Kristiania, Munkedamsveien 44 B.,Munkedamsveien 44 B.] Munkedamsveien 44b låg i Vika, og Hertzberg skreiv i det førre brevet at han skulle flytta frå Fossveien 7 til denne adressa i april 1901.
den 9de febr. 1902.
Høistærede ven!
Hjertelig tak ogsaa for Deres sidste elskværdige brev! De siger: evviva la libertà!evviva la libertà] (it.) leve fridomen. Men det er nok netop knuden, at det er saare lidet bevendtbevendt] opphavleg «vendt på ein viss måte». «Være dårlig/slett/smått bevendt med» betyr stå dårleg til med, vera smått stelt med. med friheden i denne bedærvede verden. Havde jeg min frihed, nægtede jeg mig ingenlunde glæden ved strax at følge Deres generøse indbydelse. Men forholdene og omstændighederne og hensynene og alt det andre abstrakte, som forstaar saa godt at beherske det konkrete, gjør dessværre ogsaa friheden 2til et abstractum. Som S.S. BlicherS.S. Blicher] Steen Steensen Blicher (1782–1848), dansk diktar. engang sang, da han fik lyst til at følge droslen paa en Norgesreise:
«Men jeg maa blive hjemme her,
i lyngen røre harpen».Men jeg … harpen] sitat frå Blichers dikt «Droslen» (drossel = trost).
Javist ja, røre harpen i egenskab af trækdyr i kongelige og departementale kommissioner!
Indtil videre –!
Deres bemærkninger om alderen og særlig ogsaa beretningenberetningen] skrive over eit uleseleg ord, truleg ei feilskriving av det same. om den 74 aarige «fole» morede mig meget. Kun er jeg bange for, at de med længsel imødeseede excesser pludselig kan kaste rytteren af og ind i evighedens ligesaa evigunge stutteri.stutteri] avl, oppdrett. Gammelt gifte er kort gifte!
Hvad De fortæller om Deres bog, interesserer mig særdeles, og det er med spændt forventning, jeg ser de oplysninger 3imøde, som den vil bringe.Deres bog … bringe] her er det snakk om Andræs bok Andræ-Hall overfor den politiske Situation i Efteråret 1863, en dokumenteret Fremstilling fra 1902. Sentralt i denne stod Poul Andræs far, C.G. Andræ (1812–1893) som på det omhandla tidspunktet var ein sentral dansk politikar. Naar De imidlertid til disse meddelelser knytter et spørgsmaal om, hvorfra jeg kjender til de russiske planer mod Sverige-Norge i 1864, saa er svaret intet hemmeligt: det er nemlig fra Manderströms depescher og cirkulærnoter,Manderströms depescher og cirkulærnoter] Ludvig Manderström (1806–1873), svensk greve, diplomat og politikar og svensk-norsk utanriksminister 1858–1868. Andre slesvigske krig i 1864 mellom Danmark på den eine sida og Austerrike og Preussen på den andre, førte til at Danmark mista Holstein, Lauenburg og Slesvig. til hvis læsning jeg i sin tid havde adgang, og som jeg tildels tog afskrifter af i vort legationsarkiv i Paris. Berettiget til umiddelbart at offentliggjøre dine aktstykker har jeg rigtignok ikke anseet mig; men jeg har, navnlig i artiklerne af 1890,artiklerne af 1890] sannsynlegvis Hertzberg sine artiklar om den politiske situasjonen i 1864, jf. førre fotnote. ikke lagt skjul paa min kilde.
Men nu fra alvoret tilbage igjen til spøgen! Jeg har nylig hørt en historie om en norsk og en dansk amtmandssøn, som paa grund af personerne maaaske 4vil interessere Dem. Den norske er Emanuel Leth,Emanuel Leth] Emanuel Meyer Leth (1871–1940), son av amtmann i Romsdalen, Ludvig Arnoldus Leth (1836–1902). Emanuel Leth gjekk først kort tid på Trondhjems Tekniske Læreanstalt (forløparen til Norges tekniske høgskole og NTNU), men avslutta utan avlagt eksamen i 1889. Flytta då vidare til Bergen der han arbeidde for Sundt & Co. og Niels Juel. Flytta til København i 1896, der han i 1901 budde på Rådhuspladsen 2 med yrkestittelen «fuldmægtig». I folketeljinga for 1906 står han oppført med adressa Alhambrasvej 4 og yrket er «afdelingschef» i Goldschmidts Magasin, Amagertorv 10 (Alstad, O, Trondhjemsteknikernes matrikel 1870–1915. Trondhjem: F. Bruns Boghandel 1916, 89; Digitalarkivet: Folketelling 1891 for Bergen, Rigsarkivet (København): Folketelling for København 1901 og tilsvarande 1906). søn af amtmand L. i Romsdalen, og som De ved allerede i en aarrække virkende i sin drifts medfør i Kjøbenhavn. Den anden er en ganske ung (17 aarig?) søn af amtmand Stemann i Ribe,en ganske ung … Ribe] sannsynlegvis Johan Daniel Stemann (1887–1982), han var berre 14 år sommaren 1901. Faren hans, Carl Gustav Wilhelm Heinrich Stemann (1845–1929), var stiftamtmann i Ribe. der, som De ligeledes vil vide, er gift med frøken Meldahl. Disse to amtmandssønner traf i sommer sammen paa en dampskibsreise fra Kjøbenhavn til Bergen, og før de havde passeret Skagen, havde de været i seng sammen. Nu i julen tilbragte den unge Stemann feriedagene hos sine bedsteforældre i Kjøbenhavn og søgte da strax op Leth, i hvem han er bleven stærkt forelsket. Naturam furca pellas ex –!Naturam furca pellas ex] «hun kommer dog igjen, den Heks!», frå Jens Baggesen: Kalundborgs Krønike.. Omskriving av Horats: «naturam expellas furca, tamen usque recurret»: Du kan drive ut naturen med et grev, den kommer likevel alltid tilbake. Forøvrigt har S. desuden et intimt forhold med en skolekammerat i Ribe. Kjender De ikke personlig baade hans far og mor? Jeg har i sin tid truffet dem begge, – faderen hos Nils Lassen’s og paa en spadseretur ifølge med ham og hans bror i Dyrehaven.
Deres Hengivne
Ebbe Hertzberg
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Breva frå den norske rettshistorikaren, statsøkonomen og politikaren Ebbe Hertzberg (1847–1912) til hans danske ven, juristen Poul Andræ (1843–1928), er eit heilt unikt materiale i norsk samanheng, og gir også i europeisk perspektiv eit svært sjeldan innblikk i korleis to personar ved hundreårsskiftet 1900 oppfatta sitt eige likekjønna begjær i lys av nye omgrep som «homoseksuell», «kontrærseksuell» og «urning».
Tretten av breva frå Hertzberg til Andræ er bevart, og oppbevart på Nasjonalbiblioteket (Brevs. 222a). Breva er her transkribert og utstyrt med forklarande fotnotar av Runar Jordåen ved Skeivt arkiv, Universitetsbiblioteket i Bergen.
Breva sin kjeldeverdi er svært høg; dei stammar frå ein periode då me veit veldig lite om den skeive historia. Dei er ei kjelde til mange ting: til Hertzbergs oppfatning av eigen seksualitet og til den verda av likekjønna relasjonar han oppsøkte både i Noreg og utanlands.
Ebbe Hertzberg (1847–1912) var rettshistoriker, statsøkonom, diplomat og politiker.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.