Denne Bøn bliver læst i Salt og Malt.

Der skal intet Ondt hænde eller ske, ingen lide Nød af Ko eller Kalv, Gjeder eller Kid, Sauerⁿ¹⁰⁹⁰ eller Lam og Stude, Grise eller Svin; de skal ei udi Marken dø. Det haver Jesus Kristus, Guds Søn, lovet os, at Aavundⁿ¹⁰⁹¹ imod for alle med, som Troen tilsammen have god. Abrahams Gud, Isaks Gud, Jakobs Gud velsigne dette, vi har i vore Hænder; ligesom de 4 Floder, som altid rinder Jorden til Fromme, saa skal og Herrens Benedidelse over Hus og Hjem komme, samt Kvæg, over Kreature, Ager og Eng mig tilgode komme, og det med Gud Fader, Guds Søn og Gud den Helligaand.

No. 1319. b.

(Efter Lørdags-Aftenblad 1865. Side 50).

Solør 1865.

Jesus og St. Johannes Evangelist haver sendt denne Bøn til Jorderig, at den skal fordrive al Trolddom og Forgjørelse ifra Vetter og Trold og Djævle i Hus, paa din Gaard eller Plads, Ager eller Eng. Peder P.

Denne Bøn bliver læst i Salt.

Der skal intet Ond hende eller ske, og intet lide Nød, og ikke Ko eller Kalv, Gjeder eller Sauer eller Lam, Hest eller Stude, Grise eller Svin, de skal ikke udi Marken dø.

Denne Bøn haver Kristus selv givet os at staa imod for alle, som paa ham haver Troen.

Gid Abrahams Gud og Jakobs Gud og Isaks Gud velsigne dette Hus, og som der er tre Floder, som rinde unden Jorden til Fromme, saa skal ogsaa Herrens Benaadelse over mit Hus til Gode komme i Navn Gud Faders o. s. v.

3. Gamle Folkebønner. Credo og Pater noster.

No. 1320. [Jesus og Maria.] a.

(Efter Aarflot, Landboblad 1810, Side 195. Ogsaa trykt i Fyllings Folkesagn II, Side 32 og Theol. Tidsskrift R. II, B. X, Side 189).

Søndmøre 1810.

Søndagsbøn.

Syndajes Arre, du æ min Arre, du æ all vide værsens Arre. Daⁿ¹⁰⁹² Gjessus gjekk i skule me si gyldan krone, samfængd i mannshold (?), dærⁿ¹⁰⁹³ saag han sit kors i Jødeland.ⁿ¹⁰⁹⁴

Dærⁿ¹⁰⁹⁵ var han næglde,

dærⁿ¹⁰⁹⁶ var han stæglde

igjønaa haand, igjønaa fot

igjønaa sit heile hjarterot.

Saa kom Gjessu mor, saag sin vælsignade son paa korset sto:

Sier du, mi mor,

me forlængjes,

me fortrængjes,

einno rænnie samme vatn og blod gjønaa mi høgre sie, som forløjste mann og kvinnu, kvart ejt bodn, i væra æ.

Deinⁿ¹⁰⁹⁷ so læse deinniⁿ¹⁰⁹⁸ væss seint om kvældaa, tilekt um mæinnaa,

han ska sin sæl sændas,

han ska sin hug vendas,

te ein go aa luksalig enda.

Amen.

[No. 1320.] b.

(Efter Aarflot, Landboblad for 1810, Side 108. Ogsaa trykt i Theol. Tidsskrift, R II, B X, Side 190. Brugt af Bønderne, der, lige til Aarhundredets Begyndelse, pleiede om Fredagene at samle sig om Helgestenen paa Gaarden Brekke (i Ørsten) for at forrette sin Andagt).

Søndmøre. 1810.

Fredagsbøn:

I daje æ dæⁿ¹⁰⁹⁹ fredaj,

Gud naate okke, mir hæve inkje fasta, so mir maa.

I morgju æ dæⁿ¹¹⁰⁰ laurdaje,

daaⁿ¹¹⁰¹ høirast klokku fyr himmerikin slaa.

I aavermorgjuⁿ¹¹⁰² æ dæⁿ¹¹⁰³ søndaj,

Gud gji, mir hanar mutta upnaa!

Daⁿ¹¹⁰⁴ kjøme Gull-Var-Arrar mæ gull-kaapine sina. Han seje te møj Maria: «Kveim æ, so stænde framfyre signade kneaa dina?» Daⁿ¹¹⁰⁵ svara møj Maria:

Dæⁿ¹¹⁰⁶ æ sig signade saanin min:

Nægla gjønaa haand aa nægla gjønaa fot

aa nægla gjønaa hjarterot.»

Aa sæl æ dein,ⁿ¹¹⁰⁷ so fredajevæssin læsi kan tri regje fredajn, før han fæ se mat; dæⁿ¹¹⁰⁸ reinni synda ta sæline likso hagla ta himmila. Guds or aa amen!

[No. 1320.] c.

(Efter Folkevennen for 1859, Side 390. Optegnet efter Folkemunde af E. Sundt).

Sunddalen. 1859.

Paa den hellige Langfredag skulde vor Herre Jesus Kristus til sin Død og Pine gaa,
fik han se Korset for sig staa.

Manddommen taler,

Guddommen svarer:

Stat haardelig,

Strid mandelig,

Tro rundelig.

Døden er endelig

Glæden varer evindelig.

Saa kom Jesu Moder Maria, fik hun se sin velsignede Søn paa Korset:

«Se, min Moder Maria,

se mine Ynker,

se mine Saar,

se, hvor jeg værker

se, hvor jeg bløder;

jeg Spiger i Taarn har jeg hængt,

med Svøber og Ris er jeg krænkt,

jeg bløder mine Hænder

jeg bløder mine Fødder

jeg bløder min venstre Side;

derpaa frelste jeg baade Mand og Kvinde.»

Denne Bøn skal læses tre Gange om Aftenen og Morgenen, før jeg bider i det velsignede Brød …

(Cetera desunt).

[No. 1320.] d.

(Efter Folkevennen for 1859, Side 386 fg. Optegnet efter Folkemunde. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 190 fg.)

Valders 1859.

Den velsignede Langfredag, da vor Herre Jesus Kristus

skulde til sin Død og Pine gaa

fek han sjaa

Korset fore sig staa.ⁿ¹¹⁰⁹

Manddommen talede,

Guddommen svarede:

Stat haardelig,

strid mandelig!

Kom Jomfru Maria gangand' og saa sin Guds velsignede Søn paa Korset:

Med Tornespigerⁿ¹¹¹⁰ var han hængt,

med Tydneris var han flængd:

«Se min Ynk,

se mine Saar

blodige ere mine Hænder,

blodige ere mine Fødder,

se, Blodet renn af min venstre Side.»

Den som denne min Bøn læser 3 Gange hver Aften og Morgen, før han bid i Brød og drikker Øl, om Synden er saa stor som Sand i Havet, skal den være forladt af Gud i Himmelen. Amen.

[No. 1320.] e.

(Optegnet efter Folkemunde af Andreas Austlid).

Lom 1876.

Kom ind, sa' Vorherre; tænk ikke paa Veien er lang, sa' Vorherre. Tænk paa min, naar Glæden din. Jesus i Stolen stod. Jomfru Maria har sæt i Pris, sa' Vorherre, med ti Guds Finger, sa' Jesus, med tolv Guds Engle, sa' Vorherre.

Jomfru Maria sig selv opstod,

fik hun se sin velsignede Søn, paa Korset stod,

i Taarnet var han hængt,

var han sprængt.

Se, hvor han værker,

se, hvor han sveder,

og se, hvor han bløder.

«Mine hænder bløder,

mine Fødder bløder,

min venstre Side bløder,

derfor frelste jeg baade Mand og Kvinde

fra den Helvedes Pine.»

Saa mange, som læser denne Bøn af fastende Mund, af Hjertens Grund, før han drikker en Draabe, før han lader os bide i dette velsignede Brød, saa mange Synder skal ham affalde, som Straaler for Solen, som Græsset paa Jorden, som Sandkornet paa Havets Bund. Gud lade os ikke Graaden falde, før vor Herre Jesus Kristus vil os til sig kalde. Amen.

[No. 1320.] f.

(Efter en ældre Kones Diktat optegnet paa Gaarden Korbøl i Hof, Solør, af Lærer Th. Hornbæk. Trykt i Lørdags-Aftenblad for 1865, Side 50).

Hof, Solør 1865.

O hellige Langfredag, da Jesus skulde til sin Pine og Død gaa. Pinen var ikke liden, men Glæden varer evindelig. Da kom Jesu Moder Maria og fik se sin velsignede Søn, paa Korset hekk:

«Se, Moder Maria,

se mine Lænker,

se mine Saar,

se hvor jeg verker,

se hvor jeg bløder,

bløder mine Hænder,

bløder mine Fødder,

bløder min høire Side.

Med Tornespig er jeg hængt,

med Torneris er jeg klemt,

derfor frelser jeg baade Mand og Kvinde.»

Salig er den, som denne Bøn kan læse 3 Gange om Aftenen, før han gaar i sin Seng, og 3 Gange om Morgenen, før han bider i sit velsignede Brød; da skal alle hans Synder være tilgivne hos Gud i Himmelen. Amen.

[No. 1320.] g.

(Efter Folkevennen for 1862, Side 38. Optegnet efter Folkemunde. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 191).

Hedemarken 1862.

Jesu møder Maria, som til Korset løb, – fik hun se sin kjære velsignede Søn hekk. Han var torneflængt og blodsprængt baade paa sine Hænder og Fødder, elskværdige Gud vor Herre! Da opløftede han sine Øine og saa paa sin Moder Maria, som nu er fremkommet og har været omtalt:

«Nu er alle Verdens Børn fra Helvede løst,

og nu er mit Hjerte i tusinde Stykker knøst.»

Den, som læser denne Bøn for Aften og Morgen, saa vil jeg hannem tilgive, om han er en Synder mangfoldig for Gud, og han kunde meget, Vei vise, Brev skrive, i Paradis sende. I Navn Gud Fader, Gud Søn og den Helligaand, Amen.

[No. 1320.] h.

(Trykt i «For Fattig og Rig», No. 14 for 1870).

? 1870.

Paa hellig Langfredag, da vor Herre Jesus skulde til sin Pine og Død gaa, Pinen var liden, men Glæden varer evindelig, kom Moder Maria gingende; fik hun se sin velsignede Søn paa Korset.

«Se hid, Moder Maria!

Se mine Ynker,

se mine Saar,

se hvor jeg verker,

se hvor jeg bløder;

bløder mine Hænder,

bløder mine Fødder,

bløder min venstre Side;

med Torneriset er jeg klængt,

med Tornespiger er jeg hængt,

der jeg frelste baade Kvinde og Mand.»

Velsignet er den, som kan læse denne Bøn om Aftnen, naar han gaar til sin Seng, og om Morgenen, før han bider sit velsignede Brød; saa skal alle hans Synder være forladne for Gud i Himlen, om de vare saa mange som Sandkorn paa Havsens Bund.

[No. 1320.] i.

(Optegnet efter Folkemunde af Enkefru Lina Bruun).

Vang (Hedemarken) 1873.

I Jesu Navn.

Jomfru Maria gik og græd:

«Hør min Ynk og hør min Graad,

med Tornespiger er han hængt,

med Tornespiger er han klængt.

Se Blodet, hvor det rinder ud fra hans venstre Side og hans Haand.»

Og den, som denne Bøn ret læse kan om Morgenen, før han bider Brødet eller smager Øllet, ham skal hans Synder være forladte.

[No. 1320.] k.

(Efter O. S. Hansen, Bygdefortælling, Side 111. Ogsaa trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 192).

Tydalen 1873.

Jesus gik i sin Urtegaard

med Sved og Vand og blodige Taar.

Jesus saa til sine Saar,

som altid for hannem aaben staar,

Jesus sagde ved sig selv:

«Statt haardelig,

strid mandelig,

Døden er endelig,

men Glæden er evindelig!»

Den, som læser denne lille Bøn for sig 3 Gange om Morgenen og 3 Gange om Aftenen,

naar han har faaet Jordens Brød,

skal han ikke smage Helvedes Glød.

[No. 1320.] l.

(Optegnet efter Folkemunde af P. Fylling; Folkesagn II, Side 166. Ogsaa trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 188).

Søndmøre 1877.

Da Jomfru Maria engang kom gangande,

saag ho sin velsignede Saan paa Korset hengande,

fager og fin,

mild og blid

nægld

og stægld

igjønaa Haand og Fot,

ni Gaange igjønaa Jesu hellige Hjarterot.

Al Verden gavst derved,

Eng og Græs faldt derved,

alle Dyr tog te at græte,

Sol og Maane miste sin Skjin,

Smaafuglene miste si Snilde.

Gud Far! Gud Far!

Da ho Maria kom gangande fram,

bar ho Bokja i Haanda og Lukkelen i Barm,

oplod ho den himmelske Port og sa:

«Her skal de indteknast alle Syndara

og løse sine Sjæle. Amen.»

Det Menneske, so denne Bøn ræt lære at læse kan kvar Morgaa paa sit fastande Hjarte, han skal afteknas af alle sine Synder, om han havde fleire Synder, end so Hagel regner af Himmelen ned.

[No. 1320.] m.

(Optegnet efter Folkemunde af J. Skar).

Faaberg og Hægeland c. 1880.

Den hellige Langfredag skulde vor Herre Jesus Kristus til sin Pine og Død gaa. Pinen var liden, men Glæden varer evindelig. Derpaa kom den Moder Maria, fik se sin Guds velsignede Søn, paa Korset hekk:

– – – – – – – – –

se jeg verker,

se jeg bløder

– – – – – – – – –

Hvo, som læser denne Bøn 3 Gange om Aftenen, før han lægger sig i sin Seng, og 3 Gange om Morgenen, før han bider i det velsignede Brød, ham ere alle Synder forladte hos Gud i Himmelen.

[No. 1320.] n.

(Optegnet af Frøken E. Brandt efter Eli Aasen).

Vestre Slidre 1897.

Paa den hellige, velsignede Langfredag,

da vor Herre Jesus skulde til sin Død og Pine gaa,

saa han Korset for sig monne staa.

Da sagde Maria: «Staa haardelig, strid mandelig.»

Med Tornespiger blev han hængt,

med Torneris blev han flængt.

«Se min Ynk, se mine Saar, se min blodige Krop. Blodige er mine Hænder, og blodige er mine Fødder; se Blodet rinder af min venstre Side.»

Den, som læser denne min Bøn tre Gange hver Aften og Morgen, før han bider i Brød og drikker Øl, om hans [Synder er store som Sanden i Havet, skal han dog blive forladt hos Gud i al Evighed.ⁿ¹¹¹¹

No. 1321 a.

(Skillingsmagasin 1861, Side 199. Optegnet efter Folkemunde af A. R.)

? 1861.

Jomfru Maria sat aa song,

Boken havde a i sin Haand,

Jesus havde a i sit Fang.

Gud bevare Vin og Vand,

Gud bevare Kvind' og Mand,

Gud bevare Ild og Brand!

Ender med Forsikring om, at den, som læser denne Bøn 3 Gange, skal være bønhørt.

[No. 1321] b.

(Optegnet efter Folkemunde paa Landsmaalet af Kand. Ivar Mortensen).

Østerdal eller Opdal 1890.

Jomfru Maria sat aa song

tok ei bok i si hond

Jesus sat paa hennar kne

Gud bevare baade folk og fé.

No. 1322. a.

(Optegnet af Andreas Austlid efter Folkemunde).

Lom 1876.

Der ganger et barn omkring vort Hus

med tre Personer Evangelium.

Hvem var det, som Salmen sang?

Jomfru Maria tog Bogen i Haand,

Jomfru Maria tog Jesum Kristum paa sin Arm.

Gud velsigne baade Ild og Vand,

Gud velsigne baade Hav og Land,

Gud lad ikke Synden i Døren staa,

Gud lad ikke Sorgen i Huset gaa.

Tre Gange saa ville vi Salmen sjunge,

naar vi tilsengs gaar.

[No. 1322.] b.

(Optegnet efter Folkemunde af Enkefru Lina Bruun).

Vang (Hedemarken) 1873.

Der gaar et Barn omkring hvert Hus

med tre Evangelier og et Vokslius,

Jomfru Maria sad og sang,

Bogen holdt hun i sin Haand,

Jesum laa paa hendes Fang.

Gud bevare baade Kvinde og Mand,

Gud bevare Ild og Brand,

Gud lad ikke Døden for Døren staa,

Gud lad ikke Sorgen i Huset forgaa.

Denne Bøn skal vi læse tre Gange om Morgenen, tre Gange om Aftenen, naar man gaar tilsengs at sove.

[No. 1322.] c.

(Efter O. Røst, «Minder fra Hjembygden», Side 29. Trykt i Theol. Tidsskr. R II, B X, Side 193).

Tønset 1883.

Jomfru Maria sad og sang,

Bogen havde hun i sin Haand,

Jesum havde hun i sit Fang.

Jesus bevar baade Kvinde og Mand!

Synden ei i Huset bor,

Sorgen udenfor Døren stod. –

Salige ere de smaa Børn,

som læse denne liden Bøn.

No. 1323. [At stille Regn.]

(Optegnet af Provst Dr. Fritzner, der havde hørt Bønnen paa Lister).

Lister 1886.

Maria, Maria

hu sete

i Stete

aa be te Vorherre

at Regne maa lete

over Top,

over Tre,

over alle Guds Engle.

No. 1324. Fisker-Bøn.

(Efter C, NN* og P. Tidligere trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 186).

Storelvedal c. 1830.

Eker c. 1850.

Ringerike 1885.

Jesus paa Landet ved Søen stod,

bad St. Peder kaste ud sin Not:

«Fiske skal du rigeligⁿ¹¹¹² faa

af de store og af de smaa.»

Fiskⁿ¹¹¹³ jeg nu ogsaa fange vil,

før migⁿ¹¹¹⁴ mange Fiske til!

I 3 N. F. S. og H. a. 3 Gange F. v.ⁿ¹¹¹⁵

No. 1325. [At faa Fisk.]

(Efter M No. 5 og N*)

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Gausdal 1880.

Jeg gaar nu ud til Fiske-Strand

og vender Fisken med min Haand,

med vor Herres Jesus Haand

og saa med Jomfru Maria(s) Baand,

at alle Fiske i dette Vand

skal gaa til denne Strand,

som Jesus, Gud og Mand,

skafte i Flod og Vand.

De skal søge Redskab, som jeg udsætter for dem,

ligesom San(k)te Peder(s) Fiskeri i den Galilæiske Sø,

der Jesus stod paa Landet

og talede til Vandet.

No. 1326. Naar du vil vandre, da sig om Morgenen, før du opstaar:

(Efter H og Y. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 195).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Idag skal jeg en Vei udfare,ⁿ¹¹¹⁶

Guds Engle skal mig bevare,

tre fra Ild + tre fra Vand +

tre fra vred Mands Haand +

og tre fra alt Ond, mig skade kan.ⁿ¹¹¹⁷

No. 1327. For Hug og Stik at befrie sig.

(Efter A).

Urskog 1815.

Sig saaledes om Morgenen, før du gaar ud:

Jeg gaar ud af denne Dør;

vor Herre er min Broder.

Hvem kan mere end denne Mand?

Han giver mig i denne Dag en Ham;

han og idag og altid

mitⁿ¹¹¹⁸ Skjold og Værge (er).

In nomine patris + et (filii et)

sancti spiritus.ⁿ¹¹¹⁹

No. 1328. At faa Smør, naar man kjerner.

(Efter H, I, L, NN, NN* og a. Trykt i Theol. Tidsskrift, R II, B X, Side 185).

Fron (Gbdl.) c. 1750 og c. 1830.

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Dovre 1864.

Gud Skaber,ⁿ¹¹²⁰ i mine Hænder

jeg sætter min Kjerne tilⁿ¹¹²¹ Jord,

jeg velsigner hende med Guds Ord:

Gud unde mig Smør af Jordens Flod,ⁿ¹¹²²

Gud unde mig Smør af Jordens Dugg,

Gud Skaber,ⁿ¹¹²³ i mine Hænder.

I 3 Navn. Dette læses over Kjernen.ⁿ¹¹²⁴

No. 1329. Bøn før man bager Brød.

(Optegnet paa Søndmøre af Aarflot; Landboblad for 1810, Side 192).

Søndmøre 1810.

Kors aa Markje,

Han Gud velsigneⁿ¹¹²⁵ mit Dajes Værkje.

Kors aa Knag,

so ska inkje nokeⁿ¹¹²⁶ ifra mig tag'.

No. 1330. Morgu-Væss.

(Optegnet paa Søndmøre efter Folkemunde af Aarflot; Landboblad for 1810, Side 191. Trykt tillige i Fyllings Folkesagn II, Side 33 og Theol. Tidsskr. R II, B X, Side 193 fg.).

Søndmøre 1810.

Ut Daur

aa in Daje!

Vararre Freid herinne!

Signe me Johans Vængjelistⁿ¹¹²⁷

so bygte Braut

fyr Jesum Krist.

So for han i Frygd fram,

saa for han i try Namn

Tobio vinio naar slipper at.ⁿ¹¹²⁸

Til Forklaring af Slutningslinjen bemærkes følgende:

«Tobio vinio» er vistnok lig de kabalistiske Ord: binio bi^o tu^o, der forekommer f. Ex. i Dipl. Norv. VII, 441. (No. 1071). Ordene er, som man ser, delvis læste bagvendt. «Naar slipper at» er forvansket Latin = nos liberat.

No. 1331. a. Bøn til den hellige Elisabeth

(Efter Professor S. Bugges Optegnelser. Bugges Samlinger VII, 122).

Mo (Telemark) 1864.

Lova, lova Line

hot tru sole maatte skine

ivi folk, ivi fe,

ivi Jomfru Marias kvite kne.ⁿ¹¹²⁹

[No. 1331.] b.

(Efter Storakers Samlinger, XIV).

Dovre c. 1870.

Love, love Linø,

Gu' lat Sole maatte faa skinø

baade ovør me

aa ovør de,

ovør Top, ovør Tre,

aa ovør Jomfru Maria Kne!

No. 1332. Bøn til den hellige Cecilia.

(Optegnet efter Folkemunde af Pastor G. Jensen).

Arendal 1889.

Bombilla

Sesilla,

lad Fløita gaa vel!

Gaar der Hul paa,

sæt en Lap paa,

saa gaar det saa vel.

(Brugtes i Optegnerens Barndom af Smaagutterne, naar de skulde gjøre Fløiter og holdt paa at slaa paa Barken med Kniven for at faa den til at slippe).

No. 1333. Bøn mod Skodd og Uveir.

(Efter f No. 8).

Øvre Hallingdal c. 1896.

Skodda, dala, drita,

gaa heim att te Bodno dine.

Dei liggi i Brando

og brende seg paa Hando,

Kjedlen paa Eisun,

Kjinna paa Tuften

Kjyre i Klava,

Hesten i Haga

aa Gjeitadn era langt nord i Bergo.

No. 1334. [Bøn mod Skodde og tykt Veir.]

(Efter f No. 7).

Aal (Hallingdal) c. 1896.

Skodd, Skodd, dalar drit,

gaa heim att te Bodno dine.

Vetle Baadne ha brent seg paa Vetlefingen.

Kjyre i Klava,

Hesten i Haga,

Gjeitadn høgt upp i Bergo.

Sauidn langt nord i Dolo;

Lykladn liggji paa Havsens Bott.

[Skodd, Skodd, dalar drit,

gaa heim att te Bodno dine.]ⁿ¹¹³⁰

No. 1335. «Det gamle Fadervor».

(Optegnet efter Folkemunde af Haukenæs, trykt i hans Hardanger VII, Side 536).

Kinservik 1891.

Nottæ hadde seg ei dottedotte;

Nottæ vakna,

ho si sæle dotte sakna.

Ravnen kom or Svimo,

aa inkje sagde pino.

Svalo kom or Himmerikje,

aa inkje sagde pino;

ho tok ein Guldkamb

aa kjæmbde so mangein veifarende Mann.

Dei, so denna Bønæ læse,

ska korkje skina elde skjæmmast.

Guds gode i sit eie Rike,

dan vonde ska aldrig svikje.

Dan vonde æ baate snaue aa idle,

darfy so fære da so mangje i Værene vildt.

Fri os fra Synd i dag,

myrkje Nat aa ljose Dag.

No. 1336. Kveld-Væss.

(Efter Aarflot, Landboblad for 1810, No. 191, og Bugges Folkeviser, Side 132. Ogsaa trykt i Rahbeks Hesperus VIII, Side 508 og i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 195).

Søndmøre 1810.

E gjæ me te Sængin

mæ tolv Gus Engle,

tvo te Hande aa tvo te Fot,

tvo te kvart eitt Lidemot;

tvo ska min sengjastok vere,

tvo ska me te Gusheim bere,

tvo ska me tækkje,

tvo ska me vækkje.

Kors i Gieses Navn!

No. 1337. [Korrumperede Levninger af Pater noster paa Latin.] a.

(Særskilt aftrykt efter Slutningen af Formular No. 1313).

Vestre Slidre 1780.

Jesu Lennis

Sanna nos lothem Mettoie

fia volua.

Jesu Lennis = qui es in coelis; Sanna nos lothem Mettoie = sanctificetur nomen tuum; fia volua = fiat voluntas.

[No. 1337.] b.

(Særskilt aftrykt efter Slutningen af Formular No. 953).

Hadeland 1789.

Pater noster ist Nich Soelis qvintiomni potens Navn De oigtor.

ist Nich Soelis = qui es in coelis; qvintiomni potens Navn = credo in … omnipotentem; De oigtor = creatorem.

[No. 1337.] c. Kvardags-Væss.

(Efter Aarflot, Landboblad for 1810, Side 192. Ogsaa trykt i Fyllings Folkesagn II, Side 33 og Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 196, samt i min Den N. Kirk. Hist. i Ref.- Aarhundredet, Side 417. Efter Aarflots Opgivende brugt, «før Fadervor blev indført og lært»).

Søndmøre 1810.

Kredor nijande potamen Amen uppaa tenta sikkaa aa sæla ellive tælaa Gud i ein Tip ein Duk eit sion eit Biketon, eit Smalebud eit Amen.

Kredor nijande potamen = Credo in deum patrem; Amen uppaa tenta = omnipotentem; sikkaa aa sæla ellive tæla = sic ut in coelo, sic et in terra (3die Bøn i Fadervor); Gud i ein Tip = qvotidianum (4de Bøn); ein Duk eit sion = ne inducas in tentationem (6te Bøn); eit Biketon, vel = debitoribus (ste Bøn i Fadervor); eit Smalebud = in secula.

[No. 1337.] d.

(Efter Fylling, Folkesagn II, Side 33. Cfr. Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 197. Af Fylling betegnet som Fragmenter af et «Fadervor»).

Søndmøre 1877.

Dennika fænnike drexa

bomsa bukke so Tirra.

(Cetera desunt).

Dennika turde vel være = in deum patrem; fænnike = filium unicum; drexa = dexteram; bomsa = omnipotentis; bukke = judicare; so Tirra = remissionem peccatorum.

[No. 1337.] e.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Pater Noster Qui es in Cælis Sanstificetur Nomen Tuum veniat Regnum Fiat voluntastaa, Sicut i Cælo & in Terra Panem Nostrum Quotidianum da Nobishodie et dimitte Nobis Debita Nostra Sicut & nos dimittimus dibitoribus Nostris Et ne nos Inducas In I Tentationem Sadlibera Nos a.

XI. Sort Magi

1. Theoretisk Oversigt over Den sorte Kunst.

No. 1338. Principium et fines ocum Cypria propositanum.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Nu frem i den allerhøieste og allermægtigste Djævels Navn, Lucifers Navn! Amen.

Lucifer, den mægtige Satan og regjerende Fyrste og Monark stadfæste(r) og kraftig (gjør) den sorte Konst ved Signen,ⁿ¹¹³¹ Bans-Ord, Runer, Carakter(er) udi 4 Maader:

1. Ved visse Ord, Signe-Bønner, Ord, Runer og Caracteres, som man enten oplæser for sig selv, eller lade(r) læse over sig, eller bær paa sig om Halsen, om Livet eller under Armehullerne, skrevet i Satans Navn med sam(m)e Menniskes Blod paa Papir eller Pergament, h og Træ paa visse Dage og Tider – vide infra –, hvilke Signe-Bønner, Ord og Runer og Karakter(er) kaldes Djævelens Ord.

2det. Stadfester og kraftig gjør (Lucifer den sorte Konst ved) Signe-Bønner, Ord, Runer og Karakter(er) ved visse Tegnⁿ¹¹³² for sig med Fingrene eller skriver paa Papir, Pergament, h, Træer og bær paa sig i Klæder indsyet eller om Halsen hængende, og som (man) skriver med h eller Blod eller gjort af Træ eller nogen Malm, endogsaa med Figurer, ubekjendte Ord, Voxlys, hvidt Lys, Døbe Illustrasjon

, rindende Illustrasjon

, Messe

, Alter-Vox, Røgpapir, Illustrasjon

Nagler, Saxer, Traa, Speil, Ben Illustrasjon

, Sold, Haar, Nægle, døde Menniske-Ben, Pander, Tænder, Synaale og Knivers Odde, Spaaner og Klude, som enten man bærer paa sig eller bruger til noget, hvilke Ting kaldes Sakramenter.

3. Stadfester og kraftig gjør Djævelen den sorte Konst ved Signen, Bønner, Ord, Runer og Caracteres ved Menniskes Vilje og Fyldesgjørelse, naar noget Menniske, som disse Konster i Satans Navn bruger og tror og forlader sig stadig paa dem, paa det, som Illustrasjon

te og Sindet og Viljen begjær(er) og attraar formedelst samme Konsters Øvelse og Brug, som kaldes Djævelens Mirakler.

4 et ult(imo) stadfæster Dæmon den sorte Konst (ved) Signe-Bønner, Ord og Runer, Caracter(e)s, ved Kraften, som lader sig se og tro i Ordet og Sakramenterne i underlige Ting formedelst Menniskens Tro, Hjerte, Mund og Tunge, Røst og Tale, som tror paa dem og læser dem eller bær dem hemmelig hos sig «in nomini Satans», hvilken Vished, Sandruhed og Kraft kaldes Djævelens Aand.

2. Forskjellige Slags sorte Kunster.
a. Ledsagede af Sympathi-Midler eller magiske Operationer.

No. 1339. At mekkje.

(Efter Prof. Dr. S. Bugges Samlinger, Bd. IV).

Nissedal c. 1860.

Man mekkjer ved at læse Fadervor bagvendt.

No. 1340. At faa Næring i Værtshus.

(Efter U).

? 1790.

Tag en Toskilling og kast i Tønden i Fandens Navn, førend du tapper af den. Saa sælger du alt Øllet af Tønden igjen.

No. 1341. At faa Fisk.

(Efter Folkevennen for 1862, Side 455).

Lister og Mandals Amt. 1862.

Man spytter paa Krogen og nævner Djævelens Navn; da faar man meget Fisk.

No. 1342. At vinde i Kort og Terning.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Læg Kløver-Knæk(t) i Munden, naar du er i Kirken, og æd og drik der paa, læg det under din venstre Arm eller i Kortet. Da taber du vist aldrig.

No. 1343. [Raad for en dølget Bøsse.]

(Efter U).

? 1790.

Om Nogen har dølget en Bøsse, saa at du ei kan faa den af, saa tag dig imellem Laarene paa Rumpehullet med Fingeren og stryg Panden paa Laasen af med samme Finger, og sig disse (Ord): Jeg skyder i F…s Navn. Straks gaar hun løs.

No. 1344. [Naar Koen melker Blod.]

(Efter M No. 5 og N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Gausdal 1880.

Naar en Ko melker Blod, skal man tage Melken og slaa den paa Folkelort og sige saaledes:

Naa kan Fanden tage at(t) Lorten sin!

No. 1345. En skjæmt Bøsse at gjøre god igjen.

(Efter N [ogsaa afskrevet i N*], NN*, P og a).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og c. 1830.

Storelvedal c. 1830.

Eker c. 1850.

Gausdal 1880.

Skyd en Skjære, riv straks Hjertet ud paa hende. Lad Bøssen og læg Hjertet ovenpaa Krudtet og skyd det derud, som den blev skjæmtⁿ¹¹³³ og sig:ⁿ¹¹³⁴

Fly og reis nord og sør, øst og vestⁿ¹¹³⁵ og træf saa ham i Hjertet, som Bøssen har skjemt.ⁿ¹¹³⁶

Da kan han gjerne dø paa Flækken.

No. 1346. Om nogen har forgjort dine Kreaturer.

(Efter H, I og NN*).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Romedal c. 1780.

Eker c. 1850.

Saa tag af en nybær Koes Mælkⁿ¹¹³⁷ en Ske fuld, Kvinde-Mælk en Ske fuld, og af dit eget Vand. Bland det sammen og hav detⁿ¹¹³⁸ i et Glas og grav det ned i en Møgdynge Natten over,ⁿ¹¹³⁹ og sig 3 Gange:

Hosala, Disla, Fuga.ⁿ¹¹⁴⁰ Tagⁿ¹¹⁴¹ det saa op og sig 3 Gange:

Nu gaar en, som nu løb Beelsebubⁿ¹¹⁴² da mundus.

Sæt saa Glasset paa Bordet en Time. Saa kommer Troldkvinden eller Troldmanden og begjærer enten Salt eller Madⁿ¹¹⁴³ eller Drikke. Men giv ham intet, men bed ham gaa sin Vei.

No. 1347. At en Pige skal faa Lyst til dig.

(Efter U).

? 1790.

Slaaⁿ¹¹⁴⁴ en Muskat 3 Gange i F… Navn og riv saa noget af den i Øl, Vin eller Mjød, og lad hende drikke det, saa elsker hun dig af Hjertet.

No. 1348. At en Pige skal komme til dig, naar du vil.

(Efter U).

? 1790.

Tag et Æble og kast det under eller mellem det bagerste Ben, naar Ornen sidder paa Soen i sit Arbeide. Ligeledes kan man gjøre med en Stodhest, naar han er paa Hoppen og springer hende. Dette Æble slaar du igjennem i F… Navn. Tag det saa straks op igjen. Hvilken Pige du giver dette Æble, hun skal straks løbe efter dig, uafladelig elske dig, og derefter lade (dig) faa din Villie med hende.

No. 1349. At vinde i Kort og Tærning.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Tag et Kløver-Blad og skjær avundt 3 Gange omkring, kast det saa paa Ilden i F. N., tag det igjen og læg det paa den Sted, du staar paa, eller i din venstre Sko, at ingen det ved. Saa vinder du.

No. 1350. Om din Ager og Eng er skjæmt, og fri sig derifra.

(Efter H).

Fron (Gbdl.) c. 1750.

Gaa til den Mands Eiendele, som du tviler gjør dig Skade, og hav med dig 3 smaa Stener. Tag igjennem Gjærdesgaarden med din Haand lidet Jord og sig saaledes:

Fanden gir jeg dig

for du under mig,

jeg tager igjen mit.

Dette 3 Gange, og lad de Stene lig(g)e paa Mandens Eiendele. Denne Jord bytter du om paa Kirkegaarden, og tag med dig af den Jord derfra og mænge det i Sædefrøet. Det hjælper vist.

Nr. 1351. At en Pige skal faa Lyst til dig.

(Efter U).

? 1790.

Naar du hitter eller finder en Hestesko med Søm udi, da tag den op og til den venstre Side, hold den bag paa Ryggen, tag saa et Søm deraf, og naar du tager det, sig saa disse Ord:

Herud i F…s Navn!

Behold Sømmet. Hvilken Kvindesperson eller Pige, du rører ved med dette Søm, hun løber straks efter dig og elsker dig.

No. 1352 Vil du have 3 fri visse Skud hver Dag.

(Efter U).

? 1790.

Saa begynd at støbe hvilken Dag, du vil – eller Morgen –, naar Klokken er 12, indtil den er 1, og ikke længere om Morgenen; thi hver Dag begynder Kl. 12 om Natten. Støb da, siger jeg, saa mange Blykugler, som du vil, i F…s Navn. Og i hver Kugle skal være et Hvedekorn; derfore skal Hvedekornet lægges i Kuglen, men førend man støber. Og du skal være allene, naar du støber, og du maa ikke tale et eneste Ord, i hvad eller hvem der og kommer fore og taler til dig. 3 af disse Kugler kan du bruge hver Dag, og hvad du begjærer, det faar du, naar du skyder med en af dem, endskjøndt du aldrig ser noget for dig, det være sig hvad det vil, alle Slags Dyr, Fugle, ja Mennesker etc. Og dette kan ske allerbedst, naar man støber Kuglerne i Skyttens Tegn, hvilket du kan se i de 3 Dage efter hinanden.

No. 1353. Konst, at du kan se, hvilke der er Troldhekser.

(Efter U).

? 1790.

Kjøb en kulsort Høne eller Hane i F… Navn, og giv for den, hvad de begjerer. Skjær saa Hovedet af den en Torsdagsmorgen, førend Solen staar op, i F… Navn. Grav begge Øinene ud paa den, og kast dem bort, at der bliver Hul tvert igjennem Hovedet. Salt det og tør det vel, og bær det hos dig, alle uafvidende. Naar nu Hekserne vil reise til Bloksbjerg, som sker gemenlig paa de store Fester, som de har om Aaret, nemlig Skjærtorsdagnat, Volburrignat og St. Hansnat, saa kan du, alle uformærkt, være i Kirketaarnet ganske stille, paa en af disse Nætter, hvilken du vil. Thi Hekserne samles først allesammen paa Kirkegaarden i dette Sogn, førend de reiser til deres Forsamlingsted, som de har udvælget sig. Og naar om (Natten) en efter anden kommer farendes ind af Kirkelaagen og Kirkegaarden, saa ser du med det samme ene Øie tvert igjennem dette Hoved; saa kan du se dem vist og kjender dem. Men vil du se ud med dine blotte og bare Øine, saa ser du ingen. Herhos er at mærke, at du staar ganske stille, saa at de ikke i ringeste Maade mærker dig. Thi fornemmer de dig da, idet du ser igjennem Hovedet paa dem, gaar det ene Øie ud. Du kan saa hemmelig se igjennem det ene firkantede Huller, som gaar tvertigjennem Taarnemurene, ud til dem igjennem Hovedet paa Kirkegaarden, og vær ganske stille. Naar de nu atter bortfarer, saa gak hjem.

No. 1354. Fjetre-kunstenⁿ¹¹⁴⁵ a.

(Efter F og W. Cfr. Formular No. 1058 fg.).

Tinn c. 1650.

Hadeland 1793.

Først du gaar ud af din Dør, da gak baglængsⁿ¹¹⁴⁶ og sig saa:

Minate.

Naar du kommer til Skoven,ⁿ¹¹⁴⁷ da tag 3 Klyper Jord under din vingstre Fod og kast over din Bøsse og sig:

Hal Haman

neban dadem.ⁿ¹¹⁴⁸

Gak saa 3 Gange baglængs 2 i en Ring og sig saa:

Saa gaar Lucifer.

Saa gaar Belsebub.

Saa gaar Astarot.

Naarⁿ¹¹⁴⁹ du ser Fugl eller Djur, da peg paa dem med din Finger og sig saa:

Oax moax voax.

Gak saa i en Ring og skjud saa, naar du vil. Er der mange Djur, da skjud naar du vil; er der mange, da skjud saa mange, du vil, og lad de 3 gaa. Er der 3 Djur, du finder, da skjud de 2 og lad det 3die gaa. Er der et Djur, du skjøder, da tag et bitte Stykke Kjød under den vingstre Fremfod og kast det i Nord og sig:

Habe nihil ampt.ⁿ¹¹⁵⁰

Er det Fugl, du skjøder, da vri det vingstre Ben af og kast det bort og sig:

Selamalatuer.

Og du skal have paa dig Qvægsølv og Bøvergjæld og Hjertet af en Strand-Vibe.

[No. 1354.] At fjettre Fugle og Dyr. b.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Det første du gaar ud af din Dør, da sig:

Minate,

og gak baglænds, naar du det siger. Og naar du kommer til Skoven, da tag 3 Klyber Jord under din venstre Fod og kast over din Bøsse og sig hver Gang:

Hallx.

Naar du da ser enten Fugle eller Dyr, da peg paa dem med din Finger og hold den i en Ring mod Solen og sig:

O: Ax: max: vaax.

Skyd saa. Er det Fugler, du skyder, da vri den venstre Ben af og kast det bort med de Ord:

Seelamax Lallua.

Men er det Dyr, da vri det venstre Forben af og kast det i nord og sig:

Achtimir Nidt Surfan Glach.

Mærk vel Seddelen, du haver om Halsen, og samme Seddel skal hænge i en rød Silketraad om din Hals, som følger:

Jeg NN maner og svær dig du Gud Næron + Neriot + Astacoth +, at du ikke tilsteder noget Dyr eller Fugl flyve fra mig eller løbe tilside, uden det dræber alt udi

[No. 1354.] At fjettre Fugle eller Dyr. c.

(Efter NN*).

Eker c. 1850

Det første du gaar ud af din Dør, da gak baglængs og sig:

Maniat.

Og naar du kommer til Skoven, da tag 3 Klyber Jord under din venstre Fod og kast over din Bøsse og sig hver Gang:

Hal.

Gak saa 3 Gange baglængs i en Ring og sig for hver Gang:

Naar du ser enten Fugle eller Dyr, da peg paa dem med din Finger:

X Oax max Wax.

Er det Dyr, da skyd saa mange, du vil, paa 3 nær, som du lader ga(n)ge. Er der blot 3, da skyd de 2 og lad det 3dje gaa; er der kun 2, da skyd det ene og lad det 2det gaa; men er der kun 1 Dyr, da skyd det og tag din Kniv og skjær et lidet Stykke Kjød under det venstre Forben, kast det bort i Nord og sig:

X habi Mitri X Siger Lamp.

Er det Fugle, du skyder, da riv det venstre Ben af og kast bort med disse Ord:

Salama lalua.

Mærk følgende Seddel, som du skal bære omkring Halsen, og deri er rette Baandet(?), og den Seddel skal du bære i en Silketraad.

Samme Seddel gjøres saaledes:

Jeg NN maner og svær dig, Gud Naron Neriot Astaroth,

at du ikke tilsteder noget Dyr eller Fugle, at de løber, springer eller springer tilside for mit Skud. Minist vder ber det i ax max

No. 1355. At (fa)a Kreature til at (elsk)e sig.

(Efter R).

Vestre Slidre c. 1780.

Væk dig Blod i den venstre Medien-Finger, lad 3 Draabe(r) i Salt, læg det under din venstre Arm, indtil det bliver varmt, gak saa baglengendis ud og sig:

Minate.

Giv dem det at æde. Da elsker det dig.

No. 1356. At sætte Durkløb paa Nogen

(Efter N [ogsaa afskrevet i N*] og P).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Storelvedal c. 1830.

Gausdal 1880.

Gak til Kirken en Torsdagskveld, efter Solen nedgaar, og hav en Pægl med dig. Tag den fuld med Jord udenfor Kirkegaarden. Gak saa til en Lig-Grav, slaa Jorden derpaa af Pæglen og fyld den igjen af Lig-Gravens Jord. Gak saa dermed 3 Gange omkring Kirken; gak siden til et Vand eller Bæk, som rinder fra Sønden til Norden. Slaa Jorden i Vandet og sig med det samme:

Diabolus med dit Selskab! Før den Person, hvem detⁿ¹¹⁵¹ er, som har gjort det eller det, saadan Livsyge paa, at han begjør sig baade for og bag paa detⁿ¹¹⁵² Sted, han er og gaar, ligger, sidder eller staar!

No. 1357. At en Tyv skal bære de stjaalne Sager tilbage.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Paa Kirkegaarden skal du tage et Ben helst af en Finger og begjære det til Laans, og derpaa skal du tage Svovl og 3 Stykker af Varerne, som du haver mistet, eller skjære 3 Stykker af Rummet, hvor de har ligget. Læg saa Svovlet og de 3 Stykker paa Benet og sæt Ild derpaa og lad (det) brænde og sig de Ord: Nu skal Satan plage dig, som jeg plager dette Ben, til du kommer hid igjen med min NB!

No. 1358. Sine Fiender og Uvenner at forfær(d)e.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag en Spansk Flue og kast den i en Bæk, som rinder i Sønden ud, og gjør en Krinds om dig med et Stykke run(d)t Kridt, og sig saa: Jeg maner dig, Lucifer med alt dit Selskab. Jeg maner dig Vand-Frue og Vand-Hæld, at du hjælper mig at slaa og skamfere mine Fiender paa den Tid og den Tid, saa de ingen Magt have uden sig selv til Vand-Ære.

Gak saa hen bort og tegn dig med det hellige Korsets Tegn, og sæt disse Tegn paa dig alle Vegne:

Dette skal skrives paa Pergament og bæres paa bare Kroppen.

No. 1359. Raad for Bylder og Saar.

(Efter U).

? 1790.

Gak til en Hjørnestolpe først i det nye Aar, og tag 3 Gange paa den overkors og sig: Nu sætter jeg hen alle Bylde og Saar, Ledværk, Rygværk, Stene-Pine og Fnat, samt alt det, som ondt er og agter at komme paa mig iaar. Dette sætter jeg bort F… ivold i de hellige 3 Navne, Gud F. S. og H. A.

Sig det 3 Gange og spyt 3 Gange imellem hver Gang du læser. Det hjælper med Guds Hjælp.

No. 1360. [At døve Værk.]

(Redigeret efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Man bruger det trekantet Taarnⁿ¹¹⁵³ og maner avint ved den Kjærligheds Gud Asmodus.

[No. 1360.] b. Ledsagede af skrevne eller læste Formularer.

No. 1361. [At træffe sikkert.]

(Efter W).

Hadeland 1793.

Naar du og bær denne Seddelen paa din Hals, om du gaar ud at skjute, og lader den hænge i en rød Silketraad, saa kan intet Ondt un(d)gjænge dig.

Men naar du da fanger saa noget Djur, Fugl eller Vildt, da skal du læse denne Manelse:

Jeg N.N. maner og besvær dig, Narion, Nerioth og Astaroth, at du ikke tilsteder dette Djur eller denne Fugl at løpe, springe, flyge eller vike tilsiden fra mit Skud.

No. 1362. At vide, hvor en Tyv er.

(Efter Y og d; trykt i Skillings-Magasinet 1859 og i «Svarteboka» 1859).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Skriv disse Ord 3 Gange paa Papir og læg det under dig næst din bare Krop, saa ser du Tyven i Søvne:

Aias, aiactt in

nomini Diabuli.ⁿ¹¹⁵⁴

No. 1363.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Durenⁿ¹¹⁵⁵ lok op, Fandens Mester,

lok op, Lucifer,

lok op Bua,

lok op Babou,

lok op Bana,

helf Bark.

Hold med høire 3 Finger for Munden.

No. 1364. Døve Skud.

(Efter M No. 4 a og N*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Gausdal 1880.

Dette Skud driver jeg tilbage til den, som det har udsendt, i 3 Fandens Navn:

Medrak Sechdrak Abenego

og i treenig Gud Fader, Søn og Gud den Helligaand.

No. 1365. At binde Ormen.

(Efter NN, NN * og a).

Eker c. 1800 og c. 1850

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Har du saa hvasse Tænder, som din Fader, saa bid af Baandet i Lucifers Navn.

No. 1366. For Tand-Værk.ⁿ¹¹⁵⁶

(Efter G).

Jeløen (Rygge) c. 1800.

Fanden to dine Hænder

at du inte vasker dine Tænder

for Tand-Pine.ⁿ¹¹⁵⁷

Her under skal staa det Menneskes Navn med fulde Bogstaver og Faderens Navn. Siden skal den klippes udi 9 Parter og lægges ind paa den saare Tand.

No. 1367. At stille Værk af hvad Slag.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

L+ A +. Jeg stiller og døver den Værk, Flugt og Sved paa NN ved Konning L + A + Magt og Kraft.

Og siden Pater noster avint.

No. 1368. Om Trold.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg heler og læger,

døder og dræber,

udmaner og ganske udsletter

alle Slags Troldbet, af hvad Navn de end have,

paa NN.

Og det skal fuldkommes og ske i Navn K(onning) L(ucifer) +, As(modum) +, C(ordi) + og Pater Noster.

No. 1369. For alle Slags Orme-Sting.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg heler og læger alle Slags Edder-Stung, af hvad Navn de have:

Det røde ikke svie,

det blaa ikke bulne.ⁿ¹¹⁵⁸

I Navn Koning L + og Asmodum + Cordi +ⁿ¹¹⁵⁹

No. 1370. [For Tauver.]

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg giver dig Magt, Huld, Marv og Mod; du skal æde og trives, styrkes og fedes; den dig sveg, skal fortørkes og forsvinde ligesom Dug for Solen og Salt for det rindende Vand. Jeg skal med Lucifers Magt tage baade Huld og Trivsel fra ham.

Og det skal og ske i Navn Ta + Fria + Urgu + Exqvida + Arare + Lingtram + Tuam Fasil +

No. 1371. At blive meget stærk.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Sig: Nommen + Astorot +. Jeg skal dig med Lucifers Lænke binde, din Haand og Fod; du skal mig ei skade.

+ Augusti + Dech + Reqvition + og Morti + Fischation + Itadoch + Segene + Amen +.

No 1372. At dølge et Gevær.

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Jeg befalerⁿ¹¹⁶⁰ dig fra den Herre Belsebud, det du skarplad(t)e Gevær eller Kanone ei skal ladeⁿ¹¹⁶¹ dit Skud til nogen Skade for Mennesker eller levende Kreatur.

No. 1373. At gjøre Mennesker urolig, som haver fornærmet dig.

(A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 172).

Urskog 1882.

Jeg maner og dig, du ypperste Høvding Lucifer, at du med andre Herrer og Fyrster piner og plager dette Menneske, som det haver gjort eller udsendt paa N.N., og besværer dig, mægtige Herre Gramatan, tilligemed andre Gudinder og Jomfruer, og dette Menneske, som de haver gjort paa N.N., at det maatte blive saa uroligt som en Vandbølge paa den vide Strandbrede, og at det maatte faa saa forbitret og galt i Tanker og Sinde, at det maatte synes Himlen vilde falde paa ham, og Jorden sluge ham, og det maa gaa i 5 ad 6 Dage og det i D. Navn. Aasmedeus Norman + Satan + + + Belsebub + Kobi + + + Buse + + + + Jeng + + + + Busel.

No. 1374. At frie sin Tiurs-Leg.

(Efter A).

Urskog 1815.

Jeg besværger Eder, I Djævle, som er bundne i Helvede og i Himmelen og i Afgrunden, at I ikke lader noget Menneske skyde Fugl paa denne Grund uden jeg.

3 Gange Fadervor.

Og gaa tre Gange omkring Legen og slaa … en Varme og sæt i Korset. Maa være hjemme, før Solen rinder.

No. 1375. For Klomsing.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg klomser og binder baade Tand og Tunge,

Hjerte, Lever og Lunge,

Haand og Fod

og hvert et Ledemod.

Denne skalⁿ¹¹⁶² staa saa fast, som den grumme Satan i Helvede fast staar, som Lots Hustru i Sodoma, og som de uretfærdige Dommere i Helvede fast staar, medens de vidste ret og vidned vrangt.

Og det skal fuldkommes og ske i Navn L + ha Stuⁿ¹¹⁶³

hal L + uc half L + uci. halfa L + ucif

halfas L + ucife halfast L + ucifer Bindfast Illustrasjon

3. a. At slaa Øiet ud paa en Tyv. b. At skyde ihjel en Tyv. c. At binde en Tyv.

No. 1376. Om at slaa Øiet ud paa en Tyv. a.

(Efter F, NN og NN*. Trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 212).

Tinn c. 1650.

Eker c. 1800 og 1850.

Først skal du om Søndags Morgen smie en Kobber-Nagle og slaa ham 3 Slag i Fandens Navn. Tag saa Mandblod og Qvægsølv og Ister af en hvid Høne, og det skal ske en Søndags Morgen under Messen. Bland det tilsammen og skriv dermed Øiet paa Bordet og disse Ord omkring:

Sæt saa Kobber-Naglen i Øiestenen og læs disse Ord, som følger, og slaa 3 (Gange) med en Hammer.

Saten besebuci belial sisilo Erebi bamale Rebob.

Dermed mister Tyven sit Øie.

I NN (og NN*) er Opskriften forkortet. Indskriften om Øiet lyder her saa:

[No. 1376.] At slaa Øiet ud paa en Tyv. b.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag Kvægsølv, hvidt Kridt og Menneskeblod en Søndag under Messen, gjør det tilsammen, at det bliver til en Deig, mal eller tegn et Øie paa et Bord for dig, sig disse Ord omkring:

Volacti, ada, Nola, Aprison.

Sæt saa Sømmet (eller en Spiger) midt paa Øiet og læs denne Fortegning:

Satan, Beelzebul, Balligel, Astriot, Babell, Zizilo, Erebi, Bumota, Rebos.

(Her følger saa en Besværgelse af omtrentlig samme Indhold og Udtrykⁿ¹¹⁶⁴ som i Formular No. 1376 g efter «Agrabor» til «… F… Navn.». Derpaa fortsættes):

Lad saa Sømmet staa eller sidde i Øiet 9 Timer; gak kun af Huset, luk Døren til og se dig ikke tilbage. Da springer Øiet strax ud paa Tyven.

[No. 1376.] At slaa Øiet ud paa en Tyv. c.

(Efter N [ogsaa afskrevet i N*], NN, T, W og e).

Hadeland 1793.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Moland (Telemark) c. 1800.

Eker c. 1800.

Gausdal 1880.

Tag Ister af en Høne og Kvægsølv og Mandeblodⁿ¹¹⁶⁵ en Søndags Morgen, førend Solen opgaar under Messen,ⁿ¹¹⁶⁶ bland det tilsammen, at det bliver som en Deig. Med samme Deig skrivⁿ¹¹⁶⁷ Øiet paa Bordet.ⁿ¹¹⁶⁸ Tag saa en Kobbernagel, som er smedet en Søndagsmorgen før Solens Opgang i tre Slag med Hammerenⁿ¹¹⁶⁹ i alle Djævles Navn.ⁿ¹¹⁷⁰ Sæt Naglen paa Øiet, slaa 3 Slag med samme Hammer og sig:

Satan, Belsebub + og alle Djævle, som er i Helvede!ⁿ¹¹⁷¹

[No. 1376.] Hvorledes du skal slaa Øiet ud paa en Tyv. d.

(Efter O, Z, NN og NN*).

Høland c. 1700.

Eker c. 1800 og 1850.

Sandeherred c. 1800.

Først da skal du lade slaa en Nagle af Kobber, og hver Gang skal du lade hannem slaa 3 Slag i Fandens Navn, og han skal slaaes med 3 Egger eller Stinder. Siden skal du lægge Naglen under Kirke-Syllen udi 3 Søndage, og tag saa Sind af Sølv og det hvide af et Æg og bland det tilsammen. Og dermed skal du skrive Ægget paa Veggen og skrive disse Ord omkring:

Balam + Nabat + Apasia og sæt denneⁿ¹¹⁷² Figur: Illustrasjon

Og det skal skrives med en Fjer af den venstre Vinge paa en Gasse. Tag saa en Nagle af Kobber, som er slagen om Søndags Morgen, førend Solen gaar op. Og slaa siden Naglen i det Øie, ⁿ¹¹⁷³ som staar for dig paa Veggen og lad sidde hannem saa længe, du maner. Og førend du begynder at mane, da læs disse efterskrevne Davids Salmer:

Den første:

Ak Herre, straf mig ikke i din Vrede.

Den anden:

Gud forbarme dig efter din Miskundhed.

Den tredie:

Ak Herre, hvi ere mine Fiender saa mange.

Hvilke du selv kan finde udi Davids Salmer, og de skal læses 3 Gange.

Saa følger Besvergelsen.

Jeg formaner og besverger Eder I Djævle, alle som regjere i Øster, Vester, Sønden og Norden, ved Gud Fader, Søn og ved Gud den Helligaand, ved Himmel og Jord og ved alt det, som er derudi, ved de hellige Engle, ved alle Guds Confessoris og Bekjenderere, ved de hellige Martyrer og Martyrinder, ved den hellige Skriftes Krafts Fuldkommenhed og Udrettelser, ved disse 3 Davids Salmer, som nu 3 Gange ere oplæste for Eder, at naar jeg nu slaar paa denne Kobber-Nagle, som jeg haver fæstet i dette Øie, som staar skreven paa Veggen, at I da strax endeligen uden Afladelse udstyrter og udvælter den Tyvs Øie, som haver staalet.ⁿ¹¹⁷⁴ Dette efternævne hver ved sit Navn, være sig Penge, Klæder eller andet og hvad Sort (det) være kan, som Tyven haver staalet fra den Mand eller Kvinde, Karl eller Pige, – navngives ved sit Navn.

Fader S. og H. aand.

[No. 1376.] Paa en anden Maade. e.

(Efter T og W).

Hadeland 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Gjør en Nagle af Kobber en Søndags Morgen under Messen og slaa ham 3 Slag i Djævelens Navn. Og den skal gjøres med 3 Slag i Djævelens Navn med 3 Eyge eller Slinner. Siden skal du lægge ham i Kjerke-Svalen under 3 Søndage efter hinanden, som der er Messe udi sammesteds. Tag saa File-Spon af Sølv og Æggehvite og bland det sammen. Skriv et Øieⁿ¹¹⁷⁵ paa en Veyg og skriv disse følgende Ord der omkring Øiet:

Dette skal uddrives ved Brudensⁿ¹¹⁷⁶ Haand, Saatans Baand, ved Gud Fader, Søns og Helligaands. Amen.

N. Førend man slaar til Naglen, skal nævnes, hvad Slaget er, og fra hvem. Altsammen skal skrives med den venstre Vinge-Fjer af en Gaas. Siden sæt forskrevne Nagle midt i Øiet og slaa ham derudi, og lad ham staaⁿ¹¹⁷⁷ derudi mens du maner, og før du begynder at mane, da læs disse Davids Pesalmer:

1. Ak Herre, straf mig ikke i din Vrede.
2. Det Gu Faderⁿ¹¹⁷⁸ forbarme dig efter et c.
3. Ak Herre, hvi ere mine Fiender.

Dernæst Ære være Gud Fader, et for hver.

Nu følger Manelsen.ⁿ¹¹⁷⁹

Jeg maner og besvær Eder, I Djævle, som regjerer i Østen og Vesten, Sønden og Norden ved Gud den Helligaand, ved Himmel og Jord og alt det, som der udi er, ved alle deⁿ¹¹⁸⁰ Hellige Engle, ved alle Guds Konster(!), og bekjender ved den hellige skryftelige Kraftes Fuldkommenheds og Lettelse og bekjender ved de hellige Martyrer og Martyrinder, ved disse hellige Davids Pesalmer, som nu trende Gang(e) ere oplæste, og at naar jeg slaar paa denne Kobbernagle, som jeg haver fæst(et) i detteⁿ¹¹⁸¹ Øie, som staar skrevet paa Væggen i alle Djævles Navn, 3 Slag til Ende, at I strax udvælte det Tyvens Øie, som haver staalet fra denne N.N. I Navn Gud Faders, Søn og Helligaand. Amen.

Matthæus, Markus, Lukas og Johannes. Gud er almægtig Gud, Djævelens Overvinder, regjerer nu dette Djævelens at bestilte. Amen.

Derefter naar dette er gjort altsammen, skal du endelig slutte med:

Vor Gud han er saa fast en Borg.

[No. 1376.] At slaa ud Øine. f.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle, Sætersdal 1847.

Troldmanden tager Isteret af en hvid Høne, lidt Kviksølv og en Draabe Mandsblod og rører sammen. Med denne Salve tegnes paa Væggen et Øie. Saa tager han en Kobbernagle, som er slaaet i 3 Slag og sætter den en Søndagsmorgen, før Solen er oppe, paa Øiet. Derpaa anraaber han Djævlene Honagag, Harpiut og Ner og beder en af dem fordærve Øiet paa den, som har gjort det, han vil straffe, idet han siger:

E formaner dig i den trefold. Guds Kraft, at du vil fordærve o. s. v.

Derpaa maa Aanden igjen bindes. For at det kan ske, haager Troldmanden 3 Skridt tilbage og slaar 3 Kors for sig, et for Pande, et for Bryst og et for Fødder. Derpaa siger han: I den hellige Trefoldigheds (Navne nævnes) Kraft sætter jeg dig atter i de Baand, du har været bundet med, og som binde dig skal til Dommens Dag. Derpaa læses Fadervor. Og der endes med:

Vor Gud han er saa fast en Borg.

[No. 1376.] Konst at slaa Øiet ud paa den, som har stjaalet fra dig eller andre. g.

(Efter U).

? 1790.

Tag det hvide af et Æg, Kviksølv og Kridt, riv det tilsammen, som man river en Farve, og skriv dermed et Ansigt paa en Væg med 2 Øine (Tag) saa en Kobbernagle eller af Staal eller af Jern, som er smedet paa 3 Søndage eller Torsdage, Morgen førend Solen opgaar, i F… Navn, og sæt Sømmet i det ene Øie og læs 3 Gange: Gud forbarme dig over mig etc., 3 Gange Fader vor etc., Af det dybe raaber jeg Herre til dig etc.; i lige Maade:

Jeg tror paa Gud Fader etc., hil være dig du Dronning etc.; dernæst Fader vor. Opregn saa disse efterfølgende Djævlers Navne: Laban, Bilathe, Sadrat, Astrat, Baal, Bellzebu, Sabal, Sixbrat, Zitzboll, Leibi, Bambale, Agrabor! Nu I Djævle og Høvdinger af Helvede, jeg formaner eder alle ved den almægtigste Gud, ved hans velsignede Moder Maria, ved hans hellige og høieste Domstol, ved den yderste Dommedag, ved de tolv Himmelstegn, ved de 5 hellige Trefoldigheds Segl og Indsegl. Item formaner eder ved Sol og Maane, Stjerner og Planeter, ved de 3 Jernnagler, som gjennemgik vor Herres Jesu Hænder og Fødder; item jeg formaner eder ved de hellige Stjerner, som ledte de 3 vise Konger af Øster-Rige til Bethlehem med deres gudelige Offer, Guld, Røgelse og Myrrha; jeg formaner eder alle Djævle og Helvedes Høvdinger formedelst Gud Fader, Søn og værdig Helligaand og ved alle Himlens Hærskarers Mangfoldighed, at den, som er sand skyldig og bortført haver mit – hans eller hendes N.Ns. – Gods eller Penge, som Gud har forlenet N.N. med, jeg nu maa og skade-slaa et af hans Øine ud med disse Djævlers Paakaldelse:

Eli, Elnog og Ybam, eller F... Navn. Og saa dermed slaa det første Slag i Djævelens Navn paa Sømmet midt i Øiestenen; i lige Maade anden og tredie Gang skal det læses som før er skrevet, og ligesom tilforn slaaes Sømmet anden og tredie Gang midt igjennem Øiestenen med de før nævnde 3 Nagler. Saa gaar Øiet ud paa den, som er skyldig i dette Tyveri.

[No. 1376.] At slaa Øiet ud paa en Tyv. h.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Tag et Stykke Papir og skriv et Øie omkring en Ring:

Tag en Haandfuld Jord ved Kirken, strø den omkring Øiet paa Papiret, dog skal Øiet ikke skjules. Tag saa en Kobber-Nagle og sæt paa Øiestenen og slaa derpaa 3 Slag med en Hammer i 3 Djævles Navn Bels. Den som stjal det N. fra N.N., hans Øie skal 1500 Djæv. gjennemslaa paa denne Stund.

[No. 1376.] [At slaa Øiet ud paa en Tyv.] i.

(Efter Y. Trykt i Skillings-Magasinet 1859 og i «Svarteboka» 1859).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag en Kobber-Nagle, som der er smiet paa 4 Søndagsmorgener. Tag saa det Hvide af et Æg samt Kvægsølv, bland det sammen og gjør deraf et Øie. Sæt saa Naglen paa samme Øie og slaa til i Fandens Navn.

[No. 1376.] Om at slaa Øiet ud paa en Tyv. k.

(Efter R).

Vestre Slidre c. 1780.

Sæt Naglen paa Øiet og sig for hvert Slag:

Hebre, sebre, Tudre

det skal uddrive ved Rubens Haand, ved San(k)te Hans Baand, ved Gud Fader, ved Gud Søn, ved Gud den Helligaand.

No. 1377. At komme en Tyv til at røbe sig selv

(Efter U).

? 1790.

Om han er i Huset, da skal du skrive paa en Væg 4 Øine. Tag saa en Kobbernagle,ⁿ¹¹⁸² sæt den i de 3 Øine, tag en Hammer, bank saa derpaa, og nævn saa disse Ord:

Jeppel, Jaliischer, gaar, gaail;ⁿ¹¹⁸³

Saa giver han sig tilkjende.

Eller og sig disse Ord:

Du St. Paul og St. Goliath, du som kom Adam til at æde af det forbudne Træ, du skal og komme denne Tyv og Djævel til at gaa til sin Bekjendelse.

Men Gud F. S. og H. aand skal være herudefra. Saa bekjender han det.

Naar det er skeet, læs saa G. F. S. og H. A. Siden tilbage saaledes:

Dnaa. gilleh. Go Nøs, Redaf Dug.

No. 1378. Konst imod din arrigste Fjende, som har gjort dig mange Skjælmsstykker og har villet føre dig i Ulykke, da du dog er uskyldig, at hævne dig paa ham.

(Efter U. Trykt i Theol. Tidsskr.. R II, B X, Pag. 213).

? 1790.

Gjør som følger:

Mal med Kridt et Menniskes hele Korpus og Legeme paa et Egebræt eller Dæle 3 Torsdagsmorgener, førend Solen staar op, i F… Navn. Den første Torsdag gjør du Hovedet alt sammen med Halsen lige ned til Akslerne i F… Navn. Derpaa tager du din Flint eller Bøsse og lægger Krudt paa Fænghullet paa den i Fandens Navn og siger disse Ord med høi Røst:

Hør du Djævel led,

som er al Verden vredⁿ¹¹⁸⁴

denne N.N. skal du hævne, som har gjort mig Fortræd,

derfor skal du nyde hans Blod og Sved.

Du Lucifer, fule Aand,

lader jeg denne Flint første Gang

i dit Navn.

Hæng saa Flinten hen til videre.

Den anden Torsdags Morgen derefter maler du hans Arme og Bug og alt lige ned til Laarene i F… Navn, lægger saa Kuglen med Forladning iⁿ¹¹⁸⁵ Bøssen i samme Navn og siger samme omskrevne Ord og heng saa med et Stykke Kridt paa hvad Sted og Lem paa Billedet, som du vilt have at din Fjende skal være vanfør paa og faa Skade paa sit Legeme, og sig igjen disse Ord, som oven anført, med høi Røst:

Hør du Djævel led,

som er al Verden vred,

denne N.N. skal hævnes, som har gjort mig Fortræd,

derfor skal du nyde hans Blod og Sved.

Skyd saa i Fandens Navn; saa bliver din Fjende skudt og vanfør paa samme Sted, ja om det end var hans Hjerte.

No. 1378. En Tyv at binde.

(Efter U).

? 1790.

Vor Herre J. Chr., i hvilket Navn jeg taler, sagde til sine Discipler: Hvilken I binder paa Jorden, skal og være bunden i Himmelen, og hvilken I løser paa Jorden, skal og være løs i Himmelen i Navn Gud F. og hans Søn og hans, som kaldes den Helligaand, Siloⁿ¹¹⁸⁶ Adany, Elohim.

Vend dig om i Kredsen 3 Gange, gjør 3 Kors for dig. Deⁿ¹¹⁸⁷ give, fordi du haver bestjaalet mig, dermed at fornøie og vælte din Sjæl, at du staar stille og ikke gaar af Stedet, du er paa, indtil Solen, Maanen og Stjernerne viger fra Firmamentet. De, som bor i Helvede, binde dig med Lænker, indtil jeg tilfører dig Jesum af Nasareth.

Gjør igjen 3 Kors for dig: og de give dig den Skat og Løn med Domons og Satans Tilhængere, ved hvilket Navn Hedningerne vokser og formeres; dette skal dog være regnet mig for Synd til Retfærdighed.

Gjør igjen Kors dig ved J. Chr. Amen.

No. 1379. At fjetre en Tyv.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg maner og binder ved Bul + og Galex +, som er Regjerings-Herrer over alle Tyve og Tyverier paa Jorden, og ved Buken +; jeg klomserⁿ¹¹⁸⁸

din Tand og Tunge,

dit Hjerte, Lever og Lunge,

baade Hænder og Ben.

Og det skal fuldkommes i Navn Bul +, Galex + og Buken +.

Ønse vater Die Daer Ziit In de Himmelen Gehelylcht vocde uven name.

No. 1380. At binde en Tyv eller en Mandraber.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg maner og binder den Tyv (Mandslet) N.N, at han ikke undkommer eller bort flyr, men skal staa saa fast som en Mur og ei at flytte en Fod. Og derfor skal Bul+, Galex+ og Buken+ tilklemme din Tand, Tunge, Hjerte, Lever og Lunge, baade Hænder og Ben, hver Aare og Sene, og det ved disse tre Navn. + + +

Ugartilok erholt og bansætte den Tyv, at han ikke bort løber eller undkommer eller undflyr, førend jeg hannem med mine Øine kan se og med min Tunge kan Forlov give.

4. At tvinge Tyven til at bringe det stjaalne tilbage.

No. 1381. a. Om du vil vide Sandhed efter Tyveri.

(Efter O).

Heland c. 1700.

Naar nogen haver staalet ifra dig eller fra nogen anden, da skal du tage en Pending i din Haand og gak til en rindende Elv, som rinder af Norden og i Sønden en Torsdagsaften, og kast saa den Penge udi Vandet og sig saa:

Jeg maner dig udaf Norden og Vand af Norden og Belsebuſs af Helvede med alt dit Selskab, at I nu tager denne Gave og lad denne Tyv aldrig have Ro eller Taal hverken sovendes eller vaagendes, førend han haver igjen baaret det, han haver staalet – nemlig det eller det, hvad du haver mistet – i 3 Navn. F. S. H.a.

[No. 1381.] b. At faa en Tyv til at bære hjem igjen.

(Efter T, W og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Hadeland 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Tag en Penge i din Haand og gak til et Vand, som rinder fra Sønden til Norden, og (det) skal skje en Tosdags-Aften:

Jeg maner dig Sol og Maane, at I ikke bærer denne Tyv.ⁿ¹¹⁸⁹ Jeg maner dig, Lucifer med alt dit Selskab, jeg maner dig, Fanden af Helvedeⁿ¹¹⁹⁰ (kast saa Pengene i Vandet), at I ikke giver denne Tyv hverken Ro eller Hvile, førend han bærer mig igjen det, som han eller hun haver staalet fra N.N. Gud lade denne Tyv ikke faa nogen Logement,ⁿ¹¹⁹¹ Hvile eller Ro Dag, Aften eller Morgen! Lad hans Hjerte brænde som en Glød, der ikke udslukkes kan, og lad den Tyv blive urolig som en Vand-Bølge paa den hvide Strandbred, og før den Tyv tilbage med N., han haver staalet fra N.N., til det Sted og Plads, som han det udtaget haver, eller her til mig! Lad (det) fuldkommes og skje i de værste Djævles Navn, som ere i Helvedes Afgrund af Morderen.ⁿ¹¹⁹² + Corduomen + Richel + Janel + Behal + Balsebud + Kurg + Benneha + Amen.ⁿ¹¹⁹³

[No. 1381.] c. At komme en Tyv til at bære hjem det, som staalet er.

(Efter NN., NN*, V, Z og d).

Hadeland 1789.

Sandeherred c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Tag en Skilling i din Haand og (kast den) i en Bæk, som rinder fra Synden til Norden en Søndags Morgen, før Sol opstaar; faldⁿ¹¹⁹⁴ paa dine Knæ og vend din Ryg mod Solen og begynd saa mane og sige:

Denne Gave giver jeg dig, du Gudinde Dalix,ⁿ¹¹⁹⁵ som er regerende Herre over alle Tyve. Jeg maner dig ud af alle Vandkilder, udaf Evigheds Ende, at du skal ikke lade denne Tyv, som fra mig N.N. [heller denne Mand N.N.] haver staalet, have (Ro) hos dig Nat eller Dag, Tid eller Stund, ude eller inde, sovendis eller vaagendis, i Ny eller Nea inden 24 Timers Tid.

Jeg maner dig, Sol og Maane, at du ikke skin(n)er over denne Tyv, som haver staalet mit Gods [heller ifra denne N.N.], før han frem kommer.ⁿ¹¹⁹⁶

Jeg maner dig, Lucifer og Anhang, at du fører mig denne Tyv tilbage igjen, som haver staalet mit Gods [heller ifra denne Mand N.N.] Intego Dommino gratio.ⁿ¹¹⁹⁷

Amen.

Læs saa denneⁿ¹¹⁹⁸ Forbandelse, medensⁿ¹¹⁹⁹ du staar paa Knæ: Den samme Forbandelse kan du læse for en, som er din Uven; da optørkis han. Da skal du læse det en Søndags Morgen, før Sol opgaar, 3 Gange. Men naar du vil gjøre hannem god igjen, da læs den første Formaning i denne Bog og nævn hans Navn.

Nu idag, som er den hellige Søndag over den ganske Verden, ljuser jeg denne Ve og Forbandelse over denne N. heller Tyv, som haver staalet mit Gods, indtil han fremkommer igjen med det, han haver staalet. Du skal være forbandet af alle Mennesker i Himmelen og paa Jorden. Jeg lyser Guds Forbandelse over denne Tyv, som haver staalet mit Gods, indtil du kommer med det, du haver staalet. Alle dine Veier og Gjerninger skal være forbandet. Du skal være bange og bedrøvet og aldrig faa nogen Husvalelse i denne Verden, indtil du fremkommer med det, du haver staalet. Herren skal slaa dig med 9 Plager, og dine Hænder og Fødder skal være forbandede. Herren skal slaa dig med Vildelse, Fransoser, Spedalskhed og Gul-Sot, saa du søger Raad og Trøst og aldrig finder det hos noget Men(n)iske. Du skal lide Ve og Pine, saa længe som Gud har en Dag i Himmelen. Herrens Vrede som en fortærende Ild skal opæde dig, og Guds Maledidelse og Forbandelse, Vrede og Hevn skal komme over dig, og alt det, du tager dig fore at gjøre imellem Hænderne, skal være forbandet. Du skal vogne med Banghed og Forskrækkelse og sove med Bedrøvelse og Sorig. Himmel og Jord og al den Del, som er i Himmelen, skal forbande dig og være dig vred og grum, indtil du kommer og bekjender det, du haver staalet. Fiskene i Havet og Dyrene, som krybe paa Marken, skal raabe Ve og Vagt over dig. Løv og Græs og alt det, Jorden bær, skal forbande dig, og al din Glæde skal omvendes til Sorg og Graad. Og alle Patriarker og Forfædre, Moses og Josef og David med alle Profeter skal klage paa dig for Guds strænge Dom. Du skal pløie og saa; men Ormene og Græshopper skal fortære det. Du skal brygge og bage, og andre skal fortære det, indtil du træder frem og bekjender det, du haver staalet. Du skal trænes og tørknes som Træ og visne som Græs, og ingen skal finde din Værelse. Du skal bygge og plante, og Herrens Ild og Vrede skal forstyrre dig. Du skal leve og være forskrækket, og ingen skal trøste dig. Helvedes Ve og Pine og den evige Fordømmelse skal være din Løn. Ja, jeg ljuser over dig alle Forbandelser, som Moses ljuste over Israels Børn i Ørken. Forbandet skal din Gaard og Grund være, indtil du fremkommer og bekjender det; du haver staalet. Forbandet skal din Gaard og Grund være, forbandet skal din Ager og Eng være, forbandet skal din Tunge være, forbandet skal dine Hænder og Fødder være, forbandet skal dit Legem og Sjel være, og alle Mennisker skal sige: Amen. – Saa skal alle disse Formaledidelser og Forbandelser komme over dig, indtil du kan besinde, at du haver N. C: staalen ifra Mennisken, din fattige Næste N.N.

Naar som du gjør efter, naar du haver læst dette foreskrevne, saa læs Besvær(g)elsen og gak saa din Vei og se ikke tilbage.

Her efter følger Besvær(g)elsen – læs pater noster engang før og engang efter:

Jeg besvær dig, du Gudinde Dalix, som er regerende Herre over alle Tyve, at du tilsteder 9 Djævels-Aander af dine Underhavende Tjenere, at denne Tyv under 24 Timers Tid fremkommer med det, han haver staalet. I Belsebus Navn. Amen.ⁿ¹²⁰⁰

[No. 1381.] d. Om at faa se en (Tyv i) Vand.

(Efter R).

Vestre Slidre c. 1780.

Gak en Søndags Morgen, før Solen gaar op, til en jordfast Sten ved en Bæk, som rinder fra Synden til Norden. Kast en Kors-Skilling ned i Bækken, fald paa Knæ, vend din Ryg mod Solens Opgang, læs denne Formaning 3 Gange:

Jeg maner og besvær(g)er dig, du Asmodeus, Bilial, Astarot, Bellial, at de skal ikke lade denne Tyv, som haver staalet mit Gods, ikke (have) Ro, Tid eller Sted, (soven)des eller vaagendes. Jeg formaner Sol og Maane, at de ikke skinner paa denne Tyv, som haver staalet mit Gods og Eiendele, førend han lægger det paa det Sted, som han tog det. Jeg maner Asmodeus, Belial, Astarot, at de skal raade over hans Legem, men ikke over hans Sjel, de skal raade over hans Gods, men ikke over hans Sjel. Gud Fader og Gud Søn forbande denne Tyv! Alle Helgen forbande denne Tyv! Hver en Draabe Vand forba(nde ham), hvert et Sand-Korn forbande ham, alle Evangelium og de hellige Profeter forbande denne Tyv, indtil han lægger mit Gods paa det Sted, som han tog det! Jeg (maner) dig, Asmodeus, ud af det hede Helvede, jeg maner Eder ud af alle Vandkilder, at de skal raade over denne Tyv, men ikke over hans Sjel. Ja, saa snart som Jesus helbredede den blodsottige Kvinde, ja (saa sna)rt Jesus spisede (4000) Mand, saa snart som Jesus spisede dem med Manna, ja saa snart som Jesum drev en Djævel ud, ja saa snart som Jesum frelsede dem i Løve-Kulen, ja saa snart som Jesum opvakte de Døde, ja saa snart som Jesum stod op af de Døde paa Korset Illustrasjon

Og naar du faar mig at se, da skal dit Ansigt være halvt rødt og halvt hvidt

Pior, Lucif(er)

Belial Astarot

Prima Reus

Amen, Amen, Amen.

[No. 1381.] e. At mane Tyven til at bære det stjaalne tilbage.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag en + Hvid eller Skilling og gak til en Bæk, som rinder i Norden en Thorsdags Aften ved Solens Nedgang, og kast Pengene udi Vandet og sig:

Jeg formaner Eder, I Helvedes Aander, at I tager denne Tyv, som haver stjaalet, og aldrig at lade ham have Ro eller Hvile og Lise, førend han bærer det igjen, som han har stjaalet. Jeg formaner dig, Lucifer, at du ikke tøver længere, men strax lader ham bære det igjen, som han har stjaalet. Jeg formaner dig 2den og tredie Gang, du Lucifer, at du tilligemed alle Helvedes Aander, at I lader denne Tyv aldrig Ro eller Lise Nat eller Dag, sovendes eller vaagendes o. s. v., førend han haver baaret hjem det stjaalne N.N.

In nomini patris et fili et speritus sancti. Amen.

No. 1382. Konst at aabenbare Tyve og komme dem i Ulykke og Fortræd.

(Efter U).

? 1790.

En Torsdags Middag, eller naar du kan se, at Solen er lige i Middagslinjen samme Dag, da skal du være hos en Kilde eller Strøm fra en Kilde, som render fra Norden og i Synden, og da skal du have i din Haand en unyt Penge eller Eneste-Skilling. Se i Vandet først og sig 3 Gange disse Ord med høi Røst:

Jeg besværger dig, Cyprian af Øster, Cyprian af Vester, Cyprian af Synder, Cyprian af Norden, i N. G. F. G. S. og G. den H. A., at du ikke sker Hvile eller Ro i Himmelen, under Himmelen, ei heller paa Jorden, førend den Tyv bliver aabenbaret eller bær tilbage igjen det, han har stjaalet, – som stjaalet haver mit – hans eller hendes N.N.s – Gods eller Penge.

– Her siges, hvad Tyven har stjaalet, derhos nævnes dens Navn, som eier Godset, paa den og den Dag, Tid eller Nat; og for hver Gang, du nævner Østen, Vesten, Synden eller Norden, skal du vende dig om til den venstre Side og udsige oven skrevne Ord. –

Og naar du har udsagt det alt 3 Gange, kaster du Pengen i Vandet og gaa 9 Trin tilbage fra Kilden eller Strømmen. Vend dig saa om, og gaa strax derfra, og se dig ikke tilbage.

NB. Dette gjøres ikke mere for hvert Tyveri end en Gang og det den første Torsdag, som mulig er, efterat man har faaet at vide, at det er bortstjaalet.

Probieret tidt og ofte.

No. 1383. At vise igjen, hvad en Tyv har stjaalet.

(Efter U).

? 1790.

Tag et Spand Vand og sæt (det) for dig en Torsdag Morgen, før end Solen gaar op, og læs disse Ord:

O Harpus' af Synden,

O Trilli af Norden,

O Prius af Østen,

O Veris af Vesten,

og I alle fire Verdens Djævle!

Leder mig den Tyv hid, som har stjaalet det fra mig.

Og nævn saa, hvad som er stjaalen. Kast saa gloendes Ild ud i Vandet tre Gange. Saa skal Tyven komme til dig med Kosterne og vil endelig have noget at drikke, men du maa ikke give ham at drikke. Thi han skal strax styrte, dersom han fik at drikke.

NB. Du maa intet andet Lys have tændt end den Ild, som ligger paa Skorstenen, og du skal være ganske alene. Du skal staa nøgen op i F… Navn, tage det Spand Vand i F… Navn, gjør Ild paa i F… Navn, og alt hvad du gjør, (skal gjøres) i F… Navn, indtil det altsammen er overstaaet og Djævlerne er borte. Saa kan du slukke Ilden i Jesu Navn. Og du skal være ganske nøgen fra det første indtil det sidste.

No. 1384. Naar der er stjaalet fra dig eller nogen anden.

(Efter U).

? 1790.

Saa vend dig ret hen i Norden, og læs disse efterfølgende Korsensⁿ¹²⁰¹ Formaninger med høi Røst, og det skal være paaⁿ¹²⁰² et enlig Sted, naar du det gjør:

Jeg besværger Eder, Antoagus, Sacluch ved Eders yderste Høvding, Lucifer Beelsebub, ved den Magt, som eder er given over Tyven, at I ikke tilsteder den Tyv, som har (stjaalet) dette Gods eller Penge fra denne Mand N.N., nogen Ret til at staa eller gaa, sove eller hvile sig noget, førend han bær tilbage det, han (har stjaalet) fra denne Mand N.N., og byder jeg over hannem ved dette høieste Navn. Drukketⁿ¹²⁰³ med rød Vin, hvorudi gloende Ild 9 Gange er slukket.

No. 1385 [At mane Tyven til at bære det stjaalne tilbage.]

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Læs denne Formaning over et rindende Vand en Thorsdag, førend Solen gaar op, og vend dit Ansigt i Sønden og siden (i) Vesten, saa og i Nord; og læs denne Formaning siddendes paa dine Knæ:

Jeg maner dig, Sol, Maane og Stjerner og Planeter og alle himmelske Firmamenters Kræfter, aldrig at skinne over denne Tyv, som haver stjaalet dette N.N. Og hans Blod skal gjøre ham saa bange, som Kristus var den Tid, han led Pine og Død paa Korset; og hans Blod løbe om hannem og omkring hans Hjerte og aldrig stilles eller have Ro mere end dette rindendes Vand under mine Knæ, førend igjen bæres det, han haver staalet. In nomini patris et fili et speritus sancti. Amen.

No. 1386. At vise igjen.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag et Spand Vand og kast en Glo derudi og sig saa disse Ord over Vandet:

Af Øster led den Tyv led den Tyv hid, som haver stjaalet dette (N.N.). – Og saa fremdeles fra Sønden og Norden siges samme Ord. – Lad ham aldrig sove eller have Hvile eller Ro, førend han bærer det igjen, det stjaalne. Jeg maner dig af Guds Kraft, maner dig, Foged af Helvede, Lucifer og Beelsebub, at du nu strax med alt dit Helvedes Selskab og onde Aander – at du nu ikke tilsteder dette Menniske Ro eller Hvile paa Jord, i Hus eller udenfor, førend han har hjem baaret det stjaalne. Thi han er i Eders Vold. Lad ham derfor ingen Lise faa i sine Lemmer sovendes eller vaagendes, førend han bær N.N. Det er det, jeg her med Eder strængeligen befaler, at I skal tvinge ham at bære igjen N.N. Ved Jesum Kristum! Amen.

No. 1387. a. At mane en Tyv tilbage, hvor han haver staalet.

(Efter A, M No. 6, N, [ogsaa afskrevet i N*], NN, NN*, T og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Moland (Telemark) c. 1800.

Eker c. 1800 og 1850.

Urskog 1815.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800 og c. 1820.

Gausdal 1880.

Jeg N.N. maner Eder Iⁿ¹²⁰⁴ Djævle, som altid haver Magt og Voldⁿ¹²⁰⁵ og atⁿ¹²⁰⁶ binde paa Jorden, som detⁿ¹²⁰⁷ er bunden i Helvede.ⁿ¹²⁰⁸ Jeg maner Eder, at I nu binderⁿ¹²⁰⁹ dette Menneske, som haver staalet fra N.N. Jegⁿ¹²¹⁰ maner Eder Djævle ved Himmel og Jord, at I ikke lader dette Menneske, som det N.ⁿ¹²¹¹ haver staalet fra N.N., haveⁿ¹²¹² Rolighed eller Lise i Hjertet eller Sind, i Villien eller Tanker,ⁿ¹²¹³ sovende eller vaagende, gangendes eller ridendes, at han aldrig trivesⁿ¹²¹⁴ paa Jorden, førend han bær tilbage det,ⁿ¹²¹⁵ som han haver staalet ifraⁿ¹²¹⁶ N.N. Og jeg besværgerⁿ¹²¹⁷ Eder, I ondeⁿ¹²¹⁸ Aander, ved Gud Fader, Sønⁿ¹²¹⁹ og den Helligaand, ved Guds Majestætsⁿ¹²²⁰ Magt og Kraft, ved Sol og Maane og Stjerner, at deⁿ¹²²¹ skal aldrig haveⁿ¹²²² Hvile eller Ro i Helvede eller paa Jorderig,ⁿ¹²²³ førend I faar ført dette Menneske tilbageⁿ¹²²⁴ til mig,ⁿ¹²²⁵ som haver staalet fraⁿ¹²²⁶ N.N. Amen.ⁿ¹²²⁷ Abreham, Isach og Jocob. Ogⁿ¹²²⁸ Salomon den vise, som ingen kunde nogen igjendrive, skal disse paatvinge under detⁿ¹²²⁹ hellige Kors,ⁿ¹²³⁰ som var gravet i det hellige Bjerg i Kalvanas,ⁿ¹²³¹ hvilketⁿ¹²³² Dronningen Helenaⁿ¹²³³ først paafan(d)t, hvilket hun og tilbad.ⁿ¹²³⁴ O duⁿ¹²³⁵ hellige +, læg denne Tyv Veien for somⁿ¹²³⁶ Dag og Nat! + Paa den Vei, som vor Herre Jesus gik paa til sin uskyldige Død og Pine,ⁿ¹²³⁷ før denne Tyv hid fra Vester! Vor Herre Jesus Kristus, før denne Tyv hid fra Øster! Vor Herre Jesus Kristus, før denne Tyv hid fra Norden igjen! Vor Herre Jesus Kristus + + +, før denne Tyv hid fra Sønder.ⁿ¹²³⁸ Vor Herre Jesus Kristus + + +!ⁿ¹²³⁹ Jeg manerⁿ¹²⁴⁰ Eder I Engle, Patriarker og Profeter, Malebeb,ⁿ¹²⁴¹ alle hans Enker, Jomfruer og Kvinderⁿ¹²⁴² under Guds Majestætsⁿ¹²⁴³ Kraft og Magt, at I straxen lader den Tyv kommeⁿ¹²⁴⁴ hid til mig. Jeg maner dig, Sol, Maane og Himmelens Stjerner, at deⁿ¹²⁴⁵ ikke skinner overⁿ¹²⁴⁶ denne Tyv,ⁿ¹²⁴⁷ men fortærer Vandet, at han ikke over det kommer, eller rømmer.ⁿ¹²⁴⁸ NB! Fuldkommes og ske detⁿ¹²⁴⁹ i det verste Djævelens Navn, som erⁿ¹²⁵⁰ i Helvedes Afgrund + + +.

Saa raaber du disse Afgrunds Fyrster, som følger:ⁿ¹²⁵¹

Asmodum +. Cordeⁿ¹²⁵² + + + +. Norman +. Reichelⁿ¹²⁵³ + + +.
Jachelⁿ¹²⁵⁴ + + +. Belial + + +. Beelsebuⁿ¹²⁵⁵ + + + +.
Disaelⁿ¹²⁵⁶ + + +. Buseⁿ¹²⁵⁷ + + +.

[No. 1387.] b. Udmaninger.

(Efter N [ogsaa afskrevet i N*], NN og NN*).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Jeg N.N. maner Eder ud Iⁿ¹²⁵⁸ Diaboliⁿ¹²⁵⁹ Selskab, som altid haver Magt paa Jorden og i Helvede at binde, som er er bundet i Himmelen. Jeg maner Eder ud, at I binder det Menneske, som det N. haver fra N. Jeg maner Eder ud, I Djævle ved Himmel og Jord, at I ikke (lader den), som N.N. haver stjaalet fra N.N., have Lise eller Ro i Hjerte, Sjel og Sind eller Tanker, sovendes eller vaagendes, og at han ikke kan trives paa Jorden, gaaendes eller staaendes, siddendes eller ridendes, førend han bærer det hjem, som han haver staalet fra N.N. Og besværger Eder, I Lucifers Selskab ved Gud Fader, Guds Søn og Gud den Helligaand og ved Guds Majestæt, ved Sol, Maane, Stjerner og Kometer, at I aldrig skal give Eder Ro eller Hvile paa heller i Jorden, førend I har ført det Menneske hid, som det haver staalet fra N.N. Abrahams, Isak(s), Salomons Gud, ja Salimons, som vidste lang Tid forud om det +, som Jesus skulde hænge paa, det som han udtog til Templets Bygning. Men som det Træ intet kunde skikke sig dertil i nogen Maade, blev det taget i Jorden indtil Kresti Tid; da blev det udtaget og brugt; men siden en lang Tid derefter blev det fundet af Helena, Keiser Konstantins Moder,ⁿ¹²⁶⁰ da det havde ligget gravet (ned) i det Bjerg Calvana.ⁿ¹²⁶¹ Led den Tyv den hid Vei, som vor Herre Jesus gik paa til sin uskyldige Død; før det Menneske, den Tyv, fra Norden her ved Kristi Kors, før den Tyv fra Vesten her. Jeg maner og besværger Eder I Patriarker, I Engle, I Profeter, Martyrer og Discipler, alle hans kjære Jomfruer og Gudinder under Guds høieste Majestæts Magt og Kraft I strax lader den Tyv til N.N. eller til mig. Jeg maner dig Sol og Maane, at I ikke skinner paa denne Tyv mer, før (han) bærer tilbage det, som han har staalet fra N.N. Og dette skal ske i de værste Djævles Navn, som er i Helvede, disse:ⁿ¹²⁶²

1. Asmedæus +
2. Ivedil +
3. Normod +
4. Belsebub +
5. Jakkel +
6. Bellecu +
7. Wuung +
8. Bikkel +
9. Duboel +

Naar du først har manet dem ud, skal du trø tre Trin tilbage og betegne dig med Jesu + først for dit Hoved og saa for dit Brøst og saa for dine Fødder; derpaa læs Fadervor. Naar dette er gjort, siger du: I hvis Navn disse Djævle er løste af Helvede, i samme Navn farer du, du, du og dine Medbrødre, til Helvede og Afgrunden, som du og dine Brødre er dømte (til). Thi derfor vil jeg fortro mig udi Guds og Jesu Hænder, at han helliger det Rum, jeg staar paa. Reis nu, du Lucifer, med dit Selskab til det samme Rum, du kom i fra, og det i Jesu Navn og det i Navn Fader, S. og H. Aand. Syng saa den Salme: Vor Gud han er saa fast en Borg etc..ⁿ¹²⁶³

No. 1388. At fremmane Tyve.

(Efter NN. og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag et Spand Vand og kast en Glød deri og sig disse Ord over Vandet: O Sirax af Øster, led den Tyv hid, som haver stjaalet det N. fra N.N. O Parilis af Norden, led den Tyv hid, som haver stjaalet det N. fra N.N. Lad ham aldrig have Ro Dag eller Nat, sovende eller vaagende, førend han haver baaret hjem det, han haver stjaalet. Genrataler, Beatalegrie, O-Grisgrir, vis den Tyv hid, som haver stjaalet det N. fra N.N. Jeg maner dig, Lucifær og Beltzebub, med alt eders Selskab ved Gud Fader, Søn og Helligaand, ved Himmel og Jord og alt, derudi er, at denne ikke tøver længe, men stræb at være mig lydig og annamme ham, som haver stjaalet det N. fra N.N. og det inden 8 Timer. Det byder jeg eder strængelig ved den strænge Dom, som komme skal, naar dømmes skal levende og døde, at I straks annammer denne Tyv i deres Vold og lader ham ingen Ro eller Lise faa i sine Lemmer, hverken indvortes eller udvortes, sovendes eller vaagendes, førend han haver baaret hjem det det stjaalne N. Det er det, jeg byder ved Guds Navn og Kraft, at I tvinger ham haardeligen, at forderligst bær hjem igjen det, som han haver stjaalet fra N.N., ved Jesum Kristum, vor Herre. Amen.

No. 1389. At binde en Tyv (fjættre).

(Efter L).

Dovre 1864.

Tag dit eget Blod og skriv efterfølgende paa en Papirlap og stik ned i et Menneskeben og lægges paa det Sted, som du frygter for:

No. 1390. [At fremmane en Tyv.]

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag et Stykke Papir og stryg det over med Svinefedt og læs denne Formaning 3 Gange, kast Papiret i Vand.

Jeg maner dig, onde Menneske, som haver stjaalet, ved Belzebub, Astalol og Asmedeus, som er regjerende Herre over alle Tyve. Gjør, at Løv og Græs og alt det, som skabt er paa Jorden, og alle skabte Ting skal forbande dig, din Fødelse, og din Daabs-Dag er forbandet, alt det, du foretager, er forbandet, indtil du bær hjem det, du haver stjaalet, eller bekjender det for Gud og Menneskene.

Læs denne og den Forbandelse, som staar ved No. 18 (i nærværende Udgave No. 1380 c) 3 Gange. Saa skal Tyvens Hjerte bæve, før han kommer. Naar Tyven kommer, skal du ikke snakke til ham et Ord, men læse denne Salme: Vor Gud han er saa fast en Borg. Og du skal faste til Middagen.

No. 1391. At Samvittigheden skal tvinge en Tyv til at bære staalne Sager tilbage.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Man tager en Haandkværn i en Kjælder eller andet mørkt Hus en Torsdagsaften imellem 11 og 1 Slet og lægger en gloende Glød under Kværnen og maler baglænds med den venstre Haand og siger følgende Besværgelse:

Jeg N.N. besvær dig Beelsebub som Tyvens Regent, at du aldeles ikke lader (disse) dette Menneske, som haver staalet, faa nogen Ro eller Hvile i sin Samvittighed, førend han lægger for mig det, han haver staalet. Til saa hed og saa smaa, som jeg maler denne Glød, saa hed og saa smaa skal din Samvittighed brænde dig, indtil du lægger for mig, N.N., det du haver staalet, da jeg ogsaa besvær dig Lucifer som Tyvens Herskab ved Sol, Maane, Stjerner og Planeter samt de 4 Elementer, ved Lucifers Fald, Lænker og Fængsel, ja ved alle Helgeners og Martyrernes Hellighed, at (disse) dette Menneske, som haver staalet, maa pines og trænges, til han lægger tilbage for mig det staalne Gods. I Navn Gudfaders, Gud Søns og Gud den Helligaands. Amen.

Derpaa holdes lidt stille, og derefter læses Fadervor og den 8de Salme, saa er Aanden bunden.

No. 1392. a. At drive en Tyv tilbage.

(Efter A, N [ogsaa afskrevet i N*] og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Urskog 1815.

Gausdal 1880.

Tag en Glod en Mandags Morgen og læg den i en Sennepskværn og drag avondt omkring med din venstre Haand og sig saa 3 Gange:ⁿ¹²⁶⁴ + + + Hafel, Agel, Iol, Hafel.ⁿ¹²⁶⁵ Men ligesom den Kværn gaar avondt om med denne Glod, ligesaa skal dette Menneske, som haver staalet fra N.N.; og ligesom denne Glod brænder, saa skal og dette Menneskes Hjerte brænde og aldrig udslukkes, føren(d) han bær hjem igjen det, som han haver staalet fra N.N. + + +.

Tag saa Gloden af Kværnen igjen og traa under din høire Fod og sig:

Saa Tyvens Hjerte skal brænde,ⁿ¹²⁶⁶

som denne Glod

under min Fod.ⁿ¹²⁶⁷

I N. F. S. H. Amen.

[No. 1392.] b. At mane de onde Aander til at drive en Tyv tilbage med det, han haver staalet.

(Efter T, W, NN og NN* [2 Gange])

Hadeland 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Eker c. 1800. og c. 1850.

Tag en Glod en Maandags-Morgen og læg i en Hand-Kværn og drag den bagvendesⁿ¹²⁶⁸ om med din venstre Haand, og sig saa fem Gange, som følger:

Horel, Agel, Tarvel.ⁿ¹²⁶⁹

Ligesom denne Kværn gaar avindes omkring med den Glod, ligesaa skal og dette Menneskes Hjerte brændes og aldrig svales mere igjen, førend han kommer hid til mig og lægger fra sig det, han haver staalet.

Tag saa Gløden af Kværnen igjen og træd den under din høire Fodⁿ¹²⁷⁰ og sig:

Øm skal det Hjerte blive, som haver staalet N., som denne Glød, der liggerⁿ¹²⁷¹ under min Fod. I Navn Gud Faader, Gu Søns og Gud den Helligaands. Amen.ⁿ¹²⁷²

Læs saa denne efterfølgende Formaning eller Besværelse 3 Gaa(n)ge:

(Her følger saa No. 1386 a indtil: «fortære Vandet, at han ei over det kommer». Derpaa sættes «Amen», hvorpaa Formularen fortsættes paa følgende Maade:)

Naar Tyven kommer, daa læs den 29de Pesalme og Fadervoret en Gang for og en Gang efter. Gaa saa din Vei og se ikke tilbage.

Og naar du kommer til dit Hus igjen, da læs disse Davids Pesalmer: Ak Herre, straf mig ikke i din Vrede. 2. Den Gud forbarme dig efter din Miskundhed. 3. Ak, hvi ere mine Fiender etc. – Ære være Gud Fader for hver Psalme.ⁿ¹²⁷³

[No. 1392.] c. At faa staalet Gods tilbage.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Tag selv anden 9 Glør en Thorsdag-Morgen og læg dem i Øiet paa en Senepskværn. Mal saa «advændt» omkring med den venstre Vaand og læs disse Ord 3 Gange:

Saffel, Agel, Tallafell, Seffel, Agel, Seffel, Egellugalet ell.

(Her følger saa Formular No. 1386 a fra Begyndelsen til: «bær tilbage det, som han haver stjaalet». Derpaa fortsættes saaledes:)

Og ligesom disse Glør brænder i alle Djævlers Navn, ligesaa skal og dette Menniskes Hjerte blusse og brænde med ulidelig Pine og Smerte og aldrig aflade, som dette har stjaalet, førend han faar hjembaaret det (N.N.), som han har stjaalet. Og ligesom denne Kvern gaar «advendt» omkring med disse brændende Glør i alle Djævlers Navn, ligesaa skal denne Tyv, som dette (N.N.) har stjaalet, gaa tilbage igjen med det, han har stjaalet her, førend han enten æder eller drikker, hviler eller sover, i alle Djævlers Navn. Amen.

Tag saa en Glød af Kværnen, læg den under din høire Fod og sig:

Saa skal dit Hjerte blive, som dette (N.N.) har stjaalet, som denne Glød bliver under min høire Fod. I alle Djævlers Navn. Amen.

Gjør dette 9 Gange med samme 9 Glør. Gak siden ud af Huset og luk Døren til efter dig og se dig ikke tilbage. Saa kommer Tyven samme Dag og begjær af dig Mad, Øl eller Ild enten tillaans eller tilkjøbs. Men lad ham aldeles intet bekomme. Da skal du se din Lyst paa ham her, med hvad Suk og Jammer han strax skal lægge det fra sig.

No. 1393. At fjetre en Landløber.

(Efter A, NN, NN*, V, a og e).

Jeløen (Rygge) c. 1780

Hadeland 1789.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Urskog. 1815.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Tag en Kludⁿ¹²⁷⁴ af hans Klæder, om det ei er mere end en Traa,ⁿ¹²⁷⁵ læg det i Øiet paa en Kværn og drag den 3 Gange vrangsølis!ⁿ¹²⁷⁶ Tag den saa igjen og gak ud paa Marken og kast det i Nord over Axelen og sig 3 Gange:

Duⁿ¹²⁷⁷ Djævel! Før mig dette Menneske tilbage, som denne Klud har aat.ⁿ¹²⁷⁸

Saa kommer han igjen, om han var bandsat.ⁿ¹²⁷⁹

No. 1394. a. Hvorledes en Tyv skal bære hjem igjen det, han har staalet.

(Efter F og Z. En Del af Formularen trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 212).

Tinn c. 1650.

Sandeherred c. 1800.

Gak paa Kirkegaarden i 3 Torsdagsaftener og tag et dødt Menniskens Ben hver Aften, og giv gran(d)givelig Agt paa den Sten ved Solsens Nedgang og slaa paa Stenen med Benet og besvær(g), som følger:

Wito Hwor* Warst.

Du som stal mig N.N. ifra!

Det første jeg gjør dig til Men,

da ganger jeg mig til en jordfast Sten

og tager med mig de 3 døde Man(d)s Ben.

Hvad jeg skal gjøre,

det skal du visseligen faa at høre,

saa snart du tænker at bære hjem

det, du har staalet. Alt som den Kværn,

der løber omkring og maler, du skalt i(n)gen Søvn saa rolig faa at sove. Du skalt ikke din Mad æde, før du bær det igjen, det, du stal, og læg(g)er det i det Rum N.N.

Konning Lucifer i det hede Helvede

monne være

en Herre.

Han skal komme med de Orme graa.

Du skal være saa længe paa

en Fjerdings Vei,

du skal lade dit Vand

9 Gange, kommer du ikke

paa den Dag N. som skrevet staar,

da stevner jeg alle de Djævle i Helvedes Gaar(d).

Og saa skal de have Magt paa din Krop og paa dit Gods, saa mange de onde kommer som Græs i Enge, som Løv paa Kviste og saa mange som Haar paa dit Hoved og som Blods Draaber i din Krop. Bær det paa det Sted og Rum N.N.

Og du skal aldrig blive den Onde kvit, før du faar mit Venskab. Jeg stævner dig igjennem Skog og dybe Dale, over Sø(e)r og rindende Vand. Der du faar mig at se, N. N, da skalt du have dit Mærke fra andre Mennisker, at halve dit Ansigt Illustrasjon

skal være hvidt, den andre Hal(v)ten rødt.

Læs i lige Maade Udløsningen, som følger:

Jeg besværger Eder, I 7 faderløse Djævle, som er

belsebub, grogon, sosten

lupus, largus, beatrix

Heseky

og begjærer af dere 7 Djævle, at denne Tyv inden 24 Timers Tid bliver igjen dreven tilbage med sit Rov og Tyveri i Navn Satan, beselbuse, belial, astarot bebet Sisilo erebi bamale Rebob, alle Djævle som er i Helvede. Amen.

Bindelsen.ⁿ¹²⁸⁰

Nu for Kristi 9 underlige Tegn + og 9 blodige ‡ jeg gjør for mig. Saa snart være de onde i Helvede igjen, saa snart være de onde i Helvede, som Christi omvend(t)e Vand til Vin, saa snart som Ch(risti) Domme talede, saa snart som den blodsottige Kvinde fik sin Hilse, som Christi spis(t)e 5000 Mand, som han opvakte de Døde, som de spedalske renses, som den Onde drives af Mennisken. Saa snart far I nu til Helvede, som Christi opstod fra de Døde Paaskemorgen. Saa snart far I nu til Helvede, som Gud kom til Verden, og saa snart som det sker, som Christi siger til en Beslutning, – saa snart som Jomfru Maria føder Sønnen Jesum Christum, saa snartⁿ¹²⁸¹ være det vist med Guds Ord. Amen.

Naar du gjør, som foresk(revet) staar, da gaar alting ret for sig.

[No. 1394.] b. [At bringe Tyven til at bære hjem det, han har stjaalet.]

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Gak paa Kirkegaarden i 3 Torsdagsaftener, tag et Dødningeben hver Gang, giv nøie Agt paa den Sted mod Solens Opgang. Tag saa med de 3 Menneskeben og vend Ryggen mod Solens Nedgang og begynd saaledes:

Hvor var du fra, som stjal fra N.N.? Vil du nu bære det hjem igjen, saa ikke Mose Forbandelse kommer over dig? Men hvis du ikke det gjør, saa skal jeg udsætte 9 onde Aander, som skal drive dig frem foran sig, eller jeg dit Ansigts halve Del skal gjøre saa sort, at du skal bære Mærke til din Død.

Læs saa Besværgelsen som staar under No. 23 (se No. 1381 c).

No. 1395. At bringe Tyven tilbage med det staalne Gods.

(Efter d).

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Tag en Snor og læg under den Dødes Kors og nævn hans Navn og derefter, at du er døbt i N. Gud Fader, Gud Søn og Gud den Helligaand. Dette kan du uforfalsket gjøre. Med dette er du vel forsikkret paa, at Tyven kommer tilbage med det, som er bortstaalet, til den Sted, som dette er berøvet fra.

Jeg maner dig, Lucifer og alt dit Selskab og Consorter, at du skal ikke have Fred hverken i Ny eller Neden, førend du (efter) tre Timer (i) Dag Aften haver (ført) tilbage den Tyv,ⁿ¹²⁸² som haver staalet fra …f

5. a. At faa se Tyven i Vand. b. At opdage Tyven ved Hjælp af Ost. c. At faa se sin Kjæreste.

No. 1396. a. Om at se en Tyv i Van(d).

(Efter F, NN, NN* Y og e).

Tinn c. 1650.

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Eker, c. 1800 og c. 1850.

Membra fiat tasit nam cum tempus alliqvo sunt.ⁿ¹²⁸³

Skriv disse Ord paa etⁿ¹²⁸⁴ Stykke Papir, og stryg den anden Side med Blyhvidt. Læg det saa under en jordfast Sten i 3 Torsdagsnætter. Tag det saa igjen og læg det i en Skaal Vand, og vend Skriften op. Sæt det saa i et mørk(t) Hus til Morgen. Gak saa til tidlig om Morgen; da finder du Tyvens Ansigt og Contrafey.

[No. 1396.] b. At se en Tyv i Vand.

(Efter M No. 5 [ogsaa afskrevet i N *], NN og NN *).

Skaabu (Kvikne) c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Gausdal 1880.

Skriv disse Ord paa et Stykke Papir:

Sembra Te at Foul Nalneum olix vium tiomrnt.ⁿ¹²⁸⁵

Læg det saa under en jordfast Sten i 3 Torsdagsnætter. Tag det saa igjen og klin Blyhvidt paa den anden Side og vend Skriften og læg det saa i en Skaal Vand og sæt det fast med de 4 Hjørner. Da kan du se Tyvens Ansigt i 3 Timer.

No. 1397. a. Konst at se en Tyv i Vand.

(Efter M No. 7, NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Skaabu (Kvikne) c. 1830.

Tag et et ¼ Ark Papir, skriv disse Ord paa Papiret og læs dem saa efter:

Jeg byder Baal-Peorⁿ¹²⁸⁶ og Ludsiferⁿ¹²⁸⁷ at fremsette dette Menneskes Ansigt paa dette Papir ved Kron sieonⁿ¹²⁸⁸ ved Sidrak, Misak og Abenego, som var kaste(d) i den gloende Ovn, og under de Ord, som den Herre Kristus talte paa Korsets Galje, og ved Lucifers Nedfald fra den høie Himmel og til Død og Fordømmelse, ja dette Menneske, som haver staaletⁿ¹²⁸⁹ mit Gods eller Penge, eller fra den Mand – udi tre Navn, G. F. S. og Hl.aand.

Og naar du har læst disse Ord paa Papiret, saa tag noget Blyhvidt og klin paa den bagerste Side paa Papiret, og et lidet Stykke Bly skal du lægge paa hver Snip, saa det skal synke til Bunden. Tag saa rindendes Vand af det, som rinder rigtig i Nord, og slaa saa i Bytten, saa det gaar et Par Fingre over Papiret; sæt det saa i et mørkt Hus Natten over; gak saa til Bytten tidlig om Morgenen. Saa finder du Tyvens Ansigt i Bytten. Brænd siden op Papiret.

[No. 1397.]b. At siaa en Tiuv uti Vatn.ⁿ¹²⁹⁰

(Efter NN og NN *, T, W og Z).

Hadeland 1793.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Moland (Telemark) c. 1800.

Sandeherred c. 1800.

Tag Fjerdeparten af et Ark Papir og skriv denne Formaning derpaa:

Jeg byder dig Paal Peor,ⁿ¹²⁹¹ Luciferⁿ¹²⁹² at fremsætte Menniskens Ansigt paa dette Papir ved Rion Flonⁿ¹²⁹³ og ved Sidrak,ⁿ¹²⁹⁴ Mesek og Abednego,ⁿ¹²⁹⁵ som var indkast i den gloende Ovn, og ved de syv Ord, vor Herre talte paa Korsets Galje, ved Lucifers Nedfald fra den høie Himmel til Helveds Død og Fordømmelse, at I viser migⁿ¹²⁹⁶ det Menniske, som haver staalet fra mig N.N. ogⁿ¹²⁹⁷ efterkommer min Besværing og mit Bjudende i Navn Gud Fader + Søns + og den Helligaands + Amen.

Tag saa Papiret og klin den anden Side over med Blyhvidt, tørk det saa vel mod Ilden; tag saa hvidt Vox og sæt i Hjørnet paa Papiret hvert saa stort som en Ært. Kom det saa i en Bøtte og fæst Papiret fast ved Bonden ved Voxet. Kom saa tre Finger høit Vand udi Bøtten, sæt saa Bøtten i et mørkt Hus Natten over. Gak saa om Morgenen tidlig til Bøtten igjen, før Solen opgaar. Daa finder du Tyvens Ansigt paa Papiret staaende ved tre Timers Tid. Brænd siden Papiret op.

No. 1398. At se en Tyv i Vand.

(Efter Y, NN og NN*).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag et Stykke Papir og skriv disse Ord derpaa:

Den, som haver stjaalet N. fra N.N., (skal) her aaabenbares i dette Vand i Djævelens Navn. Amen.ⁿ¹²⁹⁸

Stryg saa anden Side over med Blyhvidt, læg saa det Brev under en jordfast Sten i 3 Thorsdagsnætter et c. som oven anført. (Saa) ser du hans Ansigt i 2 Timer.

No. 1399. At se en Tyv i Vand.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Skriv tre Aanders Navn paa Papir og læg under en jordfast Sten i 3 Torsdagsnætter; læg det saa i Vand paa samme Maade som før er sagt (i No. 1397 b).

No. 1400. [At se Tyven i Vand.]

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Tag ¼ Ark Papir og skriv den Persons Navn, som du vil have frem og læs paa det 3 Gange, og det, han har stjaalet. Bestryg og fæst det i en Bytte med Kirke-Voks og slaa saa 3 Tommer Vand derpaa, sæt det i et mørkt Rum, gak til Bytten, for Solen opgaar, saa finder du Tyvens Kontrafei staaende i 3 Timer. Læs følgende Formaning over ham: «Jeg byder dig, Diabolus og Lucifer at fremsætte dette Menneskes Ansigt med de tre Mænd i den gloende Ovn og med de 7 Ord, som blev talt paa Korset.»

NB! Om du vil have ham til at bære hjem det, han har stjaalet, saa læs den Befaling over ham, som staar ved No. 7 (i denne Udgave No. 1386 a).

No. 1401 Vise Tyven i en Vandkop.

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

En Torsdagskveld hensættes en Vandkop med 2 Finger tykt Vand i etsteds, hvor kun Troldmanden og den, der har mistet Godset, ved af. Der skal den staa om Natten. Tidlig om Morgenen gaar de hen og udtaler i Trefoldighedens Navn en Opfordring til, at Tyvens Lignelse skal vise sig.

(Opfordringsformelen mangler).

No. 1402. At tage Vand (for at opdage Tyven).

(Efter T).

Moland (Telemark) c. 1800.

Jeg vil bede Fadens Mester om Forlov at tage mig et Butel Vand til at aabenbare Tyven, som steler fra mig eller andre; men da vil jeg faa Forlov til at tage dette Vand i 9 Fandens Navne.

No. 1403. a. At se en Tyv i Vand.

(Efter N [ogsaa afskrevet i N*], I*, NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Skaabu (Fron, Gbdl.) c. 1800.

Romedal c. 1830.

Først gjør dig 3 Kors af Rognteinⁿ¹²⁹⁹ og gak saa til en Bæk, som rinder fra Østen til Vesten en Fredagsmorgen, før Solen opgaar, og kast Korsene i Vandet og læg noget for, saa det ikke bortflyder. Læs disse efterfølgende Ord paa Korsene: Jeg maner dig og svær dig, du øverste Høvding Lucifer og den store Herre Germadtin,ⁿ¹³⁰⁰ at de af deres store Magt og Myndighed bær mig tilbage det stjaalne fra N., eller vis mig ham her i dette Vand, og at han maatte blive saa bister og gal i Sind og Hu, Hjerte og Tanker, saa at Jorden maatte skjælve og bæve under ham, og det i 15000 Djævles Navn.ⁿ¹³⁰¹

Dette maa læses 3 Gange; men bliv ikke bange. Probatum er gjort og skeet.

[No. 1403.] b. At fremvise en Tyv i et Spand Vand.

(Efter P og Ø).ⁿ¹³⁰²

Storelvedal c. 1830.

Ørskog c. 1830.

Da skal du gaa en Thorsdagsaften til en Bæk, som rinder i fuld Nord og tage et Spand Vand, og der skal du lægge et Ben af en Tyvs Legeme, eller uforfalsket Spiritus vini, og saa begynder du at tælle Navnene, og naar du træffer Navnet, da bliver hans Ansigt staaende i Vandet. Og vil du have et vist Mærke paa ham, da skal du stikke med en Kniv efter hans venstre Øie. Saa skal det springe ud.

No. 1404. [At opdage en Tyv.]

(Efter O).

Høland c. 1700.

Skriv disse Djævle deres Navne paa et lidet Stykke Ost:

Sabion | Sision | Hioson.ⁿ¹³⁰³

Og sig saa disse Ord.

Eder I Djævle maner jeg i Gud Faders Navn, Søn og Helligaands og om Maria Moder rene og om Guds strenge Dom, som over Eder skal gange, om Salomons Figure, med hvilke han Eder uddrev, at denne Tyv, som nu æder denne Ost af Roden og lader hannem voxe at hver kan se, han er en Tyv.

No. 1405 At faa sjaa Kjærasten sin.ⁿ¹³⁰⁴

(Efter M No. 4 a; ogsaa afskrevet i K.)

Skaabu (Kvikne) c. 1800.

Gausdal 1880.

Man tager et Spøs-Glas og Vand og Kvægsølv og det hvide af et Æg og blande isammen og sætter paa et lønligt Sted, og naar du sætter det ned, skal du sige:

«Dette sætter jeg ned i Fandens Navn

for han skal vise min Fæsting fram»

3 Gange og saa imod Solen, med (det) samme du sætter det fra dig.

No. 1406. [At faa se sin tilkommende Kjereste.]

(Redigeret efter Chr. Glückstad, Hitterdals Beskrivelse, Side 67).

Hitterdal 1878.

Man sætter sine Sko midt paa en Korsvei, helst Kirkevei, Kl. 9 om Aftenen med følgende Ord:

Jeg sætter mine Sko ned i Djævelens Navn,

og han skal føre min Kjæreste fram,ⁿ¹³⁰⁵

Klokken 12 mødes vi her.

Man gaar da hjem. Kl. 12 gaar man tilbage til sine Sko og faar der se sin Ægtemages Skikkelse staa i dem. Skikkelsen forsvinder, og Skoene tages tilbage.

No. 1407. At sidde i Julestuen.

(Redigeret efter I. E. Nielsen, Segnir fraa Hallingdal, Side 63).

Hallingdal 1868.

Om Juleaften maa man opholde sig i et mørkt, særskilt Hus, som der hverken er Vand eller Varme i, med tilbundne Øine. Naar de øvrige Folk paa Gaarden har siddet tilbords for anden Gang, gaar en af Folkene til ham, fører ham ind i Stuen og løser Bindet fra hans Øine. Han sætter sig da i Høisædet; paa Bordet staar Lys, en Ølskaal, en Melkeskaal og en Vandskaal. Ganske allene tager han nu tilorde og siger:

Eg set meg ne i Tremens Nabn,

fyr han ska syne me mi tekomandes Kønu fram.

Om en Stund begynder det at knage i Væggene, Lignelsen af hans vordende Hustru viser sig. Efter den Skaal, hun drikker af, kan han skjønne, enten de blir rige, middels velstaaende eller fattige. Er Lignelsen meget sved, betyder det, at hun har lang Vei at at fare.

No. 1408. At faa sjaa Kjærasten sin.

(Efter K og c).

Kvikne 1880.

Flaa (Hallingdal) 1889.

Set deg ned i Kjellaren ei Julnott og tak med deg 3 Glas: eit med Øl, eit med Brennvin og eit med Vatn, og med det sama du set deg, skal du segja:

«Her set eg meg ned i Fan's Namn,

Saa han skal syne min Kjærast fram.»

Kjæresten kjem og tek eit taa Glasom. Tek han Ølglaset, blir det Velstand, tek'n Brennvinsglaset, blir han ein Drikkar. Vatsglaset betyr Fatikdom. Skal ein døia ugift, kjem det Likkistor, og Reipstubbor naar ein skal drepa seg sjøl.ⁿ¹³⁰⁶

6. At vinde i Rettergang.

(Paavirket af Gruppe V).

No. 1409. At vinde udi Rettergang.

(Efter A, F, NN, NN*, P, e og a (2 Gange). Tidligere trykt i Heyerdahls Urskogs Beskrivelse, Side 168).

Tinn c. 1650.

Rygge c. 1780.

Eker c. 1800 og 1850.

Urskog 1815.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Storelvedal c. 1830.

Først skal du om Morgenen, før Solen opgaar, gaa for din Uvens Stuedør. Tag der en liden Klud og spyt paa den 3 Gange og sig: Non me Astarot.ⁿ¹³⁰⁷ Naar du kommer for Retten, skal du holde Kluden i din høire Haand, og læg Tommelsfingeren udi Haanden og se tvært paa din Uven og sig saa:

«Jeg N.N.ⁿ¹³⁰⁸ ser dig med 6 Øine

de to erⁿ¹³⁰⁹ mine,

de toⁿ¹³¹⁰ er dine,

de toⁿ¹³¹¹ erⁿ¹³¹² Fandens.

Du skal tie,

jeg skal tale,

med Lucifer(s) Lænker,

binder jeg din Mund og Tunge med,ⁿ¹³¹³

at du ikke løsesⁿ¹³¹⁴

før jeg vil, –

dig til Skade,

mig til Gavn

i Navn

Agusti, Dech, Regritior og marti Pication Hadoch Sagene.ⁿ¹³¹⁵

No. 1410 Om du skal gaa i Rette med nogen, som er din Kontrapart eller Uven.

(Efter O).

Høland c. 1700.

Naar du skal gaa til Tings, er kommen derhen, som Retten skal holdes, da skal du staa paa et lønligt Sted, som du kan se hannem, dog som han ser ikke dig. Og naar du ser hannem, skal du se vel til, at du kan faa hannem i Sigte saa, at du haver Solen paa din Ryg. Og sig saa disse Ord ved dig selv:

Jeg ser dig,

du ser ikke mig,

jeg haver din Tunge,

selv haver du dit Hoved.

Mine Ord skal gaa frem

og dine Ord skal staa tilbage

udi 3 Navn Pater, Filus, Spiritus + + +

Dernæst sig:

Jeg blæser over din Vrede, selv styrer jeg dine Tanker. Jeg ser paa dig med Ormens Øie, med et edderfuldt Hjerte, ved vor Herres Kraft!

Jeg en Ulv, du en Kalv! Du skal idag nedbukke for mig. Jeg skal være over dig. Du skal ikke mere tænke, tale eller gjøre end det, som jeg lyster at høre.

I 3 N + + +.

No. 1411. En Avinds-Bøn paa Tinget.

(Eftet A, NN* og a. Tidligere trykt i Theol. Tidsskrift R II, B X, Side 183 fg.).

Urskog 1815.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Eker c. 1850.

Jeg gaar paa Gaarden ud idag;

der faar jeg min Avindsⁿ¹³¹⁶ Mand at se.

Jeg binder hans Ganeⁿ¹³¹⁷ med Ordene mine:

Jeg binder Haand og Fod,

jeg binder Ledemod,

jeg binder Lever og Lunge,

jeg binder Mund og Tunge.

Jomfru Maria skal skaffeⁿ¹³¹⁸

fra hannem Maal i Munde,ⁿ¹³¹⁹

at han mig ei svare kunde.

Jeg skal tale for dig,

og du skal tie for mig.

No. 1412. [At binde Munden paa En for Retten.]

(Efter NN* og P).

Storelvedal c. 1830.

Eker c. 1850.

NB! Naar du gaar ind ad Døren, da sig:

Jeg oplukker nu denne Dør,

og jeg faar se min Avinds-Mand der indenfør.

Jeg skal nu fjætre hans Mund og Tunge,

Hjerte, Lever og Lunge,

Mit skal frem gaa,

han(s) skal tilbage staa,

og det i 3 Djævles Navn.ⁿ¹³²⁰

7. a. Blodstemning. b. Ildstemning. c. At Buskaben ei skal traaes. d. For Tandværk.

No. 1413. Stemme Blod.ⁿ¹³²¹

(Optegnet efter Folkemunde af Jørg. Moe).

Valle (Sætersdal) 1847.

De var tre Mand, til Thinge for,

dei vidste ret aa gali svor.

Stat Blo,

stat Blo,

som deres Sjæl i Helvete sto.

No. 1414. At standse Blod.

(Optegnet efter Folkemunde af Doktor O. Tybring).

? 1884.

Der for tre Mand til Things,

som vidste ret og vidned vrangt.

Stat Blod,

som tre Mand i Helvede stod.

No. 1415. Stille Blod.

(Optegnet af Jørg. Moe efter Folkemunde).

Krødsherred 1853–63.

Stat Blod

stil Blod

som den Mand, der smurte sine Sko

paa Langfredag

og gik til Things

og svor sin Ed:

Faus, Paus, Beelsebul.

Grov du en Grav

i Helvedes Grav,

detⁿ¹³²² skal detⁿ¹³²³ staa fast

til Dommedag.

(Skulde bruges, naar man havde bandet ved Djævelens Navn.)

No. 1416. [At stille Blod.]

(Efter B og f No. 1).

Aal (Hallingdal) c. 1800.

Gudbrandsdal c. 1830.

Stat Blod

stil Blod

som den Mand i Helvede stod,ⁿ¹³²⁴

som vi(d)ste ret

og prova rangt.ⁿ¹³²⁵

I 3 Navn.ⁿ¹³²⁶

No. 1417. At stille Blod.

(Efter L og M No. 12).

Dovre 1864.

Skaabu (Kvikne) c. 1820.

Jeg forbyderⁿ¹³²⁷ dig, Blod,ⁿ¹³²⁸ at løbe mere, som Mandⁿ¹³²⁹ er forbuden Himmelensⁿ¹³³⁰ Dør,

som gaar til Thinget,

og vidsteⁿ¹³³¹ ret

og vidned rangt.ⁿ¹³³²

Stat stille Blod,

og løbⁿ¹³³³ ei mer en Draabe!

No. 1418. Blod at dæmpe.

(Efter I, NN, NN* og a).

Romedal c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Fron (Gbdl.) c. 1830.

Jeg forbyder det Blod at løbe mere, som Manden er forbuden Himmerigets Døre, som gaar til Tinget og ved Ret og vidner Uret.

I 3 Navn F. S. H.aand. Amen.ⁿ¹³³⁴

Stat Blod og løb ei mer

end deg bør.

Dette siges 3 Gange.

No. 1419. Mod Blod.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemarken) 1878.

Stat Blod

aa stillt Blo

saa stillt som den Mannen,ⁿ¹³³⁵ i Helvite sto!

No. 1420. Blodstemning.

(Efter f No. 11).

Øvre Hallingdal 1896.

NN. Stat Blod

stil Blod,

som Manden i Helvede stod.

No. 1421. Blodstemme.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemark) 1882.

Mjød, Mjød linne

du ska staa

som ein Mann,

der stó

i Helvete [inne].

I Navn G. F. o. s. v.

(Efter en gammel Mand, som selv havde brugt Bønnen. Han havde skaaret af Livaaren i Foden, men da han havde læst denne Bønnen, «stó Blóe som dæ va dæmt»).

No. 1422. At stille Blod.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Stat, du Aare-Blod

og staa, du Flod,

ligesom den Kvinde i Helvede stod,

som vidste ret

og vidned uret.

I 3 N. F. S. Hel. Og 3 Fadervor.

No. 1423. Blodstemmingsbøn.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Stat Blod,

ligesom Kjærringa

i Helvede stod!

3 Gange.

No. 1424. Mod Blod.

(Optegnet efter Folkemunde af Moltke Moe).

Bø (Telemark) 1878.

Staa Blo

aa stem Blo

som den svarte Ma'en paa Berje sto

i tre Navn: Gud Fader og Gud Søn og den Helligaand.

No. 1425. At stemme Blod.

(Efter D).

Nordfjord 1862.

Blod rødt!

Stat saalænge,

den onde Mand

i Helvede stod.

Fadervor 3 Gange.

No. 1426. At stille Blod.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Jesus og St. Peder gik Veien fram,ⁿ¹³³⁶

der mødte de en syndig Mand,

Blodet over og under ham rand.

Stat Blod,

stat Blod,

som den Mand i Helvede stod,

som vidste Ret

men vidner Uret.

I 3 N: Fader, S. og H. A. Amen og Fadervor 3 Gange.

No. 1427. For Fyre.

(Efter A).

Urskog 1815.

Blurod stod stille,

lin(d), som en Kvinde,

der staar i Helvede

for hunⁿ¹³³⁷ braasindt er

paa Mandag eller Fredag.

I 3 N.

No. 1428. For Ildebrand.

(Efter A).

Urskog 1815.

Du vige, Ild og Fyre!

Du skal her stille staa,

du skal her fravige

bort ligesom Dug for Sol

og Salt for rindendes Vand.

Du skal her stille staa,

ligesom den Mand, i Helvede staar,

som gik til Things

og vidned vrangt.

No. 1429. [Blodstemning.]

(Efter f No. 1).

Aal (Hallingdal) c. 1800

Stat Blod,

som Aad stod,

ligesom Djævelen i Helvede stod

da Jesus nedfor

at binde de onde Engle,

at de ikke Menneskene mere skulde trænge.

Amen. Amen. Amen.

Dette skal læses 3 Gange og Fadervor 3 Gange efter; men de tvende sidste skal ikke bruges, uden det behøves.

No. 1430. [At stille Blod.]

(Efter M No. 12, NN, NN* og e).

Jeleen (Rygge) c. 1780.

Eker c. 1800 og c. 1850

Skaabu (Kvikne) c. 1820.

Stat Blod

stilles Aare-Blodⁿ¹³³⁸

paa NN,

ligesom den grumme Satan i Helvede fast staarⁿ¹³³⁹

thi Jesus haver hannem fanget og bundet.ⁿ¹³⁴⁰

I 3 Navn. Læs 3 Gange Fadervor!

No. 1431. At mana Krøtera i Havna.

(Optegnet efter Folkemunde af A. Heyerdahl, Urskogs Beskrivelse, Side 165).

Urskog 1882.

Tag lidt Salt og træd 3 Gange gjennem din venstre Skjortearm, giv Kjørene det og sig:

«Du skal følge din Hosbond og Bjeld-Ku saa trut, som Fan fulgte Futen paa Tinge; han provde ret og dømte vrangt.»

No. 1432. Raad for, at Heste tra(e)s.

(Lørdags-Aftenblad 1865, Side 50).

Solør 1865.

Naa skal du følge og være her, som Fanden fulgte Dommeren, der dømte galt og vidste ret.

No. 1433. For Tandværk.

(Efter NN*).

Eker c. 1850.

Hør du lede Mark, som sidder i NN.s Tand, river og slider. Vær du gode Gud hannem saa grum og unaadig som den Mand, der gaar til Tinget, prover Uret og ved Ret.

I N. F. S. og H. Amen.

8. At skaffe sig en Vexel-Daler og en tjenende Aand.

No. 1434. Om at bekomme en Vexel-Daler.

(Efter F).

Tinn c. 1650.

For det første skal du tage en sort Kat en Torsdagsaften; gak til Kirken, tag Katten med dig og gak 3 Gange omkring Kirken og sig saa:

Manet largus lupus est medi beselbu.

Siden kommer Largus med en Daler. Tag den paa en Mand-Skolt, som du finder paa Kirke(gaarden), og kast Katten til hannem. Gak saa din Vei og ikke se tilbage. Hver Gang, du vexler, da læg igjen 2 ß; saa kommer Daleren til dig igjen.

No. 1435. Vilt du have en Spiritus, som kan forskaffe dig, hvad du forlanger.

(Efter U).

? 1790.

Da skal du agte efter, naar en Hoppe foler eller giver sit Fol fra sig paa Jorden. Det Sted, som Horsetⁿ¹³⁴¹ hannem læggerⁿ¹³⁴² paa Jorden, det Sted skal du agte efter og sætte Merke dertil, da der nogen Tid efter vogser en sort Urt. Og førend du vil tage den, da skal du grave runden om den i F. Navn; og er den da i sig selv som en Skarnbasse. Og du skal tage den om Natten i F. Navn og forvare den vel i en Æske. Naar du nu kommer i nogen Nød, det være sig, hvad det være kan, eller du vilt begjerre noget af Gud, som dig visselig skal gives, eller du vil begynde noget, som skal have sin visse Fremgang, da gak til Kirken og ansøg hos Gud, hvad din Begjering er, og lov hannem til Ære at faste St. Jørgens Faste, det er ni Uger; den første Uge om Mandagen, den anden om Tirsdagen, den tredie om Onsdagen, den fjerde om Torsdagen, den femte om Fredagen, den sjette om Løverdagen, den syvende om Søndagen, den ottende om Mandagen, den niende om Tirsdagen, og vær fastende og bed Gud den almægtigste, at din Begjering maa lykkes og faa sin Fremgang; saa skal det visseligen ske. Probatum.

No. 1436. Vil du have en Vexel-Daler og aldrig fattes Penger.

(Efter U).

? 1790.

Da gak en Torsdagmorgen, førend Solen staar op, eller Torsdag-aften, efterat Solen er gaaet ned, med vrange Klæder paa til Kirken og da skal du have en sort eller mørkegraa Kat i en Pose og vel bunden med ni Knuder. De tre første indadtil bindes i Guds og J. Kristi Navn, de seks sidste og yderste bindes i F. Navn. Og du skal have Staal i Haanden. Gak saa tre Gange aret eller til den venstre Side omkring Kirken med Katten i Posen og blæs tre Gange ind i Nøglehullet paa Kirkedøren i F. Navn. Saa aabnes Døren, og spørges dig ad: «Hvad vil du?» Du svarer ham dristig: «Jeg haver en Hare, den vil jeg sælge dig.» Han svarer: «Hvad vil du have for den?» Derpaa svarer du: «En Daler.» Han svarer: «Du skal faa den.» Tag ikke Daleren straks af hans i din Haand; thi den er gloende; men lad ham lægge den i Huen, hvori du tilforn har lagt et tre- eller firedobbelt vaadt Forklæde. Saa svales den, og du kan tage den og gaa din Vei.

Denne Akkord maa du have med ham, at du vilt bruge den, til hvad du selv lyster, og at du vil bytte den saamangen Gang, du vilt, baade om Dag og Natten. Og naar du bytter den, da skal du hver Gang lade blive tilbage paa Bordet en Enkeltskilling eller en Toskilling; naar der ikkun feiler en i Tallet, er det lige meget.

Naar han har leveret dig Daleren, giv saa Personen Posen med Hus-Harer udi, og skynd dig det snareste, du kan, udaf Kirkegaarden.

Og naar du saaledes har Vexel-Daleren, den som sagt er, og ladet rene Penge blive tilbage, saa kommer Daleren straks i din Lomme igjen.

No. 1437. At bekomme en Vexel-Penge.

(Efter Ø).

Ørskog c. 1830.

Skriv dit Navn med dit eget Blod paa en Seddel og disse sympatiske Tegn derunder:

Dette maa skrives en Torsdags-Nat imellem 11 og 1 Slet, og saa straks derpaa henbringe Seddelen til Kirken og stikke den ind under Gulvet. Den tredje Torsdags-Nat samme Tid gaa derhen; da finder du samme Penge.

9. At gjøre en Dragedukke og en Troldkarl.

No. 1438. [At gjøre en «Dragaredokka».]

(Redigeret efter Th. S. Haukenæs, Natur, Folkeliv og Folketro i Hardanger, II, S. 68).

Graven (Hardanger) 1885.

Man finder sig endel Bjørkenæver og danner deraf en Dukke; denne lægger man under en Elvebro og lader den ligge der urørt i 7 Aar. Hver Gang, man i denne Tid gaar til Alters, maa man tage med sig et Stykke af Brødet og nogle Draaber af Vinen og lade Dukken faa samme. Blir dette gjort, er hun dermed hans Tjenerinde. Naar Eieren af en Dragedukke ønsker sig Penge, beder han hende fare enten paa Havsens Bund eller til Kiste-Bunden efter dem. Skal hun paa Kiste-Bunden efter dem, saa ler hun; skal hun derimod paa Havsens Bund, da græder hun.

No. 1439. [At gjøre en Troldkat.]

(Efter Nicolaissen, Sagn og Eventyr fra Nordland, 2den Samling, Side 15. Optegnet efter Folkemunde).

Nordland 1887.

Troldkonen tager Rømme og Komøg, skjærer sig saa i Lillefingeren og lader Blodet dryppe ned deri. Saa ælter hun dette sammen til en Deig, og deraf laver hun en aflang rund Figur, som hun kaster ned paa Gulvet med de Ord:

Nu har jeg givet dig Kjød og Blod,

Fanden give dig Liv og Aand!

Straks triller Troldkatten afsted og tager fat paa sit Arbeide.

10. Skattegravning.

No. 1440. Om at mane Dragen, der han ligger paa Guld eller Sølv.ⁿ¹³⁴³

(Efter F og T).

Tinn c. 1650.

Moland (Telemark) c. 1800.

Atⁿ¹³⁴⁴ mane hannem magtesløs, saa man kan tage det ifra hannem, gak 3 Gange om den Haug, han ligger i og læs dette efterskrevne, da nødes han til at rømme der i fra, og du skal have paa dig Kviksølv og Bøvergjæld og lidtⁿ¹³⁴⁵ Døbe-Vand og slaa det Døbe-Vand paa Sølvet; da kan du tage det, og sig nu 3 Gange:

Detteⁿ¹³⁴⁶ skal jeg fra dig maneⁿ¹³⁴⁷ med Dagsens Ljus,ⁿ¹³⁴⁸ med Nattens Formørkelse, med ti Guds Finger, med 12 Guds Engle; jeg skal mane digⁿ¹³⁴⁹ hen i det Fjeld, som ikke er gaaendes, og i det Vand, som ikke er roendes.ⁿ¹³⁵⁰ Ja, Jomfru Maria skal male dig saa smaa som «Soel gnisell».ⁿ¹³⁵¹ In nomini patris et filli et Spiritus et sancti. Amen.

No. 1441. At mane Djævelen af Guld eller Sølv.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Idag, som er (en) beskikket Dag af Gud over den ganske Verden, maner jeg, N.N., og fratager dig, Gudius, Vulchanus og Pluto, dette dit Guld, Sølv (og) Penge med Dagen(s) Lys, med Nattens Formørkelse, med 10 Guds Fingre, med 12 Guds Engle. Jeg skal mane dig her i det Fjeld, i det Vand. Ja, Jomfru Maria skal male dig smaa som Sol-Gnidsel. Jesus svarede: Det skal ske. Jeg skal gjøre det med Verb Dei. Amen. Amen. Amen.

Jeg, N.N., maner og besvær(ger) dig, du onde Aand og Djævel, ved Guds Magt, ved Guds Kraft, ved Jesu Kristi Finger, at du bortviger fra dette afdøde Menniskes Guld, Sølv og Penge, som du her under dig har. Ja, jeg bortmaner og besvær(ger) dig i 3 Navn, Gud Faders, Søns og Helligaands Amen. Og jeg besvær(ger) dig ved alle de Guds Ord, som prædikede ere over den ganske Verden, og ved alle de Under, som Jesus gjorde i Himlen og paa Jorden, og ved Jesu Kristi Fødsel af sin rene Moder Jomfru Maria, ved Jesu Kristi Opstandelse, Død og Pine, og ved hans ærefulde Himmelfart til sin himmelske Fader, og ved alle Guds Engle, som staar for Guds Stol og Throne og siger: Hellig, hellig, hellig er du til evig Tid. Ja, jeg besvær dig ved Himmel og Jord, og ved Abelsⁿ¹³⁵² Opfart, ved Sems Retfærdighed, ved Aronsⁿ¹³⁵³ Hellighed, ved Kains Kydskhed, ved Raphaels Godhed, ved Enoks Bar(n)e-Fødsel, ved Isaks Offer, hvilken Herren befriede ved sin Engel, – ved Melkisedeks Lydelse og Hellighed, ved Jakob, Patriarken, ved Josefs Fængsel, ved Jobs Taalmodighed, ved Josefs Enfoldighed, ved Simeons Bønner, ved Davids Salmer, ved Jeremiæ Graad, ved Asia (!) Børn, ved Profeternes Profetier, ved (de) hellige, som ikke sove, men altid vaage og love Gud, – ved Dybhedens Dyb, ved Evangelisternes Tunge, ved Guddoms Magt, ved Englernes Røst, ved den Tornebusk, som Moses saa, ved den Støtte, som foer for det israelitiske Folk igjennem det røde Have, – ved det himmelske Herredømme, ved Tusinde o. s. v.

No. 1442. Besværelse at bruka, naar man vil mana vonde Aander til at draga bort fra Guld og annan Skat, som er nedgravet.

(Efter W).

Hadeland 1793.

Denna skjulte Skatten vil jeg fraa dig mana, du store Lucifer, ved Dagens Lys, ved Nattens Formørkelse, ved 10 Guds Fingror, ved 12 Guds Englar. Jeg skal mana dig hen i det Fjeld, som ikke er gaaendis, og i det Vatn, som ikke er roendis. Ja, Jomfru Maria skal mala dig saa smaa som Solgnidsel, dersom du ei herfra undvikar. Jesus svarede: Jeg vil gjøre det ved Guds Finger. Amen.

No. 1443. [Skattegravning.]

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Naar du vil grave efter forborgne Skatter, saa skal du forholde dig saaledes, som følger:
Naar den Tid er, at du vil oplede en Skat, skal du ikke fra den Tid af, at du gaar hjemmefra, ikke tale et Ord, men vel med Miner at vise, hvad der skal gjøres. Og naar du kommer paa det Sted, som Skatten skal være, da maa du have hos dig en Rud(e) Hassel-Kjæp, som da skal være skaaren 2 Dage paa nye Maaned. Med den skal du gjøre en Circul eller Kreds omkring dig saa stor, som du vil have den, og samme skal være Kors saaledes.

Ved dette første + forstaaes Gudfader, ved det andet + Guds Søn og ved det tredje + Gud den hellig, og ved det fjerde + Aands. Og saa kontinuerer du hele Ringen igjennem. Og dernæst skal du have den Udskrift, for at tilbede for dig selv, som efter følger, og en anden af lige Lydende, som du skal lægge paa Skatten, naar du faar den at se. Saa kan intet Djævelskab røre dig ei heller komme Skatten nær. Thi saa haver du ikke at befrygte for noget Djævelskab; det kan aldrig gjøre dig Skade eller komme Skatten nær.

Og dette er Seddelen:

Naar du denne Seddel bær paa dig, skal intet ondt skade dig. Det er at mærke, at naar et Menneske, som har nedsat en Skat, dør, straks saa kommer en Djævel i hans Hud og lægger sig paa Skatten. Men ifald saadant befindes, manerⁿ¹³⁵⁴ man.

No. 1444. Om man vil grave efter Skatte.

(Efter NN, og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Jeg N.N. maner og besvær dig, du onde Aand og Djævel, ved Guds Kraft og Jesu Kristi Finger, at du bortdriver og forsvinder fra dette Menneskes Guld, Sølv eller Penge, som (du) hidindtil har havt at regjere over. Ja, jeg bortmaner og forsvær dig herfra i 3 Navn, F. S. og H. Amen, og jeg fordriver dig med alle de Guds Ord, som prædikes over den ganske Verden, ved de «Wunder», som Jesus har gjort baade i Himmelen og paa Jorden, ved Jesu Kristi Fødelse og ved Jesu Kristi Pine og Død og ved Jesu Kristi ærefulde Himmelfart til hans himmelske Fader, og ved de hellige Engler, som staar for Guds Throne og raaber: Hellig, hellig, hellig est du, vor Herre Sebaoth til evig Tid. Ja, jeg besvær dig ved Himmel og Jord og det ganske Firmament, som er Sol, Maane og Stjerner, Planeter og Elementer, som er Jord, Luft, Ild, Vind og Vand, og alle andre Corpura, at du skal forsvinde fra dette Sted, hvor afdøde Menneskers Guld, Sølv og Penge ligger; og som Røg forsvinde i Luften, saa skal du, onde Aand og Djævel, herfra dette Sted bortvige og forsvinde, og det besværer jeg i N. F. S. og H. Amen.

NB! Ifra den Tid, du reiste hjemmefra og vil oplede nogen Skat, og indtil du har fundet den, maa du ikke tale et Ord, men vise med Minerne alt, hvad du vil. Og naar du kommer til det Sted, som Skatten ligger, da maa du have med dig en Stok, som er skaaren anden Søndag paa ny Maaned; og den skal være skaaret med en ny Kniv, som ei er skaaret i Ved med førend. Med den Stok skal du gjøre en Ring omkring dig, som kaldes Circular, og den saa stor, som dig synes fornøden. Den skal gjøres med Kors omkring + + + + rundenom hele Ringen. Og saa skal du begynde ved en Ende med Gud Fader, den anden Ring Gud Søn, den tredje Ring Gud den hellig og den fjerde Ring Aand.

NB! Dette «condinuerer» hele Ringen omkring, og hav liggende et Bygkorn under din Tunge; tag og en sort Hund og stik ham i Næsen, at du faar Blod deraf, skriv dermed disse efterfølgende Ord:

Af hvis Blod dette er kommen af, skal høre dig til, naar han dør.

Siden kaster du den.

Straks maner du:

Jeg N.N. maner dig, Lucifer eller dine Brødre ved det hellige Evangelium, som skal prædikes over den ganske Verden, ved Jesu Kristi Død og Pine, ved hans Vrede og Unaade, ved hans Godhed og Barmhjertighed. Jeg besvær dig i den hellige Trefoldigheds Gud Fader, Søn og Helligaands Navn, at du skal sige mig, hvad duet(?) er i Jorden, ved Sol, Maane og Stjerner, Planeter, Elementer, Ild, Vind, Vand, Jord og alle de hellige Engle i Himlen, som Liv haver, at du skal møde mig paa dette Sted i 3 Torsdags-Aftener. I 3 N. F. S. og H.aand.

Mere maner du:

Jeg N. N. maner dig, du onde Aand og Djævel fra det Sted, de afdødes Guld, Sølv og Liggendefe eller Penger du hidtil har havt at regjere over, paa dette Sted, jeg skal mane dig i det Fjeld, som ikke er gaaendes, i det Vand, som ikke er rindendes, og der forblive, til jeg maner dig derfra tilbage. Jeg besvær dig ved Jesu Fødelse, ved Jesu Død, ved hans Opstandelse fra de døde og ved hans Opfart til Himlen, ved alle «Wunder», Jesus haver gjort i Himmelen og paa Jorden og i sin Gudom, ved Sol, Maane og Stjerner, Planeter og Elementer og alle himmelske Curpora, og i den hellige Trefoldigheds Navn, F. S. H.aand. Amen, Amen, Amen. Saavist som dette nu er Guds Ord, saa vist skal du, onde Aand, drage bort, vige og forsvinde, ligesom Røg i Luften, og alle Rude skal sige og vise mig Stedet, hvor Skatte, Guld og Sølv eller Penge, ligge. In Nomine Pateris Filius à Spiritus. Amen, Amen, Amen.

Straks gjøres Ringen, og siden læses Fadervor. Og denne Ring skal gjøres paa det Sted, som man vil grave omkring. Over eller ved Ringen(s) Begyndelse skrives udenfor Ringen disse Bogstaver:

Se denne Figur viser dig, hvordan du skal omgaaes:

Saa vist som det er Verdens 4 Parter, saa vist skal du, onde Aand og Djævel ned i samme Sted, som du kom ifra, og ei tage noget med dig af alt det, Gud Fader haver gjort, Menneskene til Gavn og Gode. Jeg besvær dig ned igjen til samme Sted, du kom ifra, og det under Solens Opgang og Nedgang. Nu besvær jeg dig, du onde Aand og Djævel, i den Hast, som g R L T blev førstefødt, og i den Hast, som Josva bød Solen at staa stille i Gibeon og Maanen i Askalons Dal. Og det skal ske i den store Guds Navn, som bevarede Daniel i Løvekulen, og alt, som helligt er, ved Himmelens Firmament, saasom: Sol, Maane og Stjerner, Elementer, Vind, Vand, Jord, Ild, og det i den hellige Trefoldigheds Navn, F. S. H.aand. Amen. Amen. Amen.

No. 1445. At binde nedsat Gods.

(Efter NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

I Jesu Navn! Det Gods som (er) her før lønligen og her er nedsat, binder og fjettrer jeg med 3 Guds Baand, som er Gud Fader, Søn og H.aand. Jeg tvinger og maner eder, I 8 Helvedes Fyrster, som er: Lucifer, Belsebub, Astarot, Satanos, Stubis, Deis, Janus, Dracus Bilial, at I med eders Selskab viger herfra og leverer dette Gods i Menneskers Hænder. Hermed træder jeg anⁿ¹³⁵⁵ med min Fod, Jesu Maria Søn raade mig Bod og give mig Mod, og modigt at stande, jeg og Godset, i det hellige, velsignede Guds Navn, indtil jeg det annammer med min Haand. I Gud F. S. og H.aand. Amen.

No. 1446. Formaning at mane Dragen af sit Sølv og Guld, som skal ske St. Hans Aften.

(Efter V og Z).

Hadeland 1789.

Sandeherred c. 1800.

Dette skal jeg fra dig mane ved Dagsens Lys, ved Nattens Formørkelse, ved 10 Guds Fingre, med 12 Guds Engler. Jeg skal mane dig i det Fjeld, som ikke er gaaendis, i det Vand, som ikke er rendendis. Ja, Jomfru Maria skal maale dig saa smaa som Sølvgnisel. Jesus svarede: Jeg skal gjøre det ved verbum dei.ⁿ¹³⁵⁶ Amen.

No. 1447. [Ved Skattegravning.]

(Efter T, NN og NN*).

Moland (Telemark) c. 1800.

Eker c. 1800 og c. 1850.

Besvær(ge)lsen.ⁿ¹³⁵⁷

Du store Lucifer, som haver Magt over alt skjult Gods, som Guld, Sølv og Penger, jeg maner dig, du viser migⁿ¹³⁵⁸ T: H: L: ved den store APolP ovi dra Avogrsen T: L B og møder i Aften paa hvad Sted, jeg maner dig; og du store Holofernes did maner dine Engleⁿ¹³⁵⁹ nemlig næste Siden følger:

Svelelus ………… H: H: L:

Anqvinnus ………… S: G: D

Natani ………… A: T: G

Rabinius ………… e: D: T

Schaliebius ………… K: Z: Z: D:

Mlcalnius ………… H: K: V:

Gabinins ………… K: V: M:

Doctorⁿ¹³⁶⁰ Factus te Hovmester Englius D: V: B: fornemste Djævel, samt Luxenborg, Hovmester og bedste Ven, hvilke allesammen skal usynlige fremvise mig den forborgne Skat, hvor den er at finde. A. B.

Den, som disse Besværinger vil gjøre, maa først gaa hen, hvor han mener Skatten er at finde, en Tosdags-Aften Klokken halv Tolv og medbringe dette Qvist– Qvartus;ⁿ¹³⁶¹ for uden dette har han hos sig og en liden Pose med Kjerke-Jord. Og naar du kommer til Steden, som Skatter er, da gaar hen tre Gange baglænges og maner førbemældte Aander frem, som da kommer usynlige. Og naar han har faaet det skjulte Gods, begynder han disse «Sværiger» for at faa Aanderne tilbage.

Jeg besvær dig Apolona, at du lader mig beholde dette,ⁿ¹³⁶² og at disse K: F: L: T: P Illustrasjon

: Dalex Gudinder P: N: A: V: X: E: P: D. Og saasnart du tager Skatten, da læs du disse Navne:

Ivelas ………… E: E: H. E:

Drelos ………… H + T: X:

Staa Piconus ………… B: D: V:

Daafinus ………… G: X … F:

Derpaa læsⁿ¹³⁶³ disse Ord:

Carstiam Divians Laper Larsdenas Ihas Biøn Gvoner 11 te. Naar du leder efter Penger i Jorden, da maa du endelig binde den Aand A: S: M: S: +: D T: F: D P: E G: F:

11. Djævle-Citationer.

No. 1448. [Forsværgelse.]

(Efter e).

Jeløen (Rygge) ca. 1780.

Gak til en Korsvei og det 3 Torsdagsaftener og sig 3 Gange: Lucifer, Ac Ac Ac. Den tredje Aften kommer (han) sildig og spør, hvad du vil. Da siger du, hvad du vil. Han svarer, at dersom du vil underskrive denne Kontrakt med dit eget Blod, saa kan du bekomme alt det, du forlanger af mig og forlanger mig til at udrette for dig.

Kontrakten lyder, som følger.

Jeg, N. N., forlanger Tjeneste af dig, du unge Lucifer og Lukemborgs Hovmester, ved den levende Gud; saafremt du er mig lydig at høre dig med Liv og Blod til, til evig Tid, Legem og Sjæl, og efter Døden høre dig til – (i) Evighed, og ikke selv være raadig et Haar paa mit Hoved. Ingen Forandring og ingen Gjendrivning skal høres af mig, saasandt du udretter alt, hvad jeg forlanger af dig. Og til den Ende underskriver jeg med mit eget Blod, at jeg forsværer at tjene Skaberen og den hellige Trefoldighed mere hverken i Ord eller Sakramenter, hverken i Liv eller Levnet, Nat eller Dag, sovendes eller vaagendes, hverken i Ny eller Neden, indtil min Dødsstund. Saa skal den høre dig til, som med dette Blod har underskrevet.

Denne Forskrift eller Kontrakt haver Djævelen færdig og vil have undertegnet Navnet.

Dette er et rigtig Udtog og Kontraktens Indhold.

No. 1449. Forsvergelse.

(NN og NN*).

Eker c. 1800 og c. 1850.

Naar du vil have udløst de Afgrunds-Engle, da skal du om Morgenen, naar du staar op af din Seng, sige saaledes:

Jeg forsvær dig, min Gud, som mig haver skabt. Jeg forsvær dig Jesus, som mig haver gjenløst. Jeg forsvær Gud den Helligaand, som mig haver helliggjort, at jeg aldrig vil tilbede dig eller tjene dig mere efter denne Dag, og aldeles svær mig med Legem og Sjæl og Blod under den ypperste Afgrunds-Engel og Høvding, den unge Lucifer, og svær mig under hans Magt, at han skal tjene mig i alt det, jeg forlanger af ham og begjærer at udrette, og derpaa underskriver jeg dette med mit eget Blod til Forsikring og Underpant, saafremt han udretter, hvad jeg byder og befaler ham, og derpaa undertegner jeg denne min Haand med mit eget Blod.

NB! Den Dag, som du vil løse ham ud, skal du opstaa i Djævelens Navn, iføre dig dine Klæder i Djævelens Navn, og alt hvad du gjør, saa sig, at du gjør det i Djævelens Navn.

Og saa fremdeles: Fader vor etc. etc. etc.

No. 1450. Forberedelse til Troldoms Konst.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Primo.

Naar du vilt gjøre noget Experiment etc. men Illustrasjon

er 2de Dage gammel, da skal du før Solens Opgang skrive mod Øster, men er Illustrasjon

6 Dage gammel, imod Vester, 8 Dage gammel Illustrasjon

i Sønder, 10 og 12 Dage mod Norden og 14 Dage gammel imod Vester før Illustrasjon

opgaar. NB. Du skriver med en Pen af den høire Vinge af en Andrik eller Han af Anden. Item til alle Slags Experimenter læses denne Besvær(g)else:

Jeg besvær Eder alle Djævle fuldkommen ved Himmelen og Jord. Jeg besvær Eder ved Guds Søn, født af Jomfru Maria. Jeg besvær Eder ved den, som er undfangen af den Helligaand, og ved ham, som kaldes det hellige Guds Lam. Og besvær jeg Eder, at I bliver kraftige, saa at jeg ret kan gjøre og berede alt det, jeg vil og kan forsøge.

Herre Jesus Kristus, Guds Søn, som levende er og mægtigen velsigne +helliggjøreⁿ¹³⁶⁴ og stadfæste disse Forsøgelser ved din Almægtighed, at de blive læst kraftig til det, som er omskrevet, ved den hellige Guds Kors +, ved hans Almægtighed + og ved hans Kraft i Helvede.

No. 1451. [Fadervor bagvendt.]

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) ca. 1770.

Amen Evighed (i) Herlighed og Kraft og dit er Riget thi, ondt fra os frels men, Fristelse udi os ikke led, Skyldnere vore forlade vi som Skyld vor os forlad og, Brød daglige vort os giv, Himlen i er han somⁿ¹³⁶⁵ Jorden paa Vilje din vorde, Rige dit tilkomme, (Navn) dit vorde helligt, Himmelen (i er som) du vor Fader.

No. 1452. At løseⁿ¹³⁶⁶ … man vil det.

(Efter e).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Jeg besværer eder, I Djævle, jeg maner eder, I Djævle, jeg maner eder, I Førsterⁿ¹³⁶⁷ Bufo + eller Jachel + eller Richel +, eller hvem du vil have. Jeg maner eder ud ved Himmel og Jord, ved Sol, Maane og Stjerner, ved Gud Fader, Søn og den Helligaand, ved Guds Majestæts Kraft og ved de hellige Patriarker og Profeter, at I aldrig skal stedes Hvile eller Rolighed enten i Helvede eller Jorderig, i Luft eller Vand og ei paa nogen Sted, førend I faar fuldkommet, hvad jeg beder,ⁿ¹³⁶⁸ og aldrig have Ro paa nogen Sted, førend det er skeet og forrettet.

No. 1453. Konst at mane Fanden til sig.

(Efter U. Trykt i Theol. Tidsskr. R II, B X Side 215).

? 1790.

Gak Jule-Nat ud til en Korsvei og naar Klokken er 12 om Midnat gjør denne efterfølgende Circul i N. G. F. S. og H. A., og bliv du staaende midt udi den.

Sig saa disse Ord tre Gange med høi Røst: Jeg besværger dig Alrax, Algæsma, Jurcha, Syorcha i N. Gud F. S. og H. A., at du lader dig se i en god Skikkelse og uden nogen Bulder og Forskrækkelse her indenfor denne Kreds eller Circul.

Han kommer strax, og du faar, hvad du begjærer.

NB. Men dette maa du agte, at du skal have Christi Legeme og Blod under din høire Fod inde i Skoen og staa derpaa, naar du maner ham.

No. 1454. Konst at mane Fanden til sig.

(Efter U).

? 1790.

Gak en Torsdagsmorgen, naar Klokken er 12, til den nordre Kirkedør og ungefer 9 Trin lige for (den), og fra Kirkedøren gjør denne etterfølgende Circul med en lang Kjæp. Denne Circul skal gjøres rundt om i N. G. F. S. og Gud den Helligaand, som her staar for dig. Gak saa i F… Navn de 9 Skridt baglænds fra Kredsen til Døren, og vend dig om til den venstre Side, og læs saa 3 Gange ind i Hullet, nemlig Nøglehullet paa Døren, i F. Navn, og hver Gang du læser, sig saa disse Ord:

Klaus med Næsen,

Rold med Fod,

est du herinde

saa kom herud

i F. Navn!

Naar du har sagt disse Ord 3 Gange, vend dig saa om, og gak da samme 9 Skridt baglænds fra Kirkedøren til Kredsen igjen, og vær snar at komme i Kredsen eller Circulen.

I det samme aabnes Kirkedøren, og en Person lader sig se for ham. Han tilspørger dig: Hvad vil du? Svar ham saa, og begjær af ham, hvad du har Lyst til; saa faar du, hvad du begjærer.

NB! du skal staa op i F. Navn, og alle dine Klæder skal du have vrange paa dig og dem skal du iføre dig i F. Navn.

Gak saa i F. Navn til Kirkedøren.

No. 1455. En anden Konst at mane Fanden til sig paa.

(Efter U).

? 1790.

Gak tre Torsdagmorgener til en Korsvei, som løber hen i Øster og Vester, Sønden og Norden. Gjør en enkelt Circul omkring i G. F. S. og H. A. Navn med Kors midt udi, og staa du midt udi Kredsen og sig disse Ord tre Gange hver Gang med høi Røst: Reman. Den første Torsdag lader sig se en Person, som straks forsvinder. Den anden Torsdag lader han sig atter se, men vil dog ikke komme frem. Den tredie Torsdag taler han med dig, og faar du da, hvad du begjerer.

NB. Naar du maner Aanden fra dig igjen, skal du sige til ham: Fordi du er kommen sagte og fredelig og stille til mig og du har svaret mig paa min Tale og gjort efter min Vilje, saa takker jeg Gud, i hvis Navn du est kommen. Gak du derfor med Fred bort igjen til dit Sted, og kom til igjen en anden Gang, naar jeg kalder paa dig. Saa gaar han bort, og nogen Tid derefter kan du gaa ud af Kredsen og gaa hjem. Men om det saa skede, at Aanden var gjenstridig og vilde ikke gaa bort, saa læs Fadervor tilbage en Gang; saa maa og skal han vige. Begynd at læse paa Amen til Fader saaledes, som følger og her staar:

Nema deh giv e i ner æ go net gam teg irre tid iht ed no ted arf so slerf nem es lets irfi ekki so del go ren ed lyks erov ed al rof go iv mos red lyks e rov so dal rof go dørb eg il gad trov gad i so vig ned roi aap go aas nel em mih i mos e il liv nid eks eg ir tid em mok lit nu an tid ed rov teg il leh en el mih i re mos ud rov red af.ⁿ¹³⁶⁹

Førend du maner nogen Aand til dig, da gjør først din ydmygeste Bøn til Gud med høieste Hjertens Devotion og Andagt saaledes:

O almægtige evige Gud, som har skabt dit Kreatur til din Ære, Berømmelse og Menniskens Tjeneste. Jeg beder, at du mig tillader denne Aand N.N., som jeg vil mane og kalde til mig, at komme stille, fredelig og sagte til mig, der kan gjøre, hvad jeg befaler ham, der kan undervise mig i alt det, jeg tilspørger ham, der kan skaffe mig alt, hvad jeg forlanger af ham, og ikke i noget tilføie min Sjæl og Legem nogen Skade. Dog hertil ske ikke min egen, men din Vilje ved J. K. din enbaarne Søn, vor Herre. Amen.

No. 1456. En ret Maning til løse ud med, som følger.

(Efter Y. – Trykt i Illustr. Tidende for 1874, i Skillingsmagasinet for 1859 og i «Svarteboka» 1859).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Jeg maner dig Egin, Mestort, Meæsto, Fulus, Africo, Collo, Witz ved Elohim, Elohe, Zebaoth, Elion, Escherthie, Adonai, Job, Tetrag(r)ammatton, Sagai. Jeg maner dig, Beelzebub, Lucifer, Safel Agel. Jeg maner Eder ved Cherubim, Seraphim, Michael, Gabriel, Raphael, Jeremjel, Uriel. Jeg maner dig Belial, Astorat, Eliatil, Karmatia ved Kajoth, Ophanim, Oralim, Malachim Isophim. Jeg maner dig Sexal i Øster, Sarael i Vester, dig Caral i Sønder og Allitarius i Norden. Jeg maner dig Saran, Carvel, Totafell, Sessec, Troffel, Egel, Ugalesfell, Astrod, Wabgract. Jeg maner dig Jael, Schabo, Agabe. Jeg maner Eder alle, I fornævnte Djævle ved Guds Væsen, Hellighed, Kraft og Magt. Jeg maner Eder alle Djævle, som er opnævnte. Jeg maner Eder alle opnævnte Djævle ved alle Tegn, som Gud haver gjort. Jeg maner Eder ved Jesu hellige Legem og Blod, i Navn Gud Faders og Søns og Helligaands, at I ufortøvet komme.

12. At uddrive og at binde Djævlene.

No. 1457. At uddrive Svaghed af et andet Menneskes Legeme.

(Efter Y).

Bø (Vesteraal) c. 1770.

Dig binder jeg med samme Baand, som Jesus Kristus bandt Djævelen med i Helvedes Afgrund. Jeg forbyder dig, du røde Rose, som er i dette N.N. Legeme, ved den Almægtiges Magt og Kraft. Dig forbyder jeg ligesaa hart, som Gud forbød de onde Engle i Himlen, at du nu aldrig efter denne Dag skal pine eller plage, værke eller udbryde hevne eller brænde denne Guds Tjener enten i Hoved eller Hals, i Øien eller Ansigt, i Hænder eller Ben, i Arme, Sener eller Blod eller i nogen hans (eller hendes) Lemmer eller Ledemod. Men du skal forsvinde som Dug for Dag: du skal forsvinde, saasnart Presten staar for Alteret og tager Aflad og Vin og vender om til Jesu Kristi Legeme og Blod. Du skal aldrig gjøre dette Menniske N.N. mere Men end du laa under en rodfast Sten. Du skal strax sky og fly for Guds gode Engle. Du skal hverken bryde eller buldene. Du skal ingen Bolig, Plads eller Sted have i dette Menniskes Kjød eller Krop. Du skal aldrig komme her mere hverken i Aar eller saa længe, dette Menniske lever.

I Navn Gud Faders, Søns og den Helligaands. Amen.

No. 1458. Trusel for Satan.ⁿ¹³⁷⁰

(Efter M No. 2; ogsaa afskrevet i K).

Skaabu (Kvikne) c. 1860.

Dig, du urene Aand, befaler ikke jeg arme syndige Menneske, men det uskyldige Lam og Guds kjære Søn Jesum Kristum vor Frelser, som er en vældig Herre over alle Kreature og vil hævne sig paa dig og alle dine Paarørende med Ild. Videre: du slemme Satan! jeg byder dig ved Djævelens og de Dødes Dommer og ved al Verdens Skaber, ja ved den, som haver Magt til at fordærve dig i Helvedes Afgrund, at vige ud fra denne He(r) Jesu Kristi Tjenerindes Kreatur. Jeg byder (dig) ei ved min uværdige Tjeneste, men ved den Helligaands Kraft at rømme ud af denne hans Tempel. Vig bort, du stygge slemme Satan, Forfører, du Løgnens Aand og Fandens (!) Fiende, men for den høieste Guds Søn! Fredens Gud træder Djævelen under vores Fødder inden kort Tid. Hannem ske Ære fra nu og til evig Tid. Amen.

Læs denne Bøn 3 Gange og den 29de Davids Salme 3 Gange og dit Fadervor og læs Velsignelsen.

No. 1459. Hvorledes man skal binde den sorte Djævel.

(Efter A, T, W, Z og e. Tidligere trykt i Theol. Tidsskrift. R II, B X, Side 217).

Jeløen (Rygge) c. 1780.

Hadeland 1793.

Sandeherred c. 1800.

Moland (Telemark) c. 1800.

Urskog 1815.

Naar du først haver manet den ud,ⁿ¹³⁷¹ skal du trine tre Skridt tilbage, og betegn dig med 3de Jesus Kors,ⁿ¹³⁷² først for dit Hoved, saa for dit Bryst og saa for dine Fødder; læs saa Fadervor og det strax. Derefter siger du saaledes: Udi hvis Navn disse Djævler ere udløste af Helvede, udi samme Navn skal deⁿ¹³⁷³ og føres did igjen, fordiⁿ¹³⁷⁴ du og dine Medbrødre brød op imod Gud og vilde være ham lige – blev derfor nedstødt i den Afgrund, hvor du og alle dine skal blive; derfor vilde jeg bede Gud, at han vilde hellige dette Sted, som jeg nu staar paa + + +ⁿ¹³⁷⁵ og maner dig, Lucifer,ⁿ¹³⁷⁶ + + + med alt dit Selskab sammesteds, som du kom fra, og det i Navn: Fader, Søns og Helligaands Navn.

Og synger den Salme: Vor Gud han er saa fast en Borg.

No. 1460. At binde onde Aander.

(Efter T og W).

Hadeland 1793.

Moland (Telemark) c. 1800.

Nu for Kristi underlige Tegnⁿ¹³⁷⁷ og 9 blodige Kors, jeg gjør for mig,ⁿ¹³⁷⁸ være de onde Aander under i Helvede! Somⁿ¹³⁷⁹ blodsottige Kvinder fik sin Helbred igjen, som Kristus spisede 5000de Mænd, som han opvakte fra de Døde, som de Spedalske renses, som de onde Aander uddrives af Mennisker, saa snart farer ud til Helvede! Saa snart som Kristus opstod fra de Døde om Paaskemorgen, far I hen til Helvede! Som Gud kom til Verden, og saa snart som det skjede, (som) Kristus siger til en Beslutning, saa snart som Jomfru Maria fød(t)e Sønnen Jesus Kristus, saa snart være dette med Guds Ord, i Navn Gud Fader, Søn og Helligaands! Amen.