Brevveksling 1885–1906

av Kitty L. Kielland, Arne Garborg

Forrige Neste

[25. desember 1886]. Fra Kielland til Garborg.

Ms.4° 4318 A

Opplysninger om brevet: To kladder til samme brev med svært likt innhold. 2 blad med to sider med tekst, 1 blad med en ¼ side med tekst. Slutten mangler

Vi holder paa at feire julen herude hos Alexander,Alexander] Alexander L. Kielland (1849–1906), forfatter, bror av Kitty Harriet,Harriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstner Jacob SømmeJacob Sømme] Jacob Sømme (1862–1940), kunstner, fetter av Kitty endnu en fætter og jeg. Det var rart nok igaaraftes at have en julaften med alle minderne fra op igjennem tiderne. Det var saa rart atter at se disse spændte barneansigter, de vare ganske blege af forventning og kunde neppe spise hele dagen. Oggsaa de straalende ansigter om juletræet. For mig samler saa mange minder sig om Alexander, fordi vi i hjemmet har camperet saa trolig sammen mod det onde princip, en stedmoder, der netop ved festlige leiligheder vilde forbittre disse smaa tilvante glæder, som vi havde fra vor egen mors tid. Det var en evig kamp. I disse Minder kom han mig saa nær, men naar jeg saa saa paa ham, saa blev vor stilling saa forskjellig, at vi bleve rent fremmede for mig. Han sad der som i en liden stat af væsener, som alle hang ved ham i kjærlighed, jeg sad saa løsrevet og fattig for ethvert baand som vel muligt. En stamfader og en bandit. Forresten kan det vel hænde at al den samlede vægt af hengiven kjærlighed kan blive til en hemmende magt. Der er hos AllikAllik] Kallenavn for broren Alexander noget ordnet eller administrerende som gjør ham uimodtagelig for tilfældigheder og uregelmæssigheder. Det er lidt som om han fører altind under en rubrik, og det kan vel være virkning fra hans familieliv, som er saa velordnet men og med grundlag af saa fine og ædle. Han stiller i alt sine fordringer saa langt til det umulige af aands adel, at det næsten derved blir unyttigt. Selv er han elskværdig i høi grad, og det har vist igjen hans kjærlighed til børnene ‹opdraget›, thi hans liv med børnenedem er saa varmt og rigt, som jeg kanske ikke har sæt det hos andre. Ja det er et ægte vakkert familieliv, og dog er det ikke istand til at gjøre mig livstrist. Nei han maa nedstamme fra mors slægt. Jeg blir vemodig ved at se en zigeunervogn. Min barn og ungdomsdrøm #var at kjøre om og leve med den, man holdt af, i en zigeunervogn. Det er ikke frit for, at jeg fremdeles synes, at det er en god idé. Min oldefar var Jens Zetlitz,Jens Zetlitz] Jens Zetlitz (1761–1821), prest og dikter bôhmer af zigeunerslægt, ham skal jeg ligne af ydre. Forresten kjeder det mig at drage saadanne slægtslutninger, man er saa overmæt af dem nu. –

Du «kviede» Dig ved at sende Dit brev, men ved Du, Du var mig virkelig pligtig saa meget, eller aldeles ingenting. Ja det skal være vist, at jeg ligte dit brev paa noget nær, som jeg siden skal tordne løs paa. Jeg var et godt stykke paa vei til at forstaa Dig en god del af Dig og Dit brev hjalp meget til, hjertelig tak for det. Jo jeg tror Dig, hvorfor skulde jeg ikke tro Dig. Om jeg skjønner det, ja det ved jeg ikke, jeg tror, jeg gjør det. Nu synes jeg, at jeg forstaar alt. Det gjør vondt at se ind i saa megen pine, men det gjør godt at faa lov at se. Jeg forstaar, at Du er bare ræd for at nogen skulde ville hjælpe, men i saa henseende skal Du ikke være ræd for mig. – Men det tror jeg ikke, at det er bare Dig, som kan gjøre noget ved det. – Det som jeg øns mente, jeg skulde kunne gjøre, det har jeg den glæde, at Du selv blir nødt til at sige, at jeg har gjort. Det fryder mig, at Du maa pine de ord ud af Dig: «det var jo Du som holdt mig oppe i denne vonde Tid.» Og hvorved har jeg holdt Dig oppe? Ved at jeg selv havde glæde og udbytte af at være sammen med Dig, glæde og udbytte. Du faar taale at høre disse ord. Det er der, Du skal udskjældes, men senere. Og det er dette jeg havde sat mit haab til, at der endnu kunde være, at menneskene kunde. – – Nei dette blir noget væv, jeg ved saa godt, at slutningen af denne begyndelse vilde være noget, som jeg ikke mener. Men det er dog sandt, at det er noksaa godt, at man kan hjælpe hinanden, uden at man fra nogen side gjør nogen anstrængelse. Se nu kommer skjændene alligevel strax.

#Jeg forstaar just, at det er baade legemlig og aandelig arv, men jeg synes, Du forholder Dig ligesaa urimelig til den, som om Du som din far troede, at det var fandens anfægtelser, mod fanden hjælper ingen medicin, det har Du ret i. Saa vidt jeg forstaar, saa kommer det ikke over Dig med engang, nu synes jeg at vide, at det kom lidt efter hvert. Kunde jeg faa Dig til at tro, at der er en hel del fysisk hersvaghed, som vilde kundekunde] ‘nd’ rettet fra ‘nn’ ved overskriving undgaaes ved tidig hjælp, da havde det ikke været for intet, at vi har mødt hinanden paa livets landevei. ‹…›Slutten mangler

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1885–1906

Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Arne Garborg

Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.