«det var malersnak jeg trængte til»

av Harriet Backer

Forrige Neste

A – 17. januar 1887. Harriet Backer til Arne Garborg

Brevs. 140Opplysning om brevet: 3 dobbeltblad, 11 sider beskrevet. Brevet er nevnt i brev fra Arne Garborg til Kitty Kielland 5. februar 1887, NB Brevs. 129, utgitt i NB kilder 8:1.

Kjære Garborg!Garborg] Arne Garborg (1851–1924), forfatter.

Da jeg takkede i Brevkort for Din BogDin Bog] Mannfolk, roman av Arne Garborg utgitt månedsskiftet november/desember 1886. havde jeg endnu ikke læst den. Nu har jeg længe havt Trang til at sige Dig, at jeg synes, den er glimrende. Jeg vil slet ikke snakke om, enten den er moralsk eller ikke, for det interesserer mig mindre, og jeg irriteres over al den Snak hjemme om en Bogs Moral.

Desuden hvad ved jeg om Moral? Aldeles intet naar det gjælder Moral ligeoverfor mig selv, og ligeoverfor Medmennesker har jeg bare hørt snakke om et Moralbegreb, som duer: Mennesket skal holde af hinanden indbyrdes, og de skal sørge for, at Livet kan blive triveligt for Saamange, som muligt.

I Malerkunsten har man aldrig spurgt om Rubens,Rubens] Peter Paul Rubens (1577–1640), flamsk billedkunstner. RembrandtRembrandt] Rembrandt van Rijn (1606–1669), nederlandsk billedkunstner. eller de andre gamle Hollændere var moralske. Spør, om det er Kunst! – Din Bog er voksen Kunst, og der er ikke megen voksen Kunst i Norge. Da vi saa «en Handske»«en Handske»] En hanske, skuespill av Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), utgitt i september 1883. Det hadde norsk premiere 28. oktober 1886 ved Christiania Theater. Skuespillet ble forstått som et innlegg i datidens sedelighetsdebatt. sammen, blev jeg bare mer og mere nedstemt, og jeg var vis paa, at det ikke bare var Emnet; som, Herregud, var sørgeligt,. dDer var for mig en uklar Mangel ved det Kunstneriske i Bogen. For god Kunst, hvor alvorligt dens Indhold end er, har aldrig virket deprimerende paa mig. De første Kapitler i Din Bog nedtrykte mig, det er sandt, skjøndt Din Skildring af Festen i Arbeidersamfundet er ypperlig. Jeg tror ikke, det var Din Skyld; men jeg havde saadan Ulyst til at vandre omkring med disse Mandfolk. Men efter Skildringen af Julie LindnerJulie Lindner] En av kvinneskikkelsene i romanen Mannfolk. jeg forstod den meget bedre end da jeg førstegang læste den, var jeg helt med, og trods Dit sørgelige Emne blev jeg gladere og gladere for hvert Kapitel jeg læste. Sørgeligere og sørgeligere blev Bogen, gladere og gladere jeg, for det var god Kunst, og det var ikke mere Dine Mandfolk jeg fulgte, men jeg fulgte en aandfuld Forfatter. I vor Levetid er der svært meget godt skrevet i vort Land, men selv vore bedste Forfattere har hidtil altid været paavirket af udenlandske Forestillinger[.] Nu synes jeg, at BohêmeliteraturenBohêmeliteraturen] Backer henviser nok blant annet til romanen Fra Kristiania-Bohêmen av Hans Jæger (1852–1910), utgitt i desember 1885. og Din Bog giver noget, som er virkelig en Del af Kristiania. Du har ogsaa i Dine BondestudenterDine Bondestudenter] Bondestudentar, roman av Arne Garborg, utgitt i 1883. været helt norsk, som aldrig nogen Bondenovelist, før har været det. Saa har Kristian Elster skildret Provinsbyen i Norge.Elster … Norge] Farlige Folk, roman utgitt i 1881 av Kristian Elster d.e. (1841–1881), forstmann og forfatter.Jeg undres paa, om Du har læst ham? Jonas LieJonas Lie] Jonas Lie (1833–1908), forfatter. har af de ældre Forfattere størst Betingelser for at være norsk, han har det intime, inderlige Syn; men sine nyeste Landsmænd kjender han ikke. Jeg synes, det maa være morsomt for Dig at leve nu for Tiden!

Dette Brev skulde være kort; men da KittyKitty] Kitty Kielland (1843–1914), billedkunstner. igaar læste op for mig, af Dit Brev,Dit Brev] Dette brevet ser ikke ut til å være bevart. Kritiken over Albertine,Albertine] Albertine, roman av Christian Krohg (1852–1925) utgitt 20. desember 1886. Romanen handler om den fattige syersken Albertine som etter et seksuelt overgrep ender som prostituert. Krohg skrev boken som et kampskrift mot den offentlige prostitusjonen. fik jeg Lyst til at indvende. Albertine har da sandelig ikke noget engleligt ved sig. Hun er blød og god sommetider i sit Forhold til Mor og Bror, har kanske ikke saamegen Skyld i sin egen Ulykke, i det mindste faar man dyb Medlidenhed med hende og hendes Lige. Men jeg synes ikke, KroghKrogh] Christian Krohg (1852–1925), billedkunstner og forfatter. har udstafferet hende med Engledyder. Naar hun skal ud af sin fatale Tankegang, da har hun ikke andet at ty til end Begjærligheden efter «Pynt», og i Modsætningen mellem «Fint» og «Simpelt» ligger alle hendes Moralbegreber. Det er saa ganske naturligt. Saa kan hun paa en Vis elske Helgesen.Helgesen] En av karakterene i Albertine, en ung mann som flørter med Albertine, og som hun forelsker seg i. Men Herregud! En Hund elsker jo sin Herre ganske anderledes for Alvor. Jeg tænker, enhver simpel Pige elsker en fin Herre, der staar høit over hende, saalangt hendes Iagttagelse naar, naar han ellers er god imod hende, som det maatte se ud for Albertine, at Helgesen var det. Jeg synes, Albertine er naturlig, og jeg kjender mange saadanne Piger, fordi alle vore kvindelige Modeller tilhører den Klasse Mennesker. Men jeg har kanske ikke forstaaet hvad du mente med Albertines Englelighed, og det skal interessere mig engang at læse Din Kritik. Det sidste Kapitel i Bogen holder jeg ogsaa for storartet; men jeg er vel saa «fordærvet af Bohêmelæsning». Saaledes tænker jo Du. Forresten synes jeg Bogen er skrevet med bevidst og kunstnerisk Raffinement. Ingen Dame har lagt den bort itide saa hun har undgaaet de vanskelige Steder. I en tryg bevæget Medlidenhedsstemning læser man Kapitel paa Kapitel, og med engang er man i det værste og over det værste. Den er inmari klogt skrevet.

Det er bleven langt Brev; men jeg sidder her og venter paa Mons,Mons] Mons Lie (1864–1931), debuterte som forfatter i 1894. Sønn av Jonas og Thomasine Lie. der skal staa Model.Model] Mons Lie er trolig den ryggvendte mannen i maleriet Musik, interiør fra Paris, signert «Paris 1887». Innkjøpt av NG i 1929. Inventarnr. NG.M.01579. Jeg troede bare, jeg havde en halv Time, og saa lader han mig sidde her og skrive. Gid han kom, ellers er ogsaa denne Formiddag spolert! Grøs ikke ved Tanken om at skulle besvare Brevet, for det er ikke noget at svare paa; men jeg venter en Hilsen.

Tak for Dine Hilsener.

Med oprigtigt Venskab
Harriet Backer

Det er da uhyggeligt at Du ikke kan blive sat i Fængsel!Sat i Fængsel] Henspiller på at Hans Jæger (1852–1910) den 29. april 1886 ble dømt til 60 dagers fengsel for romanen Fra Kristiania-Bohêmen. Husk at vi venter Dig her til Vaaren.Vi venter Dig her til Vaaren] Arne Garborg reiste ikke til Paris i 1887.

Påskrift i margen på side 8 skrevet med annen hånd, trolig av Hulda Garborg: «Frå Harriet Backer.»

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om «det var malersnak jeg trængte til»

I Nasjonalbiblioteket finnes nærmere 600 brev etter kunstmaleren Harriet Backer (1845–1932). I denne boka har kurator ved Nasjonalmuseet Vibeke Waallann Hansen og forskningsbibliotekar ved Nasjonalbiblioteket Anne Melgård valgt ut 54 av disse brevene, fra en tidsperiode på like mange år.

Brevene i boka vitner om Backers sentrale posisjon innen norsk kunstliv og bekrefter betydningen av kollegiale nettverk. De er en kilde til kunnskap om hva Backer selv mente om kunst, litteratur og andre samfunnsforhold, og synliggjør hvor viktig hun var i arbeidet med å etablere et profesjonelt og likestilt norsk kunstliv. De sier også noe om hvem som var viktige for hennes kunstneriske virke og karriere, og hvem som stod henne nær i privatlivet. Backer var også selv en viktig støtte og veileder for andre kunstnere, ikke minst for de yngre.

Utgaven er også publisert som trykt bok, se Nasjonalbibliotekets nettbutikk.

Les mer..

Om Harriet Backer

Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.