Paris, Hôtel Voltaire, Quai Voltaire, 22/11 95
Kjære Kitty.
Endelig efter megen Omflakking og mange Viderværdigheder er vi installerede her og bor udmærket. Du husker vel Quai Voltaire, lige overfor den vestre Del af Louvre (ɔ: den Del som ligger nærmest Tuilerihaven!) og Hotellet ligger slig, at vore Vinduer i 4me kan se ‹…› bemeldte Have. Selve Hotellet er roligt og stille og hyggeligt og pent, sogar forholdsvis rensligt. Quaien relativ stille; kun er det disse Omnibusser,Omnibusser] Offentlig transportmiddel for alle. Vogner i én eller to etasjer trukket av 2 til 3 hester som blaaser paa Klarinett stundom og dodo] ditto disse smaa Seinebaadene, som skvætter att og fram og yler forskrækkelig. Men det vænner man sig snart til.
#Vi har to sammenhængende ganske pene Værelser, som vi har faaet for 90 FrcsFrcs] franske franc om Maaneden (ɔ: 100 med Service), fordi vi lovede at bo her til April.Garborgs note nederst på siden: Og saa fordi Erik Lie behændig indskjød noget om, at Hotellet var os anbefalet af Eilif Petersen (hvilket er Løgn). Her er saa roligt at vi kan skrive. Kaffemaskine etc har vi kjøbt og begynder nu med at lave os 1ste (og tildels 2d) Dejeuner selv (hvilket vi faar Lov til). Middag spiser vi ‹t› paa den gamle Bule i Rue du Bac (her lige om Hjørnet). D.v.s. jeg tror det er den gamle Bule; jeg har været inde paa begge Steder, men kjendte mig ikke rigtig igjen noget Steds. Godt og billigt er der ialfald.
Jo, det var noksaa rørendes at komme her ned igjen. Paris er og blir den eneste moderne By, hvor der kan leves, hvor man #føler sig fri og Menneske. Og alt kjendte jeg igjen – som jeg skulde ha været her iforgaars. Det er klart og vakkert og mildt Høstveir; Folk sidder ude og spiser sin Déjeuner, og Roser etc. blomstrer i Tuilerihaven. Det er os som en halvglemt Drøm, at vi reiste fra XiaXia] Christiania i fuld Snevinter. (medio Oktober!)
Vi glæder os til, at Du kommer; vistnok vil vi gjerne ha det stille og arbeide og læse Fransk; men et eller et Par skikkelige Mennesker – –. Hos Lie’sLie’s] Thomasine og Jonas Lie blir der neppe megen Moro; de holder sig i Ro og spiser i det høieste en enkelt Gang Middag med et uvedkommende MskeMske] menneske ved Navn TscherningTscherning] Marius Tscherning (1854–1939), dansk øyenlege. Arbeidet ved Sorbonne, Paris, fra 1885 til 1910 eller et Do. Do. nommé Heide.Heide] Ragnvald Heide (1860–1917), tannlege Vi har været der paa en Formiddagsvisit og skal imorgen (Lørdag) spise Middag der (med denne uundgaaelige Tscherning altsaa).
#Tak for Brevet, som jeg for lang lang Tid siden skulde have svaret paa; men hele denne Høst er gaaet væk i Vrøvl. Du har havt det godt og har arbeidet og er kommet Dig; det er udmærket; og jeg kan ikke tro, at Paris, taget med Maade, vil virke andet end bare opkvikkende. Eilifs følger naturligvis med; saa blir dere hyggeligt Reiseselskab. ? Dine Formfølelser af bedre Tider bygger jeg ikke saa liden Vægt paa; efter saa svære Kriser som den Du nu har klaret, kan der gjerne regnes paa behagelige Overraskelser. – At Du ikke «vilde resignere», husker jeg godt; det virkede tragisk paa mig – : det er jo vores alles Historie, Menneskets Historie. Og jo mere vi bander paa, at vi ikke vil, des mere gemytlig smiler Livet: «du blir ikke spurgt, min Ven!» – Men bagefter kommer der da ofte saa meget vakkert, som man slet ikke havde ventet. –
2Dit Brev til HuldaHulda] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider, giftet seg med Arne Garborg desember 1887 kom for sent ɔ: naaede overhoved ikke frem; derfor gik det baade sent med Forsendelsen og ikke som jeg havde tænkt ellers heller.Dit Brev … for sent] Kielland skrev etter oppfordring fra Garborg et langt brev til Hulda Garborg datert 6. sept. 1895, se NB Brevs. 177 Det var græsselig udelikat af ‹mig› at spørge som jeg gjorde; det ved jeg nok; men det var slig, at jeg kunde ikke slippe billigere fra det. Slaa en Streg over det, om Du kan. – Hu disse Penge, disse Penge; hvor de burde afskaffes!
Jeg sender Brevet til Stavanger, hvor jeg gjætter at Du nu er, da der vel ikke længer er «Malerveir» paa Jæderen. Hils Eilif og Frue mangfoldig og forfør dem til at komme her ned! Lev vel og gaa stedse fremad i Kraft og Styrke. Velkommen til Paris! Paris] Det ble ingen tur til Paris for Kielland i 1896
Med hjertelig Hilsener
Din hengivne
Arne Garborg
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.