«det var malersnak jeg trængte til»

av Harriet Backer

Forrige Neste

C – 21. oktober 1903. Harriet Backer til Anna Kielland

Brevs. 563Opplysning om brevet: 2 dobbeltblad. Skadet av fukt og dels fargesmitte og noe papirtap.

Kjære Anna Kielland.Anna Kielland] Anna Kielland, født Christie (1869–1948). Gift med arkitekt Jens Zetlitz Monrad Kielland.

Endelig tror jeg, at jeg har en Stund, hvori jeg kan skrive til Dig og takke først for i Sommer,Sommer] De hadde begge bodd på Stange prestegård på Hedmarken. som jeg haaber har øget vort Venskab, og saa for Dit brev og de deilige Fotografier. Jeg har en umaadelig Lyst til at male i Urnæs KirkeUrnæs Kirke] Urnes stavkirke ved Lusterfjorden, en sidearm til Sognefjorden. næste Sommer, og vil være Dig svært taknemlig for enhver Oply‹sn›ing. Men det er jo længe til den Tid! Jeg kom hjem Mandag 5 Okt, var udnævnt til Jurymedlemudnævnt til Jurymedlem] Backer var valgt til juryen i årets Høstutstilling sammen med Erik Werenskiold, Eilif Peterssen, Gerhard Munthe og Thoralf Holmboe. Kilde: Styreprotokoll 3. oktober 1903, NB Ms.fol. 4124:A2. og siden sammen med ThorneThorne] Oluf Wold-Torne (1867–1919), billedkunstner. til Ophænger i Statens Udstilling.Statens Udstilling] Høstutstillingen åpnet 10. oktober i lokalene til Historisk museum på Tullinløkka. Det er morsomt; men fortumlende, naar man er overanstrengt før. Mit BilledeMit Billede] Katalogtekst til utstillingen: «Harriet Bacher. {sic.} Stange Prestegaard. 2 Altergang i Stange Kirke. Kr. 2000». Salgssummen tilsvarer omtrent 150000 kr i 2022-verdi. havde jeg med, og da EilifEillif] Eilif Peterssen (1852–1928), billedkunstner. havde set det og, Gud ske Lov, sagt meget godt om det! Han sagde, at det var et superbt og deiligt Billede, saa sendte jeg det til Udstillingen, hvor jeg har hørt meget godt om det af Malere og Publikum, og hvor det igaar blev solgt til Olaf Schou.Olaf Schou] Olaf Fredrik Schou (1861–1925), industrileder, kunstsamler og mesen. MuntheMunthe] Gerhard Munthe (1849–1929), billedkunstner. foreslog det straks Aabningsdagen til Galleri-indkjøb;Galleri-indkjøb] Innkjøp til Nasjonalgalleriet. men der var ikke 2000 Kr i Kassen, og skjøndt jeg godt kunde slaaet Prisen ned (hvor om der forresten ikke var Tale) saa havde jeg ikke Lyst til, som Direktionsmedlem, at ktømme vor Kasse. Det var derfor omtr bestemt, at Billedet skulde blive indkjøbt af Houenske Midler,Houenske Midler] Et særskilt fond opprettet i 1893 av forretningsmannen Anton Christian Houen (1823–1894), til innkjøp av kunst til Nasjonalgalleriet. som med Tiden tilfalder Galleriet; men Departementet holder svært fast paa disse Penge under Paaskud af Testamentfortolkninger og Statut-Lavning, saa det kunde vare længe, før Billedet kunde blive kjøbt. Derfor er jeg sjæleglad over Salget til Olaf Schou, thi hans Samling vil jo senere gaa over til Galleriet.gaa over til Galleriet] Maleriet Altergang i Stange kirke, fullført i 1903, ble gitt som gave til NG av Olaf Schou i 1909. Inventarnr. NG.M.00905. Idag og igaar flytter KittyKitty] Kitty Kielland (1843–1914), billedkunstner. ind i samme Etage,samme Etage] Kitty Kielland bodde i Hansteens gate 2, 4. etasje, resten av sitt liv. som jeg i et prægtigt Atelier. Det blir forfærdeligt hyggeligt. Jeg ved jo fra Andre, at JannaJanna] Janna Kielland Holm (1880–1932), billedkunstner. Niese av Kitty Kielland. snart kommer, hvorover jeg er meget glad. Jeg tror efter Dit Brev ikke, at hun selv kan blive ulykkelig eller gjøre Andre ulykkelige ved at komme. Et langt Brev, som jeg skrev til hende paa Stange,Stange] Stange prestegård, Hedmark. Harriet Backer bodde hos sognepresten Jacob Kielland (1841–1915) og hans familie, svigerforeldre til brevmottakeren Anna Kielland. har jeg aldrig sendt, for det var mig umuligt at faa skrevet deri, hvad jeg vilde. Jeg har forstaaet det saa, at hun vil gaa paa min Malerskole,min Malerskole] Harriet Backer drev en privat malerskole i Kristiania i omtrent 20 år. Hun opprettet den rundt 1891, sammen med Christian Krohg, men etter hvert drev hun den alene. Det var særlig mange kvinnelige elever ved skolen. og Ingen kan være mig en kjærere Elev. Der, hvor hendes Nærværelse kunde virke forstyrrende, ser det nu ud, som om alting var lykkeligt og godt. Vi var der i et Afskedslag for Eilif,Afskedslag for Eilif] Eilif Peterssen med familie var på reise til Italia, hvor de oppholdt seg til høsten 1904. Se Kokkin 2009, s. 243 ff. som var noget af det Morsomste jeg har oplevet. At hendes Fantasi og kanske ogsaa hendes Følelser kunde blive stærkt berørt af Oplevelsen kan jeg godt forstaa; men man elsker ikke en Mand, naar man har nogensomhelst Usikkerhed i sin Sjæl, og Baandene, som binder ham er stærke, det er jeg vis paa. Dette faar være en Drøm for dem begge, man drømmer saa mangt i det underlige Liv. Jannas Billeder er morsomme, lovende Begynderarbeider.Begynderarbeider] Janna Kielland Holm debuterte med tre malerier med motiv fra Jæren på Høstutstillingen i 1903. At de er lidt kouleurte anser jeg for en Gjennemgang, og hun kan være glad, som har debuteret saa godt. Jeg glæder mig umaadelig til at se hende igjen, for jeg er uhyre glad i hende. HeleneHelene] Helene Christiane Falsen Mellby, født Holm (1881–1960). Søster av Janna. har været heroppe, men traf mig ikke. Endnu har jeg ikke haft Tid til Gjenvisit. Idag skal Kitty og jeg sammen med LysakermalerneLysakermalerne] Antakelig kunstnerne Gerhard Munthe, Eilif Peterssen og Erik Werenskiold, som alle var bosatt på Lyaker utenfor Oslo. i Middag hos Gerhardt GransGerhardt Grans] Gerhard von der Lippe Gran (1856–1925), litteraturviter, og hustru Lisbeth Gran, født Sømme (1857–1930). Hun var kusine til Kitty Kielland. for Bøgh,Bøgh] Trolig Johan Bøgh (1848–1933), direktør for Vestlandske Kunstindustrimuseum og svoger til Gerhard Gran. antar jeg. Jeg glæder mig svært, for saadanne Fester er altid vellykkede. Det er godt at komme her tilbage igjen og snakke med Kunstnere fra Morgen til Aften, (hvilket forresten bare sker i denne Høst-Udstillingens Tid;) men jeg blir saa opspillet deraf, at jeg sover lidet om Natten. Det er næsten pinligt, at være saa glad saa glad, som jeg nu er over mit Billede. Om en Tid vil jeg føle mer normalt, og en CentnervægtCentnervægt] Eldre vektbenevnelse, fra nedertysk centner, avledet fra latin centenarius, «som består av hundre». Kilde: NAOB. af Næringssorger og Kunstner-Katzenjammer vil være løftet af mig. Strn Hvis Du vilde skrive til mig af og til, vilde jeg blive meget glad. Jeg synes forresten ikke rigtig, Du er min Ven, før Du kalder mig Harriet Backer. Læg Mærke til, at jeg kalder ikke Dig «Fru Kielland», det er altfor ubetegnende. Det var nu den Salve, jeg liker, at Folk har sit Navn. Du maa hilse Din MandDin Mand] Jens Zetlitz Monrad Kielland (1866–1926), arkitekt. mange Gange og skrive til mig om hans gamle Kirker, som levende interesserer mig. Gid vi havde truffet hinanden i Sommer! Det var en deilig Sommer, festlig og god, mange søde Mennesker at se paa og glæde sig over. Da jeg reiste fra Stange var Frk BotnerFrk Botner] Ikke identifisert. kommet. Jeg likte hende godt. Hun maa efter egne Forklaringer have været noksaa sindsyg; men hun var sød og snil, alligevel synes jeg, det kan blive ondt at være alene sammen med hende for Fru Kielland,Fru Kielland] Diderikke «Dikka» Jørgine Kielland, født Monrad (1842–1918). naar DagmarDagmar] Antakelig datteren Dagmar, født 1881. reiser. Det er godt, at Capellanen kommer. Der burde være endnu en anden ung Pige der i Huset i Vinter. Her er altid stygt Veir. Idag regner det som i Bergen. Tak for hvad Du fortalte, at GriegGrieg] Edvard Grieg (1843–1907), komponist. havde sagt om Fridtjof.Fridtjof] Fridtjof Backer-Grøndahl (1885–1959), komponist og pianist. Nevø til Harriet Backer. Han har sagt ligesaa meget til dem selv; men det gjør tryg at vide det sagt til Fremmede. Ved Hochschule-PrufungenHochschule-Prufungen] Fridtjof Backer-Grøndahl var elev ved «Königliche akademische Hochschule für Musik», Berlin. gik det ham udmærket. Professoren sagde til ham, at det var længe siden, han havde haft den Glæde at træffe en virkelig Begavelse. Han spillede 3 Satzer af Esdur-Koncerten. Min SøsterMin Søster] Agathe Backer Grøndahl (1847–1907), komponist og pianist. enr endnu dernede hos ham; men kommer vel snart hjem. Nu er Brevet blevet saa altfor langt. Hils Jane HolmJane Holm] Jane Holm, født Kielland (1852–1913). Søster av Kitty Kielland. hjerteligt fra mig. Paa Stange ventede vi hver Dag at høre Nyheder fra Dig.Nyheder fra Dig] Nyheten dreide seg om en fødsel: Datteren Else Christie Kielland ble født 20. oktober 1903. Hvis noget var indtruffet havde jeg vel hørt det af Kitty. Jeg ønsker af mit ganske Hjerte, at alt maa gaa lykkeligt og godt! Kitty sender mange Hilsener.

Din hengivne
Harriet Backer

Hils lille Jacoblille Jacob] Sønnen Jacob Christie Kielland (11. februar 1897–1972), arkitekt. mangfoldigt.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om «det var malersnak jeg trængte til»

I Nasjonalbiblioteket finnes nærmere 600 brev etter kunstmaleren Harriet Backer (1845–1932). I denne boka har kurator ved Nasjonalmuseet Vibeke Waallann Hansen og forskningsbibliotekar ved Nasjonalbiblioteket Anne Melgård valgt ut 54 av disse brevene, fra en tidsperiode på like mange år.

Brevene i boka vitner om Backers sentrale posisjon innen norsk kunstliv og bekrefter betydningen av kollegiale nettverk. De er en kilde til kunnskap om hva Backer selv mente om kunst, litteratur og andre samfunnsforhold, og synliggjør hvor viktig hun var i arbeidet med å etablere et profesjonelt og likestilt norsk kunstliv. De sier også noe om hvem som var viktige for hennes kunstneriske virke og karriere, og hvem som stod henne nær i privatlivet. Backer var også selv en viktig støtte og veileder for andre kunstnere, ikke minst for de yngre.

Utgaven er også publisert som trykt bok, se Nasjonalbibliotekets nettbutikk.

Les mer..

Om Harriet Backer

Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på X
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.