12. mai 1903

Kjære, høistærede ven!

Jeg har paa følelsen, at jeg skylder Dem brev og tak for Deres sidste. De antydede deri, at det var Deres hensigt at tage Deres vaartrip sydover, og formodentlig er De derfor nu forlængst afsted. Brevet faar da ligge og vente paa Deres hjemkomst. De spurgte, om jeg havde adresser at opgive for Deres rute; men da jeg jo overhovedet har yderst faa bekjendte udenlands af interesseret art, og slet ingen i de af Dem nævnte stæder, undlod jeg direkte at svare herpaa. Havde det modsatte været tilfældet, skulde De naturligvis pr. omgaaende faaet dem opgivne.

2Her har der i senere tid været forsøgt forskjellige prellerier, og for tiden er der under retslig undersøgelse en historie med en ledig opvarter,opvarter] tenar, kavaler, funksjonær. der fra en «fuldmægtig ved et offentligt kontor», hvis navn og person|det hidtil ikke er lykkes mig at faa rede paa, har kunnet successive vriste 1800 kroner. Forhaabentlig vil han faa en straf, der kan tjene ligesindede til advarsel. Ogsaa andre noksaa frække attentater høres berettede. Saaledes holdt en barbersvend stand hos en kjøbmand fra tidlig paa aftenen til næste dags eftermiddag og veg først, da kjøbmanden endelig besluttede sig til at ‹hidkalde› politi. Quant à moi, jè me tire de plus en plus hors de l’affaire. Je ‹viecilli› et ^je deviens sage: vieillir c’est veiller, n’est ce pas?Quant … n’est ce pas?] (fr.) Når det gjeld meg, trekker eg meg meir og meir ut av saka. Eg blir gammal og eg blir vis: å bli gammal betyr å vake, ikkje sant? (Omsetjing: Jan Olav Gatland)

3Deres huslige viderværdigheder gaar mig nær til hjertet. Jeg ønsker at tænke mig Dem fri for kjedeligheder af enhver sort og ved dog ikke, hvorledes jeg i ringeste mon skal kunne bidrage til at holde Dem dem fra livet. Overhovedet faar jeg sige, at jo ældre jeg bliver, desto dybere føler jeg den magtesløshed overfor livets forhold, som er os alle medfødt, – med mindre man da er en Bismarck med hele den tydske armée til sin disposition, om det kniber. For tiden plager f. ex. Finlands undertrykkelse mig forskrækkeligt, netop fordi jeg intet kan gjøre for at forhindre den.For tiden … forhindre den] tidsrommet 1899–1905 blir kalla «Den första förtrycksperioden» i finsk historie. Tsaren førte ein russifiseringspolitikk som innsnevra det finske sjølvstyret i Storfyrstedømmet Finland. Motstand frå finsk hald førte til strenge reaksjonar som landsforvising av motstandsfolk. Hertzberg skreiv dette i ein periode då konflikten var i ferd med å eskalera. At ville er at kunne siger et italiensk ordsprog. Intet er mere usandt: det gjælder tværtimod her i verden at ville, hvad man kan. Gaar ens villie udover 4denne snævre og snusfornuftige begrændsning, bliver man bare en ufrugtbar fantast, i det høieste skikket til digter eller noget andet saadant genialt overmenneskeligt noget.

Undskyld disse stemningsudbrud, kjære Andræ. Men med en omskrivning af et gammelt vers kan jeg med sandhed sige:

«Jeg kun – stemningen har nu tilbage
Gud lad mig aldrig, aldrig tabe den»Jeg kun … tabe den] parafrase over «Jeg kun Erindringen har nu tilbage; / Gud! lad mig aldrig, aldrig tabe den» frå Jens Baggesens (1764–1826) dikt «Da jeg var lille».

Thi at udrette noget her i landet viser sig mere og mere umuligt for enhver, der har lært lidt. Det er de ulærde, de usag- og ufagkyndige, alle de, som vil, hvad de ikke kan, poetokraterne, demagogerne, levebrødspolitikerne, Kleon’erne,Kleon’erne] Kleon (d. 422 f.v.t.), atensk kjøpmann, statsmann, general. Leiar for dei ytterleggåande demokratane, oppfatta som krigshissar og demagog. skrighalsene, som dominerer alt og alle heroppe. Samfunnet forsimples et nos in illo.et nos in illo] (lat.) og vi med det.

Deres hengivne
E H–g.

12. 5. 03.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.