Kjære Garborg!
Hjertelig tak for Dit brev. Du «kviede» Dig ved at sende det. Aa nei sig ikke det, Du maatte virkelig sende det eller aldeles intet. Ja dit brev glædede mig paa noget nær, som jeg siden tordner over. Det gjør fælt ondt at se ind i saa megen pine, men det gjør godt at faa se og forstaa et andet menneske. Jeg tror Dig naturligvis i alt, hvad Du siger, og jeg mener nu at have greie paa Dig. Tak. Jeg beundrer den kraft, Du har til at tage Dig sammen, især naar jeg ser paa Din bog,Din bog] Romanen Mannfolk, utgitt månedskiftet november/desember 1886 men ogsaa i det daglige liv. Gid Du kunde havt den tillid ligeover for mig at «skrige» i de sværeste tider, men jeg havde ikke ret til at vente det.
Tanken paa din far forfølger mig, stakkars menneske. Jeg vidste ikke at han døde saaledes, og det som kristen, for hvem det jo er efter læren evig fordømmelse, og saa paa det triste Jædderen. For enten magter man den natur, og da er den en til hjælp, eller den bare knuger og trykker. Uf.
Naar Du kunde skrive, saa de mennesker kunde hjælpes; mon de ikke har det værre end os, naar de først har det vondt? De ved mindre, derfor er deres sorg mer pinefuld uklar.
Forbered Dig paa, at Du nu blir sint paa mig. Jeg synes, Du skulde se paa din lighed med din far paa en for Dig sundere og mer heldbringende maade. Naar Du altsaa ved, at din sygdom er fysisk for en stor del, saa skulde Du jo være længre end Din far, men Du handler, som om Din sygdom var en aandelig kræft, som maatte og skulde fortære Dig bort. Undskyld, men jeg synes, Du er ligesaa uvittig som Færden,Færden] Anders Færden (1860–1939), jurist og sædelighetsforkjemper der vil at ligeover for sædelige fristelser skal en moders kristelige ord være en kur, han vil at bare aand skal curere fysik.moders … fysik] Kielland skrev artikkelen «Et indlæg i Kvinde-Sagen», trykt i Luthersk Ugeskrift 21. mars 1885, som et motinnlegg til Færdens syn på blant annet kvinnesak som kristendomsfiendtlig. Du forsmaar at lade legemet hjælpe sindet, som om de to ikke hang aldeles sammen. Jeg synes, Du forholder Dig ligesaa urimeligt, som om Du ligesom Din far troede, at det var fandens anfægtelse. Det var ikke rimelig, at han skulde tro, at fanden kunde paavirkes af medicin, men derimod kunde Du tro det, naar Du kalder det nervøsitet.
#Gid jeg havde havt mer rede paa Dig isommer. Den chenin og jern Du senere har taget, skulde Du have begyndt med, strax Du følte, at det voxede Dig over hovedet. Ja Du burde egentlig aldrig arbeide strængt uden styrkemidler ved siden. Tak ikke cognac, det vil Du naturligvis foreslaa. Nu mener Du naturligvis, at jeg aldeles ikke forstaar Dig, aa jo Du, det gjør jeg, jeg ved godt, at alt ikke kan hjælpes ved dette, men Du kan faa fat i mer, end Du har af den modstandskraft, Du behøver til at møde ondet med i de svære tider. ‹…›Slutten mangler
Boken er utgitt av Nasjonalbiblioteket
Last ned hele boken til mobil/nettbrett i .epub-format eller som .mobi. Du kan også skrive ut boken som .pdf eller html.
Brevene mellom maleren Kitty L. Kielland (1843–1914) og forfatteren Arne Garborg (1851–1924) gir et unikt innblikk i en langvarig, skriftlig kontakt mellom to nære venner. De skrev jevnlig brev til hverandre, i hvert fall fram til Kielland sent i livet ble for syk. Dessverre er mange ikke bevart, særlig gjelder det Kiellands brev fra 1890-årene. Brevvekslingen som presenteres her er fra årene 1885–1906, i alt 48 fragmenter/brev/kladder. 18 av disse er skrevet av Kielland, av disse er 15 kladder. 30 er skrevet av Garborg.
Brevene utgis i Nasjonalbibliotekets kildeskriftserie NB kilder.
Kitty L. Kielland regnes som en av de fremste norske landskapsmalerne i 1880-årene og hun bidro mye til utviklingen av den nyromantiske retningen innen malerkunsten i 1890-årene.
Arne Garborg regnes som en av de viktigste nynorskforfatterene i norsk litteraturhistorie. Garborg var interessert i å kartlegge hva som er grunnlaget for selvstendighet, både for individet og nasjonen. Det var først og fremst forholdet mellom språk og kommunikasjon, kulturell styrke og velferd som interesserte ham. Som journalist startet han i 1876 debatten: «Hva er norsk språk og nasjonalitet?» Garborgs skjønnlitterære gjennombrudd kom med den kritiske romanen Bondestudentar i 1883.
Fyll ut e-posten din under så vi kan varsle deg når nye verk publiseres.