Hansteensgade 2 IVHansteensgade 2 IV] Hansteens gate 2, 4. etasje, var Backers adresse fra høsten 1903 til hun døde i 1932.
5/35/3] Brevet er feildatert, det skal være 5. april, ikke 5. mars. 1908.
Kjære, kjære Véda.Véda] Védastine Aubert, født Moe (1855–1933). Gift i 1886 med kunsthistoriker Andreas Aubert. Dit Brev kom den Dag jeg reiste til de engelske Billeder i Kjøbenhavn.Kjøbenhavn] Utstillingen av omtrent 50 mesterverk innen engelsk kunst åpnet for publikum tirsdag 10. mars i Glyptoteket. De fleste av maleriene hadde også blitt vist i Berlin tidligere den vinteren. Dernede vilde Du og AndreasAndreas] Andreas Aubert (1851–1913), kunsthistoriker. have staaet levende for mig, mens jeg saa paa Gainsborough, Reynolds, og de Ukjendte, Raeburn, Romney, Hoppner,Gainsborough, Reynolds, og de Ukjendte, Raeburn, Romney, Hoppner] Alle navnene er kjente engelske malere. selv om Dit Brev ikke var kommet for netop nu at minde mig om Eder. Det var en stor Glæde at turde vove sig ud paa Kunstreise, som i gamle Dage, og I ved vist, hvem det er jeg skylder denne store Lykke? Jeg vil nu fortælle det alligevel. Lige før Jul skrev Olaf SchouOlaf Schou] Olaf Fredrik Schou (1861–1925), industrileder, kunstsamler og mesen. ftil mig det Forunderlige, at han havde testamenteret til norsk Kunst et Legat, hvor efter jeg skulde faa 1000 Kr1000 Kr] Summen tilsvarer omtrent 75000 kr i 2022-verdi. hvert Aart {sic.}, saalænge jeg var ilive. Og saa sagde han mig paa den elskværdigste Maade, at han ønskede, at dette Privatstipendium «skulde træde i» Kraft, mens han endnu levede, alt fra Nytaar 1908. Ja, Du begriber nok, hvor fuldt mit Hjerte er, naar jeg fortæller om dette. Og Vorherre lønner ham nok. Jeg vil saa gjerne, at han skal faa store Glæder af sit eget Aandsarbeide, blive saa stærk og frisk, at han kan skabe Glæder for sig selv, ikke bare for Andre. Dette har han altsaa gjort for mig, og jeg har for første Gang siden min Parisertid kunnet reise uden Skrupler. KittyKitty] Kitty Kielland (1843–1914), billedkunstner. og jeg reiste sammen, jeg tror det var den 18de,18de] 18. mars. og jeg blev der akkurat en Uge, forsømte bare en MalerskoleMalerskole] Harriet Backer drev en privat malerskole i Kristiania i omtrent 20 år. Hun opprettet den rundt 1891, sammen med Christian Krohg, men etter hvert drev hun den alene. Det var særlig mange kvinnelige elever ved skolen. Korrektur. Gainsboroughs Landskab med HøstvognenGainsboroughs Landskab med Høstvognen] The Harvest Wagon, malt i 1767 av britiske Thomas Gainsborough (1727–88). var for mig det Sstørste. Hans Rytterportræt af General HoneywoodHans Rytterportræt af General Honeywood] Portrait of Lieutenant General Philip Honeywood, malt i 1765. ogsaa første Rangs Mesterværk. Ellers var jo hans bedste Portræter, (the blue boy)the blue boy] Maleriet The Blue Boy, ca. 1770, var med på utstillingen i Berlin, men ikke med til København. fjernet. Jeg var ogsaa begeistret for Reynolds Hertuginden af Devonshire med BarnetReynolds Hertuginden af Devonshire med Barnet] Portrait of The Duchess of Devonshire and her Daughter Lady Georgiana Cavendish, malt ca. 1785 av britiske Joshua Reynolds (1723–1792). og hans «Børn i Skoven», saa engelsk i Følelsen. Hans «Venus og piping boy»[.]Hans «Venus og piping boy»] Venus, and Boy Piping, malt ca. 1785. Jeg vilde dog, det skulde hedt «Idyl». «Damon saß und bließ dei Flöte – So la-la, so la-la, la-la-la-la! [»]Damon saß … la-la-la-la!] Utdrag fra en strofe fra Theatralischen Abentheuern oder, der Directeur in der Klemme, et komisk sangspill med tekst av Goethe og musikk av Cimarosa og Mozart. Trykt i Königsberg, 1804. Kultur var der, ikke Oldtids Oprindelighed. Ja, I har jo set det altsammen, og Auberts SkildringAuberts Skildring] Andreas Aubert skrev artikkelen «Englænderne i Berlin» om den engelske utstillingen, publisert i Verdens Gang 3. mars 1908. var følt og kakrakteristisk. Han anslog netop den rette poetiske Streng. Og nu er jeg kommen til hvad jeg netop vilde skrive om. Kjære Aubert og Véda. Vi, som er Eders Venner herhjemme har alle glædet os denne Vinter over alt det ærefulde Aubert har oplevet. Gud ske Lov, han har erobret sig et europæisk Navn, og jeg tror nok, det blir forstaat herhjemme ikke bare af hans Venner. Jeg ønsker som altid, at han skulde være vor Musæums Direktør; men jeg ved jo, at han ikke vil. Ialfald glæder jeg mig til, at han skal knytte sit Navn til vort Universitet,Universitet] En fyldig oversikt over Andreas Auberts faglige virke er trykt i Studenterne fra 1868. Festskrift i anledning af deres femtiaars-jubilæum den 2. september 1918. Utgitt ved E.A. Thomle i 1919. og jeg er stolt af ham. Galleriet er nu meget bedre hængt. Jeg tror, han vil blive fornøiet med Professor Dahl-Salen,Professor Dahl-salen] I den såkalte Kvadratsalen i den nybygde sydfløyen i Nasjonalgalleriet hang malerier av Norges første store billedkunstner Johan Christian Dahl (1788–1857), samt noen verk av hans elev Thomas Fearnley (1802–1842), billedkunstner. Kilde: Messel 2012, s. 207. for der synes jeg EilifEilif] Eilif Peterssen (1852–1928), billedkunstner. og jeg gjorde vort bedste. Naturligvis er der meget, som er slet; men som vanskeligt i det Rum vi har, kan blive bedre. Den danske Sal er nu bleven noksaa lig et Pulterkammer, med al Nutids Kunst fra Udlandet samlet, Svenske brune Düsseldorfere sammen med de blaa Modernt-Svenske. Heller ikke Gammel-dansk og Nyt vil ‹rinne sig› sammen, saa den Sal er styg. Men vi har gjort det, for at der kunde være Sammenhæng af i norsk Kunst fra Professor Dals {sic.} Sal til de Unges. Vi hænger forresten fremdeles. Holmboe,Holmboe] Thorolf Holmboe (1866–1935), billedkunstner. RolfRolf] Rolf Thommessen (1879–1939), kunsthistoriker og pressemann. I 1904 ble han lønnet medlem av direksjonen for Nasjonalgalleriet. og jeg i Ottiaarene efter et nyt Kjøb af Werenskiold. «Albertine»«Albertine»] Albertine i politilegens venteværelse, malt i 1893 av Christian Krohg (1852–1925). Innkjøpt av NG i 1907. Inventarnr. NG.M.00776. og «Kampen for Tilværelsen»«Kampen for Tilværelsen»] Kampen for tilværelsen, malt i 1889 av Christian Krohg (1852–1925). Innkjøpt av NG i 1889. Inventarnr. NG.M.00776. hænger sammen paa Fondvæggen og vi har forsøgt her at samle alt af Krohg. WerenskioldWerenskiold] Erik Werenskiold (1855–1938), billedkunstner. har nu alene Langvæggens Cimaise.Cimaise] her: brystning, altså at maleriene hang i nederkant av veggen. Det kan også bety en profillist til opphenging av malerier. Kilde: NAOB. Under dette Arbeide, atter sammen med Rolf, ønsker jeg af Hjertet, at han maatte blive Direktør og ikke Thiis.Thiis] Jens Thiis (1870–1942), kunsthistoriker. Sommeren 1908 ble Thiis utnevnt til direktør for Statens Kunstmuseum (Nasjonalgalleriet fra 1920), en stilling han satt i til 1941. Jeg tror paa Rolf, trods alt. Han er vel ung; men han har Kjærlighed til Sagen, er ingen Streber og en begeistret Arbeidskraft. Men det blir nok Thiis alligevel tænker jeg, for der intrigeres umaadeligt af en hel Bande med Harald BruunHarald Bruun] Harald Brun (1873–1927), billedkunstner. Fra november 1905 til 1920 var han ansatt som teknisk konservator ved NG. Kilde: Norges Statskalender for Aaret 1908. og VigelandVigeland] Gustav Vigeland (1869–1943), billedhugger. og StrømStrøm] Halfdan Strøm (1863–1949), billedkunstner. og en lang Liste Navne. Jeg kjender jo forresten selv ikke Thiis. – Kitty har det godt, blev nogle Dage længere i Kjøbenhavn end jeg. Vi længter begge efter Eder og glæder os til Gjensyn og Samvær. Hun skriver nok til Eder en af de første Dage. Om mig selv er der nok ingenting at skrive. Jeg har det godt udadtil; men ellers har jeg det mangengang saa ondt. Jeg kan nok være taknemlig over saa mangt; men jeg kan ikke mere være glad efter AgathesAgathes] Agathe Backer Grøndahl (1847–4. juni 1907), komponist og pianist. Søster av Harriet Backer. Død. Hun har været mit Livs Glans og Glæde, min store Ærgjærrighed og Stolthed. Det er ligesom ingenting var vigtigt mer for mig. Jeg ved, at jeg maa sørge mig igjennem dette – «Sørger, saa skal I husvales».«Sørger, saa skal I husvales»] Fra Bibelen, Matteus 5,4.hussvales] husvales = trøstes. Dette ved jeg jo fra før er sandt. Jeg er ikke og har ingen Ret til at være bitter over Livet. Livet har været og er deiligt at leve. Det er bare Forgjængelighedens Lov, som er streng. Og naar de vil ha Religionen bort, det jeg netop kalder Religon «Mirakeltroen», da forstaar jeg ikke Menneskesjælens Tørst, som vi dog alle føler. For hvad er det for en Moral, som skulde kunne slukke den? Og Menneskets skjønneste Gjerninger hidser blot til videre Stræben. Men er Guds Ord sandt, den gode Hyrdes Evangelium til Faarene, da skal Tørsten slukkes efter vort Hjertes Trang. Vi var igaar hos Jonas Lie,Jonas Lie] Jonas Lie (1833–1908), forfatter. Han døde 5. juli, to måneder etter besøket av Backer. derfor er jeg tristere end ellers. Han bor hos L’OrsasL’Orsas] Hos datteren Elisabeth Lie L’Orsa (1876–1958) og ektemannen Erling L’Orsa. og har det saa godt som muligt. Nu har han Penge behøver ikke at negte sig noget; men ThomasineThomasine] Thomasine Lie. Gift med forfatteren Jonas Lie, døde 6. oktober 1907. er væk, og selv er han næsten blind. Forresten var han staselig og kjæk, Fantast og Digter som altid; men han kan alligevel ikke skrive. Egentlig har jeg aldrig før tænkt over Forgjængelighedens strenge Lov. Ja, lev nu vel og af Hjertet velkommen tilbage. Tusind Tak, Aubert for Dit Brev! Jeg fik det den Dag jeg kom herhjem og sendte straks det Indesluttede til Werenskiold. Vi gaar i Spænding for hans Kunstnergage;Kunstnergage] Erik Werenskiold ble av Stortinget 25. april 1908 bevilget Statens Kunstnerlønn, på 12000 kr årlig. men tror sikkert, at han faar den. Hans UdstillingHans Udstilling] Werenskiold hadde en retrospektiv utstilling i Kristiania Kunstforening fra 23. januar til 1. mars. Katalogen inneholdt 56 nummer med en del tillegg. Kilde: NB Ms.fol. 4043:10a. var brillant. Nansen-DekorationerneNansen-Dekorationerne] I katalogen under «Dekorative Ting» står oppført «Nansen’s spisestue». Dette var studier til veggmalerier med motiv fra folkevisen «Liti Kjersti» til Fridtjof Nansens hjem «Polhøgda», Lysaker. næsten deiligst. Igaar saa jeg ThornesThornes] Oluf Wold-Torne (1867–1919), billedkunstner. UdstillingUdstilling] Oluf Wold-Torne hadde sin første separatutstilling i Kristiania Kunstforening, åpnet 4. april 1908. Ca. 30 malerier samt 53 dekorative ting og 3 servicer var utstilt. Hustruen Kris Laache Torne var representert med 5 oljemalerier. Kilde: NB Ms.fol. 4043:10a. og er begeistret. I kjender vist det meste. Gid Galleriet kunde gjøre et stort Kjøb! Ja, lov mig nu endelig holde op. Jeg skal ogsaa skrive til Fridtjof Fridtjof] Fridtjof Backer-Grøndahl (1885–1959), komponist og pianist. Nevø til Harriet Backer. denne Søndags Formiddag. De aller kjærteligste Hilsener
fra Eders
hengivne
Harriet
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
I Nasjonalbiblioteket finnes nærmere 600 brev etter kunstmaleren Harriet Backer (1845–1932). I denne boka har kurator ved Nasjonalmuseet Vibeke Waallann Hansen og forskningsbibliotekar ved Nasjonalbiblioteket Anne Melgård valgt ut 54 av disse brevene, fra en tidsperiode på like mange år.
Brevene i boka vitner om Backers sentrale posisjon innen norsk kunstliv og bekrefter betydningen av kollegiale nettverk. De er en kilde til kunnskap om hva Backer selv mente om kunst, litteratur og andre samfunnsforhold, og synliggjør hvor viktig hun var i arbeidet med å etablere et profesjonelt og likestilt norsk kunstliv. De sier også noe om hvem som var viktige for hennes kunstneriske virke og karriere, og hvem som stod henne nær i privatlivet. Backer var også selv en viktig støtte og veileder for andre kunstnere, ikke minst for de yngre.
Utgaven er også publisert som trykt bok, se Nasjonalbibliotekets nettbutikk.
Harriet Backer er først og fremst kjent for sine malerier med realistiske interiørmotiver. I tillegg var hun en dyktig portrettmaler. Hun var en utpreget kolorist og var opptatt av å gjengi lysets virkninger og fargeeffekter i rommene hun malte, enten dette var skapt av dagslys eller lampelys. Hun er særlig kjent for motivet Blått interiør (1883).
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.