XV

315En lang Rejse har mange Veje. Først gaar det henad en Vej, der er fugtig af Morgendug. Man føler næppe de Skridt, man tager. Saa gaar det gjennem livlige Stæder med Huse og Mennesker. Men man kommer ogsaa over mørke Fjelde. Og hele Tiden ser man sig omkring, og der hænder en saa meget.

Men saa kommer de lange Veje, der ligger for en, graa og øde. Hist og her gror nogle Blomster ved Vejen; men disse Blomster er ikke Blomsterne fra før. De har ikke de forrige Blomsters unge, myge Kraft; de er groet i karrigere Jord og i koldere Luft.

Stundom kommer isnende Vinde farende. Og ad Vejen, der ligger øde som før, gaar det længer og længer mod Nord.

Men i disse Timer, der gaar langsomme, 316hænder der saa lidet, og der er lidet at fortælle fra dem. – – –

Men en saadan Rejse er Menneskenes Liv. Naar man gaar sine Dage gjennem de muntre, sollyse Stæder, eller over mørke Fjelde, da er en Dag allerede en Tid og et Aar er en lang Tid. Og om Tiden gaar hurtigt, saa gaar dog hver Time, hver Dag, hvert Aar for sig. De former sig som Blomster, Perler, Taarer. Man mindes det Aar, og man smiler, medens Øjet tindrer. Man mindes det Aar, og Blikket bliver tungt som Bly.

Men som før er sagt: fra de lange Timer ad de øde Veje er der lidet at melde.

Boken er utgitt av bokselskap.no

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.