Brevveksling 1885–1906

av Kitty L. Kielland, Arne Garborg

Forrige Neste

27. juli 1894. Fra Garborg til Kielland.

Brevs. 129

Opplysninger om brevet: Tidligere katalogisert som datert 27. september, men det er en feiltolkning av Garborgs tall for juli.

Kjære Kitty.

I denne Sommer har jeg bogstavelig ærgret mig en Mavekrampe paa Halsen. Jeg havde bestemt, at jeg – endelig en Gang efter mange Aars Forløb – vilde have lidt Ferie. Jo Tak! Saa kom først Avisen.Avisen] «Den 17de Mai» med undertittelen «Norskt Folkeblad», første nummer utkom 9. januar 1894, utgitt i starten med tre nummer i uka Og hvad den levnede, det er blit ødelagt af et Par Løfter om «Bidrag», som jeg lod et Par gode Venner i en festlig Stund aflokke mig. Og nu kan jeg ikke skrive efter Løfter (ɔ: paa Bestilling). Tvertimod. Jeg taaler ikke længer at ha et sligt Løfte ‹me› paa mig. Det er mig som en Lænke om Benet; saa snart jeg vil røre mig, minder den, minder med vond Samvittighed og Følelse af Ufrihed, ærgrer mig altsaa, sætter #mig i daarligt Humør, – saa at selv om jeg ellers kanske kunde ha skrevet, saa blir det nu umuligt. Nu har jeg siddet i ugevis og bandet og svedet over noget, som kunde være blit til noget, men som nu ikke h hænger ihop engang, formedelst dette daarlige Humør. Og saa denne deilige Sommer, det har været her i Aar, netop en Feriesommer; men her skal jeg sidde, – fordi jeg tilfeldigvis er snil og samvittighedsfuld, og fordi jeg har gode Venner, som benytter sig deraf! – Men saa har jeg da ogsaa aflagt Ed for mig selv og min Konemin Kone] Hulda Garborg, født Bergersen (1862–1934), forfatter og kulturarbeider, giftet seg med Arne Garborg desember 1887 paa, at aldrig mere skal jeg under nogen Omstændighed eller under nogen Form lade mig saadanne #Bidragsløfter afnarre. Det er da ialfald et godt Resultat. (Du kommer forsaavidt for sent med dit Forslag om Jæderbogen; men det gjør jo ikke noget; lad din Brordin Bror] Alexander Lange Kielland (1849–1906), forfatter skrive Texten, saa vil Folk læse det, og saa blir Bogen helstøbt). Men det andet Resultat: Mavekrampen, ble ikke saa godt; nu faar jeg afholde mig i nogen Tid fra dette forbandede Sidderi, om det skulde hjælpe.

Med den Slags Ildebefindende følger et Humør, som jeg jo naturligvis skjuler saa godt jeg kan, men som i Virkeligheden er umuligt. Det mærker Du vel paa Tonen af Brevet ogsaa. Jeg burde helst ikke have skrevet nu. Men sagen er, at nu #vil jeg ha fri for alt, hvad Pen og Blæk heder, i en Maaneds Tid, og saa faar jeg skrive lel, og det faar bli som det kan. Dit Brev er forresten hellerikke noget videre hyggeligt, saa for den Sags Skyld – –

Jeg synes, det gik bra der inde, jeg. Du var liksom ikke fuldt saa forfærdelig foretagsom; der var formelig en vis Ro, og stundom fik jeg Indtryk af, at Du næsten tog lidt Hensyn til mig ogsaa ɔ: til min megen Skrøbelighet og Særhed, som Du før altid troede at kunne affeie med et «Aa Tøv» el. lign. Jeg havde hidtil (d.e. siden den syge Høst 1886) en vis Uro overfor Dig, da det havde vist sig umuligt at faa Dig til at forstaa, at jeg som mindre 2robust trængte til at behandles med en vis Lempe; nu syntes Du at have faaet en Anelse om dette, og det mente jeg spaaede godt. – Nu fortæller Du, at det var ikke saa, men at Du i Stilhed har gaaet og ærgret Dig der inde, fordi du ikke «fik være som Du var vant.» – Naar jeg kunde begribe, hvordan det kundekan gaa an at forstaa saa lidet af et Medmenneske!

Men – det har jeg nu skrevet og snakket saa ofte om. Jeg har opgivet det som ‹ret›saa meget andet. Du har sat Dig i Hovedet at jeg er en Huggeblok, og at jeg skal behandles som en Huggeblok; der er ikke mer at gjøre ved det formodentlig. –

#Med Hensyn til, hvad Du eller Moltke MoeMoltke Moe] Moltke Moe (1859–1913), folkeminnesamler mener om mine intimere Forhold, saa skal jeg tillade mig at spørge Dere om det, naar jeg en Dag faar Brug for at vide det.

Fotografierne er svært vakre. – Naar jeg ser paa de to fra Aarre, maa jeg i mit Hjerte græde over, at min Barndoms Drøm: at bli velbestaltet Lygtemand paa Jæderen, ikke kan gaa i Opfyldelse. Aa den store, triste, deilige Ensomhed!

HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstner arbeider godt og er fornøiet. Hun passer udmærket ind her.her] Harriet Backer bodde på gården Strålsjøvangen, kalt Haugen, hver sommer fra 1893 til 1900. Den lå rundt 3 kilometer fra Garborgs hus Kolbotn, alt beliggende i Alvdal. Kilde: Lange 2003, s.189 I NordpolenNordpolen] En hytte kalt «Nordpolen» som lå like ved huset til Garborg, eiet av Ivar Mortensson-Egnund (1857–1934), oversetter, forfatter m.m. bor to Damestudenter, snille #Gjenter, Frk. ArnesenFrk. Arnesen] Emily Arnesen (1867–1928), zoolog. Kilde: Studenterne fra 1892 og Frk. Crawford (stud. med.);Frk. Crawford (stud. med.)] Eva Marie Crawfurd (1875–19??). Hun avla medisinsk embetseksamen i 1901, men praktiserte aldri som lege. Giftet seg i 1897 med Olaf Sand, også lege. De emigrerte til USA i 1902 og slo seg ned i Fargo, Nord-Dakota. Ukjent dødsår. Kilde: Studenterne fra 1892 hos os bor endvidere en kvindelig Middelskoleelev Frk. Dobloug.Frk. Dobloug] Trolig Anne Dobloug (1880–1968), datter av Mikkel og Susanne Dobloug. Nevnt av Skre som fadderbarn av Hulda Garborg. Anne giftet seg med Rolf Thommessen. Kilde: Skre 2011:557, note 27 Saa her er livligt nok. En Plage er det, at der dør saa mange opi Aasen her i Aar; vi faar næsten ikke Fred for Likferder. I Avisen har jeg git et Vink om, at jeg fraber mig Turistbesøg. Men det hjælper vel ikke.

Apropos Avisen.Avisen] «Den 17de Mai» SteinsvikSteinsvik] Rasmus Steinsvik (1863–1913), stifter og redaktør av «Den 17de Mai» fortæller, at det gaar ‹Skrap›. Folk betaler ikke – blir borte. Imidlertid ødelægger den samme Fille-Avis hele min Arbeidskraft. Men nu sidder jeg der. Agter dog at bearbeide Steinsvik #i Retning af snart Ophør. Vil Folk ikke læse os, var det Synd at plage dem, stakkar!

Med Politiken gaar det nok ogsaa Fanden i Vold. Man faar naturligvis sparke imod i det længste; men naar Hovedstokken af Landets Dannelse er blit svensk, saa følger naturligvis Mobben efter. Saa meget mere som den stadig blandes med indfødt svenske Elementer. – Jeg haaber paa, at jeg ikke skal bli nogen gammel Mand.

Ja, – Dere faar leve da, alle Dere lykkelige Mennesker, som har en god Mave og godt Humør, og som interesserer Dere for Ting, Mennesker og andet deslige. Samtlige hilser. Harriet snakker stadig vemodigt om, at hun intet hører fra Dig.Garborgs note, skrevet langs venstre marg: Hun har skrevet to Breve, siger hun. Hun hilser mangfoldig! Jeg maa nu ud og «høya.»

Vær ikke sint. Din heng. Arne Garborg

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1885–1906

Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Arne Garborg

Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.