Juledag. Cernay la ville.Cernay la ville] Alexander L. Kielland var bosatt i Cernay-la-Ville utenfor Paris fra medio okt. 1886 til 3. okt. 1887.
Kjære Garborg!
Vi holder paa med at feire julen her hos Alexander,Alexander] Alexander L. Kielland (1849–1906), forfatter, bror av Kitty Harriet,Harriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstner Jacob Sømme,Jacob Sømme] Jacob Sømme (1862–1940), kunstner, fetter av Kitty endnu en fætter og jeg. Det var rart nok igaaraftes at have en julaften med alle minderne fra op igjennem tiderne. Det var saa rart atter at se de spændte barneansigter, det var med tvang, vi fik dem til at spise, de sade ganske blege af forventning. Og saa deres straalende ansigter om juletræet.
Minderne samler sig om Alexander, fordi vi saa trolig gjennem tiderne har camperet sammen mod det onde princip i hjemmet som især ved festerne vilde forbittre enhver liden fin, nedarvet fornøielse, just dem der laa mest minder om fra vor egen mors tid. I disse minder samledes AllikAllik] Kallenavn på broren Alexander og jeg, men ellers hvor ere vi ikke forskjellige. Der sad han midt i en liden stat af væsener, som rent hænger ved ham, og jeg sad der saa løsrevet og fattig for et #baand som vel muligt. En stamfader og en bandit. – Det kan dog hænde at naar al den samlede vægt af kjærlighed lægges paa en, saa kan det blive til en hemmende magt. Der er ogsa hos Alexander noget ordnet ligesom, som er uimodtageligt for tilfældigheder, for uregelmæssigheder, og paa disse sidste lever jo egentlig vi andre.
Hos saadanne overhoveder føres alt ind under en rubrik, det maa det; for børnenes skyld maa de ligesom have sine papirer i orden hver eneste dag. Forresten ser jeg dette forholds rigdom og skjønhed, men det er ikke det som gjør mig livstrist. Nei det er en zigeunervogn. Min barn- og ungdomsdrøm var at kjøre om og leve med den, jeg holdt af, i en zigeunervogn. Jeg synes fremdeles, at det er en god idé. Men saa nedstammer jeg directe fra Jens Zetlitz,Jens Zetlitz] Jens Zetlitz (1761–1821), prest og dikter min oldefar, ligner ham af ydre, han var böhmer zigeuner. Alexander ligner mest paa mors slægt. Et stykke julefantasi?
#Du «kviede» Dig ved at sende Dit brev, men ved Du, Du maatte sende det, Du var mig virkelig pligtig saa meget. Dog en hjertelig tak skal Du have for det.
Jo Du, jeg tror, at jeg har greie paa Dig nu, jeg skal altsaa aldrig senere snakke om dette. Men denne gang, maa jeg da faa lov at sige lidt. Jo vist tror jeg Dig, at Du mangler mod paa livet. – Du verden, hvor jeg føler medynk med din far. Har han virkelig som kristen endt sit liv med den synd, som, de lærer, er evig fordømmelse. Jeg faar ham ikke fra mig igjen. Jeg har tænkt mig, efter hvad Du før har sagt, at han var død af overnervøsitet i en eller anden sygdom, halvgal. Men dette giver mig et blik ind i ‹…›Slutten mangler
________________
Adressetekst på konvolutt:
Hr Arne Garborg
Statsrevisionen
Storthingsbygningen
Kristiania
Norvège
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.