SchlierseeSchliersee] En liten by og innsjø i Bayern i Tyskland, ca. 50 km sør for München. Fra 1869 gikk det tog mellom de to byene. 29/9 78.
Kjære Peterssen!Peterssen] Eilif Peterssen (1852–1928), billedkunstner.
Jeg har savnet Dem hver Dag, siden De reiste,siden De reiste] Peterssen reiste fra München til Kristiania rundt 15. august. Kilde: Brev fra Eilif Peterssen til Kitty Kielland 6. august 1878, NB Brevs. 209, utgitt i NB kilder 8:2. og vil komme til at gjøre det endnu en lang Tid, thi De har været mig den bedste Ven jeg nogentid har havt næst efter mine Nærmeste. Hvis De derfor trænger til af og til at tænke paa et Menneske, mod hvem De har været snil og bare snil fra først til sidst, da tænk paa mig. Maaske dette kunde hindre Dem fra at glemme mig altfor hurtigt. Dette var Tak for sidst, og nu skulde jeg fortælle hvorledes jeg har havt det siden vi skildtes. Jeg maa sige, at det har været ensomt og leit, og at jeg har havt ondt ved at arbeide taalmodigt paa mine to smaa Billeder, til de bleve færdige. Jeg reiste ud og ind til PipingPiping] Pipping, i dag en forstad i byen München, Tyskland. og blev saa inderlig kjed af 3die Klasse af Bønder og sølede Landeveie, at jeg er kommet til et ganske andet Resultat end det conventionelle om Vanens Magt, til at gjøre Ubehageligheder mindre. Naar jeg skulde filosefere {sic.} over Vanen, da vilde jeg sige, at dens Magt bestaar deri, at alle Barndomsindtryk ere stærke og uudryddelige, og at Hjemmets Indflydelse beholder sin Betydning for Livet, forresten synes jeg, at man har en vis Portion Taalmodighed og Energi at sætte imod de Ulemper, der er ens Natur imod, naar den er opbrugt, da bliver Situationen utaalelig. I Byen malede jeg paa det lille Stavangerbillede.det lille Stavangerbilledet] Læsende Pige / Lesende dame i renessansedrakt, fullført i München i 1878. Det var en bestilling fra Stavanger Kunstforening og kaltes derfor «Stavangerbilledet» av Backer. Kat.nr. 30 i Lange 1995. En Tid lang holdt vi paa at spille Domino om Kaffeen, tilsidst bestod Partiet af alle os fire Efterlevende: Wergeland,Wergeland] Oscar Arnold Wergeland (1844–1910), billedkunstner. Kloed,Kloed] Wilhelm Cappelen Kloed (1855–1929), norsk operasanger og sangpedagog. Han holdt en konsert i München 18. oktober 1878. Kilde: Morgenbladet 23. november 1878 (NB, avisbasen). MuntheMunthe] Gerhard Munthe (1849–1929), billedkunstner. og jeg; men det blev en hel Udgift at tabe og ophørte derfor. Herrerne var grulig elskværdige imod mig, og jeg er dem meget taknemlig, idethele taget er jeg kommet til den Overbevisning efter mit Münchenerliv,Münchenerliv] Harriet Backer studerte i München fra oktober 1874 til oktober 1878. at den norske Nations Herrer ere de eneste ægte ridderlige i Verden; men det er dog ikke behageligt at være alene Dame i Længden, og jeg vilde nødig begynde denne Sommer paa ny igjen. For 14 Dage siden blev jeg endelig færdig og reiste herud. Forrige Søndag var jeg atter i Byen for at udstille min «Afsked»min «Afsked»] Avskjeden, fullført i München i 1878. Innkjøpt av NG i 1971. Inventarnr. NG.M.02836. og Piping-Billedet.Piping-Billedet] Det er antatt at Piping-bildet er maleriet I Klosterkirken, fullført i München i 1878. Kat.nr. 29 i Lange 1995. Naturligvis var jeg saa ynkelig tilmode som muligt, og der maatte megen Opmuntring fra Munthe og Wergeland for at jeg turde sende dem afsted. Alligevel er jeg glad jeg har gjort det, thi de stod sig dog meget bedre end jeg havde ventet. Kanske det kom af, at jeg aldrig havde seet dem før uden i indslaaet Tilstand;uden i indslaaet Tilstand] Backer hadde kun sett maleriet før påføring av ferniss. Kilde: «Retoucherfernis», Wikipedia (februar 2023). men de virkede ganske kraftigt i Farven i blandt de andre Billeder, og jeg er fornøiet, skjøndt jeg ogsaa saa deres Mangler tydeligere deroppe end før. Gid jeg nu vidste hvad De synes om dem, naar de nu kommer hjem til Kristiania Kunstforening!Kristiania Kunstforening] Christiania Kunstforening ble etablert i 1836, som den første kunstforening i landet. Formålet var å holde salgsutstillinger og kunstlotterier. Jeg fik en meget god Kritik over det store Billede i Freie Landesbote,Freie Landesbote] Der freie Landesbote. Unabhängiges Organ für die Vertretung freiheitlicher Bestrebungen, tysk ukeavis utgitt i München 1870–1910. som jeg har sendt hjem til Mama,Mama] Sofie Backer, født Smith Pedersen (1819–1882). da det altid vil glæde hende, skjøndt hans Ros jo ikke siger stort. Jeg bad hende vise den til Dem, naar De kom derned engang, thi De maa undskylde, at jeg nu og altid vedbliver at betragte Dem som min Lærer og ikke kan andet end tro, at De fremdeles vil interessere Dem lidt for mine Arbeider. HamfstengelHamfstengel] Hanfstaengl, et fotografisk verksted i München, etablert av Franz Hanfstaengl (1804–1877). har fotograferet Billedet; men jeg har endnu ikke faaet se nogen Prøve, da Veiret havde været for slet. Er det ikke kommet godt, da er der ikke noget at gjøre derved, thi jeg har nu sendt begge Billeder hjem til Kunstforeningssalget.Kunstforeningssalget] Utstilling i Christiania Kunstforening. I Kunstforeningen i München blev jeg spurgt, om jeg ikke vilde lade dem blive hængende endnu en Uge; men jeg turde ikke andet end sende dem hjem, skjøndt jeg ikke har stort Haab om at faa dem solgte. Jeg satte 160160] rettet ved overskriving fra: 1‹4›0 SpdSpd] Spesidaler. paa det storedet store] Maleriet Avskjeden, fullført i München i 1878. og 8080] rettet ved overskriving fra: 60 paa det lille fra Piping.Det lille fra Piping] Maleriet I Klosterkirken, fullført i München i 1878. Der begynder nu at komme smaa bergensiske Aager til Foreningen i München. Endnu har ingen Damer ladet sig se. Saa hyggeligt som i Vinter, naar alle vare samlede, bliver der vist neppe mere. Wergeland arbeider kjækt paa sit store Billede. Sig det ikke til Nogen; men jeg synes hverken det er stygt eller vakkert. Ja, endnu er det jo ikke kommet saalangt, at der kan siges noget derom. Jeg tænker mig bare hele Situationen saa ganske anderledes. LindenschmidtLindenschmidt] Trolig Wilhelm von Lindenschmit d.y. (1829–1895), tysk billedkunstner. Fra 1875 var han professor ved Münchener Akademie. var svært fornøiet dermed, da han sidst saa Begyndelsen. Munthe har taget fat paa et meget stort Billede, som saa meget lovende ud i Anlægget, Høst med meget høi Luft. Han har været grulig trist over ikke at være kommet ud paa nogen Studiereise i Sommer. Før jeg reiste fra Byen fik jeg en aldeles nydelig Farveskitze af ham, opgaaende Maane med Dagslys over Landskabet. Det er et helt lidet Billede, og jeg er meget stolt deraf. Forresten synes jeg nok, at KittelsenKittelsen] Theodor Kittelsen (1857–1914), billedkunstner. har gjort det bedste af de norske Malere hernede, siden De reiste bort. Strax han kom hjem fra Bad, (hvor han maa have gjort svære Erobringer blandt Damerne, thi han viste os strax første Aften Haarlokker af tre forskjellige smukke Damer, som han havde faaet uden at bede derom) tog han fat paa et lille Billede, som han malede i Pulterkammeret hos Finck,Finck] Ikke identifisert. og som jeg synes er udmærket morsomt. Det er to smaa Utyskebørn, halvt Grise nedentil, halvt Menneskebørn i Overkroppen, dog med Bibeholdelse af Gris i Typen, der slaaes i Sivene om en Ret Padder og Smaaorm, som den ene har samlet i et Østersskal. Denne ene af har faaet et kraftigt Tag i Eiermandens Øre, denne sparker fra sig og giver et fælt Brøl. Han har malet det hele ud af Hovedet, og jeg synes svært godt derom, endog saa er det meget fint i Farven, efter hvad jeg forstaar. Desuden har han gjort en Composition, en Tuschetegning af et Opløb i en lille By, hvor der slaaes og pibes og arresteres ved Lygteskin. Han har Lyst til at begynde at male dette Billede strax; men jeg synes Motivet er saa godt, at han burde male et stort Billede deraf, og ikke blot en liden Illustration. Hans Nervensitet er ikke stort bedre, og han føler sig slet ikke vel; men det er vist bare hans Ungdom og hans Compositionsevne, og gaar nok over med Tiden. Han er meget vindende ved nærmere Bekjendtskab, og jeg har havt megen Moro af hans Indfald.
Ja, kjære Peterssen, nu er der ikke mer, og De synes kanske endogsaa at jeg har været meget langsommelig. Naar jeg tænker paa, at Deres ModerDeres Moder] Anne Marie Peterssen, født Andersen (1812–1887). kommer ind til Dem hver Morgen og spørger hvad De vil have til Middag, da – maa De ikke tro, at jeg misunder Dem, thi jeg har ikke fuldt saa stygt Gemyt, som De tror; men jeg synes, at De har det rigtig godt, og jeg under Dem det inderligt vel, og fik De alting saaledes, som jeg ønsker Dem det, da tror jeg nok, at De vilde være lykkelig! Farvel, hils Deres Moder hjertelig fra mig, og lad mig engang høre lidt, om hvorledes De lever hjemme. Jeg længter svært efter at faa høre om Deres Altertavle,Deres Altertavle] Maleriet Korsfestelsen, altertavle til den nybygde Johannes Kirke i Kristiania, innviet 4. oktober 1878. Den lå ved Kontraskjæret ved Akershus festning, men ble rammet av jordskjelv i 1904 og revet i 1928. Kat.nr. 138 i Kokkin 2009. gid Følgende tekst er skrevet inn langs margen side 6–8. jeg kunde have seet dens Afsløring. Husk, at De gjør mig en stor Glæde, naar De engang skriver til mig. Det er sandt, jeg haaber, at blive færdig her, saa jeg kan reise til Paris Tirsdag den 7de October. Ja, hvordan det saa gaar, vil jeg ikke blive her længe, for jeg længter nu ubeskriveligt. Farvel. Deres hengivne Harriet Backer
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I Nasjonalbiblioteket finnes nærmere 600 brev etter kunstmaleren Harriet Backer (1845–1932). I denne boka har kurator ved Nasjonalmuseet Vibeke Waallann Hansen og forskningsbibliotekar ved Nasjonalbiblioteket Anne Melgård valgt ut 54 av disse brevene, fra en tidsperiode på like mange år.
Brevene i boka vitner om Backers sentrale posisjon innen norsk kunstliv og bekrefter betydningen av kollegiale nettverk. De er en kilde til kunnskap om hva Backer selv mente om kunst, litteratur og andre samfunnsforhold, og synliggjør hvor viktig hun var i arbeidet med å etablere et profesjonelt og likestilt norsk kunstliv. De sier også noe om hvem som var viktige for hennes kunstneriske virke og karriere, og hvem som stod henne nær i privatlivet. Backer var også selv en viktig støtte og veileder for andre kunstnere, ikke minst for de yngre.
Utgaven er også publisert som trykt bok, se Nasjonalbibliotekets nettbutikk.
Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.