Brevveksling 1885–1906

av Kitty L. Kielland, Arne Garborg

Forrige Neste

6. desember 1886. Fra Kielland til Garborg.

Ms.4° 4318 A

Opplysninger om brevet: Kladd. 2 dobbeltblad, 8 sider med tekst. Slutten mangler.

Kjære Garborg!

Egentlig har jeg skrevet ¼, ½ og et helt brev til Dig før, men de kom ikke afsted, de vare saa urolige, og man bør altid se til at være behersket ligeover for en saa sedat person som Dig!

Jeg ved ikke, men jeg syntes, vi kom til at skilles paa en saa vond maade, kanske Du slet ikke syntes saa, men mig pinte det, aa ja jeg kan bruge præsens. Jeg vilde saa frygtelig gjerne, faat talt lidt ordentlig med Dig den sidste dag, det faldt mig ikke ind andet, end at Du skulde ønske det samme, ialfald fatte at jeg ønskede det og derpaa holdt formiddagen fri til mig. Mon Du synes, dette er fordringsfuldt sagt af mig, aa nei? Jeg svarede kanske ikke saa bestemt om aftenen paa, at jeg kom, jeg vidste jo, at jeg gjordevilde kunne det, men Du havde kanske aldeles ret i ikke #at tro, at jeg vilde gjøre det, skjønt jeg jo synes at – naa ja jeg blev fælt skuffet. Du var svært snil til at gjøre som jeg bad Dig, at komme tidlig paa jernbanen, der var jeg en maalbunden idiot. Først da jeg sad i coupêen, da syntes jeg, at al vor omgang, alt havde været omsonst, vi stod fremdeles som to vildfremmede mennesker for hinanden. Huf det var saa ondt.

Jeg ser, at jeg fremdeles skriver lidt virvar, jeg er heller ikke frisk, temmelig daarlig, saa der er en delt skyld.

Jeg skulde givet meget til, at vi havde havt en saadan lang, ordentlig samtale for længe, længe siden, det har sandelig ikke manglet paa begyndelser, men ingenting skal nu tvinges frem, det maa vente paa sin tid, leit at den kom saa sent. Det havde været noget ganske andet for mig at have været sammen med Dig efter at jeg havde faaet greie paa Dig. Du kan ikke tro, hvor snil #jeg skulde været, aa nei ikke det, men jeg kunde været meget mer, jeg kunde ladet være at plage Dig, og især – jeg kunde kanske have opmuntret Dig. Det var mig nemlig altid saa pinligt, at det kunde jeg aldrig, selv ikke for et øieblik. Det trykker mig at vide Dig saa trist, jeg forstaar nu meget mer, hvoraf det kommer, hvorfor det er saa, end jeg gjorde før, men jeg kan enda ikke indse, at det behøver at være livsvarig. Egentlig har Du kanske ikke uopnaaelige fordringer til livet. Naa ja, jeg har jo ikke ret til at tro, at jeg skulde vide, hvad de ere.

Men det kan jeg have ret til at sige, hvis jeg vil, at jeg vilde ønske, at jeg havde kunnet være lidt tilsvarende for Dig, til hvad jeg har havt af Dig i aarets løb.

#Hør Du, der er noget jeg skulde ønske at vide, hvad Du mente med det, hvis Du overhovedet mente noget. Før vi gik ud den sidste aften, sagde jeg noget om, at jeg havde havt – jeg ved ikke om jeg sagde hygge, glæde eller hvad af – at komme i revisionen statsrevisionen, dertil svarede Du, at det var vist pent sagt af mig, men det nyttede saa lidet.??

Paa hele veien har HarrietHarriet] Harriet Backer (1845–1932), kunstner holdt paa at sige ved hver anledning, gid Garborg var med, her spørger alle efter Dig, som om Du maatte høre til hernede. Jeg selv er kommet i skade for at trænge til at have Dig med for at more mig, samt til at synes, at jeg maa fortælle Dig, hvad jeg oplever. – Mon Du ikke synes, at alt dette her er lidt brutal tale? den kunde være brutalere. Nu gaar vi over til Parisernyheder, faldt veien Dig lang? #Det som ligger mig nærmest er, at jeg egentlig er daarlig, jeg har en vis mistanke om, at jeg kanske har noget snigende, det er ialfald kjedeligt at blive trættere og trættere, at hade mad og drikke mer og mer, jævnlig at have en snorlemaskinesnorlemaskine] snorle = snofte, pruste (ODS) i hovedet eller en treviel[sic.] tomhed. Hvis det er dette, Du har, saa er det ingen moro, men jeg blir nok meget snarere fri af mit, for nu skal jeg tage paa jern af al magt. Jern og fornuftigt liv. Gak hen og gjør ligesaa. Blauds piller,Blauds piller] Jernpreparat mot blodmangel inneholdende ferrosulfat, kaliumkarbonat, glyserin, lakrisrot og sukker. Navn etter den franske legen P. Blaud (1774–1858). 6 om dagen eller 4. –

Vi kom vel herned, reisen vari egentlig som en ond drøm, først i den sidste del blev jeg vaagen, da saa vi i Hamburg et russisk theaterstykke meget morsomt. I coupéen kom vi sammen med 5 herrer, deraf en høist interessant russer, næsten nihilist, han og en halv russer discuterede Rusland paa en for os meget oplysende og interessant maade, det blev en morsom tur, #herrerne vare udsøgte mod os og interessante at høre paa. – Hos Lies bleve vi modtagne som det sig sømmer LiesLies] Ekteparet Jonas og Thomasine Lie at modtage venner, JonasJonas] Jonas Lie (1833–1908), forfatter var sig selv. Vi overraskede ham, mens BjørnsonsBjørnsons] Ekteparet Bjørnstjerne og Karoline Bjørnson vare der, men det indskrænkede ikke hans opførsel, vi kom dog fra det med livet. ThomasineThomasine] Thomasine Henriette, født Lie (1833–1907), gift med fetteren Jonas L. i 1860 og AstaAsta] Asta Lie (1861–1921), datter av Jonas og Thomasine Lie, gift Isaachsen er det prægtig at have igjen. Th.Th.] Thomasine ser kjæk ud, og Asta er nok noget træt, men hun er saa vakker. MonsMons] Mons Lie (1864–1931), sønn av Jonas og Thomasine Lie vil reise ud, han siger, han maa røre paa sig, han kan ikke andet.

Vi traf op i de nygifte,de nygifte] Bjørn Bjørnson og Jenny Sandberg ja de lagde ingen skjul paa, at hunhun] Jenny Sandberg, født Dahl (1846–1914), gift med Bjørn Bjørnson 1886–1890 havde taget ham. Det er simple folk. Det kan jo ogsaa saa være, hvis der var lige vilkaar, hvorfor skulde hun ikke have lov til at være den active som kvinde, hvis hun har mod til det, hvis hun virkelig har mod til det. Men vilkaarene er her ikke lige nok, derfor er det væmmeligt, uans uanset alderen, detsom er jo et spørgsmaal mellem #dem alene, hun kan ikke have ret til at gaa over sine børn at tage dem som en dødsvægt ind i et nyt forhold at lægge dem paa Bjørn.Bjørn] Bjørn Bjørnson (1859–1942), skuespiller og teatersjef Han behøver kanske ikke at forsørge dem, men ere de misfornøiede saa kan der ikke være værre tryk for Bjørn.

Nei hos Lies kom vi op i en discours naturligvis, jeg finder den beskrevet i det brev jeg skrev først til Dig jeg skriver den af, thi nu havde jeg glemt den. Vi havde naturligvis en udlægning af B. over det ny thema man kunde næsten sige den ny maner at sætte børn ind i verden paa. Der skulde ingen drivfjær være, det skulde være en kold og tør beslutning, thi der var mennesker uden kjærligheds trang, jeg tror ogsaa uden sanselighed, og disse skulde have ret til, uden at der var upassende for dem selv at have børn, et barn, tror jeg. Vi andre troede ikke paa disse mennesker, vi slog jo af paa det store ord kjærlighed, naar vi nu slet ikke kan #det faa det med, men vi vilde ikke gaa ind paa andet, end at der maatte være tiltrækkende sympathi ialfald for nogle øieblikke. Vi drev det dog til, at det maatte kunne forudsættes et vist valg, men mon han ikke mente et fornufts kvalitetsvalg til slægtens forædling. Men du verden, det har jo ikke nogt noget at gjøre med tidens trang, saadan snurpiberier. Harriet fik bedst gehør hos ham, hun tænker modigt og sætter det saa greit ud fra hinanden. Jeg tænker jo aldrig længre end min egen følelse gaar, saa jeg sidder jo igjen i det sentimentaleste mørke. Thomasine fik ikke lov at tale, thi hun dømte bare fra bøger, Jonas fægtede for, at Thome talte fra livet, Bjørn holdt med faderen, fru Sandberg sov, Fru BjørnsonFru Bjørnson] Karoline, født Reimers (1835–1934), gift med Bjørnstjerne B. i 1858 ivrede imod nogle fiskeudklækningstheorier, som B omtalte fra Comte,Comte] Trolig referanse til Auguste Comte (1798–1857), fransk filosof og positivistisk tenker men det var mer for at sige ting som kunde genere os andre. B. sagde at vi vare alle umulige idioter eller noget i den retning. ‹…›Slutten mangler

Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket

Last ned

Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi.
Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.

Om Brevveksling 1885–1906

Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.

Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.

Les mer..

Om Kitty L. Kielland

Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.

Les mer..

Om Arne Garborg

Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.

Les mer..

Del boken

Tips dine venner om denne boken!

Del på Twitter
Del på Facebook

Gå ikke glipp av ett eneste ord.

Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.