Brevveksling 1885–1906

av Kitty L. Kielland, Arne Garborg

Forrige Neste

4. desember 1886. Fra Kielland til Garborg.

Ms. 4° 4318 A

Opplysninger om brevet: Kladd, mye likt innhold som brev med samme dato. 1 blad med tekst på begge sider + 1 dobbelblad med 3,5 s. med tekst.

Kjære Garborg, nu ere vi i vort hjem,hjem] Atelierleiligheten Kielland og Backer bodde i, fra våren 1881, i Rue de Université nr. 19 i Paris. Resten av livet delte de to kvinnene husvære. og det er det første behagelige holdepunkt, reisen har været som en ond drøm. Man blir sig selv ved at være paa et kjendt sted, med kjendte ting omkring sig. Det var mig en pine, at jeg ikke fik snakket med Dig efter vor sidste lange samtale, da jeg maatte reise saaledes, saa syntes jeg, det hele havde været omsonst, vi stod fremdeles som to vildfremmede mennesker ved siden af hinanden, hvilket vitterlig de fleste mennesker paa jorden gjør.

Jeg vil ikke nu prøve at berette, hvor ivrig, hvor tosset urimelig jeg føler og raisonnerer, naar jeg forlader de stille fornuftige enemærker. Heldigvis er det noget, som jeg har lov at holde som privat eiendom.

#Naa ja, Garborg, gid jeg havde kunnet være lidt tilsvarende for dig til hvad jeg har havt af Dig i sommerens løb. Herpaa behøver Du ikke at svare. Det er en tale fra mig bare. Ikke mindst tak, fordi Du overvandt Dig selv til at vise mig noget af Dig, det er en af mulighederne for at leve paa jorden, ialfald for et menneske som mig. Hør Du, der er noget som forekommer mig saa uklart, men Du skal ikke svare, uden Du har lyst. Før vi gik ud den sidste aften sagde jeg noget om, at jeg havde havt – jeg ved ikke om jeg sagde hygge eller glæde eller hvad af – at komme i statsrevisionen, dertil svarede Du, at det var pent sagt af mig, men det nyttede saa lidet. Kanske Du sagde det hen i taagen, men med mening forstaar jeg det ikke. Du har da ikke #sagt mig en eneste venlighed (om Du overhoved har sagt nogen) uden, at det nytter mig. HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstner har holdt paa hele veien og hele tiden at sige, gid Garborg var med her. Jeg er jo kommet i skade for at more mig bedst, naar Du er med, samt til at faa den lyst at kunne fortælle Dig alt, hvad jeg oplever, det falder lidt ubekvemt hernedefra. Se saa, nu skal jeg slutte denne brutale tale, (eller er den raa?) Hos LiesLies] Jonas og Thomasine Lie bodde i Paris fra 1886 til 1906. Deres hjem var åpent for andre norske som oppholdt seg i Paris. traf vi først ThomasineThomasine] Thomasine Henriette, født Lie (1833–1907), gift med fetteren Jonas L. i 1860 og Asta,Asta] Asta Lie (1861–1921), datter av Jonas og Thomasine Lie, gift Isaachsen de vare jo søde, Th.Th.] Thomasine ser godt ud, A. A.] Asta ser meget bedre ud end før trods al læsning, hun var saa vakker. Vi bleve modtagne bedre, end det er rimeligt, at mennesker modtages. Men saa om aftenen var Bjørnsonsvar Bjørnsons der] Ekteparet Bjørnstjerne og Karoline Bjørnson der, og da kom vi overraskende over Jonas,Jonas] Jonas Lie (1833–1908), forfatter men det havde nær kostet os begge livet, saaledes klemte og masede han os samt truede med #knyttede næver. Det løine var, at han betroede mig i alvor, at han var jaloux paa os, aldeles alvor, han mente, at Thomasine følte sig mer aandelig beslægtet med os en med ham.

Vi havde naturligvis en udlægning af B.B.] Bjørnstjerne Bjørnson (1832–1910), forfatter over det ny thema, man kunde næsten sige den ny maner at sætte børn ind i verden paa. Der skulde ingen drivfjær være, det skulde være en tør og kold beslutning, thi der var mennesker uden kjærlighedens trang, jeg tror ogsaa uden sanselighed, og disse skulde have ret til, uden at det var upassende for dem selv at have børn, et barn, tror jeg. Vi andre troede ikke paa disse mennesker, vi slog naturligvis af paa det store ord kjærlighed, naar vi nu slet ikke kunde faa det med, men vi vilde ialfald have en halv times tiltrækkende sympathi, jeg foreslog jo min forelskelse, men ogsaa det var for meget, altfor meget forlangt.

#Vi drev det og til, at der maatte kunne forudsættes et vist valg, men til, at det skulde forlanges, kom vi ikke. Harriet fik bedst gehør hos ham, hun tænker svært modig og sætter det saa greit ud fra hinanden. Jeg tænker jo aldrig længer end min egen følelse gaar, saa jeg sidder jo igjen i det sentimentaleste mørke, Thomasine fik ikke lov at tale, thi hun dømte bare fra bøger, Jonas fægtede for at Thome talte fra livet, BjørnBjørn] Bjørn Bjørnson (1859–1942), skuespiller og teatersjef holdt med faderen. Fru BjørnsonFru Bjørnson] Karoline, født Reimers (1835–1934), gift med Bjørnstjerne B. i 1858 ivrede imod nogle fiskeudklækningstheorier, som B. omtalte fra Comte,Comte] Trolig referanse til Auguste Comte (1798–1857), fransk filosof og positivistisk tenker men det var mer for at sige ting, som kunde genere os, B sagde, at vi alle vare uforbederlige idioter.

Det vamler mig, at B. hjemme staar som renhedens helt, han ligger saa lavt. Fri kjærlighed var umulig, farlig, jeg kan ikke gjentage, hvad han sagde derom. Lev vel imorgen reiser vi ud til Allik,Allik] Kallenavn på broren Alexander L. Kielland Harriet og jeg, mandag kommer Lies derud. Vær lidt glad, er du snil.

Din hengivne Kitty.

#Tekst bakpå siste side med annet blekk Dette har jeg ladet ligge, da jeg egentlig er noksaa daarlig, jeg har en mer og mer udviklet afsky for mad, det er kjedeligt, deraf blir jeg jo trættere og trættere og saa t er alt saa galt oppe i hovedet. Men jeg skal nok snart komme ud over det, nu skal jeg tage paa en ordentlig jerncur. Gak hen og gjør ligesaa. Blauds piller,Blauds piller] Jernpreparat mot blodmangel inneholdende ferrosulfat, kaliumkarbonat, glyserin, lakrisrot og sukker. Navn etter den franske legen P. Blaud (1774–1858). 6 om dagen eller 4.

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1885–1906

Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Arne Garborg

Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.