Kristiania 5/10 70.
Kjære Beate! det er vanskeligt at svare paa et Brev som dit sidste og jeg har ogsaa opsat det til idag – ja formeligt gruet for at læse det igjen; jeg kan jo ikke bebreide dig, at du er saa fortvivlet – jeg har jo selv aldrig været forsøgt i saadan Sorg, jeg kan ikke i et Brev hjælpe dig til et høiere Syn paa Tingene, som kanske kunde lette dig Arbeidet, desuden vilde du vel neppe kunne forstaa Religionens Trøst fra mig; men et vil jeg sige dig: mod slige onde Tanker kan man kun værge sig ved at bede, al anden Trøst som f. Ex. din Kjærlighed til mig hjælper lidet i saadanne Anfægtelser; men prøv at bede ikke «enfoldigen» eller med disse væmmelige Præstetirader som ere Gud en Vederstyggelighed, men med Kraft og i Ydmyghed; han ved, hvilken svag liden Pige du er, han lægger ikke mere paa dig end du kan bære; din største Sorg er Misfornøielsen, Uviljen, Trodsigheden og den lægger du selv paa dig. Lad dig ikke forstyrre af al den skrømtede Gudsfrygt, du ser om dig, eller af pjattende Præster og Kjærringer, det er ikke saadan han vil dyrkes; lad det ikke være dig saa magtpaaliggende at rende i Kirken eller deltage i «stille Timer» – kan du se mig i Øinene og sige, at du nogensinde har været værdig for Gud i en saadan Stund, tvertimod du føler, at der er noget iveien med alt dette vandige Pjat og Pjank, som man tyller os fuld af fra vi blive «afvænte», og det kan du takke Præster og Fruentimmer for, som saalænge have udvandet og bortsnakket det Sande i Kristendommen at vi have faaet dette Barneslikkeri, hvor Alt gaar saa gladelig med Naadegaver og Hopsasa; medens Kristendommens Grundvæsen: Lidelse, gjøres til et smukt melodramatisk Foredrag hvorover man græder en Stund, for at saa Glæden ret skal smage ovenpaa. Kristi Ord om Kors, Lidelse, Kjødets Spægelse det forkynder nu Præsterne for os – og – latterligt – dette at han led – det leve de af! leve godt, avle en masse Børn, faar Ordenskors – det eneste Kors de ville bære og Gud sidder til Nar! – Nei! gjør dig dette ret klart og nærværende, ikke for at spotte derover – isandhed dertil er det for forfærdeligt – og vælg saa! sig enten oprigtigt – nei det er mig for stridt, eller vælg Lidelsen, men gaa ikke og halt mellem begge Dele, vær ikke lidt af hvert, for at lure Gud; – gaa saa i Stilhed hen til ham, gjør dig liden – ikke i Forhold til «de Andre», glem endelig alle Andre – liden og ulykkelig, frygt ham den Stærke og tænk dig ham ikke som den gamle graaskjæggede snilde Olding, man har lært dig op til at godsnakke for, men tænk dig ham som den strænge Tordengud paa Sinai og lad saa i Sønderknuselsens Øieblik al din Elendighed staa for dig, gjør dig ret ulykkelig og bed da til ham! – sandelig det skal hjælpe dig – jeg har ikke drevet det dertil, men jeg ved, at hvad jeg har sagt er sandt, saa forfærdeligt sandt. Lad det nu tilsidst ikke forstyrre dig, at det er mig, der har talet! –
Din egen Alexander.
Boken er utgitt av Det norske språk- og litteraturselskap
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Alexander Kielland skrev ikke kun skjønnlitteratur. Han brevvekslet flittig med familie, venner, forlaget og andre forfattere. I brevene kan man lese om personlige seire og nederlag, forholdet han hadde til språk, skrivekunsten og temaene han tar opp i bøkene sine.
Brevene er også i seg selv små kunstverk, der han med en snert av ironi dyrker språklig eleganse. Noen brev valgte han å utgi selv, andre er utgitt i ettertid i bokform. Samlingen fyller 4 bokbind og teller ca. 1800 brev.
Alexander Kielland regnes som en av «de fire store» i norsk litteraturhistorie. Han er en av de mest sentrale forfatterne i 1880-årenes realisme og «det moderne gjennombrudd» i Norge. Gjennom romanene og novellene setter han fokus på viktige samfunnsspørsmål: dobbeltmoral, kvinnesak, klassekamp, borgerskapets mangel på kultur, religion som maktmiddel til undertrykkelse og økonomisk berikelse og maktmisbruk blant politikere og embetsmenn.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.