55Tante Martha dannede sluttelig noget for sig selv i Adas første Liv. Som en sukkende Tone i en lys Vaarmelodi. Særlig efterat hun en Aften havde hørt sin Far og Kaptejn Kruse samtale om Tante. Ordenes Betydning forstod hun ikke helt; men netop fordi de var hende halvt uforstaaelige, gjorde de det Indtryk paa hende, Historien om skumle Farer gjør.
Det var mørkt i Værelset; de to Mænd vidste nok ikke, at Ada sad i det ene Hjørne i en Lænestol. Og da de havde talt ud, vilde hun ikke, at de skulde se hende og listede sig, angst over hvad hun havde hørt, op paa sit Værelse. Det var en sælsom Historie, hun fik at høre ved hendes Faders og Kaptejn Kruses Samtale. Først at Tante Martha havde været smuk, da hun var ung … 56sorthaaret, bleg … de, som saa hende, følte, at hun vilde komme til at glæde sig i Livet.
Der var dengang en halvgammel Soldat i Tjeneste hos hendes Far, Oberstløjtnanten. Han var en egen Skrue og havde Ord for nu og da at være helt fjollet. Oberstløjtnanten brugte ham til alt Arbejde, som forefandtes. Men en Dag kom han hen til Oberstløjtnanten og sagde, at han vilde gifte sig og spurgte ganske alvorlig, om han ikke kunde faa Frøken Martha. Oberstløjtnanten lo først (han var en godmodig Mand), men klappede saa Soldaten paa Skulderen og sagde: «Det maa Du ikke oftere snakke om. Du forstaar! Snakker Du om den Slags Galskab endda en Gang, saa faar Du gaa din Vej. Da vil jeg ikke have Dig mere.» Og Manden snakkede ikke oftere derom; men han saa altid paa Frøken Martha. Den unge, smukke Frøken lod til at behage ham meget. En Eftermiddag, da han gik forbi hende, saa han endog paa hende paa en saadan Maade, at hun sagde det til sin Far. For Spøgs Skyld fortalte nu hendes Far hende, hvad den gamle Tulling havde spurgt ham om. Martha lo, men sagde lidt efter: «Jeg liker ham ikke, Far; se til, at han kommer bort.»
Lige efter var Oberstløjtnanten nogle Dage 57borte fra Hjemmet paa Rejse. En Eftermiddag kom, da Frøken Martha var alene hjemme. Pigen var gaaet ud, Gaardsgutten var sammen med en anden Tjenestegut paa Fiske. Oberstløjtnantens Hus laa afsides, og faa kom forbi. Nok er det: den Ettermiddag voldtog den halvgale Mand Frøken Martha. Ingen hørte hendes Skrig uden nogle, der roede i Elven. De vidste endda ikke, hvorfra Skrigene kom. Da Pigen kom tilbage, laa den unge Dame hen besvimet. Manden havde endog slaaet hende, hendes Pande var ophovnet, og det ene Øje kunde hun ikke aabne. Man fik jo Liv i hende igjen; men ikke Livet fra før. En Rædsel var gaaet i hende for bestandig – en ulægelig Rædsel. Det var som hendes Livs inderste Rod var stinget; hun rejste sig aldrig mere til den glade Dag.
Kaptejn Kruse sagde tilsidst med dirrende Stemme: «Kjære Ven, hvorfor er der Forsyn til, naar det ikke griber ind i saadanne Tilfælde? Livet er jo saa retfærdigt, hvad? Aa, her findes mange lumske Baghold! Og jeg har opdaget, at Livet gjør tidt skjændige Ting, usle Bedrifter, netop mod dem, mod hvem det skulde være nænsomst.»
Boken er utgitt av bokselskap.no
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Thomas P. Krags roman Ada Wilde ble først utgitt i 1896 og er en roman om kjærlighet, svik og ensomhet.
Ada Wilde vokser opp i beskyttede omgivelser sammen med faren på Vorregård. 19 år gammel forelsker hun seg i løytnant Carsten Stahl. De gifter seg og får en sønn, men livet blir ikke helt slik Ada håpet på.
Se faksimiler av førstetrykket fra 1896 (nb.no)
Nyromantikeren Thomas Peter Krag er i dag en nesten glemt forfatter, men han utga nærmere 30 bøker i årene 1891–1912. Sammen med broren Vilhelm, Gabriel Scott og Olaf Benneche tilhørte han det som er blitt kalt «den sørlandske dikterskole».
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.