Ada Wilde

av Thomas P. Krag

V

24Jeg har før sagt, at Sakarias Wilde løfted sit Hoved og begyndte at leve i Verden paany, og at hans lille Datter da blev ham en Støtte. Men saa længe hun var ganske liden, skaffed hun ham dog mere en Stunds Adspredelse, end hun virkelig vedholdende optog ham. Han kunde ikke forstaa hendes barnlige Pludren (den kan aldrig Mænd lære at forstaa; Kvinder forstaar den straks og ligesom instinktmæssig). Han fik først rigtig Glæde af Barnet, da det var vokset saa vidt til, at det kunde sige Ord frem, som han kunde begribe, og hvorover han ikke behøvede at ærgre sig som over Hebraisk.

Før havde han holdt af Barnet for dets lyse Smil og dets klare Øjne og for de Minder, der knyttede sig til det. Nu blev hun ham efterhaanden uundværlig. Hun var i Grunden altid i hans Tanker – de sluttede 25om hende ligesom to varsomme Hænder. Hver eneste Morgen gik han ind til hende, kyssed hende og sagde: «God Morgen, Ada, hvordan har Du sovet i Nat?» Og om Dagen blev det ham en rolig Glæde at snakke med hende og høre, hvordan hun fik Rede paa mere og mere. «Nu pipper hun frem, Herregud, hør hvor hun pipper frem,» mumled han, hver Gang hun havde spurgt ham om en Ting, der overrasked ham ved sin Fornuft. Alt ved fire Aars Alderen kjøbte han hende Billedbøger og viste hende og forklarede hende Billederne, og nu gik han aldrig sin Aftentur alene. Ada var altid med ham og de to havde meget at snakke sammen om. Wilde fortalte hende om Græs og om Blomster og om Kjør og om Heste og om Maanen og om Stjerner – om alt, hvad hun kunde se og høre. Han gav hende endog sin egen Ko og sin egen Høne, og Hanen, den store gule Spaniol, blev sluttelig ogsaa Adas.

Ved seks Aars Alderen fik hun Lov til at begynde paa Skolen. Den holdtes af en Dame, en ældre, lattermild Frøken, der altid gik i sort Silkekjole. Hver Morgen maatte da Ada kjøre til Skolen i Damens Hjem, som laa næsten en Fjerdingvej fra Vorregaard. 26Wilde tænkte i Begyndelsen, at en af Gaardsgutterne skulde kjøre hende, men lidt efter lidt viste det sig, at han selv kom til at kjøre hende. Han undredes selv over, at han endog regelmæssig og præcis mødte med sin dobbeltspændte Kariol; ellers havde han ofte vanskelig ved at passe Tiden. Naar det var særlig smukt Vejr, og Wilde var oplagt til det, gik han og hentede Ada. De spaserede da hjem under de grønne Træer, der rakte hverandre Grenene over Alleen. Ada fortalte sin Fader alt, som havde hændt paa Skolen, og han hørte opmærksomt efter.

Den første Begivenhed i Adas Skolegang var hendes ABC-Bog med dens Hane. Denne Hane lignede Spaniolen paa en Prik, den havde endog det smilende Blink i Øjet, som den hvide Spanier. Men hvad der var at lægge Mærke til ved hendes ABC-Hane var, at den værpede en hel Mængde under hendes Hovedpude, da ABC’en var færdiglæst. Det hele gik saaledes til: Efter sin Faders Raad lagde hun Bogen under Hovedpuden, og næste Morgen fandt hun Honningkage, Chokolade, Brystsukker, Rosiner, Mandler og Terter ved sit Hovedgjærde. Hun fortalte det ved Frokostbordet og saa spørgende paa sin Fader; denne sad ganske rolig og svarede: «Ja der 27kan Du se, det var godt Du gjorde, som jeg sagde, og lagde den der.» Og da Ada løb efter, hvad hun havde fundet, sagde han: «Ja den Hanen har nok haft Bryderi i Nat!» – Men ved Frokosten næste Dag sagde hun: «Jeg spurgte i Gaar Aftes Kathrine (en Kone paa Vorregaard, der fejede Gaarden og gav Hønsene Mad) og hun sagde: «Haner kan ikke værpe.» – Men hertil svarede Wilde, at Hanen foran i Bogen var ikke som andre Haner. – Ada var endnu ikke ganske sikker paa, at jo ikke ABC-Hanen havde lagt Godterne under Hovedpuden; men lidt efter lidt dukkede op en Mistanke hos hende om, at kanske hendes Far og Lærerinden havde haft noget med Tingen at gjøre. Ja Lærerinden ogsaa. For en Dag, da Ada skulde gaa, tog den gamle Dame hendes Hoved mellem sine Hænder, saa hende leende ind i hendes Øjne og sagde: «Naa Ada, jeg hører, at Hanen har værpet under din Hovedpude forleden Nat?»

«Men Haner kan ikke værpe,» gjentog Ada alvorlig.

Dette fortalte den gamle Dame til Wilde, da han og Ada kjørte hjem, og han lo deraf. Da begyndte Ada at tænke paa, at de vist 28havde hende til Nar, og i Grunden var hun ikke henrykt over den hele Hændelse.

Ada skaffede ikke Lærerinden mange Bryderier. Hun sad rolig i Timerne, nu og da saa hun sig opmærksom omkring. Om nogen var uskikkelige, saa Ada forundret ud: hun forstod det ligesom ikke. I Gaarden, i Friminutterne holdt hun af at gaa Arm i Arm med en liden Pige, som hun var bedste Veninde med. Naar hun legede og løb, viste hun en egen sikker Hurtighed, og hendes Bevægelser var bløde og dog trygge; prægede af en egen kjæk Ynde.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Ada Wilde

Thomas P. Krags roman Ada Wilde ble først utgitt i 1896 og er en roman om kjærlighet, svik og ensomhet.

Ada Wilde vokser opp i beskyttede omgivelser sammen med faren på Vorregård. 19 år gammel forelsker hun seg i løytnant Carsten Stahl. De gifter seg og får en sønn, men livet blir ikke helt slik Ada håpet på.

Se faksimiler av førstetrykket fra 1896 (nb.no)

Les mer..

Om Thomas P. Krag

Nyromantikeren Thomas Peter Krag er i dag en nesten glemt forfatter, men han utga nærmere 30 bøker i årene 1891–1912. Sammen med broren Vilhelm, Gabriel Scott og Olaf Benneche tilhørte han det som er blitt kalt «den sørlandske dikterskole».

Les mer..

Faksimiler

For denne boken finnes det også faksimiler tilgjengelig:

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.