«det var malersnak jeg trængte til»

av Harriet Backer

Forrige Neste

A – [desember 1891 eller tidlig januar 1892]. Harriet Backer til Arne Garborg

Brevs. 140Opplysning om brevet: 2 dobbeltblad. Udatert. Brevet er her datert etter opplysning om romanen Trætte Mænd, som kom i handelen i slutten av november 1891, og videre at familien Garborg reiste fra Norge i slutten av januar 1892. Brevet må være skrevet i dette tidsrommet. Harriet Backer og Kitty Kielland flyttet 20. oktober 1891 til Wessels gate 8. Kilde: Brev fra Kitty Kielland til Arne Garborg [september/oktober 1891], NB Brevs. 140, utgitt i NB kilder 8:1.

Kjære Garborg!Garborg] Arne Garborg (1851–1924), forfatter.

Jeg tror, jeg vil heller skrive en Bog end et Brev til Dig, efter at ha læst den Bog,Bog] Trætte Mænd, roman av Garborg som kom i handelen i slutten av november 1891. Kilde: Annonse i Morgenbladet 14. november 1891 (NB, avisbasen). som Du har skrevet. Det er altfor vanskeligt, og dog har jeg stærk Trang til at gjøre det. Først og fremst faar vi gamle Jomfruer en saadan Medfart af Din Helt, – ikke af Dig naturligvis, – Saa sikkre i Sadlen har vi ikke været før heller, vi er jo ingen yndet Klasse Mennesker, og naar det siges os saa uafladeligt af Heltene i Eders Bøger, at vi er bare ækle, afskylige og ganske uden Værd som Mennesker, hvor skal vi saa faa Mod til at gi Eder noget Indblik i os. Du maa selv indse, at det er vanskeligt, og at man kasserer den ene Begyndelse efter den anden. Saa har jeg gjort; men nu vil jeg ta mig sammen og skrive som jeg kan. Jeg forudsætter et gammelt Venskab hos Dig, som jeg gjengjælder. Jeg er dig taknemlig for dette Venskab, og vil nødig, at det skal slippe mig ud af Hænderne; men om jeg holder bedst paa det ved at skrive eller ved at tie, ved jeg ikke. – Tak for Bogen! Jeg synes med et omfattende Udtryk, at den er et Mesterværk. – Bedre Bog er ikke skrevet i Norges Land efter min Mening. Alle Mennesker spør hinanden indbyrdes, om Du er vendt tilbage til Kristendommen. Det kommer os jo ikke ved. Vi har at holde os til Bogen og Helten, om det er god Kunst, tilfredsstillende begrundet, at Helter i Kirken finder en Havn. Og her er alt i Orden. Din Mand er saapas træt, og alle Tildragelser omkring ham naturliggjør, at han tyer til Kirken. «Jeg skal give Eder Hvile for Eders Sjæle.» I den Anledning vil jeg paa Gammeljomfruvis gi en unødvendig Præken tilbedste. Nei, jeg vil bare bekjende hvad jeg selv tror paa af dette Aandelige. Jeg tror slet ikke paa Kirken. Den kan være god nok som et jordisk Tilflugtssted for den Livstrætte; men den har svært lidet med Kristus at gjøre og egentlig tror jeg paa Kristus. Alle de ydre Begivenheder ved hans Liv er mig komplet lige gyldige. Hele Systemet med hans Jomfrufødsel og hans Opstandelse er mig slet ikke forhadt; men det er mig uvedkommende, jeg kan aldrig finde ud, hvorledes det har sig med disse Begivenheder. De tilhøre en fjern og fremmed Fortid. Jeg holder mig bare til en eneste Ting ved Kristus. Han lovede at han vilde sende den Helligaand. Til alle Tiders Slægter gav han dette Løfte altsaa til Nutiden, som alsaa kan gjenfødes ved den Helligaand, og som smagtersmagter] Trolig en skrivefeil for smægter = lengter etter. efter denne Gjenfødelse. Ja, undskyld, det er kanske ikke saa rigtig klart, eller kanske Du synes, det er altfor klart, det jeg her siger. Ialfald vedkommer dette ikke Din Helt paa det Stadium Du slipper ham, for han har ikke fundet andet end Kirketrygheden, synes jeg og saa hende, som han gjenfinder derinde. Hun er altsaa hans Sjæls Skjæbne. Nu kan Du puste ud, for nu er det Slut om Din Bog, nu vil jeg skrive lidt om mine egne Anliggender. Jeg fik i Sommer gjennem KittyKitty] Kitty Kielland (1843–1914), billedkunstner. en Bestilling fra Dig,en Bestilling fra Dig] Bestillingen er en påskrift på brev fra Garborg til Kielland, datert 15. august 1891: «Spørg henne, om hun vil gjøre mig en liden Skizze af en eller anden mystisk Krog i Tanum Kirke (helst Alterpartiet); Billedet Skizzen kan koste indtil 80 kr – forutsat at vi faar Lov at betale i to Terminer.» Kilde: Brev fra Arne Garborg til Kitty Kielland 15. august 1891, NB Brevs. 129, utgitt i NB kilder 8:1. som glædede mig meget, skjøndt jeg ikke har vist det, for jeg burde jo strax ha skrevet. Jeg vil gjerne udføre den; men det er ikke sikkert, at Du faar den Skitze jeg i Anledningen satte igang. Færdig blev den heller ikke; for jeg maatte ha Sol ved Tolvtiden, og der var Taage og Regn hele sidste Maaned deroppe. Du har kanske været inde i Tannums Kirke?Tannums Kirke] Tanum kirke i Bærum er en enskipet murkirke fra middelalderen, fra ca. 1130. Interiøret er for det meste fra 1700-tallet. Der er tykke Mure af uhugget Sten, hvide, overkalkede, kanske tusind Aar gamle. Alteret er fra 1623, raat udskaaret i Træ, Kristus paa Korset og Apostelfigurer, malte i bondske Farver, Rødt og mest Blaat.Alteret … Blaat] Altertavlens kunstner er ikke kjent, men den er datert til 1663. Kilde: Norges kirker (wiki). Dette har jeg malt i Baggrunden med et Solstreif paa Alterdugen, der kaster Reflekser op i det Røde og Blaa. Jeg har taget saameget med af Kirken, at jeg har faat Prækestolen med tilhøire. Den er forgyldt, pragtfuldt udskaaret i Rokokostil fra 1700 og den Tid, en herskabelig Foræring fra Kræftingslægten,Kræftingslægten] Slekten Krefting var eiere av Bærums jernverk fra 1664 til 1769. Verket sognet til Tanum kirke. som har eget Begravelseskapel i Kirken med halvbalsamerede Lig i raadnende Kirken. Kan jeg holde ud endnu en Sommer deroppe, saa vil jeg male et stort Billede af dette Motiv. Knælende Altergjæster i Baggrunden og syngende Kirkefolk.Billede … Kirkefolk] Maleriet hun fullførte i 1892 har tittelen Koret i Tanum kirke. Kat.nr. 93 i Lange 1995. Mit Billede paa Høstudstillingen iaarMit Billede paa Høstudstillingen iaar] Høstutstillingen åpnet i starten av november. Backer hadde med ett maleri fra Tanum: Alteret i Tannums Kirke. Det var prissatt til 400 kr og ble kjøpt til utlodning av Christiania Kunstforening. Kat.nr. 88 i Lange 1995. er bare en Studie til dette, som jeg hele Tiden har havt Lyst til at male. Men et mystisk Alter i den Forstand, Du kanske har ment, blir ikke Skitzen til dette Billede. Saa til Dig, tror jeg, at jeg faar male en anden Skitze med mer tungsindig Hemmelighed end den, som findes i den glade Farvepoesi.Men et … Farvepoesi] Det endte med at Garborg fikk kjøpt maleriet med tittelen Koret i Tanum kirke. Kat. 93 i Lange 1995. – Kitty og jeg har faat en hyggelig Leilighed heroppe i Wesselsgade 8. Jeg haaber, at Du og Din KoneDin Kone] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider. Giftet seg med Arne Garborg i desember 1887. kommer til Byen af og til i Vinterens Løb og at vi da faar Eder at se hos os. Hils hende hjerteligt. Hendes Feuilleton om HypnotismeHendes Feuilleton om Hypnotisme] Hulda Garborg oversatte fra tysk fire artikler av Hans Schmidkunz, siste trykt i Verdens Gang 22. november 1891. Kilde: Skre 2011, s. 206, note 84. var meget interessant. Gid hun vilde fortsætte og bringe os Nyt fra denne Videnskab. TuftenTuften] Arne Olaus Fjørtoft Garborg, kalt Tuften, født 25. mai 1888. Han var Garborgs eneste barn. maa Du ogsaa hilse, han var en sød, liden Gut! Skal I ikke til Tydskland?Skal I ikke til Tydskland?] Garborgs reiste fra Kristiania mot Roma med tog sist i januar 1892. Kilde: Skre 2011, s. 185. I tør da vel ikke leve en Kolbotnvinter?Kolbotnvinter] Kolbotten, navn på Garborgs hjem, en tømret stue beliggende ved Savalen i Alvdal. Det har ingen af Eder Helbred til. Ja, Farvel, og glem ikke, at vi er Venner.

Din hengivne
Harriet Backer

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om «det var malersnak jeg trængte til»

I Nasjonalbiblioteket finnes nærmere 600 brev etter kunstmaleren Harriet Backer (1845–1932). I denne boka har kurator ved Nasjonalmuseet Vibeke Waallann Hansen og forskningsbibliotekar ved Nasjonalbiblioteket Anne Melgård valgt ut 54 av disse brevene, fra en tidsperiode på like mange år.

Brevene i boka vitner om Backers sentrale posisjon innen norsk kunstliv og bekrefter betydningen av kollegiale nettverk. De er en kilde til kunnskap om hva Backer selv mente om kunst, litteratur og andre samfunnsforhold, og synliggjør hvor viktig hun var i arbeidet med å etablere et profesjonelt og likestilt norsk kunstliv. De sier også noe om hvem som var viktige for hennes kunstneriske virke og karriere, og hvem som stod henne nær i privatlivet. Backer var også selv en viktig støtte og veileder for andre kunstnere, ikke minst for de yngre.

Utgaven er også publisert som trykt bok, se Nasjonalbibliotekets nettbutikk.

Les mer..

Om Harriet Backer

Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.