Kristiania, Rigsarkivet, d. 7de april 1906.
Påskrift av mottakar: Kong Haakon / Wedel-JarlsbergHøistærede og kjære ven!
For brev og sending hjertelig tak! Saa De lykkelige mand atter skal se die Goldorangen glühn! «Dahin, dahin – –»,die Goldorangen glühn! «Dahin, dahin – –»] Hertzberg refererer her til Goethes dikt Mignon, som handlar om den utbreidde lengsla til Italia i diktaren si samtid: «Kennst du das Land, wo die Zitronen blühn? / Im dunklen Laub die Goldorangen glühn / Ein sanfter Wind vom blauen Himmel weht, / Die Myrte still und hoch der Lorbeer steht? / Kennst du es wohl? Dahin, dahin / Möchte ich mit dir, o mein Geliebter, ziehn». kunde jeg vel ogsaa have lyst til at raabe; men naar alt kommer omkring, saa er min sommer ogsaa deilig i Kristiania! C’est à dire, quand on se contente de voir sans rien toucher. Du reste, je touche aussi, car il m’est arrivé un bonheur bien doux et bien inattendu dans mon age: j’ai rencontré encore une fois l’amour réciproque sur mon sentier. Mais puisque tout cela restera un profond sécret pour mes amis compatriotes, 2je vous prie de n’en parler pas à personne. Il y a des circonstances particulières, qui ne me permettent pas à y revenir plus amplement. Seulement ceci: il a 16 ans et appartient à une famille distinguée.»C’est à dire … une famille distinguée] (fr.) Det vil seie, når ein seier seg nøgd med å sjå utan å røre. Forresten rører eg òg, fordi det har skjedd meg ei svært søt og svært uventa lukke i min alder: eg har nok ein gong møtt gjensidig kjærleik på min sti. Men fordi alt dette må bli ein djup løyndom for mine landsmenn / bysbarn, ber eg deg om ikkje å snakke om det med nokon. Det er spesielle omstende som ikkje tillét meg å kome inn på det meir utførleg. Berre dette: han er 16 år og tilhøyrer ein distingvert/fornem familie. (Omsetjing: Jan Olav Gatland)
Hvad de af Dem nævnte personer angaar var det ikke frit for, at den høiestPåskrift med blyant over «den høiest»: Kong Haakon stillede af dem i fjor var noksaa stærkt paa tale mand og mand imellem, hvilket, saavidt jeg forstod, dels hidrørtehidrørte] ha sitt opphav i, stamma frå. fra uforsigtige danske kilder, dels fra svenske intriger, som deraf benyttede sig for at diskreditere og om muligt forhindre.Hvad de af … forhindre] då den danske prins Carl, den seinare kong Haakon 7., segla opp som kandidat til den norske trona i 1905, kom det opp rykte om at han hadde vore involvert i eit homoseksuelt forhold til kadett Kai Simonsen (1872–1891), som var på same kullet som prinsen på Søoffisersskolen. Simonsen hadde skote seg på sovesalen til skulen; prinsen hadde vore einaste vitne. Rykta blei spreidde av svenske kjelder og i Noreg særleg kolportert av arbeidarpartirepresentant og ihuga republikanar Alfred Eriksen (1864–1934), utan at denne kunne komma med handfast dokumentasjon. Statsminister Christian Michelsen fekk rykta undersøkt, og konklusjonen var at dei var utan grunn i verkelegheita, Simonsen sitt forhold hadde vore til ein annan kadett (Bomann-Larsen 2004, 405–408, 430, 435–438). Derimod har der aldrig udenfor de nærmest vidende været noget tale om Fr. W. J.Fr. W. J.] Fritz Wedel Jarlsberg (1855–1942), den viktigaste norske diplomaten i den første tredelen av 1900-talet. Wedel gjekk overfor sin tidlegare studiekamerat, no statsminister Christian Michelsen, sterkt inn for prins Carl som kandidat til den norske krona. I 1905 blei Wedel utnemnt til norsk sendemann i København, der han kunngjorde kongevalet til prins Carl. Han var den som følgde det nye kongeparet på reisa til Noreg. I 1906 blei han ambassadør til Frankrike, Spania og Portugal i Paris (Bomann-Larsen 2004). I diplomatiske kretsar var det ei kjent sak at Wedel levde ut sine interesser for personar av same kjønn (Gundersen 2013). Hans fortrolighed med W-sHans fortrolighed med W-s] det er rimeleg å tolka «W-s» som Wedel Jarlsberg, og at «han» er prins Carl, og at Hertzberg altså refererer til ein venskapeleg relasjon mellom dei to som går lenger tilbake. har jeg forresten hørt nævne tidligere, formodentlig af Dem selv. At det er vor Hansen, som har skrevet 3«Spild,»vor Hansen … «Spild»] Carl Hansen Fahlberg: Spild – silhuetter fra forbryterverdenen (1905). Fahlberg blei etterforska i «Den store sædelighedsskandale» og emigrerte deretter til USA. morede mig meget at erfare. Jeg har nemlig læst bogen og fundet den fortrinlig i sit slags, – sand og gribende og sund for sunde maver. Verden vil tydeligvis mere og mere blive vænnet af med at decipi: decipiatur ergo amplius non.decipi: decipiatur ergo amplius non] bedragast: la ho altså ikkje bli bedratt meir/ytterlegare. Hertzberg har nok ordtaket «Mundus vult decipi; ergo decipiatur» (Verda vil bedragast, så la ho bli bedratt) i tankane. Det blir tilskrive Sebastian Brant, Narrenschiff (1494) og pave Paul IV.
Naturligvis har jeg ingen bekjendte i Italien. Jeg gaar jo mine egne veie, og mine bekjendtskaber blant voxne har intet med punctum quæstionispunctum quæstionis] (lat.) stridsemnet, sakas kjerne. at skaffe. Kun en meget liden kreds af gode venner ude og hjemme har jeg kunnet aabne mig for desangaaende.
Deres venlige hilsener skal jeg i morgen overbringe, idet jeg da spiser middag med dem, de angaar, ude hos E.
Det Christian Fredrikske concept, som De har været saa elskværdig at sende mit arkiv, er et af flere kalkerede exemplarer, som maa være bleven uddelt blandt hans nærmeste militære 4omgivelser, og hvoraf rigsarkivet allerede tidligere besidder saavel et andet kalkeret exemplar som ogsaa den egentlige original. Derhos blev proklamationen trykt og spredt omkring i hele den daværende norske hær, – dog i en adskillig udførligere skikkelse. Det siger sig imidlertid selv, at det for rigsarkivet er af interesse ogsaa at være kommen i besiddelse af det af Dem indsendte papir, idet deraf fremgaar, at den kongelige koncipist ved at lade det med overstrygninger og rettelser forsynede udkast flerfoldiggjøre har villet indhente deres formening, som han saaledes tilstillede det.
Ja, en rigtig glad og glædelig reise altsaa! Forspis Dem blot ikke paa «die Goldorangen»; einige unter ihnen «glühn» recht falsch!
Deres meget hengivne
EH–g.
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Breva frå den norske rettshistorikaren, statsøkonomen og politikaren Ebbe Hertzberg (1847–1912) til hans danske ven, juristen Poul Andræ (1843–1928), er eit heilt unikt materiale i norsk samanheng, og gir også i europeisk perspektiv eit svært sjeldan innblikk i korleis to personar ved hundreårsskiftet 1900 oppfatta sitt eige likekjønna begjær i lys av nye omgrep som «homoseksuell», «kontrærseksuell» og «urning».
Tretten av breva frå Hertzberg til Andræ er bevart, og oppbevart på Nasjonalbiblioteket (Brevs. 222a). Breva er her transkribert og utstyrt med forklarande fotnotar av Runar Jordåen ved Skeivt arkiv, Universitetsbiblioteket i Bergen.
Breva sin kjeldeverdi er svært høg; dei stammar frå ein periode då me veit veldig lite om den skeive historia. Dei er ei kjelde til mange ting: til Hertzbergs oppfatning av eigen seksualitet og til den verda av likekjønna relasjonar han oppsøkte både i Noreg og utanlands.
Ebbe Hertzberg (1847–1912) var rettshistoriker, statsøkonom, diplomat og politiker.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.