Kolbotnen 14 Okt 91
Kjære Kitty.
Naturligvis glemte jeg Geburtsdagen.Geburtsdagen] Kiellands bursdag var 8. oktober, som hun hadde minnet ham på i siste brev
Jeg var nedover på Jernbanestationen den 1st (og 2den); da tænkte jeg paa at skrive, men det duede jo ikke; jeg vilde gjøre det ordentlig, og Du skulde ha Brevet paa Dagen. Drog altsaa opover igjen – stolende paa næste Leilighed, fælt sikker paa ikke at glemme en saadan Ting! – saa sikker, at jeg – naturligvis – netop derfor glemte det. Du er naturligvis vond, men hvad skal vi gjøre. Faktum er Faktum. Min Flauhed er forfærdelig; jeg trøster mig med, at næste Gang – næste Gang glemmer jeg det ikke!
Det er forresten vrangt nok her op i Fjelder med alt, som skal være paa Dagen. Vi har i Sommer Post nedover to Gange om Ugen, nemlig Søndag og Torsdag (sammen med den Tysker, som endnu ligger igjen paa Straalberg, og som er en frygtelig Pedant i Postsagen, – d.v.s. han ligger og læser Korrektur paa et stort filosofisk Værk, som absolut skal #være færdigt den 20de (i Stuttgart); efter mangehaande Vrøvl er han nu endelig kommen i Orden med disse to Dage, saa de staar nu saa fast som Fixstjernerne paa Himlen og kan ikke forandres). Nu faldt det sig saa, at 1ste Postleilighed nedover var Søndag den 4de (endnu husket jeg Fødselsdagen); men det vilde altsaa bli to Dage for tidligt. Jeg hadde da kun a Næste Postleilighed; Torsdag den 8de – to Dage for sent. Jeg slog mig da med Ro med Tanken paa – et af to: en tilfældig Leilighed den 6te, eller ogsaa gaa selv. Imidlertid sendte Djævelen mig Hovedet fuldt af andre tanker og Bekymringer, og den 6te vaagnede jeg med den roligste Samvittighed af Verden –: jeg havde ikke nogen Ting at huske paa! – – Og siden har bemerkede Djævel sendt mig enda flere Tanker og Bekymringer.
Og naar jeg faar noget saadant pinligt at tænke paa, saa blir jeg bare vanvittig. Især heroppe i Ensomheden. Gaar og plager mig, til jeg blir fysisk syg; kan absolut ikke tænke paa noget andet end det ene. Og da kunde for mig gjerne Gud Fader selv ha Geburtsdag; jeg vilde ikke huske paa at sende saa meget som mit Visitkort engang. –
#Du ser, at jeg ialfald i denne Henseende er velsignet uforandret! – Det er muligt at jeg i det senere har lagt mig til endel nye Feil foruden de gamle; men de gamle har jeg allesammen – om det kan trøste Dig.
– Joho, Apostata, betyder Frafalden (det er græsk!) – Og jeg er sandt at sige lidt vant med at høre det Ord anvendt om mig, saa det bider ikke mere. Herregud, jeg har nu engang den Svaghed ikke i al Evighed at kunne bli staaende og svive paa samme Flekken som en Kvernkall. Engang imellem maa man flytte paa sig og prøve at se Tingene fra andre Synspunkter. Og det synes jeg gjør godt. Du faar skjænde i Guds Navn; jeg har en behagelig Martyrfornæmmelse af, at jeg lider – ialfald til en vis Grad uskyldigt.
Vore Begreber om «pen Gut» er altsaa noget forskjellige; jeg fastholder min Ret til at være slem Gut, naar jeg har Lyst. Jeg sætter svært megen Pris paa at andre «liger» mig; men sommetider er det mig en endnu større Nydelse at være grov paa en grov Maade end paa en fin Maade, og da er jeg altsaa grov paa en grov Maade – saa langt det gaar an. Dette at «have Sproget i sin Magt» … uf; saa længe har man #Sproget i sin Magt og skriver pent og fint og net og korrekt – indtil det til sidst blir en Nydelse, hvis man en Gang imellem kan skrive rigtig daarligt og slurvet og grovt og Pokker-i-Vold. En rigtig pen og velbygget og skjønskriverisk Sætning er mig for tiden en Lidelse. Det eneste, som endnu kan lokke mig er at skrive sammen noget, som er saadan slurvet – grovt, ut og saadan tilsyneladende – pinegalt, at det kan bringe Godtfolk rigtig i Ærgrelse. De Asener har sgu længe nok ærgret mig.
Hvordan staar det til med Helsa? I dette afskyelige Høstveir er det vel ikke rart hverken med den eller med humøret. Saadan er det ialfald her.
Hvor blir der af Kunstudstillingen?Kunstudstillingen] Statens Kunstudstilling åpnet dette året 7. november. Kielland hadde tre malerier utstilt. Endnu ser jeg ikke noget til den i Aviserne. Det er bare Politik (som jeg ikke længer er istand til at læse, skjønt jeg ogsaa liker Venstrevalg, desformedelst, at disse Steenske Ministre virkelig ser ud til at være bra Folk) – samt Dødsfald (gratulerer med Parnell) og Selvmord (gratulerer med Boulanger!); – endvidere Mord, hvilke nu er det eneste, jeg læser med lidt Interesse. Saadan en Mordhistorie gir gjerne lidt Indblik i Mennesket! – i det, som er paa Bunden af 2Mennesket. – Af Bøger jeg læser i disse Dage Kraft-Ebings «Psychopathia sexualis»;«Psychopathia sexualis»] Et verk utgitt 1886 av den tysk-østerrikske psykiatrikeren Richard von Krafft-Ebing, datiden mest kjente seksualforsker – den som kunde faa Kvindesagskvinderne af begge Kjøn at læse den! – der faar man ogsaa lidt Indblik i «Mennesket». – Hamsun ligger og prædiker der inde, ser jeg; den Tosken har ikke engang saa meget Begreb, at han kan skjelne mellem «psychologisk» og «psychologistisk». Ellers har han naturligvis «Ret» – for sin Part. Min Kone bragte med fra Xia det Hefte af Nylænde,Nylænde] Nylænde. Tidsskrift for Kvindernes sag, Norges første kvinnesakstidsskrift utgitt av Norsk Kvindesagsforening. Første utgave kom 1. februar 1887 med Gina Krog som redaktør. hvor Ragna NielsenRagna Nielsen] Ragna Wilhelmine Nielsen, født Ullmann (1845–1924), lærer og kvinnesaksforkjemper og Gina KrogGina Krog] Jørgine Anna Sverdrup Krog (1847–1916), politiker og kvinnesaksforkjemper har skrevet om Kvindehad og Mandefolksforagt;har skrevet om Kvindehad og Mandefolksforagt] Trykt i Nylænde 1. april 1891 (nr. 7, 5. årgang) det var jo noksaa morsomt. Fru Sørensen var jo egentlig noksaa flink i denne Skolesagen! – saa man ser, at «kvinden» kan være god for noget, hun ogsaa. (Hys! sig ikke det til Ragna Nielsen! Ellers udskriver hun Korstog imod mig for denne skrækkelige Mandfolkevigtigheds Skyld» «Tænk –: ‘Kvinden kan være god for noget, hun ogsaa’!»)
Efter 20 Oktober skal du bo i «Wesnesgade 8», siger Du – er der nogen Gade, som heder saa? Eller er det Feilskrift for Wessels Gade? Undskyld – paa et andet Sted i Brevet har Du virkelig skrevet Wessels Gade. Jeg holder mig altsaa til det.
I Haab om, at det gaar Dig taaleligt og med Ønske om Lykke med Billederne!
Din hengivne
Arne Garborg
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.