4de Juledag
Holmenkollens SanatoriumHolmenkollens Sanatorium] Et rekonvalesenssted som åpnet i 1889, beliggende litt vest for nåværende Holmenkollen skianlegg. En større utvidelse skjedde i 1894, et bygg tegnet av arkitekt Balthazar Lange. Bygningene er i dag en del av Holmenkollen Park Hotell.
Kjære Garborg!Garborg] Arne Garborg (1851–1924), forfatter.
Glædelig Jul til Eder allesammen! Selv har jeg ikke haft videre Jul, skjøndt allerværst har den ikke været. Fredag før Jul maatte jeg reise herop, da min Søster Agathemin Søster Agathe] Agathe Backer Grøndahl (1847–1907), komponist og pianist. trængte mig, hun ligger syg eller er Reconvalescent heroppe. KittyKitty] Kitty Kielland (1843–1914), billedkunstner. er her ogsaa som Reconvalescent. Jeg har da holdt Jul med disse to Sjuklinger, de er i god Bedring begge to, Agathe og jeg reiser forhaabentlig herfra iovermorgen Søndag før Nyaarsaften: I dette Øieblik fik jeg Dit Brev, som vist har ligget et Par Dage i min Kasse i Byen. At sige noget bestemt om Tegningen er umuligt. Svært original er den ikke; men man gjør ikke saadant uden at der er lidt Talent. Sandsynligvis har hanhan] Ikke identifisert. gjort den ud af Hodet, uden at copiere en Andens Arbeide. Det er meget vanskeligt at vide hvad der bor i ham. Kan han ikke sende ogsaa andre Tegninger, alt hvad han har skriblet gjennem Barndommen? Ting han ikke har faaet til, som gir Haab om, at han har Ideer, de hjælpeløseste Ting er ofte de mest lovende. Jeg vil nu, naar jeg kommer til Byen vise EilifEilif] Eilif Peterssen (1852–1928), billedkunstner. Tegningen og Brevet jeg høre hvad han mener. Selv er jeg villig og det med Glæde til at tage ham som Frielev paa min Malerskole,min Malerskole] Harriet Backer drev en privat malerskole i Kristiania i omtrent 20 år. Hun opprettet den rundt 1891, sammen med Christian Krohg, men etter hvert drev hun den alene. Det var særlig mange kvinnelige elever ved skolen. hvis han kan skaffe Penge til at bo i Kristiania for. Han kan faa Frøken FinnesFrøken Finnes] Augusta Finne (1868–1951), billedhugger. Plads, hvis sidste Beslutning var at reise til Kjøbenhavn. Men Sagen er, at jeg begynder at ængste mig for alle disse halv begavede unge Mennesker, for hvem man gjør det let at begynde med Kunsten. Her i Norge gror Dilettantismen frodigt, og det ser for mig ud, som om min Malerskole befordrer den. Alle disse Auktionsbilled-Malere, som jeg paa den Maade kan komme til at hjælpe frem, jeg vil det saa forfærdelig nødigt! «Enten Du tror det eller ei» er jeg sikker paa, at min Correctur er kunstnerisk og dreier sig om Hovedsagen; men jeg ser, at de Elever der ikke er Begavelser, saasnart de faar fast Fod i Atelieret, lader min Correctur gaa ind af det ene Øre og ud af det andet, mens de slaar sig paa Imitation af de andre Elevers Arbeider, og naar det saa er bleven forfærdelig banalt hvad de gjør, saa tror de sig udlærte. Min Beslutning er at være streng; men det er vanskeligere at behandle Elever end Du tror. Med de Fleste kan man ikke straks afgjøre, om de har betydelig Begavelse eller ikke. Med Hensyn til Frøken Finne er jeg noksaa raadvild. Hun har haft en fortvilet Periode, jeg tror Kjærlighedssorger; men det har hun ikke sagt mig. Hun er ikke kommet tilbage til Malerskolen, trods mine Indbydelser. Jeg tror ikke, hun synes, hun kan arbeide i Atelier sammen med andre Elever. Forresten har hun været saa rent ude af sig, at hun ikke har kunnet samle sig til noget Arbeide. Jeg haaber hun er reist til Kjøbenhavn nu, og at hun bliver Sindings Elev.Sindings Elev] I starten av 1895 ble Augusta Finne elev av den norske billedhuggeren Stephan Sinding (1846–1922). Han bodde i København fra 1883 og ble fra 1897 professor ved Kunstakademiet i København. Hun har uden Tvivl et fint Talent; men har endnu intet gjort, som beviser, at hun kan blive Kunstner. Jeg har lovet atter at skrive til hendes Farhendes Far] Edvard Gabriel Finne (1835–1910), bosatt i Bergen. om hende, for kan hun ikke gjøre noget ud af sit Talent, gaar hun sikkert tilgrunde. Forresten forstaar jeg ikke hendes Art; men jeg holder af hende. Det glæder mig, at I kommer i Slutten af Januar,I kommer i Slutten af Januar] Hulda Garborg og sønnen Tuften ble våren 1895 boende i Kristiania, mens Arne Garborg i februar reiste til Jæren. Kilde: Skre 2011, s. 21f. jeg skal ikke snakke om det. Kitty er idag i Byen, ellers sendte hun nok hjertelige Hilsener. Jeg har ikke haft det meget hyggeligt siden jeg kom hjem; men jeg er dog temmelig beroliget for min Søster, og det er Hovedsagen. Jeg har ikke malt et Strøg uden ind i Elevarbeider, og jeg har egentlig haft det fælt. Dette Brev er til HuldaHulda] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider. ligesaameget som til Dig. Tak for alt godt Venskab i det gamle Aar og «Glædeligt Nytaar» allesammen. Din hengivne
Harriet Backer
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I Nasjonalbiblioteket finnes nærmere 600 brev etter kunstmaleren Harriet Backer (1845–1932). I denne boka har kurator ved Nasjonalmuseet Vibeke Waallann Hansen og forskningsbibliotekar ved Nasjonalbiblioteket Anne Melgård valgt ut 54 av disse brevene, fra en tidsperiode på like mange år.
Brevene i boka vitner om Backers sentrale posisjon innen norsk kunstliv og bekrefter betydningen av kollegiale nettverk. De er en kilde til kunnskap om hva Backer selv mente om kunst, litteratur og andre samfunnsforhold, og synliggjør hvor viktig hun var i arbeidet med å etablere et profesjonelt og likestilt norsk kunstliv. De sier også noe om hvem som var viktige for hennes kunstneriske virke og karriere, og hvem som stod henne nær i privatlivet. Backer var også selv en viktig støtte og veileder for andre kunstnere, ikke minst for de yngre.
Utgaven er også publisert som trykt bok, se Nasjonalbibliotekets nettbutikk.
Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.