Brevveksling 1885–1906

av Kitty L. Kielland, Arne Garborg

Forrige Neste

12. januar 1893. Fra Garborg til Kielland.

Brevs. 129

Opplysninger om brevet: Slutten mangler.

Kjære Kitty.

Fremdeles ingen Adresse! – aa disse Nordmænd. Selv Du, som vil gjælde for et praktisk Menneske… Tror Du kanske, jeg husker din Søsters Adresse? Hvor skal jeg sende dette hen, véd ikke jeg.

Men det faar være Godt Nytaar lel da. En Masse godt Humør og megen Arbeidslyst!

– Jo; nu er jeg fornøiet. Det at faa lidt «Jæder» frem syntes mig mer og mer næsten Hovedsag ved det hele. For Jæderen er nu engang noksaa rar. Jeg forstaar det bedre end før, at naar en Maler først har proberet den, saa maner den ham fast, som en Slags Troldom. Det er rart med den Skjønhed, som egentlig er styg – d.v.s.: den Styghed, som egentlig er vakker. Hvad #Du siger om dit Syn paa Jæderen i Forhold til Dit mit er udentil rigtigt; jeg har holdt paa at forklare det saadan for Dig selv ogsaa, men fandt nok ikke det rette Ord.

Overfor min Kones Bogmin Kones Bog] Hulda Garborg debuterte i september 1892 med romanen Et frit Forhold er jeg ikke ømfindtligere end for min egen, og det af den Grund, at ovenfor hendes føler jeg mig som Dommer –; sikker i min Dom, medens naar det er noget af mig selv, er jeg i Regelen uendelig misfornøiet, kjed – i hvert Fald utryg, har altsaa Behov af at høre andre sige noget om det. Derfor blev jeg altsaa ingenlunde «ærgerlig.»

Meget høitidelig spør Du mig om Meningen med en Sætning i mit forrige Brev over noget, som ikke «interesserede mig.» Jeg maa altsaa svare.

Det var om Fernanda.Fernanda] Fernanda Holst, som i 1895 skilte seg og senere tok navnet etter sin annen ektemann Erik Nissen Du kom med det i den Forbindelse: «jeg dømmer strengere om den Slags Ting nu end før» (saa omtrent) – og saa nævnte Du hende, som om Du overfor hende #ikke havde noget andet end den strenge Dom. Men dømme strengt om sligt – det kan jo alle, saa det «interesserer mig ikke» – det kan vi. Det interessante ved den slags Tilfælde er jo deres hvorfor og hvorledes; det gjælder at forstaa; Dommen vil da i Regelen bli mindre streng, mindre schematisk, men den vil faa mere Mening. Derfor forbausede det mig, at Du syntes at ville nøie Dig med bare den «strenge Dom» – «paa Bekostning af den medmenneskelige Forstaaelse» ɔ: uden at ta alle menneskelige Hensyn med. Faa Ting har overrasket mig mere end Tilfælde Fernanda eller været mig vanskeligere at forstaa; men jeg er vis paa, at det ikke er noget Tilfælde af banal Lettsindighed og henstiller derfor «Dommen» til jeg nogengang muligens kan faa bedre Rede. – Dømme strengt – kan man egentlig kun overfor sig selv. –

#Hvad min Spiritisme angaar, faar Du i en nærmere Fremtid Besked om den i «Samtiden».Hvad min Spiritisme … «Samtiden»] Garborg hadde en føljetong om spiritisme i tidsskriftet Samtiden i 1893.

Hvad siger Du om følgende Idé –: I dette Aarstal blir Jonas Lie 60 Aar. Burde der ikke i den Anledning skrives en Bog om ham – en Art «Festskrift»? – Det er det, jeg nu tænker paa at gjøre, om ingen bedre melder sig. Jeg kommer til Xia i Begyndelsen af Februar (med hele Banden, da Kvinder og Børn [undskyld!]Garborg bruker her skarpe klammer ikke kan bo her alene ved Vinterstid), for at læse Lie og læse om Lie samt arbeide på Boka. Vil Du hjælpe lidt til? – optegne Indtryk, Smaahistorier, Udtalelser osv. som Du har fra din Omgang (og Bekjendtes Omgang) med Manden? – Jeg skulde være meget taknemmelig. Der skulde være et langt Kapitel om Jonas og hans Hus i Paris; kanske det var bra, at flere heraf medarbeidede. (Werenskiold?Werenskiold] Erik Werenskiold (1855–1937), kunstner Skredsvig?Skredsvig] Christian Skredsvig (1854–1924), kunstner Eilif Petersen?)Petersen] Eilif Peterssen (1852–1928), kunstner Vilde det ikke være bra at faa istand en lidt ‹…›Slutten mangler

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1885–1906

Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Arne Garborg

Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.