Gaarden Skogstad i ValdersGaarden Skogstad i Valders] Skogstad ligger i Øye i Vang, og gården lå ved siste skysstasjon før Filefjell. 13/7-19.
Kjære, kjære Véda.Véda] Védastine Aubert, født Moe (1855–1933). Enken etter Andreas Aubert.
Det er Søndag, og jeg har netop læst Ivars Præken,Ivars Præken] Trolig avskjedsprekenene til Ivar Mortensson-Egnund (1857–1934), holdt i Løten kirke i pinsen 1919. De ble utgitt i et eget lite skrift med tittelen Siste ordet åt hedmarkingen. og nu kommer Turen til Dig, som skulde hat Brev for længesiden, men jeg har ikke hat Tid. Gid vi hadde Dig her, for her er deiligt at være! ReisenReisen] De reiste trolig med Valdresbanen fra Kristiania via Eina til endestasjonen Fagernes. Jernbanestrekningen stod ferdig i 1906. var storartet, vi spiste udmærket Middag og sov paa Fagernæs, fik ved MagdasMagdas] Magdalene Peterssen, født Kielland (1855–1931). Gift med Eilif Peterssen (1852–1928), billedkunstner. beundringsværdige Energi vore Kufferter og Malerbagage med paa Bilen og tuffede afsted Kl: 9 næste Morgen gjennem de deiligste Landskaper, jeg tror Kl: var 1 da vi kom herop i slik Natur, som jeg aldrig har trod jeg mer skulde faa se. Jeg mente jeg var for gammel til at faa leve en Sommer i Fjeldet. Her er nok lidt lukket mellem dypgrønne Fjeldvægge, som Du nok har set fra Eilifs Billeder.Eilifs Billeder] Eilif Peterssen (1852–1928), billedkunstner. Han hadde fra 1901 tilbrakt somre på Skogstad i Valdres og malt mange motiver fra området. Maleriet Fjellgårdene Hermundstad og Grihammar, Øye i Valdres ble innkjøpt av NG i 1902. Inventarnr, NG.M.00592. Som Motiver egner denne Natur sig bedst for store Lærreder. Du vet, jeg har bare mine smaa Formater af Skræk for ikke at faa fuldført. Men Eilif holder paa med et stort Lærred, et deiligt Motiv, høit Baggrundsfjeld, sneflækket med Aftensol, vor egen dybgrønne Fjældvæg som Mellemgrund og i Dalen en fossende Elv som deler sig og omklamrer en liten Ø og gaar videre frem til Forgrunden som ligger i en bløt Skyggetone.et stort Lærred … Skyggetone] Backer beskriver maleriet Sommeraften, motiv mot Strandefjord, kat.nr. 81 på Høstutstillingen i 1919, ett av fem bilder malt fra Valdres i 1919. Se kat.nr. 699 i Kokkin 2009. Det er det bedste Landskapsmotiv, han nogentid har hat, synes jeg, og har maler med sin gamle Festlighed, hvilket glæder mit Hjerte. Enda han kom herop saa træt; men denne sidste Uke er han meget bedre. – Jeg kom ogsaa selv straks i Arbeide; men synes hver Dag jeg ser bedre Motiver end dem jeg har valgt. Om Formiddagen et Stuehjørneet Stuehjørne] Backer fullførte i 1919 to malerier av stueinteriører fra sommeren i Valdres: Stuen på Grihamar gård?, kat.nr. 169 i Lange 1995 og Grønt interiør, Grihamar gård, kat.nr. 170 i Lange 1995. paa en nærliggende Gaard. Det er enkelt, og det er vel den moderne Kunstes {sic.} Slagord. Jeg vet nok, det kunde bli vakkert, hvis jeg fandt et Menneske, som kunde smelte stemningsfuldt sammen med Omgivelsen. Desværre gik igaar Døren op til et Siderum, som var meget interessantere, et ganske nyt og rikere Motiv. Om Eftermiddagen maler jeg LandskapLandskap] Landskap ved Grihamar gård, fullført i 1919. Kat.nr. 168 i Lange 1995. i Nærheten af samme Gaard, hvor jeg jo har mine Malersaker. Her brænder jeg op midt i Solen og sidder ubekvemt, og kanske det heller ikke er noget rigtigt godt Motiv. Det er svært ulikt Eilifs Motiver. – Gaardrækkens graa Huse mot deiligt Fjeldlinie Blaafjeld i Baggrunden med Sneflækker. Slet ikke noget stort eller betydeligt Motiv; men enkelt er det i sin Skjønhed. Kanske vil det bare virke som er Studie. Vi er frygtelig flittige baade Eilif og jeg, og fortjener de gode Maaltider vi faar. Det er godt at komme ned til Frokosten og træffe Eilif og Magda. Gid Du ogsaa var her! Jeg blir gladere og gladere i Magda for hver Dag, her fins bare godt i hendes moderlige Sjæl. Ingen skumle Krinkelkroke, intet, som hun ikke trygt kan røbe. Hun røber det omstændeligt altsammen, og alt er rent og fint og godt. – Det er en stor Lykke for mig at være sammen med dem begge. Her er vist nu fuldt Hus nede i Hotellet,Hotellet] Skogstad hotell, som lå like ved gården, ble åpnet i 1895 og brant ned i 1958. hvor vi spiser den deilige Mat. De ser allesammen hyggelige ut; men jeg kjender ingen af dem uten Cæcilie, Magdas BroderdatterCæcilie, Magdas Broderdatter] Cecilie Grove Engebrigtsen, født Kielland (1877–1970?). Datter av Jacob og Wennicke Kielland. og hendes Mand Skolebestyrer Engebretsen.Engebretsen] Birger Engebrigtsen (1870–1955), skolebestyrer ved Aker Kommunale Middelskole. Kilde: Dagens Nyt 4. juni 1923 (NB, avisbasen). – Nu vet Du, hvorledes jeg har det min elskede Ven. Men hvorledes har Du det? Jeg er glad over, at Du snart drar afsted for det har været skrækkelig hedt her, og da tænker jeg nok LilleakerLilleaker] Védastine Aubert bodde etter mannens Andreas’ død i 1913 i huset «Fagerhøi» ved Vækerøveien, ved Lilleaker. har vært værre… Tak for Brevkortet; men nu maa Du skrive før Afreisen, om bare et Kort for at si mig Din nye Adresse. Og fra det nye Sted maa jeg faa vite, at Du har det godt. Tag ikke formeget Arbeide med, for Du trænger til Ro og Hvile. Gid jeg hadde Dig siddende paa vor Altan, (vi har to) naar Du jeg kom hjem fra Arbeidet! Eilifs ønsker det samme, for vi har talt om, hvor deiligt det vilde vært at ha Dig her. Denne Sommer maa Du tænke paa Din egen Helbred, kjæreste Véda. Her var et pludselig Omslag i Veiret igaar til Nordenvind og ordentlig Fjeldkulde. Gid vi nu ikke har ‹havt› vor bedste Tid. Skal Du høit tilfjelds? Jeg opfattet ikke engang Gaardnavnet, og vet ikke til hvad Bygd Du vandrer. – Vær nu ikke lei af det lange Brev, Du skal gjennemlæse midti Reisetravelheten. Jeg vilde Du skulde tænke paa mig og vite hvordan jeg har det. En Trøstens Engel var Du for mig ifjor, og Du er det for alle Dine Venner; men Du maa ikke bli blek og mager. Gid Kosten var god der Du kommer, her er den brillant. Jeg skal hilse Dig saa hjerteligt fra Eilif og Magda og saa er og blir jeg Din trofaste Ven,
Din gamle
Harriet
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I Nasjonalbiblioteket finnes nærmere 600 brev etter kunstmaleren Harriet Backer (1845–1932). I denne boka har kurator ved Nasjonalmuseet Vibeke Waallann Hansen og forskningsbibliotekar ved Nasjonalbiblioteket Anne Melgård valgt ut 54 av disse brevene, fra en tidsperiode på like mange år.
Brevene i boka vitner om Backers sentrale posisjon innen norsk kunstliv og bekrefter betydningen av kollegiale nettverk. De er en kilde til kunnskap om hva Backer selv mente om kunst, litteratur og andre samfunnsforhold, og synliggjør hvor viktig hun var i arbeidet med å etablere et profesjonelt og likestilt norsk kunstliv. De sier også noe om hvem som var viktige for hennes kunstneriske virke og karriere, og hvem som stod henne nær i privatlivet. Backer var også selv en viktig støtte og veileder for andre kunstnere, ikke minst for de yngre.
Utgaven er også publisert som trykt bok, se Nasjonalbibliotekets nettbutikk.
Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.