Brevveksling 1885–1906

av Kitty L. Kielland, Arne Garborg

Forrige Neste

2.-8. mai 1887. Fra Garborg til Kielland.

Brevs. 129

Kjære Kitty.

Gud véd hvad Du siger og tænker om mig nu; Du havde vel forlængst opgivet at se Stykket i Dgbl.,Dgbl.] Dagbladet og saa kommer det nu, da Du kanske vil synes det er for sent. Ja, nu skal jeg fortælle Sammenhengen.

Da jeg læste Auberts Artikel,Auberts Artikel] Kunsthistoriker Andreas Auberts artikkel «I Anledning af Christian Krohgs store komposition: Fra Politilægens Venteværelse» i Dagbladet 22. mars 1887 fandt jeg det om Hans JægerHans Jæger] Hans Jæger (1854–1910), forfatter, anarkist og bohem etc. saa imbecilt, at jeg ikke tænkte mig Muligheden af, at noget Menneske kunde andet end trække paa Skuldrene af det. Hellerikke hørte jeg nogen nævne Auberts Artikel; jeg talte jo ikke med mange, men alligevel –. Naaja, saa kom Dit Stykke.Dit Stykke] Kiellands artikkel «Kunstkritik», undertegnet «En Maler», i Dagbladet 1. mai 1887 Siden Du overlod dets Skjæbne til min Afgjørelse, bestemte jeg mig med engang til at lade det ligge; det var ikke noget at skrive om for Dig, som har saa mange store Ting at skrive om, vors Mandfolka f.Ex. og meget andet. Naaja – ialfald lod jeg Stykket ligge foreløbig; hvis WerenskjoldWerenskjold] Erik Werenskiold (1855–1937), kunstner skulde være #af en anden Mening, burde det naturligvis ind; men endnu var W.W.] Werenskiold saa svag og daarlig, at han vist ikke var god at komme til med slige Spørsmaal.

Jeg var selv lidt urven i de Dage, og Paaskeaften bestemte jeg mig plutselig til, efter min gamle Skik, at ta en liden «Spasertur tilsjøs» paa et Par Dage; jeg reiste med et Dampskib ud Fjorden (til Fredriksværn);Fredriksværn] Stavern, Vestfold Dampskibet skulde gaa 12 Middag. Jeg var sent ude naturligvis, men fandt dog akkurat Tid til at fly opom Bulen og rapse til mig et Par Breve og Aviser, som laa der; da jeg var kommen ombord, læste jeg Brevene; det ene af dem var Dit. Min Forbauselse over, at FritsFrits] Frits Thaulow (1847–1906), kunstner havde taget Notits af Auberts Artikel, var stor, og jeg var enig i, at Dit Stykke under de Omstændigheder burde ud; men nu fik det altsaa være til jeg kom tilbage, altsaa til over Paaske.

Inden den Tid havde jeg imidlertid betænkt mig. Frits er en snild Gut, men en stor Svamp, og saa hader han KrohgKrohg] Christian Krohg (1852–1925), kunstner personligen; hans Glæde over Artikelen betydde altsaa ingenting; jeg vilde snakke med andre; jeg vilde snakke med Werenskjold. #Men for mig at komme til Sandviken, naar jeg ikke har Dig til at «afhente mig» – naa, Du forstaar; der gik Dag efter Dag, og jeg blev mer og mer uklar over, hvad der skulde gjøres; endelig fandt jeg ud, at jeg kunde tale med HolstHolst] Lars Holst (1848–1915), avismann, redaktør i Dagbladet 1883–90 om Tingen. Han er i Thingtiden vanskelig at finde, sidder al Dagen opi Referentlogen, og paa Grund af Sagens Hemmelighed skulde jeg ha ham i Enrum. Jo saa fandt jeg ham. Spurgte ham ud, om han havde hørt nogen snakke om Auberts Kritik, om han vidste nogen, som havde lagt Mærke til den (Kunstnere) osv. Jo, han havde hørt flere snakke om den. Hvem da? Ja – væsentlig var det Frits Thaulow. Men forresten var der jo lidet at lægge Mærke til det, sa han; de to var Fiender, og Sagen selv var jo ikke stor, Arti (som den her forelaa); Artikelen havde staaet for længe siden; man havde glemt den osv. Jeg fortalte nu, at jeg havde et Stykke fra en udenbys Maler som skulde ind; han trodde ikke det var værdt; jeg vilde dog endnu tale med Werenskjold. Nei, sa Lars,Lars] Lars Holst ham maa Du ikke plage med sligt; han #trænger den yderste Ro. Det endte med, at Lars mod Taushetsløfte fik Artikelen og læste den, og da sa han, at han gjerne skulde ta den ind, og at den ialfald ikke vilde gjøre vondt. Ja sæt den ind, da, sa jeg, og vandrede.

Dermed mente jeg, at alt var i Orden, og jeg ventede med Ro en Dag, to Dage, tre Dage, at den skulde komme, siden med Uro den fjerde og femte og sjette Dag; jeg vidste jo, at Avisen var stærkt optat; men det blev saa altfor sent. Tilsidst skrev jeg optil Holst og sprugte, hvordan det gik med Artikelen; «jeg har levert den i Sætteriet», sa han. Saa ventede jeg med Ro den Dag og Dagen efter, siden med Ærgrelse den tredie Dag og den fjerde Dag, og Gud véd, om det ikke blev den femte og den sjette; saa tænkte jeg næsten han havde opgivet det alligevel, han har jo saa meget om Menighetsraad, Hypnotisme, Toldbeskyttelse og andre vigtige Ting; – nei, saa kom den igaar. Og den tog sig noksaa godt ud, saa sent det var.

Gudbevare mig, hvor langt 2dette er blit – jeg har ikke Tid til at skrive kort; men nu har Du hele Sammenhængen, og hvis Du ikke tilgir mig, saa er Du baade vrang og lei. En anden Gang skal Du ikke overlade saadannoget til min eller fleres Afgjørelse, men bare give mig bestemt Befaling, saa skal jeg være flinkere. Probatum est – siger vi Mænd, naar vi skal imponere; paa norvegisk: «det er probat,» forsøg det.

Jeg maler og maser i denne Tid med Petersen;Petersen] Trolig boka Egteskab eller fri Kiærlighed. Foredrag, utgitt 1887 av Fredrik Petersen (1839–1903), teolog og professor han er bare Vrøvl, og det er fælt vondt at være «fin og overlegen». Men nu begynder Statsrevisionen at kræve Tid igjen, og jeg arbeider paa mine egne Ting, bare saadan en Gang om Ugen. Petersens Bog skal jeg sende Dig, men ikke mit Expl, som er aldeles fuldt af Strege og Udraabstegn; hellerikke vil jeg kjøbe noget Expl og derved skaffe Bogen større Salg, – og hvad skal jeg saa gjøre. Sæt at de har den opi Dagbladet?

Hvor blir der af det til Strindberg, som Du skriver om? Kritisere skal #jeg nok, hvis det behøves, skjønt nu blir Du saa flink til at skrive, at der bare sjelden vil bli Anledning for mig til at vise min Overlegenhed. Strindbergs Artikler har jeg forresten ikke læst; – uf, at jeg aldrig kan drive det til at gaa ned paa Posthuset og abonnere paa Politiken. Idag har jeg hellerikke Tid; i Morgen glemmer jeg det, i Overmorgen har jeg ikke Penge osv. osv. Kjender Du mig igjen?

Jeg har tænkt i Stykket til Petersen at gi «Nylænde»«Nylænde»] Nylænde. Tidsskrift for Kvindernes sag, Norges første kvinnesakstidsskrift utgitt av Norsk Kvindesagsforening. Første utgave kom 1. februar 1887 med Gina Krog som redaktør. et Spark – Gina KrogGina Krog] Jørgine Anna Sverdrup Krog (1847–1916), politiker og kvinnesaksforkjemper altsaa og de «Kvindesagskvinder», som er saa glad i AlbertineAlbertine] Roman av Christian Krohg, utgitt desember 1886 og saa sint paa «Bohêmen»,«Bohêmen»] Kristiania-Bohêmen, roman av Hans Jæger, utgitt desember 1885 «Mannfolk»«Mannfolk»] Roman av Garborg, utgitt månedskiftet november/desember 1886 har «Nylænde» naturligvis ikke nævnt. Skal jeg ikke gjøre det? Jeg synes det kunde gjøre godt.

Irgens HansenIrgens Hansen] Johan Irgens Hansen (1854–95), kritiker og teatersjef dansende Can-Can – Guds Død, det vilde ha vært Moro at se paa. Det skal jeg ærte ham med, hvis jeg træffer ham igjen. Den Maade Du omtaler ham paa viser, at der er liden Udsigt for ham til at vinde Dit Hjerte, hvilket ærgrer mig, for saa dømmer jeg kanske aligevel #galt om ham i visse Maader – eller har ikke rigtig greie paa Dig. Naa – kanske Dere kan bli ordentlige Uvenner alligevel engang;


3die Mai [1887]
(blev ikke af)


Nu har jeg et nyt Brev at takke for og er ganske skamfuld – det er forresten bra, at Du har lært #at skylde paa Vorherre; hvordan skulde det gaa mig, hvis jeg ikke havde ham. Nu, da jeg er angergiven, synes jeg forresten at jeg faar overtage en Del af Skylden selv ogsaa; det er aldeles ubegribeligt saadan som jeg gaar og væver og ingenting faar gjort. Jeg tør ikke tilstaa, hvor lidet jeg bestiller; Du kom til at harcellere mig ihjel.

Nu har Du set Din Artikel i Dagbl:,Din Artikel i Dagbl:] Kiellands artikkel «Kunstkritik», undertegnet «En Maler», i Dagbladet 1. mai 1887 og overfor har Du en omfangsrig Forklaring af, hvorledes det hele er gaaet til, saa nu vil Du forstaa det, skjønt Du naturligvis ikke liker det. Jeg tror selv nu, det var bra det blev sagt af en Kunstner; Aubert kunde ellers tro han havde talt Visdommens Ord, og som Salomo siger: man skal svare en Daare paa hans Daarskab, at han ikke skal tro sig vis.

– Ikke sandt: jeg bør sparke de Damerne i «Nylænde» lidt – saadan som nu Ragna Nielsen?Ragna Nielsen] Ragna Wilhelmine Nielsen, født Ullmann (1845–1924), lærer og kvinnesaksforkjemper Bare bitte-lite Gran?

Hvis Du ikke selv vil skrive mod Prof P.,Prof P.] Trolig Fredrik Petersen (1839–1903), teolog og professor, utga i 1887 boka Egteskab eller fri Kiærlighed. Foredrag kan Du saa ikke rable ned det grøvste af dine Ideer og 3sende mig, saa kunde jeg prøve paa at benytte dem? Det vilde jo ikke ha den Autoritet som naar Du selv skrev – en Kvinde –, men kanske alligevel? Jeg véd jo ikke, hvordan det kunde falde; jeg ser der kunde være nok at skrive paa Kvindernes Vegne; men jeg kunde kanske ialfald dænge tryggere til Fyren, naar jeg vidste, at der «stod Kvinder bag mig». Jeg kommer forresten væsentlig bare til at harcellere; man kan jo ikke ta saadan en Grundtosk alvorlig.

Din Haabløshed, Din Tale om, og Ulyst til at give noget af sig selv, er vel forbigaaende hos Dig som hos andre, der i det hele har noget at give; Du har jo mer end en Gang præket for Dine Medmenneske i saadan Anledning, bl.a. for mig. Du faar trøste Dig med, at naar Du en Tidlang har gaaet saadan og været kjed, saa blir Du kjed af det ogsaa; det er da morsommere at snakke og skrive alligevel. Gjennem Bekjendtskabet med mig har Du aldeles ikke lært at Du mangler Evne til at sige Ting kunstnerisk; det meste Du kan ha lært er, [nu banker det paa Døra]Garborg bruker her skarpe klammer

– – – – det emeste,[sic.], skal være ‘eneste’ Du kan #ha lært er, at Du har en Del Mas igjen, før Du finder en Form. Kjender jeg Dig ret, viger Du ikke af Veien for den Vanskelighed; og Du har, Du maa ha en hel Del Ting at melde, saa «Tandpinen» gir Dig nok ikke Fred. Hvis Du sender mig den Historie fra 1880, skal jeg ha stor Moro af at se paa den.

Jeg gratulerer med Salonen;Salonen] Kielland fikk antatt maleriet «Sommernatt» på salongen i Paris. Malt etter en studie fra sommeren på Fleskum i 1886. Eies av Nasjonalmuseet. Du gjør Lykke i massevis, hører jeg. Jeg skulde, være der nede, det er vist nok; egentlig er det uforsvarligt at leve i en Verden, hvor man næsten aldrig faar gjøre hvad man vil. Akkurat det modsatte maa man gjøre i Regelen. Dere er nok en herlig Bande der nede nu. Og saa bare en eneste Fest – det høieste af Kunst, det gemytligste af Moro. Jeg har ikke andet at gjøre end at trøste mig med min Fjeldhytte. Jeg reiser dog ikke før i Førstningen af Juli, saa vi skal da ture en Del i Vaar ogsaa, til fortsat Forundring for det kjære Kristiania, som ikke kan begribe, hvad et Mandfolk og et Kvindfolk kan ha at snakke om, naar det ikke #er om Giftermaal.

Hvad er der i Veien mellem B.BB.B] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter og I.H.I.H.] Johan Irgens Hansen (1854–95), kritiker og teatersjef nu? Jeg ved ikke noget videre om deres nyeste Uvenskab. – Jeg kommer nok til at bli Uvenner med GammelnGammeln] Bjørnstjerne Bjørnson selv nu; jeg skal skrive imod hans Artikel i Dagbl., som jeg forresten endnu ikke har set. Men han, som for et Øieblik siden var inde hos mig, sa, at Artikelen er morsk – og dum. Stakkars Gammeln, – han ender vel som visse andre med at komme paa Kant med alt hvad der nu er Ungdom. – Jeg har ikke talt med ThommesenThommesen] Trolig Ola Thommessen (1851–1942), redaktør for Verdens Gang fra 1878 (ordentlig), siden han kom hjem. Ham blir alle Kvinder forelsket i – Du ogsaa altsaa; men det er bare rigtigt og naturligt.

Den om Bergljot og BrækstadBergljot og Brækstad] Trolig om Bergljot Bjørnson (1869–1953) og Hans Lien Brækstad (1845–1915), litterat m.m. I 1882 ble han enkemann for annen gang. Bergljot ble ikke gift med ham, men senere med Sigurd Ibsen. er god – svarer jo i visse Maader til den med Bjørn og Fru Sandberg.Bjørn og Fru Sandberg] Om Bjørn Bjørnson (1859–1942) og Jenny Sandberg, født Dahl (1846–1914), gift med Bjørn Bjørnson 1886–1890 Jeg kan forresten ikke skjønne det; – Bergljot, som lod til at forberede sig paa en straalende Ungdomstid – mange Baller, mange Erobringer – gaa hen og gifte sig med en Enkemand, som ovenikjøbet er Vegetarianer? Han skal ha gjort Ende paa begge sine forrige Koner ved at nægte dem at spise Kjød.

Det skal bli Moro at se MonsMons] Mons Lie (18–19), sønn av Jonas og Thomasine Lie igjen; han er her snart altsaa. – AstaAsta] Asta Lie (1861–1921), datter av Jonas og Thomasine Lie, gift Isaachsen forelsket i Racine?Racine] Jean Racine (1639–99), fransk forfatter En snurrig Tanke; det er naturligvis bare et Skolestandpunkt. Mærkeligere er det, at Jonas og ThomasineJonas og Thomasine] Jonas og Thomasine Lie kunde bli tat af Phèdre.Phèdre] Tragedie av Jean Racine, utgitt 1677 – Asta maa faa uhyre Teknik paa denne Maade; men hun blir vel for fransk til at spille her hjemme – hvor man nok forresten kunde trenge lidt fransk Skuespilkunst.

Hvem er det, Eilif PetersenEilif Petersen] Eilif Peterssen (1852–1928), kunstner sukker for? Jeg kom ikke til at besøge ham paa hans Bule alligevel, jeg, – hils ham og de andre og sig at jeg misunder dem sørgelig.

Man holder paa med Juryen her nu; den skal nok endelig vedtages, saa Ministeriet Sverdrup ialfald kan ha gjort en god Gjerning. Høire er rørende i sin uslidelige Modstand. Først kom Stang med sit Forslag om, at Sagen skulde udsættes, for at man kunde faa greie paa Omkostningerne; det faldt. Saa kom Knudsen med Forslag til Udsættelse for at man kunde faa Tid til at sætte sig ind i Sagen; det faldt ogsaa. Nu kommer de med Forslag om Udsættelse, for at Regjeringen til næste Aar skal faa udarbeidet et Forslag til en Ordning paa Grundlag af Meddomsmandsret, det blir ogsaa forkastet. Og saa endelig gir de sig til for Alvor at bekjæmpe det foreliggende Forslag. Det gir Respekt, sligt. –

Hils HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstner og Lies.Jonas og Thomasine Lie Din hengivne Arne Garborg.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1885–1906

Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Arne Garborg

Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.