17. februar [1907]

Brevet er datert 17. februar 1906, men det rette er sannsynlegvis nøyaktig eit år seinare. Hertzberg omtalar Den store sædelighedssag i København, som begynte å bli etterforska sommaren 1906 og fekk omtale i avisene først på hausten. Han omtaler også arrestasjonen av Emmanuel Leth. Denne skjedde 1. desember 1906, og han blei lauslaten 2. februar 1907. Takk til Karl Peder Pedersen for desse opplysningane. Dessutan kom Hans Jæger, som er omtalt i brevet, til København først i 1907. Hertzberg har dermed sannsynlegvis skrive riktig dato, men feil år, slik at brevet truleg er skrive 17. februar 1907.

Kjære høistærede ven!

Tusinde tak for Deres hyggelige og underholdende, samt ikke mindst oplysende brev! Den omstændighed, at jeg ikke paa længe havde hørt fra Dem, gjorde mig usikker paa, hvorvidt De overhovedet var i hjemmet eller maaske paa reiser, og derfor vovede jeg kun i lidt forblommede latinske tendentser at udtrykke mine følelser og mine spørgsmaal i anledning af den forskrækkelige kathastrophe nede hos jer.den forskrækkelige katastrophe nede hos jer] her refererer Hertzberg til «Den store sædelighedsskandale» i København (1906). Saka begynte så smått med arrestasjonen av nokre mannlege prostituerte i København sommaren 1906, men det var først i november same år at saka for alvor tok av. Då skulda ein av dei prostituerte tannlege Emil Aae for fleire tilfelle av omgjenge mot naturen (homoseksualitet). Saka enda med at åtte menn frå middelklassen blei dømde for dette i oktober 1907 (von Rosen 1993, 745). Om denne har vi jo nemlig heroppe for dens ydre konturers vedk. været noksaa vel underrettede. Ikke ^alene har vi fra kjøbenhavnske venner faaet os tilstillet bunker af de værste smudsbladsnummere, 2men ogsaa vore egne aviser har efter «Politiken», «Nationaltidende» o.a., navnlig i begyndelsen, indeholdt jævnlige meddelelser om «affæren», ledsagede af velmente smæk og advarsler til de tilsvarende «kredse» hos os selv. Følgen udeblev da heller ikke for dem af os, der fra tidligere dage af er kommet ud for lignende rygter, – mig f.ex. Ganske vist, der blev intet sagt mig eller gjort mig, men blikkene, de koldt spørgende øine, de af veien gaaende hilsener o.s.v. var følbare nok. Jeg havde det atter ondt. «Wie brennt meine alte Wunde»!Wie brennt meine alte Wunde] (ty.) uttrykket er henta frå diktet «Die Grenadiere» av Heinrich Heine, tredje strofe: «Da weinten zusammen die Grenadier’ / Wohl ob der kläglichen Kunde / Der eine sprach: Wie weh wird mir / Wie brennt meine alte Wunde»». Herman Wildenvey si omsetjing går slik: «Da gråt grenaderene begge to, / vel over det triste de hørte. / Den ene sa: Det svir som en glo, / det gamle såret de rørte» Efterhaanden er det dog igjen bleven baade bedre og tausere; men en ny opblussen af «semper aliqvid»semper aliqvid] (lat.) alltid noko. vil ske, naar i København domsafsigelserne falder. Hvilken existentse, tilsyneladende saa befæstet og i virkeligheden dog paa naade!

Deres livlige skildring af det forandrede Københavnerfysiognomi interesserede 3mig meget, ligesaa Deres meddelser om Deres nye forhold, – maatte han blot ikke slaa Dem ihjæl! Hvad angaar Deres spørgsmaal om Hans Jæger,Hans Jæger] Forfattaren Hans Jæger (1854–1910) flytta til København i 1907 der han starta det anarkistiske tidsskriftet Korsaren saman med I.I. Ipsen. (Sjå Ipsen 1920, 23–24.) gaar mit og vore herværende fælles venners raad nærmest ud paa, at De ikke bør indlade Dem noget med ham. Vi bestrider ikke, at han kan have sine gode sider; men for vor sag interesserer han sig i ethvert fald blot rent upersonlig og kontemplativt, og I vil derfor begge hurtig tabe den gjensidige hygge af at underholde Eder med hinanden.upersonlig og kontemplativt … hinanden] Trass i at Hertzberg omtalar Jægers interesse for «vor sag» som upersonleg, er denne opplysninga av interesse. Det er ikkje tidlegare kjent at Jæger i nokon annan samanheng ytra seg om homoseksualitet, men her blir det altså antyda at han kjende til saka og i prinsippet stilte seg positiv. Dertil kommer saa hans slette økonomi, som ikke undlader at trække vexler paa saavel nye som gamle bekjendte – tænker jeg mig.

Hvis jeg tør vove det, vilde jeg derimod meget heller bede Dem om, kjære Andræ, at tage Dem lidt af en anden landsmand af mig nede i København, nemlig den mellem os flere gange drøftede nu saa ulykkelige Leth. Som de maaske 4ved, arresteredes han paa en angivelse af AaeAae] Tannlege Emil Aae var ein av hovudpersonane i sedelegheitssaka, han blei i 1907 dømd til to års fengsel. i begyndelsen af december, men er nu for et par uger siden løsladt igjen. Jeg har faaet det indtryk, at De gjennem andre er bleven indg‹iv›et et falsk billede af L. Jeg har aldrig seet andet end gentlemanlikeness af ham, og kan man end bebreide ham uforsigtighed og altfor stor omsiggriben, saa har han jo dog nu faaet ‹svide› derfor. Jeg er ham virkelig hengiven, og derfor maa De, kjære A., i ethvert fald undskylde min anmodning, om den end selvfølgelig tillige er at forstaa ganske henstillingsvis uden nogetsomhelst ønske om at virke tvingende paa Dem. L., der har et nydeligt lidet hjem ude paa Vesterbro (Alhambravej 4^II), er strax efter sin lødsladelse bleven buden til sin forrige principal, Goldschmidt paa Amagertorv,Goldschmidt paa Amagertorv] Goldschmidts Magasin heldt til i Amagertorv 10 og var eigd og drive av Julius Meyer Goldschmidt (1828–1908). Ei anna grein av Goldschmidt-familien hadde si forretning i nabohuset, Amagertorv 8. i hans familie, der alle har meget tillovers for ham. Men at tage ham tilbage i forretningen, kvier man sig dog efter skandalen ved, og G. haaber heller at kunne skaffe ham en plads i Berlin. Men Herregud, hvor et venligt ord og et deltagende besøg under slige omstændigheder gjør godt!ulykkelige Leth … godt] saka enda med at Leth i oktober 1907 blei dømd til «1 Aars Forbedringshus og Udvisning af Riget efter udstaaet Straf». Leth blei også nemnt med fullt namn i ein del norske aviser, mellom anna i Hedemarkens Amtstidende 2. oktober 1907. Politiefterretninger 2. mai 1908: Lauslaten og «Udbringes af landet iht. Straffelovens § 16». Eg har ikkje følgd han vidare i detalj, men i 1916 budde han i Camilla Collettsvei 6 i Kristiania, året etter i Akersgata 65B (Adressebøker for Kristiania, 1916 og 1917). Seinare finn me han som «reisende» i Damstredet 2, ei adresse han blir buande på til midten av 1930-talet (Kristiania adressebok 1923, Oslo adressebok 1935). I 1927 blei han saman med ein ven, Josef Jervell Brun, arrestert på «et av de flotteste hoteller i Kjøbenhavn». Sistnemnde blei tatt med ein stor sum pengar på seg og avisene omtalte han som ein «storsvindler» som var på flukt frå det norske politiet. Leth hadde ifølgje avisomtalen ikkje noko med bedrageriet å gjera, men han skulle ha skaffa eit falsk pass for Jervell Brun (Sunnmørsposten 16. august 1927). Han døydde i Oslo i 1940, dødsfallet meldt 17. juli 1940 (Arbeiderbladet 18.07.1940).

Deres hjerteligst hengivne
Ebbe Hertzberg

Kristiania d. 17^de febr. 1906.d. 17^de febr. 1906] Hertzberg må her ha skrive på feil år, rett dato skal nok vera 17. februar 1907, jf. note først i brevet.

Konsul D.,Konsul D.] Holger Theodor Duseberg (1850–1910), konsul for Belgia og Kongo i København. som jeg i høst traf hos Dem, har jo ogsaa maattet gjennemgaa grusomme tider! L.L.] sannsynlegvis Emanuel Meyer Leth (1871–1940). fortæller mig derom i et brev, at han nu er gjenindsat i sin stilling, – men alligevel, alligevel! Men hvad for en smudpresse har I i Kjøbenhavn!Konsul D. … i Kjøbenhavn] avsnittet er skrive opp ned øvst på side 1.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.