Amtmandens Døtre (1879)

av Camilla Collett

[I, 2]

29Næste Dag, da Vennerne atter var sammen på Værelset, stansede Samtalen ved Tonerne af en Guitar eller et Klaver nedenfra. Man lyttede en Stund.

Hvad det angår, sagde Müller og gjorde en Bevægelse med Hånden hen ad den Kant, er jeg beroliget. Med hende kunde Du gjerne være ti ÅrÅr] rettet fra: Ar under Tag uden Skade.

Det er ikke, fordi hun ikke er smuk nok, ung nok, derpå kommer det, som sagt, i Grunden lidet an. Men der er en Kløft mellem Dig og hende, som jeg ikke havde beregnet. Du er et Tidens Barn, hun er det ikke. Hun er «romantisk», som Folk kaldte det i min Ungdom. Hun bær Merket af en Epoke, som Du ikke kjender noget til, men som også gjerne kan kaldes 30den Lafontaineske, fordi den laborerede af alskens usande og forskruede Idealer, som især denne Forfatter bragte i Mode. Med ét kom der en mere kritisk Tid og slog Kløfter i Familierne. Derfor går nu ofte de Gamle som ængstelige Høns omkring Dammen og ser til Andungerne, der tumler sig i et Element, som de slet ikke kjender, og kan ikke begribe hvad det er for en Yngel, de har udklækket. Men til disse hører ikke Amalie. Hun er sin Moders Datter, et af de «velartede» Børn. Jeg så det straks på den Måde, hvorpå hun var klædt, og hvorpå hun slog Øiet op, se således! men jeg kom straks på det Rene, da Talen faldt på hendes Yndlingsskribenter. Jeg tør bande på, at hun har et Yndlingslam, en Yndlingsdue eller noget Sligt, at hun endvidere sværmer for «evig, ubrødelig Troskab», som man er forpligtet til at holde enhver Bengel.

Kold havde Lyst til en Modsigelse, men han måtte hemmelig tilstå sig selv, at denne Karakteristik var træffende.

Frøken Amalie er en hjertensgod, brav Pige, uagtet nogle små romanagtige Griller. Vi To er for længe siden på det Rene med hinanden. Man må engang have skildret mig som en sort Forræder mod hendes svage, ubeskyttede Kjøn, thi i Førstningen viste hun en påfaldende Ængstelighed 31for mig. Blev vi tilfældigvis ene i Stuen, overfaldt der hende en jomfruelig Forvirring, og et Par Gange, da jeg uformodentlig traf hende ude i det Frie, udstødte hun et lille Skrig og for ind i Skoven. Men efterhånden mærkede hun vel, at der fra min Side Intet var at befrygte, og hendes Væsen blev mere tillidsfuldt.

Endelig, afbrød Müller ham, gik det over til et søsterligt, fortroligt Forhold.

Ganske rigtigt; i lang Tid betroede hun mig alle sine Betragtninger over Livet, og de Glæder og Lidelser, der bevægede hende; men jeg må vist ikke have tilfredsstillet hende i denne Rolle; thi lidt efter lidt ophørte det, hun blev igjen hemmelighedsfuld og ordknap.

Og nu finder hun Dig utålelig . . nok om hende. Men Du nævnte En til. Hvor er hun? Hvor gammel er hun?

Hun er i Danmark hos en Onkel.

Hvordan ser hun ud? Kommer hun snart tilbage? Om hende har Du Intet fortalt endnu.

Der er ikke Stort at sige heller, af det Gode nemlig. Dette Barn har gjort mig det temmelig broget. Hun har formelig voldt mig Fortræd. Jeg var ret fornøiet, da hun reiste.

Ei, Fortræd! men på hvad Måde?

Det er vanskeligt at sige. Det var et besynderligt 32Væsen. Jeg var så ulykkelig at skulle undervise hende. Men Gud bevare mig! Hvis noget i Verden var et Tålmodighedsverk, så var det det at læse med hende!

Hun var altså dum?

Dum? sagde Kold besynderlig fortabt. Han så længe på Müller med et fraværende Blik.

Nu ja, jeg spørger, om hun var dum eller klog?

Ja, det er det jo netop, om hun var det eller ei. Man kunde bryde sit Hoved itu over hende. Undertiden indbildte jeg mig, at hun havde ypperlige Anlæg, men i Almindelighed måtte man tro, at hun var ringe begavet. Hun lærte sine Lektier så slet og viste sig så uvidende, at det var til at fortvivle over. Da jeg tænkte, at hun måske havde vanskeligt for at lære udenad, forsøgte jeg med allehånde mundtlige Foredrag, forgjæves, under disse var hun ligeså adspredt og uopmærksom. Hun syntes blot at vente på det Øieblik, da hun som en Stormvind kunde fare derifra.

I Dit Sted havde jeg simpeltvæk frabedet mig Arbeidet.

Det vilde jeg også gjøre. Jeg vilde sige Faderen, at hun slet intet lærte, at jeg ikke kunde forsvare at blive længere ved; men jeg havde 33ikke rigtig Hjerte til det. Han anede det slet ikke. Da det var gået så brillant med Edvard, havde han en uindskrænket Tillid til mig. Og så – var der noget, der drev mig til det Yderste. En Dag kom hun og sagde, at hun havde sådan Lyst til at lære Engelsk. Lad gå, tænkte jeg, nu kan jeg jo prøve Tålmodigheden på Engelsk engang. Men der tog jeg atter feil. Hun lærte dette Sprog i en utrolig kort Tid og med en Lethed, som forbausede mig. Med det Øvrige gik det som før. Det var umuligt at komme efter, om det var Stupiditet eller Vrangvillighed, eller hvad det var.

Det var som Fanden, skulde man ikke komme efter det.

Kom jeg ned i Stuen, så var der også Noget på Færde. Moderen klagede altid over hende. «Det har lykkes mig at opdrage mine andre Døtre til pene, dannede Piger, men jeg har intet Råd med Sofie.» Den gamle Ramm holdt dog meget af denne Datter. «Min Sofie er lidt vild, men det giver sig nok,» sagde han. Til mig havde hun en Mistillid, der grænsede til Uvillie.

En Dag kort før hun reiste, bebreidede jeg hende dette, men da gav hun mig et Svar, som påny blev mig en Gåde. I det Øieblik så hun 34ikke ud som et Barn, og den, der blev forlegen, var jeg.

Müller havde med temmelig uskyldig Mine hørt på denne Beretning. Den sidste Vending, som uforsigtig undslap Kold, var imidlertid nok til at vække hans utrættelige Vens Drilleri, hvorunder dog denne søgte at skjule en alvorlig Bekymring.

Se så, Tak skal Du ha’e, nu kan jeg Lektien udenad. Pas på, nu kommer Metamorfosen, den urgamle, himmelfaldne, velbekjendte, dette Naturens merkværdige Taskenspillerstykke: Næste Dag, da den vise Pædagogus mediterer over en ny Behandlingsmåde af uforbederlige, egensindige Børn, går Døren op, og «mit schüchternen, verschämten Wangen sieh’t er die Jungfrau vor sich steh’n,» jo, jeg har også læst Schiller engang.

Det kan gjerne være, sagde Kold halvt leende, halvt ærgerlig, men jeg var slet ikke så heldig at opleve nogen Metamorfose. Straks efter, med første Dampbåd, reiste hun til Kjøbenhavn til en Søster af Amtmanden, Etatsrådinde D., og der har hun været siden. Lykke på Reisen! Det var, ligesom Nissen forlod os, siden har vi havt Fred i Huset.

Men med næste Dampbåd kommer Nissen 35igjen; vogt Dig, min Gut, for denne Nisse, den har mange Skikkelser og mange Navne.

Müllers sidste Ord var endnu, idet han greb sin Ven om begge Armene: Georg, vær på din Post! Begå ingen Dumheder!


Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Amtmandens Døtre (1879)

Denne utgaven av Amtmandens Døtre følger 3. utgave fra 1879. Du kan se forskjellene mellom 1. og 3. utgave i en parallellvisning (laget vha LERA): bokselskap.no/nsl/CC_AD_1utg_vs_3utg.html

Romanen ble første gang utgitt i 1854/55, men romanens virkningshistorie er i stor grad knyttet til tredjeutgaven fra 1879 fordi de senere utgavene av romanen er basert på tekstgrunnlaget derfra.

Til tredjeutgaven er det foretatt en rekke utskiftninger av ord slik at språket følger den pågående fornorskningsprosessen i tiden. I tillegg er det foretatt omfattende innholdsmessige endringer. De får konsekvenser for forståelsen av Georg Kold. Hans bakgrunn blir betraktelig utdypet, som følge av det blir romanhandlingen rykket frem noen år og forankret i en historisk virkelighet. Fem fotnoter understreker virkelighetsforankringen. Collett skrev også et forord til utgaven, der hun tilbakeviser den tidligere kritikken av romanen.

Les mer..

Om Camilla Collett

Collett var en av de første i Norge til å benytte termen feminist. Hun argumenterte for at kvinner og menn er ulike, men likeverdige og hverandres åndelige partnere. Kvinnefrigjøring er derfor et anliggende for alle, kvinner som menn. Menn skal vise kvinner at deres verd blir erkjent og respektert, men kvinner må frigjøre seg selv gjennom aktiv selvrefleksjon.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.