Oppskrift A
TSB E 122: Olav Akselsson
Oppskrift: 1796 av Ole Olsson Espeland etter ukjend songar, truleg frå Bjelland, Vest-Agder.
Orig. ms.: Statsarkivet i Kristiansand, D/0341 Ole Olsen Espeland, Finsland, 1–36.
Ingen oppgjeven tittel.
1. Og det var Ole Axelsen,
Hand var en Eedelig Herre,
og Hand fant Ingen i noget Land,
som Dysten Torde med Hanem Prøve,
– Den Herre ligge Veyen Paa vollen er slagen saa Saare.
v262n93 –
2. Den lever ikke i Noget land,
som dysten Torde med Hanem friste,
I hvor Hand møder der Kiempen Paa stand,
da var Hand altid den beste,
3. Saa Rider han ud saa Vide,
Vel syv og Tyve kongeriger,
der finder Hand ingen Kiempe God,
som Ham I striden Tør bie
4. Der boede Hr Iver Paa Holmens bierg
et Trol saa Monne Hand være,
Hand Spurde Til Ole Axelsen,
at Hand mon En Kiempe være,
5. Stedet havde Iver I sin vold,
som alle skibe skulle gange,
Naar de skulde fare Paa fremede land
hand giorde Dem sorg og Vaande
6. Der Kunde ingen slippe levendes frem,
som ville sig over der føre
for Iver slog Dem mest I Hiel,
og Nogle Til bage Kiørte
7. Saa giver de alle for Keyseren klage
bad hand skulde Iver straffe,
der kunde ingen seyle med Skibe der frem,
for Iver dem til bage for hasted
8. Den Romerske Kieser
n94 lod vebne skib
Hen ved fire og Halvfiersinds Tyve,
De sente hand ind Til Holmens bierg,
Hand meente at De skulde Due
9. Hr Iver sloge Dem alle i Hiel,
Der De Til Hanem Mon komme,
Det de ville Gieste Hanem der,
blev Denem lidet til frome
10. De fire skibe og Halvfiersinds Tyve
som Reyste tilsamen Derhen,
Det vil ieg for sandingen sige,
der kom Aldrig noget Igien
11. Da var Der ingen i verden Til,
Hr Iver Redes for,
foruden Ole Axelsen,
Hand Meente Hand kom aldrig Der,
12. Hr Ole viste Der inttet af,
At Iver En Kiempe Mun være,
Da gik Hand ind til moderen sin,
Og spurde hende med ære,
13. Det Var Ole Axelsen,
spørger Hand Moderen sin,
Ved i ingen Kiempe god
som Dysten Tør Ride med mig,
14. Ved i af Ingen Kiempe at sige,
I er een Gammel Qvinde,
I hvor Ieg leeder i Mange land,
Da Kand ieg ingen finde.
15. Her er ingen Kiempe i verden Til
som Dysten Tør Ride med Dig,
foruden gode Hr Iver Blaa,
Hand bier dig visselig
16. For Hand er nu Trol og ingen Mand,
Hand Monne i Bierget være,
Saa Er og alt det heele Land,
Og alle Hos Ham mon være.
17. Hand haver tilsamen der Brødre Tolv,
hver haver der Atten Tusinde svenne
Hr Iver er en Høvding bold,
Hand haver saa mange allene
18. Der er dog Ingen Christen Mand,
Men Nok af Trold de leede,
Der er saa Mange som Sand i strand
de staar over marker og Heede
19. Gieste du ikke Hr Ivor Blaa,
For det skier dig ikke til fromme,
Ieg ville du skulde heller Paa søen søke,
En Du skulde for hanem komme,
20. Om Du kunde søkke Paa skio og bylge
Den sorg kand Jeg Eengang gleme,
Men komer du for det lede Trol,
Det gav Ieg Altid i giemme
21. Det var Ole Axelsen,
Han sværed sin moder saa,
Ieg vil gieste Hr Ivor Blaa,
Det gaar, I Hvor det Maa
22. Det var Ole Axelsen,
han svarer sin moder kiære,
ieg vil Ride Til Holmens bierg
om Hesten vil mig bære,
23. Du finder der ingen Rides vey,
men Der boer skiøen i fre,
Her er i mellem saa stoer en skiø,
Tre hundred Miil før Du landet kand Naa
24. Er her imellem Den stoere skiø,
Trehundre miil til landet mon være,
Da skal Ieg Tage mit gode skib,
Ieg meener Det skal mig Bære
25. Vil Du saa redelig til Holmens bierg,
og gieste Hr Ivor blaa,
Saa Tag med dig De beste Kiemper,
Som striden kan fore staa
26. Tag med Dig Junker strange,
og Der Til kiempen Baar,
De ære De beste her tuenne,
der striden kand vel forestaa,
27. Ieg tager ikke Junker strange her fra,
ey heller Kiempen Baard,
de skal være Hieme i mit land,
og skal mit Rige fore staa.
28. Om du havde Ti Tusende svenne,
Du havde Dem alle behov,
om Du skulde gieste Hrr Ivor Blaa,
Ieg Frygter han dem alle ihielslog
29. Ieg Tager med mig mine Smaadrenger tre
jeg vil ikke fleere være,
og saa Den gode styremand,
som skal mit skib Regiere
30. Ieg vil ikke flere tage herfra,
Gud ved om ieg komer her i gien,
Men bliver det saa ieg skade faar,
saa Døer jeg ikkund Kiempen Een
31. Saa Vinder De op Deres Silke Seyl,
saa Høyt I for gylte Raa,
saa seyled de Vit Paa den søe,
og Hørde Hrr Ivor blaa,
32. De kom der mit udpaa Den søe,
Et hundre og halvtreds miil til hvert land monne være,
Der hørde De gode Hrr Ivor Blaa,
Hvor Hand i
v263 bierget Regiere,
33. Da begiønte styrmanden, Til at Ryste og sielve,
af Hiertet angest og møde,
Af Redsel Hand falt I skibet ned,
De mente at Hand blev Død,
34. Saa Bange blev Den styrmand,
For Hand Hørde Ivors' Røste,
Hrr Ole Vender Sig snarlig om,
Begiønte sin Styrmand at Trøste
35. Høre Du Usel Styremand,
Hvi Mone Du saa Ræd være,
For Denne Eene Fræmmede Mand,
Hand komer ikke Til oss Her,
36. Ikke Heller Haver Du at frygte fore,
saa lenge som jeg er i live,
Men om du saa at jeg var død,
Da var det Tiid Nok at qvide
37. Du ved Du skal i skibet være,
og ikke paa landet kome,
Men Jeg vil Reyse Der ind paa land,
og giøre Dem sorg og Vaande
38. Det var Ole Axelsen,
hand spurde sin styre mand,
Vil Du heller Til bage vende,
eller Du vil seyle Der fram,
39. Det var den usel styremand,
svared Hand saa Der til,
Maate jeg vende skibet omkring,
Da ved gud hvor gierne ieg vilde,
40. Jeg vilde heller paa søen springe,
og synke Her ned til grunde,
hel jeg vilde gieste Rrr Ivor Blaa,
om ieg kunde det ankome
41. Du skal ikke tilbage vende,
Men Endelig sejle der fram,
om Du skulde vende mit skib omkring,
Ieg Agtes ikke for en mand
42. Selv vinder hand op sine Silke seyl,
saa høyt i forgylte Raa,
saa seyler hand ind til Holmens bierg,
og finder hr Ivor blaa,
43. Hr Ivor stander paa Holmens bierg,
og see ud over den strande,
heden er og det Eene skib,
som tør legge ind til vore lande
44. Var her fire skibe og halvfiersinds Tyve
De kunde Her ikke vinde,
Da Troer ieg ikke det eene skib,
kand giøre mig sorg i sinde
45. Ieg ser vel hand er et Orlog skib,
Hand fører forgylte brande,
Vißelig haver Hand været i strid,
og bleven saa Rømt fra de andre
46. Haver hand ikke været i strid
og bleven saa Rømt fra de andre,
da er det vist Ole Axelsen,
som agter sig hit til vore lande
47. Men er Det Ole Axelsen
komer hit til landene mine,
Da haver hand vist j sinde at beyle,
Til eeneste syster min
48. Ieg Kand det Mærke at hand saa vil
hand har det eene skib til lande
Men vilde hand legge her krigen paa
Da Havde Hand skibene mange.
49. Det var gode Hr Iver Blaa,
Ganger der ender til strande
Der finder hand Ole Axelsen
hand lagde sin snedke til Lande
50. Og det var usel styre mand.
Det første hand Ivor saa,
Hastig stod hand i skibet op
Vilde springe Paa bylgen blaa,
51. Det var Ole Axelsøn,
griber Hand sin styremand
Da setter hand Hanem bunden der,
udi den fremre stam.
52. Det var Ole Axelsen,
Hand ind Paa landet saa,
Da blev hand var der kom skridens fram
Den gode hr Ivor Blaa
53. Er Du Her Ole Axelsøn,
Da finder Du her ingen naade,
Ieg vil dig give min Eeneste syster,
og halvparten af mine lande
54. Her haver aldrig været Enten Ridder ellr svenn,
Som ieg de ord haver budet,
men Du skal være Den Eneste Eene mand
som saadan Løfte skal nyde,
55. Ney Ieg haver mig En fæste Møy,
Frue Ingeborg monne hun heede
skulle Ieg ægte den Fule gast,
det var saa stoer en Vanære –
56. Der er inttet hvit paa hendes liv,
Men hun er Glidrende sort,
Foruden De Tænder hun haver i mund,
De skine som Brendendes Gloe.
57. Øyne haver hun som en brendendes brand
med tenderne Munne hun skingre,
og henge Paa Næsen som en Hund
og sidder i bierget Der inde
58. Ret Aldrig haver ieg set systeren din,
men af dig ved ieg hvor Hun er,
saa Er baade Du og alle dey,
saa mange i bierget Er
59. Du er den ledeste Dievel og Trol,
som sverdet kand bindes ved side,
saa er og alle Dine brødre Tolv,
de lig Ved dig mone stride.
60. Da vender Hrr Iver tit omkring,
Og holder de ord for spot,
Est Du saa Til lande komen
Ieg kand ikke byde dig got,
61. Da Vredes gode Hr Ivor Blaa
hand Raaber over alle sine,
I Komer nu alle mine brødre tolv,
med alle de svenne i Have
62. Komer alle mine brødre tolv,
Med alle de svenne i Have,
selv vil jeg den trættende være
ieg vil see hr Oles' grav
63. Det var Ole Axelsøn,
Hand svared der til med ære,
lad see du tager De alle med dig,
At Ingen Der Efter skal være,
64. Der kom en Dør i det første bierg,
der de Tolv brødre udreyste,
hver af dem havde atten Tusende svenne
og alle ville striden friste
65. Mand Hørde ogsaa i det andet land
Der Iver selv udfarer,
Tolv gange atten Tusend Havde hand,
det var saa stor en skare
66. Det Var Ole Axelsen,
hand ind i skibet Rente,
Der Tog hand sin Rødegulde Hielm
Den Mone hand om sig spente.
67. En Hielm og Brynje Tog Hand paa sig
Som inttet sverd kunde paa bide
saa tog hand Det faste sverd,
Som Hand Torde vel paa lide
68. Det var Ole Axelsøn,
Hand sig over axlen saa,
Da seer hand hværken Top ellr Træ
for alle de Trol der var,
69. Og Ride saa Mone De alle Der,
og Ingen var Der som gaa,
Det fortrød Ole Axelsøn
han kunde ikke god Hesten faa
70. Da loe Hr Ole Axelsøn,
Hand Smiler under Hielmen Røde
Skal Ieg lenge paa Marken gaa
og giøre dem sorg og møde
71. Hrr Ole Rente blant Denem ind,
Hand var baade vred og Grum,
Saa Mange folk slog Hand i Hiel,
og sadlene giorde han Tom
72. Der var Ingen Hest I all den fær,
Hr Ole lyster at Have,
for uden een I blant Dem alle,
Hand var langt ind i den skare
73. Hand Rente saa hart blant Denem ind
og Hugde paa begge sider
saa mange Trol for hanem kom
der bide hanem Ingen I striden.
74. Hand slog saa lenge og gik til fod,
Tjil Hand var træt og vrey,
Hr Ivors ælste broder slog hand i hiel,
og satte sig op at Ride
75. See Nu haver Ieg faat en ganger skiøn
Og sadelen Er af guld,
Og hører du gode Hrr Ivor Blaa,
ieg bliver dig aldrig huld
76. Hrr Ola Værget sig som En mand,
Hand hugde saa fast paa dem alle,
Ret lige som løvet mod vinterens Tide,
saa Monne de for ham falde
77. Hand Veyer i den første skare,
Hrr Ivors' brødre og alle deres svenne,
Der Hrr Ivor sig til bage saa,
Da var hand Etter med sine allene
78. Da giver Hrr Ivor saa Høy en skrig,
alle de
n95 bierg Tygte falsk,
Nu var ieg aldrig i saadan strid,
som saa Mange af mine mone falde.
79. Nu haver du vejet Mine brødre tolv
Det maa Ieg storlige kiære
og siden ale De svene bolde,
som Tiente hos Denem med ære
80. Saa Nu kand Dievelen faa gaver i gien,
som hand her i Biærget har givet,
før Ieg kommer fra Dette land
Da skal her Ingen leve
81. Hør Du gode hr Ivor Blaa
Ieg vil Dig sanhed sige,
her skal hværken leve qvinde eler mand
Naar Ieg her fra vil Ride
82. Saa stride de samen i Dage tre,
der var baade sorg og møde,
Saa Mange trol der miste deres liv
som laa over Marken var døde
83. Hand veier I Den anden skare,
Hr Ivers' Mangfoldige svenne,
Iver sig til bage saa
Hand var Etter Manden Allene
84. Da giver Hr Iver saa høy en skrig,
Den hørtes i femten lande,
Hvor lunde skal Ieg striden vinde
Her lever ikke Nogen Mand
85. Elven Rinder saa stride som strøm
ud af de dødes blod
Her er Nu Tii stærke Miile,
som alle De døde laa,
86. Her ligger Paa Tii stærke Miile,
Med Trol af Døde mand,
at Ingen kand sette sin eene fod,
for Dennem Paa hviden sand,
87. Her Er Dog Ingen Christen mand,
Men Nok af Trollan lede,
var der for Dem een Christen mand,
Da var der sorgen meere,
88. Hører Du Ole Axelsøn,
Nu vil vi til samen fegte
stride Til samen og Dysten Rende,
Kand Ingen af os Negte,
89. For Ieg kand Mærke og see Paa Dig,
at Du vil ikke Rømme her fra,
Ieg Rømmer ikke fra mit fædrene land
det gaar i hvor det gaar
90. Hrr Ole svarede Ieg er til freds
med Hvad Du vil begiønde,
Ret aldrig skal det spørges om mig
at Ieg her fra skal Rømme
91. Saa stride de samen i Dage fem,
Der var baade sorg og Qvide,
de kunde ikke heller Nogen af dem,
faa eeden paa deres side
92. For Ivors hielm var lige saa haard,
som den Hr Ola havde,
der kunde ikke bide Denem Noget Paa,
saa hart de med sværdet til lagde
93. Da gives først gode Hr Ivor Blaa,
og saa tager han oppaa
Ieg vilde at Ieg var skilt med dig,
og du var langt her i fra.
94. Hør du gode her Ivor blaa,
Ieg vil dig sige sant,
giv du dig Een fangen Mand,
og lad Mig Raade dit land
95. Uden du dig giver een fangen Mand,
Og Ieg Maa raade dit Raade dit Rige,
eller jeg skal stride Til Dommedag med dig,
uden før bliver Ende paa striden.
96. Da blev Ivor Meere vred,
og Saa Tager hand oppaa,
Ret aldrig skal Ieg leve den Tiid
at du mit land skal faa –
97. Før Ieg skal leve Den sorg og harm
at Du skal Raade mit rige,
for skal jeg stride og fegte med Dig,
Til Domedag som du sige
98. Men høre Du Ole Axelsøn,
Ieg vil dig noget sige,
I Morgen skal Du møde mig Her,
Da skal vi Meere stride
99. Jeg horer dog aldrig lystiger Spil,
Der meere mit Hierte kand glede,
End Naar Ieg høres saa gaar Til,
at stedet striden bliver til stedet
100. Det var Ole Axelsøn,
hand var saa vred i sinde
Hand fik ikke Roe den Nat at sove
for hand vilde striden vinde.
101. Det aarlig om Den morgen,
Der Dagen hand var lius,
Det var gode Ivor blaae
af sengen hand var fus,
102. Sanker hand Qvinder Der var ikke mand,
Hand fik saa stoer en skare,
saa Drager hand Til hr Ole Paa stand,
vilde kome hanem stoer skade –
103. fremeste gik Den gamle gyr,
og Ilden gik af hendes mund,
Hun Kaster Runer Paa Oles sverd,
saa det ikke bide Kunde
104. Hand Hugde sværdet I sorten Jord,
og strøg Det under sin skoe,
I Hvor hand hugde Paa Trollen Der,
Hand vegt ikke Heller blod
105. Da Tengte Hr Ola udi sit sind,
Hvad Troer Ieg skal nu giøre
om Ieg skal nu slaa med Kampesten
Mun det kunde skade giøre
106. Hand fegted saa lenge med Kampesten,
hand giorde baade Røstet og skaalv,
men Gyren vogtet sig for hans kast,
der monne slet ingen falde
107. De hugde Paa Olas' forgylte Hielm,
med alle De Sværd som de havde
saa ilden falder der Ned af,
Paa Jorden Marken ned hand lagdes
108. Da Frygtet Hrr Ole ikke for Deres Hug,
Hand viste det kunde ikke bide,
Men der for bar hand den stoere sorg
at De kunde skiolden udslide
109. Da giver sig Ole Axelsøn,
Og saa Tager hand oppaa
gud give at Ieg var skilt med dere
og Ieg var langt her I fra
110. Det var Olas' liden smaadreng
som needer I skibet laa,
Hand vilde gaa Paa landet op,
og see hvor hrr Ola sig staa
111. Da Raabte den usel styre mand,
som bunden i skibet Mon staa,
Ieg Raader dig vel gaa ikke Paa land,
de dig under fødder Traa
112. staa du bunden der som du er,
og Ingen Mand til Meen,
men Jeg vil nu Reyse der ind Paa land,
Og see efter Huusbond‹en› min
113. Det var Olas' liden smaadreng
Hand Ind Paa landet saa,
Da seer hand Hrr Ole Axel søn,
Mit i blant Trollen Mon staa,
114. Da kom Der ud en Christen-Møy,
Hund Monne I Bierget være,
Hun Kiænte Olas' liden smaadreng,
Det var Hendes broder kiere
115. Du være Velkommen min kiære broder,
Hvem Haver Dig hit følget,
Haver Du følget Ole Axel søn,
Hit over de stolte bølge
116. Haver Du følgt Ole Axelsen,
I Denne sorg og Qvide Vaade,
Ieg frygter at Disße leede Troll,
De kommer der i stoer skade.
117. Jeg haver følget Ole Axelsøn,
hit, I Denne sorg og Qvide,
gud give ieg havde saa got et sværd.
Som kunde Hr Ivor Paa bide
118. Om Du havde saa got et Sværd,
som kunde bide Hr Ivor Paa,
Torde du da Riide Til hanem frem,
Og hanem i Hiel at slaa
119. Havde Ieg her saa fast et sværd,
Som kunde Ham noget paa bide,
Vißelig skulde ieg slaa Hanem i Hiel
Hand skulde mig ey fra vige
120. Her Er inttet Sværd i verden Til,
Som kand bide Hrr Ivor Paa,
foruden Eet I Bierget Er,
Ieg Meener du skal Det faa,
121. Hand Tør ikke have Det delver i hand,
Og stride sig Noget Til fromme,
Hand Reddes fienderne skulle Det faa,
og hand skulle skaden be kome
122. Saa læser Du op De laaser stærke,
Som Der for bierget Mon være,
saa finder Du Paa det gode sværd,
der En kiempe sømet at bære
123. Hielmen af Guld Og der i hos,
som inttet Sverd kunde paa bide
saa laa der og Det gode Sværd,
som kiempen Maat for vige
124. Der haver du Hielm og det gode sværd,
som kand bide hr Ivor Paa,
for det er giort af Guld og sølv,
og hært i Eidre blaa
125. Hr Ivor er saa Høy og stoer,
Ieg kand ikke Etter Ham Rekke,
Om ieg skulde hanem en skade giøre,
saa bliver der En Stor Trætte
126. Saa Tager hund Ivors' beste ganger,
og setter sin Broder paa,
Riid nu frem saa hastelig
Og hug Til Hrr Ivor blaa,
127. Det var Olas' liden smaadreng
Det første Hand sværdet Rente.
Saa hug hand gode Hr Ivor blaa,
at Odden i sadelen vente
128. Saa Hugde Hand Til den gamle Gyr,
Hand Hugde af Hende Haand og fod,
det vil Ieg for sandingen sige,
Hand bød aldrig for hende bod
129. Saa Dræber Hand siden De Under Qvinder,
saa Mange som der Mon være,
D‹et var Olas' liden lid›en smaa Dreng
Hand vant Dette mord med ære,
130. Hrr Ola var og Rettelig Træt,
Af glede Hand falder til Jorden
lever Her Paa Dette land,
som giør Nu saadan et Mord
131. Haver Du Himmelen i din Vold,
Ellr haves Paradis at Raade,
Hvor er Du komen Paa Dette land,
og Hielpe mig i Dene Vaade
132. Ieg haver ikke Himelen i min vold,
ikke Heller Paradiis at Rￂaadￆægiere,
Ieg har dig tient I atten aar,
Det er fleere og ikke fære
133. Haver Du mig Tient i Atten aar,
Altid med hæder og ære,
Nu giver Ieg Dig et Kongerige
Du skal det selv Regiere,
134. Da Kryber ud gamle Toße greve
Hand var baade lang og led,
Hvem lever Her paa Dette land,
som ypper mig saadan En leeg
135. Nu haver Du Veyet minne Tretten søner
Det giør mig sorg i sinde,
Den største sorg Ieg bærer Der for,
den bærer Ieg for Min Qvinde
136. Da haver Ieg brød Nock at give Dig,
som Ieg har givet de andre,
Og Høre Du gamle Toße greve,
Du kand snart efter hende vandre
137. Det var gamle Toße Greve,
falder Hand paa sine kne,
Hører Du Ole Axelsøn,
Ieg vil heller begiære Fred
138. Vil Du Hr Ola give mig Fred,
som Ieg af Dig begierer
Den leylighed Til bierget finder,
vil Ieg for Dig optele
139. stedets stand her over er,
om Du Til skat vil tage
Der kanst Du faa meere guld og sølv
End Dig Tolv kong kand til drage
140. Om du Her setter En Christen mand
Da kand de her Aldrig leve,
for store og flyvende stank,
som her i fieldet om Drive
141. Her er ikke Andre Dyr at skue,
Kun bare vilde biørne,
Her galer ikke andre fugle paa stand
kun bare Ravne og ørne
142. Er Her Nok af saadan Dyr,
saa Har Ieg givet Dem braa
Det er alle Dine søner Tolv,
Til lige med Ivor blaa,
143. Høre Du Ola Axelsøn,
vi vil Der om ikke Tale,
De er Nu døde som døde er,
Mand skulle Dem Heller begrave,
144. Lad Ravne Og ørne bære Dem bort
saa Haver Du ieg skade,
Ieg Meener det er en Almiße stor,
at De sin føde kand have
145. Da svared Olas' liden smaadreng,
Du skaaner Den gamle mand,
om du skal hannem af dage tage,
det er baade spot og skam
146. Lad hanem samle Noget for dig,
som du Her selv Mune være,
og al den skat der falder af,
lad han den til dig bære
147. Hr Ola stod og Tenker sig om,
Ieg tager Nok Røde Guld,
naar Trollet svær en Eeneste eed,
Da ved ieg Den er huld,
148. skal du Toße greve Nyde fred,
som Du af mig begiærer,
Da skal du vogte sundet for mig
som Ieg her selv mone være
149. Saa mange som haver beskien fra mig,
de skal du lade her gaa,
Men har de dene ikke at vise dig,
Da Maa du dem alle I Hielslaa
150. Komer uden beskien Nogen Christen mand
saa skal du dey ey Heller ikke skade,
saa skal du Tage skatten af dem
og lad dem i freden bort Drage
151. Men lader Du Tørcker og Hedninger,
Komme Paa mine lande og Riger,
saa Komer Ieg Atter stapt Paa stand,
at Giøre dig sorg og Qvide,
152. Hr Ola sig hvor Meget skat,
Du vil Her Hvert aar tage,
Naar Du haver selver skatten Paa lagt,
saa ved Jeg hvad Du Kræver
153. Syv Tønder sølv og tolv Tønder Guld,
skal du mig hvert aar forære,
Om ieg skal være dig Troe og huld,
Og du Maa Her i bierget være
154. Syn Tønder sølv og Tolv Tønder Guld,
vil Ieg dig Hvert aar forære,
Saa maa Ieg Da sanke flere til Mig,
Ieg kand ikke allene her være
155. Du seer Ieg Giøres en gammel mand
Hvor skal ieg saa meget fange,
at Ieg kand Holde bierget ved magt,
Og skatten dig føre Til haande
156. Tager Du Nogen Christen mand
I fra mine lande og Riger,
saa Kommer ieg atter strax Paa stand,
Og Tager dig selv af live
157. Ieg Kand ikke Tage en Christen mand,
De kand Her ikke være,
Men Ieg faar sanke fra andre land
Hvis lige som Ieg er Selv
158. Naar som Du fører Til mig Den skat,
Som Jeg vil Hvert aar have,
Saa sanker Dig Trol baade Nat og dag,
Dee kommer mig ikke Til skade
159. Men Komer Du ikke til settendes Tid
med skatten som Ieg vil have,
saa kommer Ieg Atter med Orlog og Krig,
saa Haver du Daglig Plage
160. Trollet Regte Ole sjn Hand,
Han skulle Ham Tiene og lyde,
Aldrig vilde hand leve Den tid,
hand vilde mod Ola Bryde
161. Hr Ola skriver det Trol til skat,
Hand skulde Ham skatten Til føre,
det skiede der paa Holmens bierg,
Som aldrig skiede der før
162. Trollet Gav Ola en Røde guld Ring,
som Femten Mand kunde bære,
det skal være den første skat,
som ieg vil dig for ære
163. Saa giver hand Ola en Røde guld krone,
Var otte foed i kant,
Den skal Du Have Til Kongelig Her,
for Du er en Kiempe sand,
164. Den haver Ieg baaret Da ieg var ung
Nu mun ieg for gamel blive,
Nu vil Ieg Mig en anden lad giøre,
Der lettere kand for mig blive
165. Høre du gamle Toße greve,
Ieg vil dig noget sige,
I fire aar maa skatten staa
du Tør mig Hand ikke give
166. Men skatten skal ikke borte være
for det Ieg lader den staa,
Naar som Du fanger flere Til Dig,
Saa skal Du føre mig hand Paa,
167. Ney, svarede gamle Toße greve,
Det kand dog ikke saa blive,
Ieg Reddes at Du Kand tage dig for,
og Rente Paa skatten skrive
168. Langt hellere Ieg begiære vil Nu gierne vil,
saalunde Begiære af Dig,
at du vil Tage De fire Aars skat,
og føre den Hiem med dig,
169. Førend dee fire aar gaar ud,
som Ieg skatfri Monne være,
Da Haver Jeg vist saa Mange folk,
som bierget kand Regiere
170. Da Svarede Ole Axelsøn,
Det kand ieg ikke giøre
Ieg haver ikkund det Ene skib,
Ieg kand ikke saa meget føre,
171. Her liger fire og halv fiersinds tyve skibe
Her under Paa stranden hos mig,
de Maa Du tage alle Her fra,
om de behager dig
172. Trollet Tog fire Orlogs skibe,
som Neer Paa Havnen mon være,
Der leger han i de fireaars skat,
som Hand vilde Ola forære
173. Det var Olas' liden smaadreng,
saa Tager Hand oppaa,
Du haver Min syster I bierget hos dig
den vil Ieg endelig faa
174. Din Syster skal Du gierne faa,
Om Du vil Hende have,
Ieg skal Hende I Min gaard,
som hun Var Min Datter Kiære
175. Hun Haver Mig I Atten aar,
Altid med Heder og ære,
Ulønet skal det ikke blive
Hun haver Mig Tient med ære,
176. Trollet Tager et Megtig skib,
som Neede Paa Havnen Mon være,
der bærer Hand i baade Guld og Sølv
Jomfruen Hand det for ære
177. Jomfruen skal Have det Guld og Sølv,
Det skal Hun selver Giemme,
Smaa drengen skal Have det Gode skib,
og fare Paa skio og strømme
178. Trollet Tager et Røde Guldskrin
Som Fire mand Kunde ikke bære,
Det gav hand Oles liden smaadreng,
som freden med hannem begierte
179. Det var Ole Axelsøn
Hand ganger ned der til strand,
saa løser Hand strax sin styre mand
som stod bunden i fremre stam
180. Saa vinder de op deres silke seyl,
Saa høyt I forgylden Raa,
aa seyled de Hiem Til Deres land,
vel mindre en maaneder Toe
181. Det var Ole Axelsøn
komer Hiem til sine lande,
Ola Hands folk baade qvinde og mand,
De stod for hannem Paa strand,
182. Hans Moder bad hannem være Vel komen Hiem,
og spurde hvor striden var gangen
om hand havde vundet det store land
hvor hand saa meget Havde fanget
183. Holmens bierg staar under min Haand
Der mone slet Ingen leve,
foruden Een Eeneste Gamel Mand,
som skal mig skatten give
184. De fire aar forgangen var,
Hr Ola spurder der ved
Da havde Trollet saa mange folk
som Halvparten af de der var Før
185. Da begiønte Trollet Den første Tid,
hr Ola Skatten at føre,
Hand giorde der til sin største flid,
og vilde ham ikke imod giøre
186. Om Ola Nogen tid vilde stride,
og Trollet færdig Mun være
da vilde Hand Reyse Hr Ola med
og giøre Ham striden Til ære
187. Trollet og Ola Axelsøn,
de bleve hverandren Huld
saa lenge de levde I verden Til,
Da fik Hr Ole Guld
188. Nu Prises Ole Axelson,
I mange adskillige lande,
Thi hver seyler frit for Holmens bierg
for uden Trollets vaade
189. Nu lever og Ole Axelsøn,
i fred for Sorg og Qvide
Thi Den findes ike i verden til,
der meere Tør mod Ham stride
Strofene er nummererte i oppskrifta.
Heftet, som er på 36 sider, inneheld berre denne visa.
På innsida av omslaget står det: Thyge Christensen Stovnaas
af Findsland sogn
N= gaarden Stovnaas
Tyge Christensen Stovnaas
land
Over oppskrifta står det skrive med blyant: Gundvald Harbak
Finsland.
Under oppskrifta står det: Finis
Espeland d. 29 May Ole Olsen
1796
i største hast er Denne skre‹ven›
På siste sida i heftet står det: Dene vise Er om Kiempen Ole Axelsøn