Brevveksling 1885–1906

av Kitty L. Kielland, Arne Garborg

Forrige Neste

30. januar 1893. Fra Kielland til Garborg.

Ms.8° 2022:9

Opplysninger om brevet: Ligger nå løst inni Hulda Garborgs dagbok, ved 14. juli 1908.

Kjære Garborg!

Jeg maa vel sige tak for de 500, skjønt Du jo godt ved, at jeg ikke mente at se dem igjen. Men jeg skjønner at Du helst vil ha det saa, naar Du først kan, og det bøier jeg mig for. Men saa forlanger jeg, at Du venter med resten, til Du engang ad aare blir saa rent ovenpaa og sikker i økonomien, at det intetsomhelst skaar gjør Dig. Da jeg saa Din haandskrift paa bancobrevet, syntes jeg, det var ondt. Har man havt det vondt i pængeveien, saa er der ikke mening i, at man ikke skulde kunne nyde den første lettelsens tid, men da strax atter skal ribbe sig for at tilbagebetale, hvor det aldeles ikke har nogen hast. Husk paa, at jeg vil være Din aller – allersidste kreditor, naar jeg altsaa skal være en.

#For brevet hjertelig tak, Dine ord gjorde mig alligevel godt. Jo Du har været flink og snil og alt muligt godt i disse aarene. Det er forresten pinligt at tænke tilbage til for 5 aar siden, der er saa meget, jeg kunde ønske ugjort, derfor siger jeg «alligevel», fordi jeg blev glad over ordene, skjønt de rippede op hele den for mig saa pinlige tid. Jeg havde saa lidet evne til resignation, derfor gjorde jeg saa meget, som jeg senere har skammet mig over. Jeg har læst 3 opsatser «Verdens Gang» om Stavanger og Oftedal.Oftedal] Lars Oftedal (1838–1900), teolog og avismann I det andet blev jeg stødt af den maade, Du sætter, at bibelen er ikke en bog for kvinder. Det faldt plat der, fordi det sluttede opsatsen i den avis, men nu da jeg har læst hele det om Oftedal, gider jeg ikke mer huske paa den sæling. Det er godt og stort og greit, da kan der gjerne faa siges platheder rettere raaheder, naar der er saadan sund kraft i det. Om jernbanestationen var vel letkjøbt vits, men om Stavangers mangel paa begreb om skjønhed og skjønheds nytte og nødvendighed var godt. I Samtiden læste jeg om spiritismen og er spændt paa Dine erfaringer i næste hefte. Det skal blive morsomt at høre hvad folk udi humbug faar ud af spiritismen, tro ‹…›Papirtap faar jeg vel #anledning til det!Det skal blive … til det] Garborg hadde en føljetong om spiritisme i tidsskiftet Samtiden i 1893

Forleden dag traf jeg WerenskioldWerenskiold] Erik Werenskiold (1855–1937), kunstner og spiste middag i «Grand» sammen med ham. Jeg fortalte ham om Din hensigt at skrive om Jonas Lie,Jonas Lie] Jonas Lie (1833–1908), forfatterat skrive om Jonas Lie] I 1893 utkom Garborgs bok Jonas Lie. En Udviklingshistorie hvilket han fandt meget god. Han sagde, at han havde en hel del barndomserindringer om Jonas fra Kongsvinger, men da det var i hans fallittid vidste han ikke, om ThomasineThomasine] Thomasine Henriette, født Lie (1833–1907), gift med fetteren Jonas L. i 1860 ligte det, Du faar tale med Werenskiold om det. Jeg sagde, at W. maatte ikke tale om det.

Det var et stort kvindelag til fru Collett,fru Collett] Feiring av Camilla Colletts 80-årsdag 23. januar rigtig morsomt at se, at ogsaa det kunde ske i Kristiania.

HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstner holder paa at læse fru Garborgs bog,fru Garborgs bog] Hulda Garborgs første roman Et frit Forhold, utgitt 1892 og hun synes, at den er god.

For tiden holde jeg paa med en tung læsning nemlig «Udkast til lov til modarbeidelse af offentlig usædelighed og venerisk smitte» af Getz.Udkast til lov … af Getz] Lovutkast fra 1892 skrevet av riksadvokat Bernhard Getz (1850–1901) Det støder naturligvis min ethiske følelse, om det virkelig maa ske, at prostitutionen gjenindføres, for at udholde den tanke og for at forstaa retfærdigheden i, at det sker, maa jeg sætte mig saavidt muligt ind i det. Med doctor StrømStrøm] Hagbarth Strøm (1854–1912), lege og senere professor i kirurgi har jeg talt meget derom, han synes, det er himmelraabende nødvendigt, da smitten udbreder #sig saa frygteligt. Der har været discuteret om dette i flere møder i det medicinske selskab men lægerne har tiet, de som var imod Getz, og Strøm har altid sagt til mig, tilslut maa jeg snakke, før det gaar hen i vuggene. Saa sidste møde kom han med et forslag en imødegaaelse, der gik ud paa, at Getzs forslag ikun var sanitæt sanitært betryggende og bad om tilladelse at forme er forslag til votering. Ingen havde sagt et ord imod, saa han var ganske ræd for at skulle staa ganske alene, men saa reiste der sig 58 mod 5 5 for Strøms 5 imod. Naar det nu bare kan ordnes nogenlunde meneskeligt retfærdigt til begge sider, at ikke bare mandfolketanker regjerer.

Nei nu stop, jeg vil se at komme isæng før 11, da jeg er saa træt idag. Velkommen snart hertil. Venlig hilsen til fru Garborg, Tuften,Tuften] Arne Olaus Fjørtoft Garborg, kalt «Tuften», født 25. mai 1888, Arne og Hulda Garborgs eneste barn Harriet hilser mange gange.

Hjertelig hilsen.
Din hengivne Kitty.

tekst på hodet øverst på første side Skitsen av SkjævelandsbroenSkitsen av Skjævelandsbroen] Et motiv fra Jæren som Kielland malte i mange varianter over flere år sendte jeg ikke op til Dig, for jeg synes, Du kan faa den her.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1885–1906

Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Arne Garborg

Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.