Kjære Garborg!Garborg] Arne Garborg (1851–1924), forfatter.
Hver Dag jeg har villet skrive til Dig, er der kommet noget iveien. Nu er jeg ogsaa kommet sent til idag; men begynde kan jeg altid. Glædeligt Nytaar til Dig, Fru GarborgFru Garborg] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider. og Tuften!Tuften] Arne Olaus Fjørtoft Garborg, kalt Tuften, født 25. mai 1888. Han var Garborgs eneste barn. Gid I maa ha det godt og vel paa al Vis og tak for det gamle Aar! Tusind Tak, fordi Du sendte mig Bogen.Bogen] Fred, roman av Arne Garborg, som kom i handelen lørdag 3. desember 1892. Kilde: Stavanger Avis 6. desember 1892 (NB, avisbasen). Hvis Du ikke har lagt Mærke til det alt, vil jeg sige Dig, at jeg er noksaa beskeden. Kanske Ingen kan se det paa mig? Jeg ved, at det er en Egenskab, Du ikke holder høit i Pris; men jeg har den i Blodet, og forresten er det jo ganske naturligt, at jeg er beskeden. Naar jeg skal skrive til Dig om Dine Bøger, da synes jeg, at min Ros næsten er fræk. Og alligevel tror jeg, at Du vil, høre om, hvad Indtryk «Fred» har gjort paa mig. Jeg synes, den er en udmærket og enestaaende Bog. Som Fortæller synes jeg, Du har en Maade, anderledes end nogen anden Forfatter, som gjør, at den opdigtede Fortælling i Dine Bøger blir aldeles illusorisk, saa man aldrig tænker paa, at den er opfundet, eller at Kompositionen har voldt Dig det mindste Hovedbrud. Dette synes jeg er høi Kunst hos Dig, noget Du har fremfor de tre jeg mener 4 andre store Forfattere vort Land eier.de tre … Forfattere vort Land eier] Bjørnstjerne Bjørnson, Henrik Ibsen, Alexander L. Kielland og Jonas Lie ble omtalt som de fire store. Dine KolbotnbreveDine Kolbotnbreve] Kolbotnbrev og andre skildringar, utgitt i 1890. Redigert utvalg av tekster av Arne Garborg som hadde stått på trykk i ukebladet Fedraheimen. er jeg maaske mest henrykt i af alt hvad Du har skrevet. Men det Du behandlede der Dine Virkelighedsskildringer med saa høi en Kunst, at det gik op for mig, hvorledes Kompositionen i en opdigtet Fortælling burde virke. Det har nu begeistret mig, at Du i «Trætte Mænd»«Trætte Mænd»] Trætte Mænd, roman av Garborg som utkom i slutten av november 1891. og i «Fred» har faat samme Virkning frem af Virkelighed, som i Dine Breve om egne Oplevelser. Og jeg synes, Du har naaet Mesterskab som Fortæller. – Nu er det vel muligt, at jeg tror lidt mere «enfoldigt» (Du kan ta det i haanlig Forstand, om Du vil) paa en levende Gud, end Du gjør, saa jeg tror, at EnochsEnochs] Enok Haave er hovedkarakteren i romanen Fred. Kontakt med den forfærdelige Kristendom, som Pontoppidan og Kirken præker, ikke et skikkeligt Sind som Enochs vilde bli saa haabløs, som Din Bog viser. – Forresten ser det jo ofte ud, som om Du har Ret. Og der er saameget vrangt og vondt i Menneskelivet, som Du ikke netop, hvergang Du skriver en Bog, behøver at paavise, som virker med til det fortvilede Resultat, saa Du kan vist ha Ret. Jeg betviler ikke, at ogsaa Du tror paa en levende Gud. Der gives jo mange Muligheder for en Menneskesjæl udenfor dette Jordeliv. – Afslutningen i Bogen er vidunderlig Kunst, vi sukker op i Lettelse og tryg Følelse, naar Bølgeringene lukker sig efter ham. Allenfals har Du gjort det klart, at vort Folk, ja hele Menneske[he]den, vi alle, forkommer ved den usle usmagelige Sjælenæring, som vi maa tækkes med. Og Du har slaat et Slag for Kunst og for alt hvad der hører den frie Livsglæde til, for alt det, som skulde være vor deilige aandelige Føde. – Du skjønner altsaa, at jeg beundrer Bogen. – Saa var det om Skitzen af Alteret i Tannum. Ja, jeg har jo faat Skitzen sammen og i Farven og sligt er den god; men da den nu er en Skitze er der stødende Ufærdigheder i den. Og forresten synes jeg ikke, at den passer for Dig. Jeg har altid maattet arbeide paa den med Tanke paa, at den skulde være Kompositionskitze til et større Billede. I malerisk Henseende gaar den forsaavidt sammen; men jeg vil nu tænke mere paa den, før jeg gjør Billede af den; for den er nu mer et Arkitekturbillede med Figurer end det jeg vil ha frem, naar jeg maler Billedet. Jeg har tænke paa Altergangshandlingens Mystik i Baggrunden omkring det ældgamle Alter; men i den lille Skitze har jeg bare faat frem Farvemodsætninger og knælende Figurer, malte i Hast, naar jeg kunde faa Tid dertil indimellem mine øvige Arbeider i Sommer!den lille Skitze … Sommer] Det endte med at Garborg fikk kjøpt maleriet med tittelen Koret i Tanum kirke. Kat. 93 i Lange 1995. Selve tomme Kirken med Solstreif paa Alteret vilde virke mere stemningsfuldt end dette. Imidlertid har jeg sendt den med andre Skitzer til en liden Udstilling af norske Maleres Arbeider i Kjøbenhavn,sendt … Kjøbenhavn] I februar ble det arrangert en utstilling av norsk kunst i København i lokalet til «Permanent Kunstutstilling» i Bredgade. Mange av verkene skulle sendes videre til verdensutstillingen i Chicago. Kilde: Dagbladet 21. januar og 6. februar 1893 (NB, avisbasen). og naar den kommer hjem kan Du selv ha Valget, om Du vil ha den eller ikke. Jeg kan jo senere forsøge at gjøre noget bedre, om Du ikke synes om den.
Vi lever i Sus og Dus. Inat kom vi hjem fra Wenche KiellandsWenche Kiellands] Wennicke Grove Kielland (1856–1920). Enke etter Jacob Kielland (1850–1888), mor til billedkunstner Manna Kielland (1882–1979). etter Kl. 3 om Natt og saa gaar det Dag ud og Dag ind. Jeg morer mig ofte[,] men jeg vilde heller være langt oppe paa Landet. KittyKitty] Kitty Kielland (1843–1914), billedkunstner. er kommet hjem og har det godt. Hun reiser jo til Paris i April og Mai. Mange Hilsener fra hende. Til næste Aar tror jeg, at jeg vil reise Vinteren op i en Fjeldbygd, hvor der er meget at male, og hvor intet forstyrrer. SindingsSindings] Trolig Otto Sinding (1842–1909), billedkunstner, og hustruen Anna Christine, født Nielsen (1855–1914). taler om det samme, og det var bra, om vi blev flere Malere. Egentlig har jeg haft Glæde af hvad jeg har gjort i Sommer. Det store BilledeDet store Billedet] Barnedåp i Tanum kirke, fullført i 1892. Innkjøpt av NG i 1959. Inventarnr. NG.M.02465. blev kraftigt, og der var Farvepoesi i det, om jeg end langtfra fik det, som jeg vilde. Jeg sender det til Chicago.til Chicago] Det ble arrangert en verdensutstilling i Chicago i 1893 hvor Norge var representert med en egen bygning, en stavkirkekopi, som huset de norske utstillingene. Den åpnet 1. mai og varte ut oktober. St. Louis Museum of Fine Art, Missouri, kjøpte tre malerier av norske kunstnere, blant annet «Harriet Backer, fra Tanum kirke». Kilde: Nordisk Tidende (Brooklyn & N.Y. edition) 1. desember 1893 (NB, avisbasen). Saa har jeg disse Skitzer i Kjøbenhavn, som EilifEilif] Eilif Peterssen (1852–1928), billedkunstner. og de andre Malere roste meget; men nu faar vi se, om Ufærdigheden ikke forarger i Kjøbenhavn, hvis Kunst aldeles ikke lider af Ufærdighed, tvertom. Ja, Farvel, hils Din Kone hjertelig! Jeg tror gjerne hendes Boghendes Bog] Et frit Forhold, Hulda Garborgs debutroman, utkommet i september 1892. er god, naar Du siger det, ja, jeg tænkte paa Forhaand, at den maatte være det! Nu skal jeg til at læse den. Jeg har gruet lidt, fordi jeg vidste, at den var tung og trist, og jeg orker ikke altid dette. Det er sandt, jeg lovede i et Selskab hos ThommesensThommesens] Ola Thommessen (1851–1942), redaktør, og Helga Mathea Thommessen (1854–1931). Fru Gundersen, (Skuespillerinden)Fru Gundersen, (Skuespillerinden)] Trolig Laura Gundersen (1832–1898). Hun var en pioner i norsk scenekunst. at jeg skulde hilse Dig, hvis jeg skrev og sige Dig, at hun var begeistret for Din Bog. Farvel da. Gid I kom herind engang i Vinter.
Din hengivne
Harriet Backer
Wesselsgade 8.Wesselsgade 8] Harriet Backer og Kitty Kielland bodde i Wessels gate 8 fra oktober 1891 til oktober 1893.
14/1 93.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I Nasjonalbiblioteket finnes nærmere 600 brev etter kunstmaleren Harriet Backer (1845–1932). I denne boka har kurator ved Nasjonalmuseet Vibeke Waallann Hansen og forskningsbibliotekar ved Nasjonalbiblioteket Anne Melgård valgt ut 54 av disse brevene, fra en tidsperiode på like mange år.
Brevene i boka vitner om Backers sentrale posisjon innen norsk kunstliv og bekrefter betydningen av kollegiale nettverk. De er en kilde til kunnskap om hva Backer selv mente om kunst, litteratur og andre samfunnsforhold, og synliggjør hvor viktig hun var i arbeidet med å etablere et profesjonelt og likestilt norsk kunstliv. De sier også noe om hvem som var viktige for hennes kunstneriske virke og karriere, og hvem som stod henne nær i privatlivet. Backer var også selv en viktig støtte og veileder for andre kunstnere, ikke minst for de yngre.
Utgaven er også publisert som trykt bok, se Nasjonalbibliotekets nettbutikk.
Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.