Eit gammalt utdrag or Bergsbok

Grønlandt

Ther bode en mand nord paa Jsland paa Ericksstad, han lod rede sine skib till oc wille wd til Søes. ham fylde styr: han sagde han wille finde thet land som Gunbiørn søn [wlffs krackuvlfs krakv. saa, der han rackrak. wester omkring Jsland der han fant gunbiørnesker. Han sagde han wille finde sine wenne igienn om han funde landitt. Erick han seilede ifra Snefield Neß; han fant landitt oc kom der som han kallede [Mickle Jßmikla jokvl., thet heder nu blaaserck. Han foer deden oc synder met landitt oc lette om thet waar byggende. Han waar den første winter wdj Ericks Ey. Om waaren effter foer han till Ericks fiord, oc begynte att bygge der. Han foer den samme høst wdj wester bygd: han [176 r] waar den anden winter i Ericksholm. Men den thredie Sommer kom han till Snefieldt oc ind i [Hrans fiordthrafns fiord., tha mente han att han waar kommen till bonden i Ericksfiord. Om Sommeren der effter foer han till Jsland, oc kom sine skib i brede fiord. Han kallede Landitt thet han haffde funditt Grønland, thj [han sagde att Landitt maatte well giffue mand mange naffnkundige tinghann sagdi landit mvndv vel gefazt monnvm ok sagdi marga agęta kosti af landinv. oc sagde att der waar mange attskillige weyde, huale, Selle, Rosmer, [biørne, wlffue, Reindiurbiarndyra. oc mange andre diur.

Fiorten Aar effter Erick Rød haffde bygt Grønland, da foer hans Søn Leiff Ericksønn fra Grønland till Norge. Om høsten kom han till Trondhiem met sine skib. Som kongen waar kommen norden aff Hallogie Land. Leiffue lagde sine skib wed Nideroß, oc foer strax till kongen oc talede met hannem. Kongen bød hannem att han skulle lade sig christne, oc annamme den sande tro, som han pleiede att giøre wed alle hedninge som komme till hanem. Han bleff [176 v] strax ehristnitt oc all hans følge. Saa bleff han hoß kongen den winter i stor kierlighet. Om waaren der effter sende kongen Leiff Ericksønn till grønland att lade thet christne. Kongen fick hannem met sig [prester oc Lerde mend oc wigdeprest ok nockvra adra vigda menn. att lere thet 35folck den christelige tro. Then Sommer foer Leiffuer till grønland. J den samme ferd fant han winland thet gode. Som thet led paa Sommeren kom han till grønland oc foer till Erick fader sin. Den samme tid waar hans fader christnitt oc alt folckit paa Landitt waar.

Then winter effter at kongen kom norden till, da lod han reise itt stort skib lige effter thet han haffde tagitt aff Roud Rami, dog thet bleff møgitt større end thet anditt. oc waar thet største skib som den tid waar i Norge, thet kallede han Ormen Lange. Den tid att Ormen hin Lange waar nu ferdig, da wdualde kongen synderlige mend att were paa thet skib. Der maatte ingen were paa thet skib met kongen som waar eldre end ix aar oc yngre end xx aar [177 r] thj lod han tilneffne de beste oc sterckeste mend han haffde i landitt. Vlff Rød han bar kongens banere. dernest Kolbiørn Stallare, Tosten oxe fod, wicking [aff Trondalandaf tivndalandi., broder Arnliots gelline [Ranna Bersiranna bersi. hin stercke, Skuli aff Jempteland, Trond Ronnirammi. aff Tellemarcken, oc Otyreoþyra (d. e. Oþyrmr). broder hans, Tordþeir. haleyger, Tronder Skialgskialgi., Ogmund Sandjsꜹdi., Hlauduir aff Saltuig, Hareck huase,: Diße waare inde aff Trondelagit. Kettill [den haffuihinn hafi., Torfin Erflieisli., Hauorder oc hans brødre aff Orckedall,Etter «orkadal» står i B: þessir voro i fyrirvm. Biørn aff Studlu, Hanckerbꜹrkr. aff Fiorden. [Torgrim aff Huini, Tiod Oluffsønþorgrimr or hvini þiodolfsson., Asgrim oc Orm, Tord aff wrdelaugniardalꜹg., Tosten huite [aff geristadaf griotstꜹdvm. Namnet er misskrive. Etter Snorre skal det vera Oprostad., Arnoer merskie, Halsten oc Euind Snackersnakr., Bergtor bestill, [Halff kiellhallkell. aff Fiolum: Oluff dreng, Anfin Sunskisygnski., Sigurd bellerbilldr., Einer haurdski, Finn, [Kiel rynskeKetill rygnski. Etter «rygnski» står i B: J krapparvmi voro þessir., Einer tambeskelfer, da waar han xviij aar gammell. Hasten Liffuersøn: TorolffMellom «þorolfr» og «ormr» står i B: ivarr smetta., Orm skoger neff, oc mange andre naffnkundige mendt waare met kongen paa Ormen hin Lange.

[177 v] Kong Oluff seilede syder om stad met sitt folck. Der waar i hans følge dronning Tyre oc hans syster Jngeborg Trygsdaatter. ther komme oc till hannem mange hans wenner som oc waare bednebvner. till ferd met hannem. ther kom Erling skialgssønn hans magh: der kom oc till hannem hans mager østen aff wigen, 36Hyrning oc Torgier. De seilede alle sønder met Landitt indtill de komme til Rogoland, [*de tøffuide kongen en stund, thj Erling paa Asola haffde beditt hannem till gest.dvalldizst hann þar þviat erlingr hafdi bvit honvm virdvliga *veizli heima a sola. tha kom till hannem [aff gylland aff Suerigeaf gꜹtlandi. Ragenuald Jarll wlffsøn, oc han wille [wide suar aff hannem om thet Erinde han haffde sent bud till hannem om winteren tilfornvitia einkar mala þeirra er ord ok sendibod hofdv jmilli farit vm vetrin., att han wille haffue hans syster Jngeborg Trygsdaatter. Thett bleff saa taled dem immellom, att wille han lade sig christne oc hans, da skulle hans ærinde gaa for sig. Han sagde Ja der till, att thet skulle ske som kongen begieritt. Saa bleff han christnit oc alt hans folck, Saa bleff hannem giffuen [178 r] Ingeborg kongens søster till høstru: oc kongen fick hannem prester met sig att han skulle lade christne alt sitt folck [i øster eller wester gyllanda gꜹtlandi., Saa skildis de ad met stor glæde.

Saa seilede kongen synder bedre met Landit till Sundhordeland. Der tog han haffn i Moster, han haffde da met sig lx skib. Ther waar en gammell blind mand [som waar møgitt affhollen for mange sager skyldter kalladr var miok framsyn ok forspar vm marga hlvti.. Der de haffde lagt sine skib i haffn, saa tog kongen nogle mend met sig, oc foer op paa Øen til denn gamle mandtz huß. Ter de komme der ind tha spurde den gamle mand huo de waare- de suarede wi ere kiøbmend offuen aff landitt, huad kan i sige os till tiende om den Oluff T. ferdt oc hans folck. Tha begynte den gamle mand at sucke: ha, ha, møgennSåleis ser det ut til at ordet må lesast. Det er klussa med den siste bokstaven. wlycke oc skade monne wi faa, aff denne reise som kongen nu faer aff Norge. Fordj der skal bliffueB hev her ei vending med «tyna»: ok er noregs monnvm þat mikil ohamingia att tyna j einni ferd þeim fiorvm htvtvm – – i samme ferd fire merckelige ting som icke før haffuer weritt i Norge: De sagde till hannem: huilcke ere de fire ting? [178 v] Then gamle mand suarede: thet første er den mectige kong Oluff T. som mangen mand siger at der haffuer icke weritt saadan en konge i Norge tilforn for mange attskillige sager skyldt. Thet anditt er dronning Tyre: thj ieg ha//ner hørt att alle mand bere widne om hinde, att der haffuer icke saa kommen till Norge formedelst hindis wisdom oc fromhed. Thet tredie ting er Ormin hin lange. thj alle mand sige met en mund, att saadant skib waar aldrig giort i Norge tilforn. Thett fierde er Wige kongens hund, som i sin natur er bedre oc wisere end andre hunde i diße Lande. 37Saa gick kong Oluff till Seyls oc seylede syder till Danmarck oc foer igienom Øresund.

Her byrjar parallellteksti i a. Sjå innl. s. XII f.J denne krig waar en mand wed naffn Find Euindtzøn aff Herlandaf herlondvm. [waar fød i Norgenoręnn madr.: Han waar saadan en skytte [att han skød aldrig miste. Han haffde giort Einer Tambeskelffers bue. Han waar den sterckiste bue skytteJfr. innl. s. XX. Stykket «att han skød – – – bue skytte» er øversprunge i a (skrivaren hev hoppa frå det fyrste «skytte» til det andre). som waar i Norge. HanD. e. Einar tambeskjelvar. Like eins i den førre setningi. lod henge en Raa oxe hud offuer en biel-[179 r]cke, den kunde han skiude igiennom [met en bredkolffmed backakolfi. med en handbue. Som striden stod haardist da skød Einer TambeskelfferTilnamnet vantar i a. till Erick Jarll hogenßøn, att han bleff forferditt for hans skud; Saa bad Jarillen [Find Euindtn att han skullea: att find Effuindßen skulle. skiude den mand; [han sagde, Ney: thja: tha sagde han ney. thj sade handt. den mand er icke fey: Dog skiød han i Einera: Eeners. boge: i thet som Einer drog sin boge da brast buena: hunn. sønder, oca: att. thet hørdis offuer alt skibbett. Da sagde kong Oluff T. a: tryggesen. (Dette namnet er i a alle stader skrive fullt ut.) huad waar thet soma: der. brast saa høit? Da suarede Einer: Norge brast aff dine hender: [Kongen sagde:a: tha suarde kongenn. icke monne saa stor brest komme, thj gud raader for mitt Rige oc icke din bue. OcOrdet «Oc» vantar i a. kongen sagde, tag nu min bue, saa skød kongen ham sin bue. Einer tog buen oc drog hannem saa att thet gick offuer aadden paa skeiten oc sagde, [o weg, weg, buea: o weg, o weg er buenn., oc kaste saa buen till kongen igien. Thette ord haffuer kong Oluff T. hafft i denne krig, att mand haffuer icke seett en konge saa dierffuelig moda: staa i mod. sine fiender i mange mandtz minde, icke heller laditt sig saa obenbarlige [179 v] till siune som han giorde [mod sine fiendea: i modtt sine fiender.. Then tid att Erick Jarll met sitt folck waar kommen paa Ormin hin Lange, oc [Oluff T.a: kong Oluff trygesens. folck waare drept. da sprang kongen for borde i haffuit, huor aff der menis att han skulle bliffue der drucknitt. Astri som waar [Bugislaus kongens daattera: Burrislanndts. kongis daatter. aff Wenden wiste nogitt aff den forrædelse hannem skulle skee paa weyena: wogin., aff Suend som waar konge i Danmarck, aff Oluff kongen aff Suerige oc aff Erick Jarll hogenß. Da sende hun itt lidett skib met hannem oc sagdea: sagde hannom. att han skulle haffue sin tilfluct tilla: der till. 38om hannem trengde. Dette slag stod i Sualder haffn: till detta: thet. skib kom han oc bleff wed Liffuitt. thj han waar en saare forfaren mand till att suømme, Som mand maa forfare huor han handlede sig i wanditt [met Kierten Oluffß vden for Trondhiema: wdenn for thrunndhiem met Kiertan Oluffsen den Islennder.. Lige ocsaa met en kempe aff Norlanden som han oc offueruant met sin suømmen: thj han kunde were lenge wnder wanditt som [180 r] er wnderligt aff att sige. Thette slag stod [den neste dag effter waar Frue dag Seermereeinni nott epter mariu messo sidari. a: nest epter wor fruw dag seiermer., Aar effter Jesu christj fødtzell -M-a: M aar.. [Da der waar søgt effter kongen paa Ormin hin Lange, da fandtz hans dronning Tyre der:a: Tha der wor søgtt paa ormin hin lange epter kongen wor stiegett for borde tha fandtz hans drottning tyre. hun døde der effter aff sorrig paaOrdet «paa» vantar i a. den niende dag.

Erick Jarll hogenß han fick Ormin hin Lange effter denne slactning: Saa bytte de siden Norge mellom sig: Oluff kongen i Suerige fick fire fylcke i Norge, Trondhiem oc [Meri huora baademęri hvora tveggiv. oc [øster Rommerigeꜹstrran riki. fra gautelfi till Suinsund. Erick Jarll fick fire Fylcke i Trondhiem, [Naumedall, oc Harlogeland, Fiordu oc Frolle sogn, oc Hordeland, Rogeland oc alt *alt Nordenn till Lidendißneßok navmvdal ok halogaland fiordv ok fialir sogn ok hordaland rogaland ok nordr agdir allt til lidandisness. a: och numedall och horlagelandt fiordu och. frollesogn och haardelanndtt. Rogland. och altt norden till Lindeßneß.. Kong Suend han fick wigenea: wiegenn.; [Erick Jarll oc Svend JarllEiriki Jarli. (Eirik jarl og Svein jarl er i B nemnde saman i neste setning.) wnte han Rommerige oc Hedmarcken. Erick Jarll [lod sig opskerefeck hann til lęikní at skera ser vf. i Engeland, oc der aff døde hand.

Effter att striden waar offuerstaait met Oluff T. da bleff han førtt till winlanda: windlanndtt. till Astri [180 v] Sigualdtz Jarllsa: |daatt{ (ordet «jarls» vantar). hustru. Kongen waar møgitt saarOrdet «saar» vantar i a.. Da lod Astri hannem læge, oc han waar *dea: der. kient aff mangen mand, oc der waare mange høffdinge som sagde sig att wille hielpe hannem till sitt Rige igienn: [Maa vel skeeFøre «Maa vel skee» hev 2–3 ord falle ut (B: En hann sagdiz). a: tha suarde handtt Maa well skie., att ieg icke haffuer regieritt mit Rige, som gud Allermectigste waar tacknemmeligt oc [derfore haffuer gud tagitt Rigitt fra miga: der for haffuer gudtt maawell skie tagit mitt riege i fraa mig.; thj will ieg icke till Norge igen. Men han bad Astri hun 39wille hielpe hannem till Roma: rin. («Rin» er rett. I B er fortalt at Astrid fylgde Olav «svdr til rinar vid hinn þrettanda mann», og at ho så vende attende «vid fiorda mann» og gav Olav «hina alla» med på ferdi til Rom.); hun giorde saaa: och saa. oc fick hannem met sig [ix menda: ix skieb. (Jfr. note 1.) oc møgit guld oc penninge, oc siden strax foer han till Rom; oc huor han foer da sagde han att han waar en Norsk kiøbmand. Siden foer han fra Rom offuer haffuitt till Jerusalema: hierusalem., der bleff han herlige anammitt aff den patriarch till Jerusalema: Jerusalem., [der tog hana: och tog hand. en Muncke kappe paa oc bleff en Munck.

Dera: den tid. kong Oluff haffde weritt fem aar aff Norge, kommea: och kom. nogle pilegrimme till hannema: thennom. aff Engeland: met dem sende han en bog till Adelraadt kongen i Engeland hans gode wen om all hans [181 r] historie, oc huorledis han waar sluppen met liffuett aff den store slactning han haffde hollit i Sualder met kong Suend aff Dannemarck oc kong Oluff aff Suerige. J de dage der Magnus hin gode oc Harall Sigurßøn raadde baade for Norge, da drog en mand [fra Norge till Roma: aff norge och till rom. wed naffn Gaute {r}; oc der han kom omkring Kølne da møtte hannem en norsk mand wed naffn Gauter som haffde hafft møgen kundskab met hannem i Norge; han waar nyß kommen fra Rom; da spurde Gauter om Gaute haffde nogle penninge att laane hannem; han suarede, huad ieg haffuer thet hører dig tillEk mvn eigi at eins lana þer slika peninga sem ek hefer til helldr ok fyllgia þer sialfr hvert er þv vill fara. a: huadt ieg haffuer thet hører *rieg till.; Saa bleffue de saa forente att de fuldis [att till Roma: att rom. oc siden till Jerusalema: Hierusalem., oc siden wille de fare till thet røde haff, der som Moses haffde ført Jsraels folck igiennom der de droge aff Ægypten; oc komme langt paa weyen [mod Ægyptena: modtt haffuitt., da bleffue de foruilt [i en Ørckena: vdj Orckenn., der bleff gauti siug oc døde. [Gauter foer der effter lenge allenea: Der epter for gautijr aldene lenge. wild i den [181 v] ørcken oc led baade hunger oc tørst. Thet hende sig att han kom en dag frem aff den ørcken oc till en stor Elff. paa hin side Elffuen saa han itt stort muncke kloster; der saa han en baad wd met Elffuen, den foer han offuer met, oc der han kom offuer, da saae han itt deiligt steenhuß der hoß klosterid, [der saa han i samme hußa: och kom derind och fant. en smuck gammell mand, han stod op oc talede wenlige till Gauter [paa Norskea danska tvngv., huad han waar for en, [eller huor fraa: heller huor aff. han waar kommen 40oca: eller. huort han wille fare. gauter sagde hannem aff sin Reise oc huad hannem waar hent paa Reisen. Saa gick han blidelige till hannemOrdet «hannem» vantar i a. oc [kyste hannemmintizst vid hann. oc lidde hannem ind i husitt oc sagde; huill her hoß mig till afften, oc sig mig tiende aff Norge. Da spurde han effter Erick Jarll oc Suend Jarll Hogens sønner; da suarede gauter att de waare lenge siden døde. Han spurde ocOrdet «oc» vantar i a. huem da waar konge i Norge. [182 r] Han suarede; da ieg foer aff Norge, da haffde [Magnus hin godeMagnus konvngr son olafs hins helga. (Lenger nede: magnus konvngs, hins goda.) weritt kongeOrdet «konge» vantar i a. i xij aar. Effter lang tale, da spurde han huad de sagde om Oluff Tryggeßøn; møgitt gaat sagde gauter, talis om hannem i Norge, thj [han christnede Norge oc Islandhann kom kristni a nordr lǫnd.. Siden spurde hanOrdet «han» vantar i a. den gamle mand om Einer Tambeskielffer leffuera: Leffuitt. endnu, Ja sagde gauter, han boer [paa Augimsuma gimisvm. a: paa aginsum., oc haffuer berliot Hogen Jarls daatter, oc er nu den ypperste mand i Norge: [Ja den tid ieg saa Einera: Da suaridt hanndt thidt Jeg saa hannom. paa Ormin hin lange da waar han xviij aar gammell. Da sagde Gauter, den tid ieg waar en liden dreng [da saa iega: tha sagde. Oluff Trygg, oc [mig tyckis du esta: mig siunis att du est. hannem møgitt lig, endog du est nu gammell, ieg beder dig attu siger mig om du est Oluff T. J thet samme ringde dera: thet. i kircken, strax stod han op oc gick till kircken, oc gauter gick met hannem. Som de ginge da kunde [gauter ickea: icke gauter. recke till hans Axell. Ther han haffde nogitt stund werit der i klosteritt, da sagde den gamle mand till gauter, du skal giøre well [oc {hielpe} helsea: och hilsenn. Einer [182 v] Tambeskelffir paa mine wegne, [thj ieg saa ingen paa Ormin hin lange stride saa mandelige som han giorde[ek] ber honvm þat vittnni at at eingi bardiz betr a orminvm en hann. a: thj ieg saa ingenn paa ormin hin lange som saa mandelig striede., oc met dennea: thend. helsen da faar ieg dig en kniff oc dette belte som du skalt føre hannem till Jertegn attu siger sant. Siden waar hannem faait følgis mend oc [en tolcktvlkar. offuer haffuit till greckentil grikklandz. a: orckenn.; Saaa: sidenn. kom han hiem til Norge oc fant Einer Tamb.Tilnamnet vantar i a. oc antuorde hannem thet belte oc kniff oc sagde hannem aff sin ferd, oc huad den gamle mand haffde talitt met hannem. Den tid Einer hørde [Gauters ord, sagde hana: gauters ordtt huadtt handt haffde thalitt met denn gamble mandtt tha sagde hannd. met gredende taare, Sandelige siger ieg dig Gauter, attu 41haffuer vißelige talit met kong Oluff T. thj den tid ieg saa hannema: oluff trygesenn. paa Ormin hin lange da hengde dennea: denn. kniff wed hans sideHer endar parallellteksti i a. Perioden «thi – – side» i line 1-2 står ikkje i B..

[Ari den prest oc Frode Torgiulssøn waar de første som begynte att schriffue de norske kongers historierAri prestr en frode þorgilsson gellis sonar ritadi fyrst.. Aad Kolssøn waar den som haffuer Ari prest mestedelen foresagt: [Bisp Jsleff [183 r] haffuer oc met Ari prest beschreffuen de norske kongers historiertheitr son isleifs byskups var med halli at fostri ok bio þar sidan. ok lęrdi ara prest ok marga fredi sagdi hann honvm..

Ther som nu Trondhiem staar waar før kallitt Nidersneß.

Sancti Oluffs moder he{st}d Oste, hindis fader hed [Gulbrand Kulegudbrans kvlv (gen.). [paa HedmarckenStår ikkje i B. Sjå innl. s. XVII f.. Hun haffde en syster hed Torny [haffde wedbiørn paa Huseby i LiderStår ikkje i B. Sjå innl. s. XVII f.. Denne Torny waar Sancti Haluordtz moder, [oc wedbiørn Huseby hans faderStår ikkje i B. Sjå innl. s. XVII f..

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Eit gammalt utdrag or Bergsbok

Eit gammalt utdrag or Bergsbok inneholder fortellinger fra de store kongesagaene om Olav Tryggvason og Olav den hellige.

Teksten, som er fra omkring år 1600, er hentet fra det såkalte Hannover-manuskriptet som befinner seg i Niedersächsische Landesbibliotek i Hannover. På 1870-tallet fant historikeren og filologen Gustav Storm ut at manuskriptet måtte være en avskrift av et manuskript kalt «Bergs abóta bók» (Bergsbok) i Stockholm. Dette er et islandsk manuskript fra ca 1400 som inneholder de to store kongesagaene om Olav Tryggvason og Olav den hellige og noen dikt.

Teksten i bokselskap.no er en digitalisert utgave av Asgaut Steinnes' NSL-utgave fra 1965.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.